En masse frem og tilbage, men har også fået gjort en del

Skulpturen “Porten mellem kultur og natur”. Skultpuren er udført af den fynske billedhugger Keld Moseholm Jørgensen

Man siger frem og tilbage er lige langt, men turen i går for 2. gang på to dage, føltes lidt længere. Måske også fordi, jeg var træt. Turen var til Brøndby og tilbage, en tur på ca. 45 min. Men lad mig starte med begyndelsen.

Mandag var jeg i stalden og jeg havde rigeligt at se til. Jeg kom dog også på banen og så lidt arbejde, så det var dejligt. Desværre var der en ting, jeg ikke nåede, men jeg håber, jeg har overskud til det næste gang, Jeg var godt og vel brugt op, da jeg kom hjem.

Min nye cykel skulle til service. Eller det skulle den bare inden Jul. Men nu var der lige at par ting, og så kunne jeg lige så godt få det gjort. Jeg skrev og spurgte, hvornår det kunne passe og jeg tog derud med den i forgårs. Samtidig var jeg en tur i ALDI derude, for der ligger en lige ved siden af. Jeg fandt også en genbrugsbutik, hvor jeg købte et salt og pebersæt og en urtepotteskjuler. Så var det hjemover. Udover den her tur i forgårs, så fik jeg ordnet en del her på computeren. Uploadet en del fotos. Mine tekniske udfordringer vil åbenbart ingen ende tage, for nu er batteriet i den her bærbare gået i udu, og skal jo så nok skiftes. Suk! Så har jeg fået rettet nogle plugins på min blog. Der er tilføjet nogle “følg mig” ikoner og et par af dem, og så har jeg slettet et deleplugin eller som det hedder Social media plugin. Det jeg havde tog ikke fotos med over og det irriterede mig, at det ikke gjorde det ordentligt. Nu skulle det meget gerne virke bedre, og selvfølgelig må I dele så tosset i vil. Det vil endda glæde mig, hvis I gør.

I går måtte jeg så tage turen en gang mere, for cyklen skulle jo også hentes igen. Iøvrigt glemte jeg at fortælle en detalje. På Hellerup St. er der nogen, der har synes, det morsomt, at smadre samtlige skærme i tunnelen. Hvordan de har kunnet nå derop må guderne vide, men bortset fra det, er da en syg ide. Jeg forstår ikke den trang til hærgen og ødelæggelse, der hersker mere i Daamark, mere end jeg har set i noget andet land indtil nu. Det være sig i form af decideret hærværk som at slå noget i stykker, eller grafitti, som jeg også anser for hærværk, hvilket det også er. Prøv bare at se på tog, bygninger etc. Jeg vil slet ikke tænke på, hvad det koster at fjerne det, der hvor det rent faktisk bliver fjernet. Andre steder, har man desværre givet op. Jeg lagde især mærke til det i London og Berlin, hvor det ikke er nær så udpræget som her. Synd og skam. Måske der er nogen, der har det for godt….?

Jeg hentede cykel, og så var jeg i genbrugsbutikken igen. Jeg havde allerede dagen før set nogle ildfaste fade, og skåle, jeg gerne ville have. Derudover var der så lige 2 ekstra fade og 3 krus, der kom med hjem (se Instagram). Har du ikke rigeligt, kan du spørge. Og jo, det har jeg, og reglen er også nu, at hvis jeg tager noget ind, skal der tilsvarende ud, og jeg er jo i forvejen ved at rydde op. Så nu kan jeg jo passende tage en tur ud til genbrugsbutikken igen med noget af det, jeg ikke vil beholde.

Egentlig var meningen, at jeg ville i stalden her i dag, men med 3 dages aktivitet fuld skrue, var jeg godt klar over, at jeg skulle slå bremsen i. jeg var og er træt. Så jeg blev her, og sov så længe jeg kunne og nu har jeg tørret vindueskarme af (det kræver sin kvinde, for jeg skal fjerne alle min planter), vandet dem – altså planterne og fået lidt frokost. Nu ligger jeg her og ser “Fantastiske Kager” (Sveriges TV4) – det er helt vildt, så flotte kager, der kan laves. Hvis ikke du har set, og altså er inteeresseret, skal du helt sikkert se.

Planter skal på plads og jeg skal have lavet resten af rengøringen, men det ihvertfald det sidste, bliver først i morgen. Hvis du er interesseret i arkitektur etc. kan du læse om tankerne bag Brøndby her, hvor jeg som sagt var de seneste dage hele 2 gange.

I morgen mere soven ud og rengøring, og så er der løb på lørdag. Sidste uge blev det aflyst på grund af vejret….Så foreløbig god weekend.

Torsdagstogtur og -transportmiddel – nu med elcykel

I mandags var jeg på tur, som jeg også nævnte lidt om. Jeg vidste bare ikke, hvornår der var levering. Men lad mig starte med begyndelsen.

Som I ved, så havde jeg, en dejlig cykel, som har tjent mig godt i mange år nu. Faktisk var den 2 år ældre end jeg troede. Det viser lidt om, hvor stærkt tiden går. Nå, men for noget siden nu – ihvertfald et år siden, så gjorde den knuder. Der skulle ny krank på. Den kunne stadig køre, så jeg udsatte, for det kostede dengang ihvertfald ca. 800,- kr. Dertil kom ny sadel (den var fuldtændig revnet og brugt helt op), ligesom håndtag og det løse (viste sig at være gear. Nå, jeg har længe gerne villet have en elcykel for jeg kunne se den gøre livet så meget lettere for mig og være en kæmpe motivation til at komme mere ud, og selvfølgelig cykle meget længere, uden at gå kold på halvvejen.

Så nu besluttede jeg mig til at nu skulle det være. Jeg kiggede mig om på nettet, og så faldt jeg over denne Raleigh Darlington, som var sat ned fra 9.900 til 8.400 kr. Som det ses var den gamle cykel også en Raleigh, og det har altid gået for at være et godt mærke. Så jeg var ikke mange nanosekunder om at beslutte mig for, at sådan en blev det. Jeg drønede derud til Brøndby Cykler. Det er ikke bare lige og kræver ikke mindre end 3 tog. Hvad gør man ikke. På de to sidste tog fulgtes jeg med en utrolig sød pige og hendes lille datter. Hun viste sig at bo lige ved siden af min cykelmand, så vi fulgtes hele vejen dertil. Det var så hyggeligt. Hvis du læser med, så tusind tak for selskab. Det var dejligt.

Vel fremme viste det sig, at cyklen ikke var hjemme i sort, og derfor måtte den bestilles. Det blev den efter telefonsamtale. Beskeden lød ellers først på fredag eller mandag, men wee, så var der mail til morgen, at den var klar og jeg drønede afsted.

Dertil kom, at jeg fik et ekstra godt batteri, til hvad endte med at blive til 500,- kr. Det ville ellers have kostet meget mere, men var en sending, de havde fået for meget, og derfor kunne de sælge dem til 1.000,- kr. Med fratrækkelse af prisen for min cykel, blev det 500,- kr. for et batteri, der ellers ville have kostet 10x så meget. Jeg klager ikke og kan nu køre meget, meget langt.

Den er så skøn at køre på den nye cykel. Jeg måtte jo lige teste den lidt, inden jeg tog marathonturen med toget retur. Jeg fandt en ALDI i nærheden og så kørte jeg derned. Det er næsten som at flyve. Jeg har med alderen lært, at alt bliver vist mig lige på et helt rette tidspunkt. Sådan har det været med mange ting. Nu mangler jeg så bare lige den her famøse mand – det har jeg så stort set opgivet, men jeg tænker man ikke kan få alt. Cyklen er jeg ihvertfald meget, meget glad for.

Nu vil jeg hvile mig, for jeg skal tii min nevø’s studenterhalløj her senere, og selvfølgelig cykler jeg.