Reflektioner – idag for et år siden

Da jeg stod nede på banen, var det nærliggende at sende Lone en tanke. Idag var det nemlig nøjagtig et år siden, vi måtte sige farvel til hende.

I samme tankerække, også naturligt at tænke over, at vi skal nyde det, mens vi er her, og prøve at få alt det bedste ud af livet, hver eneste dag. Det har vi en stor del at gøre med selv, selvom livet kan være en barsk affære nogengange. Det er for kort til splid og kiv, og misforstår man hinanden eller af vanvare går skævt af hinanden, så har man bedst af at få talt om tingene og komme videre og forhåbentlig undgå det samme igen.

At solopgangen var netop så smuk idag, må være til ære for hende! Hun har ingen blomst fået sådan i virkeligheden, men hun får en smuk rose her istedet.

Weekendslut og ugestart med et farvel

Det har været en okay weekend, bortset fra, at jeg har været “død”, som man siger. Ikke så meget som en eneste ting, har jeg lavet idag altså. Igår var jeg jo så til gengæld både på udsalg og til fødselsdag. Det er vel ret beset også nok.

Da vejret artede sig så smukt idag, kunne jeg godt have bevæget mig ud en tur, men der er ikke for fem øre energi i mig. Så jeg blev her. Alt det friske luft, jeg har fået idag er ud på altanen for at tage disse to billeder af den smukke solnedgang, som det er længe siden, der har været mulighed for sidst. Den skulle gerne varsle nye og bedre tider for mig og min slankeplan. . Det går ikke det her 🙁

Desværre starter ugen så trist som den vel kan. Imorgen skal en kær hesteven tage afsked med sin hest. Det er et punkt man uundgåeligt når til, men som alle frygter. Det vil kaste en skygge over dagen imorgen og formentlig hele ugen. Jeg har lovet, at ringe og trøste lidt imorgen aften. Uha, det er ikke sjovt. Men når man har dyr, er man nødt til, at tage den del af det også jo – desværre! I det mindste må man være glad for visheden om, at man har gjort alt, hvad man kunne for at give dem et godt liv og masser af kærlighed – og det er helt sikkert, at det har denne hest fået.