Cykeltur i fantastisk vejr og coronaland

Det har lysnet for helbredet, endelig. Som ofte vil jeg jo ikke tro på det for hurtigt, men det ser ud til at holde nu. Nytårsdag var jeg ude og få en coronatest, men den var heldigvis negativ. Så jeg har ikke bedrevet ret meget, udover at prøve at få det bedre, og så det lidt, der nu er nødvendigt, når man når man skal holde skidtet fra dørerne. Jeg var stadig sløj og dødtræt efter min cykeltur ud og få testen, så den planlagte Nytårmiddag blev en meget revideret udgave. Det gør jo heller ikke noget. Men jeg fik bobler i massevis, og kage kl. 12 sammen med. Så det var dejligt. Jeg har fundet ud af, at jeg faktisk meget hellere vil have træstammer, fremfor kransekage. Så sådan var det her. Når man er alene, er man jo helt fri til at lave sine egne regler. Så det var en meget stille Nytårsaften. Heldigvis var det også reltivt stille på fyrværkerisiden. For min skyld måtte de gerne forbyde det helt. Jeg synes, det er fuldstændig spild af energi og et værre svineri.

Det er først 4 dage siden sådan ca., at jeg følte, at jeg var ved at få det bedre. Onsdag skulle jeg til øre-, næse-, halslægen og have taget en biopsi af en dims (cyste), jeg har i halsen. Det var en mindre hyggelig oplevelse. Nu håber vi, at de fik det, de skulle. Ellers skal jeg på den igen. Sker det bliver det i fuld bedøvelse. En del af problemet var, at der åbenbart er meget lidt plads i min næse. Derfor var det også ekstremt ubehageligt.

Ellers har jeg prøvet at komme ud og cykel eller gå en lille tur hver dag. I dag var det fantastisk smukt vejr, så jeg ville gerne lige en tur ud i det. Så jeg cyklede en tur. Fotoet er fra turen. Jeg tog kameraet med, men var ikke meget inspireret må jeg sige, udover dette. Men lidt har også ret, og så blev det jo faktisk mørkt da jeg som her, var på vej hjem. Jeg nåede lige hjem, inden det blev rigtig mørkt, så det var god timing. Iøvrigt var jeg langt fra den eneste, der havde fået den ide. Den del, der ikke var i Dyrehaven, var så i Bernstorfsparken. Der var massiv bilforsamling hele vejen ned af Bernstorffsvej og der var rigtig mange ude og gå.

Kede mig gør jeg som sædvanlig ikke. Siden jeg blev frisk, har den store prioritet været at få Julepynten ned i kælderen. Det startede med at det blev pillet ned. Det har så stået på mit sofabord, fordi jeg jo som nævnt ikke var frisk. Nu skulle de i kælderen. Da jeg kun kan tage reltativt små portioner ad gangen, er det en stor indkøbspose pr. dag. Nu mangler jeg kun en tur ned. Så det bliver godt. Derudover er der sadig tonsvis af projekter her, og når jeg løber sur i det, er der altid – you guessed it – fotos!

Rengøringsstrategien er stadig den samme og er stadig også nogenlunde i funktion. Jeg savner mine venner. I den her situation, ville det være dejligt med en sød kæreste i det mindste. Selv den veninde, jeg har set mest, ser jeg ikke og vi plejer alid at fejret fødselsdag. I år bliver det en gåtur udenfor og overlevering af gave. Jeg ville ellers gerne have set hende her til noget mad, men det tør hun ikke, og jeg det kræver jo to at beslutte det. Altså ingen cirkel her overhovedet. Nå, men gaverne er i hus. Den ene kom før Jul og den anden har jeg lige fået med posten. Nu skal de bare pakkes ind.

Hvordan klarer du alt det her Coronahalløj?? Nu vil jeg bare slappe af for resten af aftenen og ønske jer god weekend. Foto er fra Vilvordevej set mod Femvejen.

0

Jo, jeg er her endnu…..

Der er sikkert nogen, der undrer sig over, jeg er så tavs for tiden. Førhen kunne jeg ikke få sagt nok. Og på mange måder, har jeg også stadig meget at sige. Men noget af det kan vente, og hvis jeg skal være helt ærlig, så har min inspiration og lyst til at skrive og gøre noget som helst, kunnet ligge på et meget lille sted, helt bortset fra, der jo af samme årsager, som nævnt nedenfor, ikke er sket ret meget, udover det lidt jeg så har skrevet om. Dertil kommer, at jeg har været fysisk dårlig også, og simpelthen ingen energi har haft til det. Blandt andet, har jeg lidt af en infam hovedpine, og det kan I selv regne ud, hvor lidt fremmende det er for blogskriveriet.

Det med inspirationen har jo flere årsager, og det er jo også begyndt for snart længe siden. Problemet er så, at det ikke bliver bedre. Der er selvfølgelig Coronasituationen, som vist er ved at drive mange os til vanvid. Den er medvirkende til, at jeg ikke har fået det indskud af social omgang med mange gode venner, jeg normalt får en gang om ugen sådan ca. – for det har været aflyst p.g.a. samme. Derudover har var der en lang periode, hvor jeg holdt mig her, for jeg har fået ordre fra min læge om, at jeg skal være forsigtig. Så åbnede jeg lidt op, men i takt med at samfundet åbner mere, stiger risikoen også, for folk er helt sikkert mindre forsigtige.

Så nu er der hele det her mundbindscirkus. Jeg skal ikke gøre mig klog på, om det hjælper en hjuende *BIB*, men som min veninde ganske rigtig sagde. Man må ikke røre sig i ansigtet og så røre ved noget. Det kommer folk jo til, for de vil jo ofte flå den her maske af, så snart de er ude af bus, tog etc. og hvis det så rører ved noget, så er vi lige vidt igen. For du skal ikke bilde mig ind, at alle også slæber rundt på håndsprit….Ja jeg ved det ikke, men det virker ret håbløst. Jeg kan heller ikke se, hvordan vi bekæmper, når nogen holder kæmpe fester, for slet ikke at tale om begravelser og Prideoptog! Det giver slet ingen mening. Og så bliver jeg sgu lidt sur, for de ødelægger det for alle andre. Der er ingen logik i det her og ingen konsekvens, og mon ikke det er derfor, folk har så svært ved at respektere det et langt stykke ad vejen? Sådan har jeg det. Men selvfølgelig gør jeg som påskrevet.

Nu har jeg dog tænkt mig at undgå offentlig trafik, og heldigvis bor jeg jo, så jeg kan cykle til det meste. Det eneste, jeg så skal have maske til, er hvis jeg skal på længere ture eller jeg en dag ikke orker at tage cyklen. Så jo, jeg skal da have mig en æske af de her masker. Jeg cykler ned og prøver at få en i morgen. Så har jeg dem.

Det hjælper ikke på humøret, det skal ingen hemmelighed være, at det som plejer at give mig humøret og glæden er så begrænset i øjeblikket. Det er ikke ofte, jeg sådan lader mig slå ud, men jeg kan godt mærke, at jeg lige nu skal hive mig selv op med hårene, og ikke forfalde. Deraf kom dages gåtur. Den kunne godt have været længere, men lidt har også ret og lidt er bedre end ingenting, men der skal klart strammes op på flere fronter. Både for psykens og fysikkens skyld.

Gåturen i dag var på knap 3 km, men eftersom jeg helt fysisk ikke har været frisk på det seneste, synes jeg egentlig det var fint nok. Sålænge jeg ikke er helt på toppen, tager jeg hensyn, og holder mig lidt for mig selv, for reelt ved jeg ikke, om det “bare” er mig og mit helbred som sædvanlig eller hvad hulen…..suk! Nå, vi må se. Der er ikke mangel på projekter her, så jeg prøver at holde fokus og glæde mig over det, jeg får lavet her, når jeg ellers ikke ligger brak. Det sidste har jeg så lige gjort lidt her senest, både før min fødselsdag og efter.

Det var en dejlig gåtur i dag som det ses. Jeg havde en ide om, at udsigten over vandet ville være fantastisk i dag, og det fik jeg jo helt ret i, som det ses. Blomsten er en staude Ærteblomst, som modsat dem vi planter til sommeren ikke dufter. Men den er vældig dekorativ, og let at formere. Da jeg kom hjem blev jeg belønnet med endnu en skøn solnedgang.

Jeg vil prøve at få gang i de projekter, jeg skal have hjælp til. Og når jeg får den hjælp, så bliver der noget at skrive om. Det er da noget at se frem til. Og som sagt, så har jeg indlæg, jeg gerne vil skrive, så jeg skal prøve også på det punkt, at stramme op, så meget jeg kan. …..Fortsættelse følger!

0

Corona- og Påsketanker

Jeg må sige, jeg er overrasket og at jeg bliver ganske forarget og ret så sur, når folk synes, der skal åbnes mere op, fordi de tror regeringen og sundhedsstyrelse med flere anbefaler ting og sager. Det gør de ikke for at DU ikke skal kede dig, som del af en politisk konspiration eller hvad folk nu ellers kan finde på. Det her er noget, folk dør af – også UNGE, BØRN og FOLK UNDER 80! Og jeg er da glad for, at mange bliver syge og kommer sig fint igen. De glemmer bare, at de så vidt vides, kan få det igen og formentlig også smitte igen, og det er ikke sikkert, de er lige heldige i omgang nummer 2.

Som sårbar tager jeg det ret personligt, at folk ikke vil eller formår noget så simpelt, som at tage hensyn, holde sig hjemme og kun gå ud for det nødvendige og når de gør det, så at holde afstand. De få gange, jeg har gjort det, har jeg kunnet konstatere, at folk her ihvertfald langt fra, er så dygtige som Statsministeren tror. Jeg ser børn der drøner rundt alene, står i kø for at købe is (kolds op ad hinanden), ligesom mange åbenbart tror, at det her er for sjov. Nej det her er ikke influenza. Der er flere altafgørende forskelle. Ja man kan også dø af influenza, men så er man som regel meget gammel og svækket. De dør også nu, men det er langt fra “kun” dem.

Jeg forstår det simpelthen ikke! Hvis du keder dig så kig dig omkring. Der er mange gode ideer til, hvad du kan lave blandt andet her ….. suk, jeg bliver så træt! Så nej, der skal ikke åbnes op. Den åbning der lægges op til, tror jeg, kommer til at bide os bagi og det langt, langt fra på nogen god måde. Der er heldigvis andre, der er bekymrede ganske som jeg. Jeg er “heldig” og kan holde mig her, hvilket jeg også gør. Men uanset, så synes jeg, det er en ringe pris at betale, for på et tidspunkt kommer der forhåbentlig en løsning.

Så er der hele spørgsmålet om økonnomi – og ja den lider. Det har den også gjort i andre kriser og krige, og samfundet har rejst sig igen. Vil du virkelig hellere redde økonomien end mennesker…. det er nok kun til din slægtning eller ven, bliver smitet…

Nå, det var lige mine tanker omkring det. Når det er sagt, så ønsker jeg jer, en god Påske – Måske ikke med alle dem I kunne tænke jer at fejre den med, men dog uden skrækken for bomber, besættelse hængende over hovedet (ad 9. april) og masser af mad. Så træk vejret og har du en sød kæreste, mand, barn etc. du KAN være sammen med, så vær glad for det.

0