Burlesque (2010)

Den har, når jeg kigger rundt ikke fået særligt gode anmeldelser, faktisk ret så dårlige anmeldelser. Så glad er jeg for, at jeg ikke så dem, før jeg så den. Den blev vist på TV forleden og jeg optog den.

Det har været en film, jeg gerne har villet se, fra da jeg hørte om den. Af flere årsager. Dels synes jeg Christina Aguilera synger fantastisk, og Cher…er bare Cher. Hvad mere behøver man? Jeg indrømmer, den er meget forudsigelig i sin handling, men jeg kedede mig ikke, hvilket nogen har beskyldt den for at være også. Tværtimod ventede jeg spændt på, næste nummer med Christina, som synger fantastisk i filmen.

Især hendes debutnummer (i filmen), er så man får gåsehud og bare sidder på kanten af stolen. Hun er efter min mening også en køn pige, der bestemt også kan bevæge sig. Så på den note har jeg absolut ingen problemer. Iøvrigt kan hun nå hele 4 oktaver, hvilket er ret bemærkelsesværdigt, og noget de færreste kan. Her kan det som en fodnote fortælles, at Mariah Carey når hele 5, men har evnen til at nå over de 7!

Cher passer rigtig godt til sin rolle som Tess der ejer klubben og Stanley Tucci, som hendes højre hånd og mentor Sean, er helt genial. Derudover er der de to mandlige “hunks” i form af den forlovede Jack Cam Gigandet, som er barmand i klubben, og den noget glatte Marcus (Eric Dane) og så skal Cher’s bemærkelsesværdige stemme heller ikke glemmes. Den får vi nemlig også at høre i dette dejlige nummer.

Selv vil jeg give Lovefilm ret i deres anmeldelse. Det er en musical, som man ser for musikken, dansen og hele opsætningen, ikke for handlingen, og jeg nød den meget. Kan du lide musicals, så skal du se den, for det er fantastisk musik, sang og show.

Har du allerede set den, hører jeg selvfølgelig gerne, hvad du synes.

Hurt – hørt igår

Jeg hørte denne sang i bilradioen igår, da jeg var på vej ud af bilen. Det er sjældent, at en sang er så god, at den får en til at stoppe midt i det man laver. Men det gjorde denne her sang. Jeg har længe været meget meget glad for Christina’s (kig forbi hendes site, som også er rigtig fedt) sange og for længe siden var jeg lige ved at købe hendes første CD, men gjorde det ikke. Godt jeg kan nå at købe nogen endnu. Jeg fandt selvfølgelig sangen på youtube.com.

Efter sigende handler den om hendes far, som hun mistede fornyeligt. Men teksten kan passe på alle kære, man har mistet. Meget, meget smuk sang. I modsætning til mange andre af de her “popsild”, så “holder Christina vand” – og er rigtig dygtig. En favorit her hos mig! En anden meget smuk sang fra hende er “Beautiful”

Opdateret 1. februar 2019