Aarhus og omegn 16. & 17. juli

Sådan så himlen og byen ud, da jeg ankom til Århus. Det havde været overskyet helt fra København

Møllestien, som er alt, hvad den er opreklamret til at være

Alle der kender mig ved, jeg elsker roser, og den her var da helt umulig, at gå forbi

Hopperne med føl, kom løbende, så snart de så vi kom

En rute til sommerhuset. Som det ses blev vejret bare perfekt. Det begyndte allerede så snart, vi gik ud fra restauranten, hvor vi spiste frokost

Ajstrup Strand, som bare er et skønt, skønt sted, som det kan ses. Hvis jeg ellers havde råd og alt det her. Der var ikke en vind, der rørte sig

Til aften stod den på vegansk rosé, pizza og salat – smagte skønt efter en lang dag

Roadtrip fra om onsdagen på vej ud og se endnu en hest. Min venindes Islænder, som stod et stykke fra sommerhuset. Men igen perfekt vejr

Vegedalen hos min venindes Islænder. Det er ham, den sorte, der ligger ned


Udsigten fra Himmelbjerget, som var helt fantastisk

Det er ikke særlig længe siden, jeg spurgte min veninde i det Jydske, hvordan hendes sommer så ud. Den var travl, men vi fandt et par dage, hvor vi kunne hygge os, og jeg tog over vandet. Jeg havde inden undersøgt, hvor jeg ville give frokost, når jeg kom derover. Selvfølgelig en vegansk restaurant, som jeg havde læst om inden. Det var en rigtig dejlig frokost, som du kan læse mere om herovre.

Efter frokost gik vi ned til Møllestien. Det er en gade, jeg havde undersøgt, hvor langt der var til inden, for er man på Instagram, så optræder den ganske ofte, og nu ville jeg gerne se, hvad det var i virkeligheden. Som det ses, var den helt sikkert værd at besøge. Desværre var der nogen, der synes, det skulle smide, hvad svarede til en halv losseplads med kasser midt på gaden, og det ødelagde fotomulighederne en smule, men jeg fik fine fotos. Så gik vi tilbage til bilen og kørte videre hjem til heste og ikke mindst føl. Den ene var sødere end den anden. Den grå hoppe er fuldblod (ex-galophest) og hendes føl, skulle gerne blive det også, altså ikke ex, men galophest. Den anden hoppe er travhest med ditto føl. Begge føl er hingsteføl, hvilket er praktisk.

Efter hygge med føllene, og vi havde hentet noget tøj til min veninde, gik turen videre ud og købe aftensmad og så videre til sommerhuset. De åbne vidder, gule kornmarker, blomstrende grøftekanter og Blomkålsskyer printet på min nethinde for evigt og jeg sugede de smukke syn til mig. Vi fik købt ind til aftensmad. Det skulle være let, så det blev Netto’s Spir Veganske Margeritha Pizza, som smager rigtig godt. Dertil lidt salat, vinen var den veganske rosé fra samme sted, og det var så godt, ovenpå en lang, lang dag. Vi var begge trætte, men fik da set et program om flyveelever i England. Det var faktisk sjovt at se. De var så utroligt dygtige. Og så var det sengetid. Jeg sov fantastisk. Så fantastisk, at jeg mod sædvane, ikke vågnede før kl. 9. Så var det et bad og morgenmad. Igen var vejret helt vildt dejligt.

Da vi endelig var klar gik turen til Vengedalen, hvor min venindes sidste hest står. En Islænder, som har taget ophold på,hvad jeg vil kalde et luksushotel for Islændere. Et skønt sted, som du også kan se flere fotos fra, når jeg får de det hele uploadet her. Vi har aftalt, at næste gang, kan vi ride en tur i skoven som ligger lige bagved. Men vi kunne jo ikke det hele på denne miniferie.

Vi trak ham ind og det er noget af en tur og han fik en børste og vitaminpiller, som han tydeligt var rigtig glad for. Så gik turen tilbage igen og vi fik ham lukket ind til vennerne. Efter det var gjort, gik turen til Himmelbjerget, som ikke lå langt væk. Vi var langt fra de eneste, der havde fået den ide, og det forstod man godt. Det er et utroligt dejligt sted. Vi var nervøse for, om vi kunne få parkeringsplads, men der er så stor udskiftning hele tiden, at det sagtens gik med lidt tålmodighed.

Først gik vi op og det var hårdt, men til at have med at gøre trods alt. Vi nød udsigten med en masse andre, for tro mig, vi var langt fra de eneste. Nu er det jo også sommerferie, så det kan ikke være andet. Og det var fint. Så skulle vi op i tårnet. Nu var vi der, og så skulle jeg altså have det hele med. Det overlevede jeg også. Og det er turen (25m) værd! Så flot, som det ses på fotos. Det værste er folks uopdragne unger, der partout skal kravle på alting!! Her kravlede de også op, og de kunne nemt, tilte udover kanten og falde de 25 meter ned eller længere, og tro mig, det ville de ikke overleve. Det utrolige er, at deres “forældre” åbenbart er ligeglade – hvad hulen sker der for folk og deres mangel på opdragelse. Et sidespring, men det kan pisse mig helt af, for nu at være helt ærlig! Jeg bad dem om, at hoppe ned og det gjorde det så heldigvis.

Så gik turen ned igen. Min veninde spurgte, om vi skulle gå ned til vandet, men mindede mig om, at jeg skulle huske at turen gik op igen. Det var en lang tur ned, men det var det værd, da vi kunne sidde der og spise vores frokost og kigge ud på vandet. der kunne jeg godt have siddet meget længere. Ikke mindst med tanke på den opstigning, der ventede. Den så jeg ikke frem til, men har man sagt A, må man sige B. Der var ingen vej udenom. Heldigvis er jeg stædig og det tog os faktisk kun ½ time at komme op igen til midten så at sige, hvor vores bil holdt, og min veninde havde lovet at give en is. Jeg fik den nok mest værdsatte Champagnebrus i mands minde, og en sød køleskabsmagnet, som minde om denne dejlige tur. Så vendte vi bilen mod Århus og Banegården, hvor jeg skulle med toget.

Jeg blev sat af lige bagved, for at finde parkering i Århus, er stort set lige så svært som i København, og det var også helt fint. Jeg gik gennem Bruun’s Galleri, som foreslået og fandt uden problemer, min perron. Jeg var i god tid, så jeg fik købt mig en Plantebassereet Starbucks is-kaffe (i SevenEleven), som smagte rigtig, rigtig godt (modsat den fra Naturli, som jeg heller ikke tror findes længere faktisk) og en vand med hyldeblomst/lime. Og så var der bare toget, som også kom.

Det var en fin tur på vej hjem. Vi mistede 9 min. på et tidspunkt, fordi vi skulle vente på et tog fra Hamborg, men det indhentede vi på nær 2 min., så det var da okay. Da jeg kom hjem til Hovedbanen, kunne jeg konstatere, at istedet for at tage Klampenborgtoget, måtte jeg tage et tog til Hellerup, og derfra så et F-tog til Klampenborg grundet alle deres sporarbejder. Noget træls, når man er megatræt, men toget holdt lige på den anden side af perronen, da vi nåede Hellerup, så det var okay. Tusind tak til min veninde for et par superdejlige dage. Det var så skønt, og man er meget taknemmelig for den slags venner. Som vi talte om, sådan et par dage, er jo mindst lige så godt som længere ferier, bare lige det at ses og komme lidt væk fra det vante, er så skønt. Og så fik vi også leget turister.

Tårnet, set fra jorden