Vintervarme, et godt tilbud og masser af motion

Jeg kiggede egentlig efter noget helt andet, men faldt over det her varmetæppe, som jeg tænkte var en genial ide. Ikke bare til mig, men sådan i det hele taget. Jeg susede i Lidl i tirsdags, kun for at opdage, at tilbuddet først var fra i dag.

I tirsdags fik jeg kørt lige ved 16 km og i dag lige ved 15 så jeg har vist fået motion ihvertfald. Ikke at det er nogen skade til, slet ikke. Nu jeg alligevel var på farten var jeg også forbi Rema1000, hvor jeg fik et par andre ting, jeg manglede. Jeg havde glemt en ting, så også der var jeg forbi i dag.

Normalt, kan jeg rigtig godt lide at cykle, og som det vides, er jeg superglad for el-cyklen. Og i dag og forleden havde det simpelthen ikke ladet sig gøre uden. Det stormede 17 pellikaner. Jeg har vist sagt det før. Jeg hader blæsevejr. I morgen er det heldigvis kun en kortere tur til banen og i stalden og så skal jeg bare hygge mig her, hele weekenden. Jeg har en del ting, der skal ryddes op, og vindueskarme der skal ryddes, for på mandag, får jeg pudset vinduer. Skulle have været gjort for længst, men så kom….tjah, det behøver jeg vist ikke skrive. Nu synes jeg, at jeg gerne vil gå efteråret i møde med rene vinduer.

Det er helt bestemt blevet koldere, og at det er efterår, illustreres også ved, at der i morgen er åringsauktion, hvor jeg for første gang i evigheder, heller ikke er med. Det er godt nok trist. Men jeg kan følge det hele online, og det vil jeg så gøre her, når jeg kommer hjem fra stalden.

0