En anderledes evaluering af Derbydag

Ingen der læser med her, eller iøvrigt kender mig, kan være i tvivl om, at jeg elsker Galopbanen, sporten, hestene og alle de gode venner dernede. Selvsagt er man så ekstra varsom med at udtale sig negativt om noget, man holder af og gerne vil promovere positivt. Der er dog en stor negativ ting ved banen, som rigtig mange er mere end kede af og det handler om mad og muligheder (eller mangel på samme) på banen. Problemet er ikke kun at få banen i tale, for det hjælper sådan set ikke. Som jeg har forstået det, har banen overgivet al kontrol og råderet over den slags til Marienlund, som således sidder tungt og mageligt på alt, hvad der hedder mad på banen.

Nu var det så Derbydag, og stalden havde bestilt et bord, og vi havde bestilt mad også selvfølgelig. De andre fik en platte med diverse . Jeg klovn glemte at fotografere den, men det så lækkert ud, og det forlød også, at det var det. Så langt så godt, efter vi havde fået smidt nogen væk, der troede, de skulle have vores bord. Den gik så ikke.

Inden dagen, havde jeg selvsagt været i dialog med Marienlund, for jeg ville sikre mig, at jeg ikke bare sad med en salat, hvilket jeg ikke synes, jeg vil betale mange penge for. Når jeg går ud, vil jeg (også som veganer) have noget udover det, jeg ville lave selv til daglig. Efter megen skriveri frem og tilbage, melder de, at det skal de nok finde ud af, at lave mig en platte også. Jeg tager afsted, og er spændt på, at se, hvad de finder på.

At sige, jeg blev skuffet forslår vist ikke. Det jeg fik var som det ses grønt stabelt dekorativt på en tallerken. Udover lige grøntsager, var der oliven, 3 jordbær og lidt valnødder og tørrede figner/abrikoser. Det var ikke engang en salat – der var ingen dressing af nogen slags heller, så en tør omgang og stivelse var der heller ingen af – jeg kunne nævne pasta, quinoa, bulgur, cous cous, ris, nudler, wraps, for ikke at nævne kartofler eller andre rodfrugter. Man kunne have lavet de lækreste salater. Jeg ville intet have haft imod at få en tallerken med 3 forskellige salater – overhovedet ikke, hvis det var gjort med omtanke og ordenligt.

Det her var lige præcis den løsning, jeg skrev for at undgå. Det var lækre grøntsager, sprøde og flotte, men det er ikke det, det her handler om. Hvad ville du sige, hvis du fik serveret ovensiddende til en pris af 275,- kr.??? Jeg sagde ikke noget på dagen, for hvad skulle jeg så gøre?? Jeg havde ikke tid til at gå hjem og spise noget, og jeg var ærligt talt ved at dø af sult, og blev selvsagt dårligt mæt. Men jeg er godt nok rasende over at de vil være sig selv bekendt – især fordi jeg netop havde skrevet til dem på forhånd. Så var det bedre, de havde sagt, vi kan ikke løfte opgaven. Fint, så havde jeg spist mig mæt hjemmefra og havde hilst på mine venner ved bordet og drukket et glas sammen med dem. Det havde jeg været gladere for. Som det er, føler jeg mig snydt så vandet driver af mig, og det er ufedt!

Man havde sat alle sejl til i forhold til reklamering for denne Derbydag. Det betalte sig, og dagen endte med rekordomsætning. Hvad der var mindre godt, var at man havde glemt at tage højde for den ekstra menneskemmængde i form af ekstra personale. Det gjaldt såvel Marienlund som selve banen. Jeg ved ikke, hvem der står for informationsboderne og udbetalingsboderne/informationer. Folk skulle stå halve timer i kø, hvis de ville hæve penge. Klog af skade hævede jeg, så snart jeg kom rigeligt, men hvad med alle dem, som aldrig har været på banen før – hvor fedt er det lige?

Dertil kommer det evigt tilbagevendende problem med pølseboden, hvor folk stod i en kæmpekø. Det gør folk selv på almindelige løbsdage, og også thaimaden og pandekagerne var overbelastet. En mere af alle de 3 ting, kunne snildt have været beskæftiget.

Kaffevognen vi har været så glade for, når den endelig har været der, var der selvfølgelig ikke. Med det vejr der var, ville folk gerne have en kop kaffe. Oppe ved højen meldte man, at de ikke kunne følge med, så folk der havde betalt rigeligt for deres mad og platter, kunne ikke få en kop kaffe bagefter – hvad hulen ligner det? Det er dog en helt almindelig ting, at man gerne vil have en kop kaffe ovenpå maden.

Læs mere nedenfor:
Læs resten

God dag…. indtil!!

Jeg er sur, godt og grundigt og ikke mindst på mig selv. To fejltagelser i en, koster mig nu 650 kr. Jeg er ikke den første, og heller ikke den sidste sikkert.

Morgenen var gået strålende i stalden og dejligt som altid. Bagefter ville jeg, nu da jeg havde bilen køre i Harald Nyborg efter en vandslange, som jeg desperat mangler, da jeg er ved at løbe mig ihjel, når jeg vander blomster på altanen. Den kan også bruge stil potteplanterne rent faktisk. Dem har jeg også en del af. Nå, men ihvertfald så langt så godt. Lige ved siden af lå en møbelbutik, så der var jeg så inde lige og tjekke priser på sofaer. Som nævnt mangler jeg en ny sofa ret meget.

Nu var jeg den vej udover, så jeg kørte til Søborg Hovedgade’s ALDI, for jeg skulle lige have lidt toiletpapir og lidt småting. Det blev nogen dyre småting!!!

For nu at gøre historien så kort og lidt pinefuld som muligt (ikke muligt), så står den her P-vagt på spring åbenbart. Han fortæller mig ovenikøbet, han er observeret mig siddende i bilen i 10 minutter inden jeg gik ind??? Hallo, hvorfor sagde du så ikke bare, at jeg holdt ulovligt???

I min trætte og ikke særligt velfungerende tilstand, lykkedes det mig, både at sætte P-skiven forkert til 11.30 istedet for 12.30 og holde på en MC-parkering (ekstremt dårligt markeret)! “Flot”! Jeg anker ikke over, at jeg har gjort forkert, for det har jeg selvfølgelig. Jeg anker over, at han observerer mig lave EN TYDELIG fejl, og så lader det ske, og bagefter iskoldt indkræver bøden – nogen der sagde pengemaskine?? Tror han virkelig, at jeg først gør mig det besvær at stille P-skiven kun for at få en bøde?? Jeg er SÅ rasende! Nå, men der er ikke at gøre ved det, men det er edderbrodermer surt! Et er sikkert, de kan få den bøde i afdrag på 100 kr., hvis de vil have den! Argh!