Det måtte jo ske

img_3352opt.jpg

I fredags skrev jeg til Marianne, og spurgte hendes råd udi stegt flæsk og persillesauce, for jeg ved, at hun laver det jævnligt. Hun skrev så tilbage, at hun som jeg vist har nævnt, steger på pande, hvilket også fungerede fint for mig. Desuden skrev hun så, at Viggo vist var død og at hun ventede på dyrlægen. Viggo var død! Men han blev meget meget, meget gammel. De fik ham for 20 år siden, og så kan han jo godt have været et par år, så han har nået max. alder for en beostær. Men trist er det da altid at miste et medlem af familen, og det var han jo. Et meget synligt og hørligt medlem endda.

Jeg lærte ham jo at kende i de tre uger, jeg passede ham og hus for hende, da hun var på ferie. Lige inden havde han været dårlig, og han blev aldrig 100% efter der. Vi havde endda taget snakken om, hvad jeg skulle gøre, skete der noget mens jeg passede ham. Jeg skulle selvfølgelig nok have klaret det, men jeg er nu alligevel taknemmelig for, at det blev nu istedet og for at jeg nåede at passe ham godt i de tre uger, og samtidig lære ham lidt at kende.

Ringede til Marianne idag. Måtte lige høre, om hun var ok. Og det er hun. Han var jo gammel og det gør det altså lidt lettere trods alt. Håber Viggo er glad i sin fuglehimmel!