Et stykke historie forsvinder …

Som jeg fortalte tidligere, så var jeg ude og køre mandag. De Forenede Dampvaskerier ligger på min vej hjem eller rettere, det kan
det gøre, for jeg har flere muligheder, når jeg skal både ned til Hellerup Kirkegård og hjem igen. Som regel kører jeg en forskellig vej ud og hjem bare for afvekslingen. Da jeg skulle hjem kom jeg i tanke om, at virksomheden skulle flytte i nye lokaler og det da var ved at være noget siden den melding kom. Desværre kan jeg ikke finde artiklen, der beskrev det længere, for nu har vi heller ikke Villabyerne længere.

Og hvorfor synes jeg så lige, de her bygninger er interessante? Tjah, det er der to årsager til. Alle der kender mig ved, at jeg har en svaghed for gamle bygninger og kan se en charmee i dem. Således også disse. Derudover har de her en særlig betydning for de har en famliemæssig forbindelse. Jeg kom her som barn med min far på besøg og kan huske, da der var vaskeri og maskinerne indenfor kørte for fuld tryk. Nu er der stille – meget stille og forladt. Det er trist, for der er en vis hygge der. En hygge som man aldrig kan finde i et nok så fint nyt bygget domicil. Dertil kommer, at det var her hele virksomheden startede i 1958. Så det er et par dage siden.

Den har så vokset sig kæmpestor og jeg kan godt et sted se, at de er nødt til at flytte derfra. Men hvad så med bygningerne og grunden. Det ser ud til at den stadig er ejet af virksomheden. Jeg håber mod, hvad jeg nok frygter, at nogen kan se charmen i de skønne gamle bygninger. Selve hovedbygningen kan man da sagtens lave til lejligheder ligesom der sagtens kan laves boliger i resten af bygningerne. Jeg kan se et rigtig hyggeligt område for mig med individuelle små hyggelige boligere og grønt også. Men der skal nok bygges en eller anden rædsel. Når jeg kigger på bevaringsgraden ligger mange af bygningerne i middel graden, så om det er nok til, at de ikke bare må rives ned, tvivler jeg på, men vi får se. Nu kom jeg forbi, og synes, et så vigtigt bygningskompleks skulle foreviges

Favorithuse og yndlingsaversioner

Et godt eksempel på, hvad jeg mener. Tænk at molestere sådan et smukt gammelt hus på den måde med sådan en grim stensætning- stensætning ja, men sgu ikke sådan. Før så det ud ligesom det ved siden af – smukt, naturligt og passende til huset og langt, langt kønnere

Et smukt gulstenshus, der (endnu) ikke er blevet pudset til ukendelighed – selvfølgelig hvidt – for der findes jo ikke andre “farver”, skal det endelig være – vel?

Et absolut yndlingshus, der heller ikke er moderniseret til ukendelighed og med gamle smukke vinduer. Glashuset, er bygget til for nogle år siden. Ikke at jeg havde valgt ligesådan (jeg havde valgt klassisk med sprosser), men det kan sagtens gå an og er i husets ånd, trods alt

Også et yndlingshus, men det ligger dumt. Egentlig er dette taget til min Instagramside, der helligerer sig biler, og gerne foran smukke huse. Bilen er en sjældenhed – Maserati

Dette hus er helt fantastisk, og ligger på modsatte hjørne af det ovenfor. På et tidspunkt havde nogen fået den “geniale” ide, at male det blåt! Gudskelov kom der nogen og reddede fra den grumme skæbne. Rædslen af et udhæng, har de dog desværre ikke fjernet (glasdims over hoveddøren)

Lidt længere henne ligger dette hus – også ultradum beliggenhed, men jeg er vild med altanen og stilen og ikke mindst de smukke gamle vinduer

Hele to rødstenshuse ved siden af hinanden – et særsyn efterhånden. Det første er iøvrigt til salg, 7,7 mill. og åbent hus på søndag til salg hos Danbolig, hvis nogen har lyst

Et absolut favorithus med en favoritbil foran – Mercedes Stationcar. Dog fik I mig aldrig til at betale, hvad det ville koste at købe det, for så stor er attraktionen vandudsigt ikke for mig, og slet ikke med en larmende vej foran. Taler vi direkte vandudsigt, er det noget helt andet, men jeg vil lige så gerne skov og marker – eller faktisk hellere. Dette er også et foto, du finder på 4thepassionofcars

Her er vi i udkanten af Skovshoved. Et af meget få huse, der har fået lov at beholde sin farve og ikke er blevet hvidt

Som mange ved, har jeg mine meninger i forhold til huse, arkitektur og ikke mindst, hvor meget og hvor lidt, man skal og hvordan man skal gøre det på gamle huse. Jeg elsker gamle huse, og ja det måtte meget gerne være en Patriciavilla, men andet kan bestemt også godt være flot. Jeg ser så også rigtig ofte Hammerslag, men efter de skiftede vært, så er jeg stået af. Men til sagens kerne. Hold nu op, hvor bor folk dog ens og efter min mening kedeligt – ihvertfald dem de vælger at vise frem meget ofte. Det lige med få undtagelser, men så har det også kostet spidsen af en jetjager.

Et andet program der omhandler huse og boliger er “Kender du typen?” Det har de så også ødelagt med skift af deltager. Intet ondt om Flemming Møldrup, men TV egner han sig altså ikke til. Til gengæld, er der dog der heldigvis mange, der tør skille sig ud fra mængden. Ligesåvel er Hammerslag og Beliggenhed, Beliggenhed, Beliggenhed uden Peter Ingemann, bare ikke det samme. Jeg er SÅ træt af, at danske TV-stationer ikke tager i betragtning, hvor stor værdi der er i værten. Jeg ser de gamle udsendelser, jeg ikke har set, men orker ikke de nyt. Jeg har vitterligen forsøgt. Istedet ser jeg hellere de engelske versioner af sidste, hvor de har haft de samme to fantastiske værter i mange år, og som bare er fantastiske. Ja, jeg er gammeldags og hader forandring på mange punkter.

Når vi så taler gamle huse, bliver jeg helt på tværs. Jeg kan slet ikke have, at folk smækker rædsler af nye køkkener i de her gamle huse, der slet ikke passer til dem. En anden yndlingsaversion sker her i kommunen og i det hele taget. Danmark er kendt for sine rødstenshuse især, men også gulstensejendeomme. Som det går p.t., er der snart ingen tilbage. Jeg kan ikke fortælle hvor mange huse og ejendomme herude, der er blevet pudset til ukendelighed. Murstenshuse er smukke og iøvrigt meget lettere at holde. Jeg synes, det er SÅ synd. Folk må selvfølgelig gøre, hvad de vil – men lad mig bare afsløre, at mange penge bestemt ikke er lig med god smag. Så er det sagt! Her ser du nogen af mine yndlingshuse, og jeg fortæller lidt om dem og som jeg opfatter dem.

Et helt fantastisk hus. Dog mistænker jeg, at de skiftede vinduer er plastik, uden jeg dog ved det. En dødssynd, og var der enevælde med mig som regent, blev de forbudt

På vejen hjem

På vejen hjem efter den dejlige frokost og en runde i Tivoli, gik jeg over på Hovedbanegården for at tage hjem. Det er ellers et sted, hvor man nok kunne finde mange sjove motiver, for der er altså mange “typer” derovre. Har ofte haft lyst til at gå en runde med kameraet, men så igen, er det ikke alle der er begejstrede for at blive fotograferet. Og så bliver jeg nok lidt “en kylling”.

Men den smukke tagkonstruktion og togene, går man heller ikke galt af. Faktisk er den nye Hovedbane i Berlin i tanke ikke langt fra den efterhånden noget aldrende (men smukke) Københavns Hovedbanegård. Dog forstår jeg ikke, hvorfor man maler jernet gråt. Det har oprindeligt været sort er jeg ret sikker på.

Der var en overgang (åbenbart eksisterer den stadig) en dille med, at alt skulle være gråt. Træværk, jern, vinduer – også selvom det overhovedet ikke passede nogen steder. Det er så en kedelig dansk ting, at man bare hovedløst følger moden uden at tænke på, hvad der passer til bygningen/huset iøvrigt. Suk! En af mine kæpheste, og noget man er langt bedre til i f.eks. England, og kunne jeg se – også i Berlin.

Gutten på fotoet nederst mødte jeg så i toget, hvor jeg ikke rigtig kunne komme til at fotografere ham, uden det virkede lidt “for meget”. Men han stod af samme sted som jeg, og så kunne jeg fotografere ham bagfra. Det var en højst usædvanlig beklædning han havde på. Ikke så meget fordi han havde et jakkesæt på, men fordi han indenunder havde noget med nogen lange frynser hængende udenfor. Dertil kom, han var klippet korthåret, og i hver side havde en spytkrølle (agtig) – ihvertfald sådan en tot, og ja så er der lige hatten. Jeg tænkte først, at han måske var traditionel jøde – men de har da skæg? Er der nogen, der ved, hvad han er for en gut?