Oprydning, oprydning og lidt hest

Hvordan kan jeg blive ved at rydde op? Tjah, det tænker jeg altså også selv nogen gange, men det kan jeg altså. Også fordi jeg ofte ikke når så meget, som jeg havde tænkt. Så jeg fortsætter stille og roligt derudaf. Der kommer næppe nogen og gør det for mig. Med en nedtoning af hesteaktiviteten, så bliver der tid til alt det andet, og det er sådan set rart nok. Det står weekenden også på. Indlagt bliver der lidt galop fra både Norge og Sverige, så det bliver meget hyggeligt. Og med de temperaturer, så tænker, jeg at det passer helt fint. Jeg er ikke vild med sådan en varme, det skal ingen hemmelighed være.

Nu er der godt nok skruet ned. Dog var det meningen, at jeg ville have været i tirsdags, men så fik jeg tømrer. Jeg havde et nedløbsrør, der var i udu, og det kom de og fixede. Men så var jeg et smut forbi her i dag. Der har været løb på Klampenborg her til aften og er i skrivende stund stadig. Min yndling starter nu her om få minutter i dagens sidste løb.

Jeg går og venter på breve, der skal komme frem. Både til og fra USA. Jeg talte med en Troldekugle veninde forleden og hun har noget undervejs, der blev sendt i april, så jeg må ikke klage, selvom jeg troede, jeg var i god tid. Bare begge når frem. Men det ene var til min kusines fødselsdag som er om to dage. Men hun ved godt, der er noget på vej og er også bevidst om problemerne.

Iøvrigt oplevede jeg i dag noget, der altid er sjovt. Jeg fik en længere snak med slagteren i mit supermarked og vi kom til at tale om alder og hvor lang tid siden noget var. Han troede tydeligt, at jeg var meget yngre end jeg faktisk er og han skød lige 10 år forkert. Selvom jeg har prøvet det før, så varmer det da altid. Med disse positive ord, så vil jeg ønske jer god weekend.

27. juni 2020 – opdateret, da noget af teksten var smuttet i farten – nu er det der!

0

Bloggerlivets velsignelser

Jeg har snart været blogger længe – længere end jeg egentlig har lyst til at tænke over. Det har budt på mange hyggelige bekendtskaber og relationer og endda blogtræf i tidernes morgen. Man kan ikke sige, der er meget bloggersamfund tilbage. Antallet af frafaldne vil jeg heller ikke tænke på, og dem der er tilbage, er ikke udtalt sociale. Desværre, får jeg ikke mange hilsener her længere, og jeg forstår ikke helt hvorfor. Men kommentarsporet står stadig åbent.

En af de velsignelser, bloggene har budt, er udveksling af ting den ene mangler og den anden har. Som eksempel blomsterfrø. For meget længe siden, har jeg nævnt noget om nogle frø, jeg gerne ville have, og forleden åbnede jeg min postkasse til viste. Et supersødt brev med blomsterfrø, jeg havde ønsket mig. Så bliver man da helt rørt. Dels havde jeg da forlængst glemt, at jeg havde efterlyst de her frø, og dels er det jo efterhånden meget sjældent, der er noget i min postkasse undtagen Troldekugler. Så tusind tak til den søde bloglæser (og tidligere blogger), som jeg selvfølgelig også har sendt en hilsen til helt privat.

Og husk, I er meget velkomne i kommentarsporet….

0

Retur

Det er næsten den værst mulige udgang. Jeg skrev forleden, at jeg ikke kunne forstå, jeg intet havde hørt. Af samme grund, var jeg godt klar over, at det nok ikke var godt nyt uanset. Jeg kom i tanke om, at damen på posthuset sagde, at jeg kunne “track & trace” mit brev via nummer på kvitteringen (anbefalet). Det gjorde jeg så og så følgende ovenfor, og var så klar over, at det var kommet retur. Og ganske rigtigt, da jeg tjekkede postkassen lå sedlen der. Nogle gange står der på brevet, hvorfor det kommer retur, men jeg sætter ikke næsten op efter noget. Men vedkommende kan have nægtet modtagelse, ellers forstår jeg ikke, for manden er jo i telefonbogen.

Om jeg er skuffet? Jo, lidt er jeg da, men jeg havde vitterligt med vilje ikke sat næsen for højt op efter noget, fordi jeg er blevet så skuffet ofte. Så vi er tilbage ved år nul. Nu har jeg en mulighed mere jeg vil prøve, og fungerer det heller ikke, så tror jeg altså jeg opgiver. Det er for belastende at blive ved at rode i, ligesom chancen for at finde ikke bliver større som årene går.

Dette har nu ikke kunnet ødelægge en superfin weekend, som I nok skal få mere om snarest. Lige nu skal jeg bare i seng lige om lidt. Den har bragt: Bakken, bistik, grillmad, masser af mennesker, galop, champagne, udsigt, og solskin og endnu engang, tro det eller lad være regn nu her – God søndag aften til jer.

0

Flere trusler

Det lader til, at de fortsætter, de syge personer, der sendte trusselsbreve før Jul. Men det lader ikke til, at Politiet tager det særligt seriøst stadig. Gad vide, hvad de vil have, før det skal til? Ja jeg spørger bare.

0

Brevet til og undskyldning fra Villabyerne

Som jeg nævnte igår, havde journalisten brugt et meget lidt heldigt udtryk i sin artikel, i forbindelse, med vores nye bager. Således skrev jeg til dem, for at høre, om de kunne være rigtigt. Jeg fik et fint svar tilbage.

Sket er sket, men det ændre ikke på, at jeg stadig ikke forstår, at man ikke kunne tænke så langt i første omgang. Jeg skriver også meget “i billeder”, men lad nu det ligge. Vi begår jo alle fejl…. og om ikke andet, er man fin nok til at indrømme den – og hatten af for det:

Mit brev:

Kære Villabyerne

Jeg har skrevet til jer før, uden at få så meget som et eneste “pip” tilbage. Det får så være, hvis bare I i det mindste læser og tager til efterretning. Men jeg har bl.a. også spurgt, hvorfor URL’en til VILLABYERNE ikke er villabyerne.dk mere???

Men til det egentlige ærinde. Det er rettet i netudgaven, så jeg går ud fra, at nogen har påpeget det for jer og at I har rettet på nettet. Det ændre dog ikke på, at i historien om den nye bager på Odrup Jagtvej i den trykte version, henvises der til, at den gamle bager “desværre stillede (træ) skoene”!!! Hvordan hulen vil journalisten/Villabyerne reagerer hvis det var jeres far, søn, mand, der blev omtalt sådan??? Det hedder det da ikke, og jeg går ud fra, at det vides.

Men det ændre altså ikke på, at det er skrevet, og enken kan risikerer at læse det. Jeg var ved at falde om og flere andre, jeg har talt med er dybt forargede. Jeg håber, I drukner i henvendelser på den konto, for det er simpelthen utilstedeligt at lave sådan en fejl og i det hele taget, at få ide til at skrive det i første omgang. Jeg håber, I bringer en undskyldning.

Jeg har iøvrigt også nævnt dette forhold på min blog.

Med venlig hilsen

Svar fra Jesper Bjørn Larsen, Villabyerne:

Kære Deborah

Tak for din mail. Jeg kan forsikre dig for, at det ikke var for at være morsom eller respektløs, at jeg formulerede mig som jeg gjorde. Vi journalister benytter os gerne af billedsprog, og her kom jeg bare til at benytte et helt forkert billede. Det beklager jeg dybt. Vi har rettet det på nettet, som du har bemærket, for der er ganske rigtigt mange, der har reageret på den beklagelige formulering.

Med venlig hilsen

Jesper Bjørn Larsen

0