Nedetid og trøsteshopping

Kravler rundt for 3. dag nu med en ryg der er mere end åndssvag. Det er ikke særlig sjovt kan jeg fortælle. Jeg vil prøve at finde lidt glæde i de trøsteindkøb, jeg har gjort og prøve om jeg kan liste ned og sætte en vask over i den nye vaskemaskine, jeg stadig glæder mig over. Det er ikke de planer, der var oprindeligt, men sådan må det blive. Jeg havde glædet mig til at have hundebesøg, men når jeg dårligt kunne bevæge mig endsige gå, så holdt det jo ikke. Jeg håber dælme snart, det bliver bedre. Har hverken tid eller lyst til det her. Men jeg ved også, det tager den tid det tager.

Jeg har brugt tiden på lidt trøsteshopping, når jeg ikke har sovet eller set TV. Forleden fik jeg en god overraskelse. Som følgere ved, så samler jeg på Troldekugler. Men der er det med Trolde, at det skal være specifikke Trolde, der passer ind i det narrativ under, hvilket jeg nu samler. Egentlig har jeg vel ikke et tema som sådan eller et armbånd, jeg skal have færdigt som mange har. Ikke at der er noget galt med det, men jeg laver mere mine armbånd fra gang til gang. Det eneste indtil nu, har været mit hav-armbånd. Det er så lidt ødelagt lige nu, for min flotte fiskelås, er gået i stykker, så den skal laves. Så det er et projekt til senere. Udover det hyggelige shopping var der så også lige medicin, som jeg løb tør for. Det er som alt andet, så let at få leveret via Apropo

Jeg har lige siden, jeg så den første gang, gerne villet have Beliskuglen ovenfor. Synes den er vildt flot. Den er også ret så kostbar, skal man købe den fra ny, så det var ikke en mulighed. Muligheden for at købe skulle så ligge i, at købe den brugt, som jeg har gjort med ca. 95% af mine kugler. Til gengæld har jeg ikke set den til salg mere end to gange. Den første gang smuttede den for mig og så forlden, hvor den også var smuttet. Jeg klagede min nød i en de grupper, jeg er med i, og straks var der ikke en, men hele to søde Troldedamer, der tilbød mig at købe en af dem. For tro det eller lad være, mange af de her dammer har flere af mange forskellige kugler i mange eksemplarer. Jeg kan slet ikke være med på det niveau. Jo selvfølgelig kan jeg have flere af nogle af de mere almindelige kugler, men ikke en som denne. Heldigt for mig, at der så lige pludseligt var flere til salg og jeg fik faktisk endelige min belis. Jeg tror ikke jeg endnu, har spurgt om hjælp, uden at få den. Det er nogle utroligt søde piger derinde. Noget at være taknemmelig for. For det så ikke skulle være løgn, så faldt jeg i går så over Sukkerkraniet. Det har jeg også ønsket mig så det blev jeg så nødt til at købe, for det er heller ikke til salg ret ofte. Så det blev købt og betalt også. Nu skal jeg så have en meget, meget lang troldepause, for der er flere andre ting, jeg skal have købt, så nu smækker kassen.

Så var der et fotoprojekt, jeg også lige skulle ordne, og de ankom i dag. Det ene var et foto, jeg har lovet en hesteveninde for meget længe siden, og det andet – ja, det må I altså vente med at se, hvad er, til senere, incl. forklaring for det indgår i en overraskelse.

Det lykkedes at få sat en vask over, så nu vil jeg gentage sucessen og sætte en mere over. Ellers holder jeg mig ret meget i ro, i den her varme. For min skyld kan mindre sagtens gøre det. Men sådan er det, så må man jo indrette sig. Rigtig god weekend til jer.