Det bedste fra begge verdener


Motiv fra vandet, hvor vi var nede med hestene, kameraet og masser af blæst


Motiv fra Tivoli nær Nimb, som vi lurede lidt nærmere på idag

Det har været en super weekend, som jeg egentlig gerne ville skrive meget mere om, men lige nu kæmper jeg for at nå det mest nødvendige. Jeg vil også nyde det virkelige liv, og det bliver altså på bekostning af min blog og nettet. Så det er ikke fordi jeg ikke har indlæg i ærmet, jeg har bare ikke tid nok. Men jeg prøver.

Weekenden har været mere end skøn. Først fredag hvor jeg tog op til min veninde Sandie i Kirke Hyllinge, hvor vi skulle have grillffest. Det var skønt selskab, med latter så jeg frygtede for min mavemuskel en overgang, rigtig dejlig grillmad og tilbehør og ja også masser af sprut og vin. Vi hyggede igennem og det var bare skønt. Vejret gider jeg snart ikke nævne, men de oprindelige planer om at sidde ude, blev skrinlagt, og vi sad inde. Lørdag formiddag kørte jeg hjemover igen, fordi min far skulle bruge bilen. Det skulle han så ikke alligevel, så det var lidt irriterende. For jeg ville gerne være blevet lidt længere, og have haft ordnet nogle ting på vejen hjem. Nu har jeg sagt, at en anden gang, må han meget gerne sige til.

Idag var den årlige frokost i Tivoli, men den får I lidt mere om senere. Nu vil jeg gå i seng, for der er Derbygalop imorgen tidlig. Men det har været en dejlig weekend med deet bedste fra land og by, som det ses.

Nyheder på bloggen

Der sker hele tiden lidt her. Nogen vil måske sige, jeg lider af pluginnitis 🙂 So be it, jeg synes det er både sjovt, genialt og praktisk i mange sammenhænge. Og hvorfor ikke bruge det, hvis man kan og har lyst, når der nu er mange, der gider sidde og lave den slags genialiteteter for en. Nu kan du se, hvilke jeg har brugt og selv anvende, hvis du skulle lyste. Det gør du lige her, også via et plugin. Jeg har ofte manglet sådan en side hos andre, så nu laver jeg selv en.

Derudover, er det nu også muligt at få en email, når der kommer nye poster her, hvis ikke man er så avanceret at man bruge RSS eller Atom Feed, for den mulighed er de jo stadig. Istedet for Tweets’ ne i sidebaren er der nu bare en knap og også henvisning til mig et par andre steder. Ligeledes er der mulighed for at dele indlæggene, næsten hvor som helst du føler for det Tvitter, Facebook, MySpace etc. og du kan sende pr. mail også. God fornøjelse.

Giveaways – Nej jeg gider ikke

Jeg bliver dødhamrende irriteret, når jeg kommer ind på en Giveaway, og der så er sat betingelser for i forskellige kategorier for, at jeg overhovedet kan deltage. Selvfølgelig skal man smide en kommentar, det giver sig selv, så man er til at få fat på og en email (skal man jo udfylde for at smide kommentaren). Men alle de de, hvor man skal melde sig som fast læser og hvad har vi. Nej jeg vil skisme ej! Det kan godt være mig, der bare er på tværs, men sådan er det. Jeg gider ikke melde mig til et system, jeg ikke gider, for at være med. Og selvom det kunne være noget, jeg gad have (det er det som oftest ikke), så vil jeg simpelthen ikke ligge under for det der. Er det bare mig?

Selv vil jeg også gerne have en Giveaway på bloggen og havde faktisk muligheden for lidt siden, det var bare en postgang for sent. Men jeg gør det på et tidspunkt, og så bliver det bare en lodtrækning mellem dem, som lægger en kommentar.

Døde links etc.

Der pågår stadig megen oprydning her på bloggen. Der mangler fotos nogen steder, og nogen kan jeg erstatte og andre kan jeg ikke. Links der ikke virker, skal også rettes, men dem er der ret mange af, men det skal nok komme altsammen. I må have tålmodighed. Der ér gået ting tabt og ikke alt kan genskabes, men i forhold til at miste det hele, er jeg godt tilfreds.

Det med de døde links, har jeg fundet et plugin der overvåger og der kan man så gå ind og finde dem alle i maskinhuset. Det er da smart. Du finder plugin’et lige her : Broken link checker.

Mystisk

Jeg har haft mystiske logonproblemer, og gik helt i panik, men nu er alt normalt igen ser det ud til. Det var meningen, I skulle have haft mindst et indlæg idag og mere beskrivenden end dette, men I får så vente til imorgen engang, når jeg kommer fra stalden.

Jeg er bare glad for, at det var et midlertidigt problem. Man bliver jo helt paranoid. Kan I sove godt.

For mange ….

Jern i ilden her. Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal gøre. Men nå hvad jeg gerne vil, gør jeg altså ikke. Men jeg prøver at været glad for det jeg når. Idag har jeg da fået lavet noget, dels her på bloggen, men også støvsuget og ordnet fotos. Sidstnævnte blev jeg så ikke færdig med. Det tager dælme sin tid altså. Men så må vi tage en tur mere imorgen. Nu skal jeg i seng, for jeg skal i stalden imorgen. Er stadig ikke kommet mig over, jeg har fået min blog igen, og det viser sig at være som at klø sig selv i nakken og implementere WordPress.com-bloggen hertil. Jeg jubler stadig. Sov godt derude.

Win Win og væddeløb


Louise Sheldon (a) på Northline i Prøveløb igår

Det har været en bevæget uge i det hele taget. Jeg synes næsten, jeg har haft travlt. Det har også noget at gøre med, at jeg har haft lånt bilen, og så skal tiden jo udnyttes. Nu er jeg også flad, men jeg er glad. Som det ses, er jeg tilbage på “min pind” her på deborah.dk. Ikke nok med, at jeg er tilbage. Alle mine indlæg er reddet. Jeg er lykkelig. Den anden blog bliver liggende indtil, jeg har fået overført indlæggene.

Igår stod den på væddeløb, og det nyder jeg jo altid helt vildt. og masser af fotos fik jeg taget. Også godt nok. Hvad ikke var så godt, var vejret som var hundehamrende koldt og så det faktum at min ryg gik i koma igen. At sige jeg havde ondt forslår altså ikke. Det betød indtagelse af smertestillende i en grad, så jeg har været helt mast her idag. Men ryggen har jeg fået styr på.

Det har selvfølgelig betydet, at jeg igen ikke har fået lavet eller gjort ret meget her idag, og det var ellers planen. Nu håber jeg, at jeg er mere frisk imorgen så jeg kan få lavet noget. “Noget” er både rengøring, oprydning og selvfølgelig håber jeg også at få tid til at “lege” med min nye blog og få smidt nogen ting over o.s.v. Men vigtigst er sikkerhedsplugnins og dem vil jeg skynde mig at få på med det samme. Håber I har haft en god weekend også.

Fremskridt på alle fronter

Dagen sluttede med en flot finale, og dagen har været god. Den har bragt mig fremskridt på flere fronter og noget af det startede såmænd allerede igår.

Igår kørte jeg ud med harddisken, så de kunne se, om de kunne redde data fra den. Idag ringede han, de har reddet 90% – måske mere, men lidt er gået tabt. Så er det bare, hvadd det er, men det får vi at se. Jeg er bare glad for, at jeg får det meste retur. Nu ryger den til reparation, og så skal jeg køre ud med den og så flyttes det hele over på den igen.

Oveni har jeg fået mail fra en sød hjælper, der mener at kunne redde min gamle blog. Det glæder jeg mig mindst lige så meget til. Jeg føler mig stadig hel amputeret uden.

Og sidst men ikke mindst, går det meget, meget bedre med helbredet. Det viste sig, at det er allergi og efter en opskruning af medicin, så går det okay. Jeg døjer så noget med bivirkninger, men ….alt i alt, er jeg meget godt tilfreds. Og glad fordi imorgen skal jeg i stalden og på lørdag til løb og indimellem et dejligt samvær med en veninde. Det er da mere end godt.

Nu vil jeg gå i seng og sove, for jeg skal tidligt op, men en smal sag, for jeg har bilen.

Dommedag

Sådan føles idag lidt. Det er selvfølgelig en kende overdrevet, men det fremmer forståelsen. Anyway, jeg var til lægen for at få opklaret, om der var noget på lunger etc. – ikke det, der ligner noget som helst. Han tror, det har noget med min allergi at gøre, og foreslog optrapning af den medicin, jeg får for det. Og det kan jeg også gøre, omend i begrænset omfang. For ikke nok med jeg lider alverdens kvaler med helbredet, så er jeg også sart, hvad angår, hvad jeg tåler. Men nu prøver jeg at skrue så meget op, jeg kan.

Dagens næste udfordring gik dels på, at få styr på det med den her harddisk, og få ringet til det nummer, jeg har fået udleveret til formålet. Jeg ringede og fik en sludder med dem, og de var vældig flinke, og ville gøre, hvad de kunne for at redde mine data, omend ingen jo kan garantere noget. Til gengæld skal jeg så heller ikke betale, hvis ikke det lykkes. Det koster en timeløn, og så kan I selv regne ud, at jeg for den pris, kunne have købt en ny harddisk. Det får være, for det vigtige er, at jeg redder mine fotos. Og så må jeg iøvrigt investerer i en mere, så jeg har det på to, og så på nettet, skulle galt ske. Hvordan gemmer du dine fotos og sager? Så langt så godt, så den skal jeg så ud med imorgen. Vær sød og kryds fingre for, at mine data kan reddes!!!

Det var lidt lettere, da jeg boede i Nakskov, der havde jeg min egen private computermand. Ham savner jeg, og ikke kun for hans evner udi det med computere, men bare det hyggelige selskab. Vi havde det så hyggeligt, og ikke nok med det, så kunne han ALTID hjælpe mig. Se det var tider….

Derudover har jeg jo stadig et problem i forhold til min gamle blog. Jeg havde skrevet til en, jeg havde fundet her på nettet, som skulle være ferm til det, og som en anden havde fået hjælp af. Det fik jeg ikke meget ud af. Vedkommende skriver på sin hjemmeside, at man bare skal skrive og så vil vedkommende vende tilbage. Nej det gør h*n så ikke! Jeg har intet hørt, og det er ved at være noget siden, jeg skrev. Fint nok, hvis man ikke har tid eller evner til at hjælpe, men svare synes jeg, nu må være det mindste. Nu har jeg skrevet til en anden, som har styr på alt det her, så nu håber jeg, at det projekt også kan lykkes.

Synes dælme der er nok at få styr på, og pengene fosser ud af kassen hurtigere end jeg ved ikke hvad. Det er da gode penge givet ud, men der er bare så meget synes jeg. Jeg er ihvertfald spændt på, hvordan det går med det hele. Jeg fik også indleveret et par ure eller tre, så de kan få batteri i. Jeg har nu i flere uger, ikke kunnet se klokken.

Min søde veninde, er hjemme fra det store udland, og hende skal jeg prøve at mande mig op til at se imorgen engang. Så nu må jeg hellere smide computeren over i et hjørne, og HVILE mig, så jeg kan hænge sammen imorgen. Jeg synes godt, jeg kan bruge lidt held nu, med dette og hint og ikke mindst det sk… helbred. Kryds lige fingre for de to projekter her lykkes i det mindste og så hav en god start på ugen.