Gåtur på fredag den 13.

Et husprojekt, der er så malplaceret i et gammelt villakvarter, at jeg ikke har ord for det. Selvom du betalte mig for det, ville jeg ikke bo der

Et par af de smukke, smukke huse, der dog er tilbage herude. Alle favoritter. Men især de to nederste, som mod forventning måske, er istandsat fra A-z, men ihvertfald udenpå med den respekt de fortjener og med originale vinduer. Om det samme gør sig gældende indenfor, skal jeg ikke kunne sige, men uanset er det bedre end 95& af dem, der sætter huse i stand herude

Dette er buddet på ældreboliger ganske tæt på, hvor jeg bor. De ligner mest af alt en lejekasserne i mine øjne, og er bestemt ikke et sted, jeg kune tænke mig at bo. Hverken nu eller som endnu ældre. Igen ligger det her midt i et rigtig hyggeligt gammelt kvarter som en stor øjenbæ. Det er simpelthen så grimt

Som du måske har lagt mærke til, har jeg været stille senest. Det har sin forklaring. Jeg har været underdrejet i en uge til halvanden. Ikke noget alvorligt, men nok til, at jeg har været ukampdygtig og har måtte aflyse to lægeaftaler. I disse tider tager man jo ingen steder, er man bare det mindste dårlig. Det gør jeg heller ikke. Mange undrer sig over, at jeg ikke tager en Coronatest. Jamen det skal jeg sige jer. Så kunne jeg ikke bestille andet. Jeg har desværre ret jævnligt den slags symptomer, der potentielt kunne være Corona. Men det tror jeg bestemt ikke, det er. Selvfølgelig holder jeg øje med, hvordan tingene udvikler sig, og får jeg grund til bekymring, vil jeg selvfølgelig også reagere. Sagen er, at jeg i forvejen har været så forsigtig, at jeg på ingen måde kan se, hvordan jeg skulle have fået det, selvom det teoretisk kan lade sig gøre. Som det er, har jeg holdt mig her, og bare sovet og prøvet at komme mig. Når jeg har orket det, har jeg ordnet lidt her.

Jeg handler alt online p.t. Det skyldes ikke mindst, at min oplader til min cykel er gået og jeg venter på en ny på garantien. Det er åbenbare ikke lige sådan at skaffe. Men det begrænser mig meget, at jeg ikke har den mulighed. Som det også vides, har jeg hele tiden hoftesmerter, og det er mere eller mindre slemt, men det gør helt sikkert, at jeg ikke bare går. For nogen dage kan jeg dårligt. Jeg gør det alligevel, men de dage, hvor det er været sætter jeg selvfølgelig ikke afsted på en længere tur. Og selvom butikkerne ligger tæt på, så er det langt, når man har ondt. Det er også meget lettere at få det leveret og så passer jeg på mig selv samtidig.

Igen som ofte ville jeg i den grad gerne have en bil. Det giver en uafhængighed, som jeg ikke ved, om folk der har en værdsætter nok. Jeg prøver at lade været at tænke på, hvor meget lettere mit liv var med en bil. For det var det helt sikkert. Og det var jo så rigtig let at holde bil på en andens regning. Det var min fars, men jeg satte nu stor pris på det og afleverede altid en fyldt tank og også meget ofte en nyvasket bil. Der er regnet på det mange gange, og det ville være det rene galmandsværk, at anskaffe en. Men jeg har været fristet mange gange. Det må jeg bare konstatere, at det bliver ikke. Jeg må bare været taknemmelig for, at jeg indtil for 4 år siden, har haft bil uafbrudt næsten. Det er så ikke kun rent praktisk. Som I også ved, så elsker jeg biler og at køre bil. Når jeg har cyklen er jeg også rigtig godt kørende og jeg har godt af motionen. End of!

I dag var første dag, jeg følte mig bedre. Og solen inspirerede til, at jeg synes, jeg skulle luftes, eftersom jeg i al den tid ikke har været udenfor. Egentlig troede jeg, det var mere eller mindre slut med farverne. Men når man tager kameraet med og kigger efter, er der stadig masser af farver, som det ses ovenfor.

Jeg fotograferede nogle yndlingshuse og nogle der bestemt er det stik modsatte. Det er det dejlige ved at fotografere og have det som hobby. Man kan altid tage kameraet over skuderen eller om halsen og gå ud og lade sig inspirere. Det elsker jeg. Og det skal være en skidt dag, hvor jeg ikke kan finde motiver. Det kan af samme grund godt være lidt af en prøvelse at gå tur med mig, men jeg må nu sige, at mine veninder er meget forstående og overbærende. Jeg håber og tror det er fordi, de holder af resultaterne. Således gik det også i dag, hvor jeg stort set ingen forventninger havde – masser af farver. Og så timede jeg det sådan, at 5 min. før jeg var hjemme, gik solen – perfekt.

Det er weeekend igen – og hvad sker der her. Der sker ikke ret meget. I ved alle, hvad det skyldes, og ingen gider høre om det længere, men det er desværre stadig faktum. Jeg er stadig ikke frisk og eftersom jeg ikke har været frisk, har jeg ikke fået lavet noget særligt her. Som altid behøver jeg ikke kede mig. Vi må se, hvad energien rækker til. Det var en kort tur i dag, men jeg tænker heller en kort end ingen. Jeg gør, hvad jeg kan.

Hvad angår hele det politiske kaos – jeg orker næsten ikke at komme ind på det. Det ville kræve et helt indlæg og eftersom jeg prioritere, bliver det ikke lige nu. Måske senere, men hold nu *bib* en gang rod. Min mening kommer nok bedst til udtryk her og her. Kan I have en god weekend.

Fredelig søndag og mandag med afsked og sjovt selskab

I går var det søndag. Normalt en fredelig dag for mig, og i går var da også fredelig. Min søste og jeg skulle mødes til morgenmad. Det i anledning af alt det her tømning af fars lejlighed etc. Og så er det jo under alle omstændigheder hyggteligt lige at få en sludder. Så jeg kørte mod bageren og hentede noget morgenmad, og så over til hende. Vi fik ordnet verdenssituationen og talt om mangt og meget. Og det var hyggeligt. Tiden gik ihvertfald. Da jeg kørte, drog jeg lige ned på Kirkegården. Egentlig havde jeg håbet, at nå det inden, jeg tog til min søster, men det nåede jeg så ikke. Det mest fordi, jeg håbede på lidt rimfrost. Men som det ses, fik jeg nogle gode fotos alligevel. Jeg er vild med det nye kamera, og ikke mindst objektivet, der sidder på, som er lysår bedre, end det gamle jeg har, som fulgte med mit analoge kamera. Man siger godt nok at intet kamera, er bedre end den der er bag det. og det vil jeg da godt medgive, men jeg kan altså godt se forskel alligevel. Jeg er ret sikker på, det nye kamera, bliver det, der kommer med ud at rejse. Ikke mindst fordi det vejer mindre også, udover andre fordele.

Klik for at læse mere:
Læs resten

En lille tur til Ermelunden

Jeg er stadig syg eller snottet og har feber. Kald det hvad du vil. Jeg vil mene, at når man har feber, så er man syg. Men anyhow, så har jeg været her. Jeg skulle tidligt op, for maleren skulle jo komme. Det gjorde han også helt til aftalt tid, og fik lavet næsten det hele. Der mangler stadig vinduesrammen, og det betyder, at jeg stadig ikke kan komme på plads. Nu hvor jeg så er smådårlig, kan det være det samme et sted.

Han efterlod noget, som han ville komme tilbage og lavet senere. Der var jeg så kørt et par ærinder og da jeg kom retur, havde han været der, og hans ting var borte, så jeg ved ikke, om han kommer i morgen.
Da jeg kørt de her ærinder, kom jeg forbi Shæffergården’s bagside, hvor søen ligger (nej den har så vidt jeg kan finde ikke noget navn). Og det slog mig, jeg skulle have taget kameraet med. Det var dog gråvejr der og jeg tænkte, at det måtte jeg gøre en dag, hvor solen skinnede.

Vel hjemme fik jeg frokost og gik ud som et lys bagefter. Da jeg vågnede, var det blevet sol og blå himmel. Ergo så jeg mig nødsaget til at gribe kamera og bil og køre ned til søen og tage lidt fotos. Det fik jeg gjort og det var dejligt, men mulighederne der løb jo ret hurtigt tør, så jeg kørte hjemover og stoppede på Klampenborgvej ved Hjortedam, og der havde jeg ikke været før.

Jeg fandt en hemmelig låge som man kunne åbne og gå igennem, og så den smukkeste udsigt. Det er første del af den fold, hvor ponyerne fra Fortunen går. Anden del ligger meget åbent ud til vejen, hvor denne del er skjult bag skoven og søen. Ren idyl. Der er dog ingen ponyer nu, men man kan sagtens gå der selvom de er, men det er så også ren hundeluftningsområde, hvilket jeg opdagede på vejen tilbage. Men en dejlig tur, der blev lige tilpas, men man kan gå flere veje ind og ud. Men det må blive en anden gang, jeg udforsker mere. Jeg var godt dårlig til sidst og kunne i den grad mærke feberen, så hjem igen med mig.

Iøvrigt giver sådan en dag stof til eftertanke i forhold til alt det bilhalløj. Bilen giver mig i den grad, det sidste overskud til lige at få gjort nogle ting, jeg aldrig ville få gjort, havde jeg den ikke. Som turen i dag, som jo var på trods. Men fordi jeg ved, jeg kan sætte mig i bilen og køre hjem og ikke også skal bruge kræfter, jeg slet ikke har på at cykle også, så får jeg det gjort.

Som min veninde sagde, så er der jo forskel på at bruge 20-30.000,- kr. og så 100.000 lige knapt, hvis jeg kan lande en god deal i forhold til den. Jeg ved det ikke, men det skal da nok forsøges, for jeg kender jo bilens historie og den har ikke kørt ret meget. Vi må se. lige nu er jeg syg og så må vi tage det bagefter.

Nu er jeg vist også der, hvor jeg med god samvittighed kan sige, at jeg har foreviget efterårsfarverne grundigt, skulle der ikke være energi til mere på kontoen. Men vi ser – en dag ad gangen. I morgen har jeg dog planer om, ikke at røre mig ud af flækken.

Shopping, frokost, weekend og venindesnak

Min dag gik “i ged” i går. Jeg er stadig lidt forvirret over det, men der er kun en mulig forklaring. Men for nu at starte med begyndelsen, så var jeg i stalden. Som altid hyggeligt og Susie og jeg fik så galt gået tur med de to banditter Indy og Kicker. De er begge friske i øjeblikket, så helt uden “krymmelyrer” var det ikke, men kunne heldigvis have været meget værre.

Hjem igen med de to og putte dem, og så skulle jeg hjem. Troede jeg! Bilen var død som i død som en sild, da jeg kom op til den. Ingen strøm. Det eneste, jeg vidste var, at jeg havde tændt lyset (udover det der slår til automatisk). Normalt giver det en hyletone, når man glemmer det. Så enten har den ikke gjort, eller det er lykkedes mig (ikke at jeg fatter hvordan), at overhøre. Har dog aldrig gjort noget lignende, og jeg har dog kørt bil en del år efterhånden. Nu var gode dyr rådne som man siger. Hvad så? Susie min kære veninde, var super hjælpsom og for nu at gøre en lang historie kort, så lykkedes det til sidst at få fat på Søren Jensen (vores nabostaldindehaver), som kom og hjalp med at få strøm på “dyret” og så kunne den selvfølgelig starte. Pyh! Tusind tak til både Søren og Susie for hjælpen.

Så måtte jeg køre en lang tur for at køre noget strøm på den, så det blev en tur til Hørsholm og tilbage. Det betød at alle andre planer for gårsdagen blev skrinlagt, for jeg var færdig som gårdsanger, da jeg kom hjem. Det er helt sikkert. Det var jeg allerede, da jeg gik op til bilen, men der var ligesom ingen vej udenom køreturen.

I dag har jeg været i København og købe nye krus (Notre Dame). Bagefter spiste jeg frokost på Cafe Flottenheimer, for at prøve noget nyt og det var et rart bekendtskab. Jeg fik vegetariske Quesedilias med steak pomme frites, dressing og guachemole – rigtig lækkert. Og så var det hjem med et lille smut forbi min far på vejen og så har jeg ellers hygget mig her, blandt andet med en sludder med en veninde over Skype.

Morgendagen bringer galop, men om jeg orker at tage derned, hvis vejret er lige så Gudsjammerligt trist som i dag, ved jeg ikke. Vi har ingen heste til start, så det er en god anledning til at bliver her, og få lavet lidt, mens jeg ser løb. Nu må vi se, hvordan jeg synes i morgen. For nu vil jeg ihvertfald ønske jer en god weekend.

Et pletskud og mandagstravlt

IMG_0014opt2_BMSommerhandicap

Jeg har nævnt det for jeg før, der er altid et foto, man er særlig glad for, efter sådan en dag med fototagning. Jeg har ikke haft så meget tid siden i går til at se fotos igennem, men jeg er sikker på der er flere gode. Når det er sagt, så fremstår dette foto allerede nu alligevel som en klar favorit fra dagen. Om der skulle dukke andre op, jeg føler kan matche det, ved jeg ikke endnu, men jeg tvivler. Et særligt foto, en særlig hest og en sød pige – det går man ikke galt med.

Dagen i dag har været tilbragt dels i stalden, hvor jeg havde fornøjelsen af verdens bedste Kicker til 55 minutters gåtur i Dyrehaven. Vi var meget af tiden truet af tunge sorte skyer, men de gav kun et par dryp til en start og ellers fik vi vores tur i fred heldigvis. Vi mødte mange på vejen og det er altid hyggeligt. Dog var mødet med Candy og Lene knap så vellykket, mest fordi Candy ikke var med på Lenes ide om græsning, men så blev hun fri, og vi kunne fortsætte vores tur.

Efter stalden var jeg et smut nede og se til far, kun for at opdage, at han var “gået til frokost” og så ville jeg ikke forstyrre og gik igen. Det viste sig dog, at han var taget ud af huset endda, så det havde jo nok været rart at vide. Så kørte jeg ned og hentede noget tøj til ham og tømte postkasse.

Dernæst fik bilen en støvsugning. Hvornår den sidst har fået det skal jeg ikke kunne sige, men den trængte i den grad. Jeg var igang i 40 minutter og var helt ødelagt til sidst, men man kan da tydeligt se forskellen. Der mangler lige det sidste, men det får så blive en anden dag, hvor jeg også skal pudse og polere indvendig.

Nu har jeg slappet af her og vil have et tiltrængt bad og finde ud af, hvad jeg skal spise til aften. Imorgen står den på et nyt forsøg på at besøge far og så frokost med en veninde. Så det bliver dejligt.

Over stok og sten – helt bogstaveligt!

Jeg er målløs. Den her bil har stået, hvor den står nu i ca. en uges tid. Først troede jeg, at det var en dårlig joke, at nogen havde løftet den derind. Grunden til,at jeg kunne tro det, er at hele vejen rundt er der store kampesten, så man netop ikke kan køre derind. Sidst jeg fotograferede uheld der, var vedkommende dog så relativt heldig at bruge autoværnet – ikke denne gang!

Det var først i dag, da Susie og jeg var ude og gå med Indy og Kicker, det gik op for mig, at den dælme er kørt derind. Hvad så med kampestenene? Tjah, det var så ingen hindring åbenbart, ihvertfald ikke når man kører ind i dem, og flytter den sådan ca. 3 meter og selvsagt totalskader sin bil i processen!!

Vedkommende, der har kørt, har taget turen ind over cykelstien og er så fortsat direkte ind i den her kampesten og er landet, hvor bilen så står nu. Og tro mig, den kommer aldrig ud og køre mere. Hvordan hulen, han har båret sig ad, kan man kun gisne om. Enten har han troet, at han kunne overhale indenom via cykelstien og køre ud igen på kørebanen, eller han har været påvirket og har mistet kontrollen eller er faldet i søvn ved rattet. En mulighed er også, at bilen er stjålet, men det er ren spekulation. Jeg tør slet ikke tænke på den lyd, det har sagt, da han kørte ind i den sten. Der bor jo nogen lige på hjørnet, og vedkommende havde set en mandsperson gå derfra, gå over til bussen, ryge en cigaret, og så iøvrigt tage bussen. Siden har bilen stået der.

Fredagsfornøjelser

Jeg er stadig træt som ca. 10 alderdomshjem, og det til trods for, at vi i dag sov til klokken næsten 9.30. Så var det morgenmad (til Emil) og så ud og gå en tur på en halv times penge. De gode takter er ikke blevet hjulpet på vej af vejret, som er mørkt og koldt i dag i modsætning til seneste dages knaldblå himmel og sol.

Jeg fryser faktisk, og det var jo så nu, jeg godt kunne bruge min pejs. Faktisk har en af pejsemændende, som gerne ville hjælpe mig sendt mig et alternativ, der koster en smule mere, og som faktisk kan stå på en anden væg. Jeg skal nu bare beslutte, hvad jeg vil, og det kniber så lidt.

Til gengæld har jeg besluttet at sætte bilkøb på “stand-by” indtil videre. Jeg synes, det er mange penge, selvom jeg selvfølgelig rigtig gerne vil. Som far var inde på, det er ikke til at vide, hvornår han ikke får sit bevis fornyet og så er det dumt at stå med to. Så kan jeg lige så godt overtage hans til den tid.

Patienten (min far) har det heldigvis bedre, så det er også noget, at være taknemmlige for. Dog har de stadig justeringer, de gerne vil foretage, så foreløbig skal han så blive der. Sålænge det går frem må vi ikke klage.

Nu står den igen lige om lidt på hundeaffrodring og bagefter gåtur og selvfølgelig et bad og aftensmad til mig også. Og som det ses, så fik jeg plantet de pelargonier, jeg købte i går. Jeg mener, det er 1. maj lige om lidt, og sålænge det ikke bliver frost, kan de godt klare det. Måske de bliver sat en smule tilbage, fordi det er relativt koldt, men jeg satser altså. Jeg fik også fejet ude på altanen, så nu er der klar til flere vækster, når jeg lige får taget mig sammen. Der kommer ihvertfald chili, for jeg såede jo en ny omgang og de vokser godt under tag endnu, men der kan de snart ikke være. Vi får se, hvordan det går. Ihvertfald vil jeg ønske jer en god weekend, uanset hvad I skal.

Næsten druknet


Marianne med en favorithest af mine – Smokey Storm (GB) den 11. oktober 2014

Dagen startede i stalden og det regnede ikke ti len begyndelse. Det begyndte det dog hurtigt på, men i starten ikke noget særligt. Men efter første hold var ude, og andet næsten lige var taget afsted, begyndte det så at regne mere og mere og til sidst væltede det ned. Ikke nok med, at det regnede, det stormede samtidig. I dag var der ikke det, der kunne ligne misundelse over pigernes rideture.

De fleste ved, at heste og stormvejr sjældent er en god kombi, og slet ikke fuldblodsheste og stormvejr! Nå, men hjem kom tøserne og de var stivfrosne. Jeg havde i mellemtiden hygget med racerponyen og en af de andre heste, så jeg frøs endnu ikke, og kunne gå dem til hånde, så godt jeg kunne – det havde jeg så selvfølgelig gjort løbende, som jeg plejer.

Den forsvundne pakke, som var Julegaver, dukkede op forleden, som fortalt og i den anledning havde jeg lidt, der skulle sendes videre. Det betød en tur på posthuset. Jeg havde allerede bestemt, at jeg lige så godt kunne få det overstået, for så skal jeg ikke ud i morgen.

Det blev en beslutning, jeg godt nok var ved at fortryde, mere end en gang, men nu var jeg på vej. Det væltede ned i nogle uhørte mængder og stormede gjorde det også. Jeg fik så meget vand ind i øjnene, at jeg ikke kunne se, hvor jeg kørte, helt borset fra, at jeg ingen luft havde, fordi det sådan blæste. Så jeg gik det meste af vejen. Normalt vil jeg sige, at en gåtur er sund for mig, og det mener jeg sådan set også, men i dag endte det med at være en heltemodig indsats, at gå den tur. Nå, men frem kom jeg og fik sendt pakkerne. Så var det toget hjem og så et hurtigt smut i Irma, og så var jeg også hende, der var færdig.

Det tog mig noget, der ligner ½ time under den varme bruser at “tø op”, så kold var jeg, og så kan jeg godt mærke i den gamle krop, at den er mast ovenpå sådan en tur. Vi får se, i morgen kan jeg garanteret ikke bevæge mig. I dag var tanken om den lille bil ikke langt væk, og jeg er mere fristet end længe. I næste uge tror jeg, at jeg skal over og kigge – det sker der ihvertfald intet ved.

Fotoet er en god hesteveninde med en yndlingshest fra samlingen fra sidste år, der stadig har meget liggende, der ikke er blevet sorteret – surprise!!!

Automobile overvejelser

Aygoopt2

Jeg overvejer at anskaffe mig en bil igen. Livet er sgu for kort til andet næsten. Det er en kæmpe lettelse for mig, og til de priser, de små biler nu fås til, kan jeg ikke andet end blive fristet. De koster ingenting at køre i og vægtafgiften er næsten ikke eksisterende.

At de så også fås på meget favorable vilkår iøvrigt er så endnu et argument. Godt nok er jeg sej, men jeg synes også, jeg fortjener lidt luksus. Og hvis ikke nu, hvornår så? Hvis det bliver, bliver det i det nye år, og formentlig en ny, da det dårligt kan betale sig, at købe en brugt.

Valget er mellem denne og en magen til den, min far har, som er en Peugeot 107. Problemet er, at jeg ikke er vild med den nye model, som hedder 108. Nu får vi se, hvordan, men overvejelserne er der. Far har iøvrigt lige fået sit kørekort igen, og det er dejligt for ham. Men med alle de doktoraftaler han har, kan jeg også kigge i vejviseren efter at låne hans ofte, og det var altså rarere at have sin egen. Svært at slippe, når man har kørt bil uafbrudt siden man var 18.

Dagens trængsler

Har indbefattet tandlægebesøg, og en bil, der igen har været mere end usamarbejdsvillig og strejket midt i det hele. Jeg forlod den på en parkeringsplads heldigvis lokalt, og måtte gå hjem. Min far ville hente den, og hvordan det så gik ved jeg ikke. Da jeg forlod den, kunne den ingenting, ganske som den anden dag. Nu har jeg sagt til ham, at jeg ikke kører mere i den før det er fixet. Det har jeg ikke nerver til.

Heldigvis var beskeden hos tandlægen lidt opmuntrende, idet hun fandt en masse meget ømt tandkød. Hvorfor det er sådan vides ikke helt, men hun e til gengæld eet sikker på, at det er det, der laver balladen. Det viste sig iøvrigt også, at det er ved den tand, der er rodbehandlet, det gør ondt. Jeg havde bare ikke helt styr på det. Men nu er der penslet og sprøjtet med gode ting, og så skal jeg skylle med klohexidin, og se hvordan det så går. Det skal helst gå godt, både fordi tandlægen tager på ferie på næste fredag, og så i høj grad også af hensyn til min pengepung.

Min kvalme og svimmelhed har det en anelse bedre, men godt er det ikke, så beslutningen om at blive hjemme og samle kræfter til på søndag, er ikke vanskelig. For der skal jeg nemlig være frisk – Derbydag! Håber I har fået nydt det gode vejr lidt. Jeg har nydt det omend indefra. Har også været lidt ude på altanen, men jeg er ikke god til at sidde der alene. En dejlig veninde, kom forbi, og jeg havde håbet, hun havde tid til en kop te derude, men desværre havde hun travlt. Nå, imorgen må jeg derud og sidde lidt. Nu vil jeg se mine krimieer og så få en god nats søvn, det hjælper altid lidt.