En blandet landhandel

Dette er solnedgangen fra i går. Rigtig fin. I dag har det været gråt i gråt og regner gør det også i skrivende stund. Så ikke meget at råbe hurra for lige p.t. hvad angår vejret – eller noget som helst andet for den sags skyld. Siden sidst er vi blevet belemret med Coronapas for nu lige at sætte prikken over i’er i et her cirkus, som jeg kalder det. Grænsen må efter min mening gå et sted, og nu er den altså langt over.

Det skulle ikke handle om det, men jeg tænker, hvad hjertet er fuldt af…. og som jeg har sagt længe i det her. Jeg er dælme glad for, at jeg er så gammel og har rejst så meget. Jeg synes faktisk, det er rigtig synd for de unge mennesker, der går glip af, hvad skulle have været deres bedste tid, med fester og sjov og ballade.

Ellers er der ikke sket det vilde. Jeg har haft en tur med hovedet, så jeg har ligget lavt helt bogstaveligt, og jeg bliver iøvrigt ved med at lide af hovedpine. Ikke så jeg ikke kan være nogen steder, men bare sådan stort set hele tiden. Meningen var jo, at jeg skulle tale med lægen om det, og nu har jeg så skiftet læge, så det tager lige lidt at tage mig sammen og ringe til den nye. Men det skal jo gøres på et tidspunkt. Det er et stort skridt for mig, at skifte læge. Det er noget, jeg aldrig har gjort før, undtagen når lægen har været holdt op, eller jeg har været flyttet og har været tvunget ud i det. Da jeg flyttede til Falster og Lolland, var jeg utroligt heldig med læger. Og det var jeg så også i mange år her. Men da min læge her gik på pension og overdrog praksis, var det en rutchetur nedad for fuld fart, og det blev desværre kun værre. Så nu står vi her med ny læge.

jeg har ikke været i stalden, men jeg har planer om, at jeg skal i morgen eller tirsdag, afhængig af dagens aktiviteter. Som jeg nævnte på Facebook er min plan, at jeg vil skrive noget om alle de projekter jeg har har, jeg skal igang med. Lige nu kniber det lidt med energien, men det skal nok komme og projekter er der nok af. Jeg håber, I vil synes, det bliver sjovt at følge med i. Nu har jeg jo også min egen boremaskine, hvilket bliver en sand fryd nu, når jeg skal i gang. Jeg skal også have købt nogle materialer til nogle af projekterne. Mere om det senere.

I torsdags havde jeg besøg af min bedste veninde, som var her med hundene. Dem jeg passer med mellemrum, og som jeg nyder meget, nu jeg ikke selv har en. Desværre måtte vi sige farvel til den ældste af hundene dagen efter. Det er jo et vilkår, når man har dyr, at man også skal sige farvel.

Fredag havde jeg også besøg. Nu har jeg stort set ikke haft besøg i måneder, så i 2 dage i træk er voldsomt, i det hele taget. Det var en hesteveninde, jeg har haft en aftale med, i evigheder om, at vi skulle drikke kaffe. Hun bor langt væk, så det er ikke bare sådan lige. Nu var hun på mine kanter, så vi besluttede, at det var nu eller aldrig. Det var superhyggeligt. Jeg håber, at tage hen og besøge hende, når det bliver lidt bedre vejr. Vi må se, hvordan det hele spænder af.

Lige nu nyder jeg weekenden og har lige fået mig et bad, og ser Inspektor Barnaby, som jeg er vild med, og elsker at hygge med. Det og så en G%T, sådan en trist søndag, det er sagen. Man må finde de glæder man kan, for som det går, bliver der færre og færre af dem. Jeg håber, du har fundet nogle her i din weekend.

0

Skindet eller rettere fotos bedrager

Fotos er fra i dag, og optimalt, skulle jeg jo have haft lavet noget her, eller have været ud i det gode vejr. Sådan blev det ikke, og jeg skal fortælle hvorfor. Jeg var på banen og i stalden i mandags. Det regnede lidt, da jeg tog hjemmefra, men ikke slemt. Så kom jeg ned på banen og det begyndte at regne ret så meget. Og koldt var det også. Opholdet der blev så også lige lidt længere end meningen var. Nå, men skidt med det, jeg tog i stalden og hjalp med Monty. Og så kørte jeg og Søs hjemover. Jeg kører gerne en omvej sammen med hende hjemover, for vi skal ellers skilles ret tidligt, og så får vi en snak og jeg får lidt ekstra motion. Win, win.

Eller det plejer det at være. En tur ud i regnvejr og kulde, var ikke noget min krop satte pris på for jeg blev dårlig, og nu ligger jeg her. Dte er heldigvis ikke meget slemt, og også lidt bedre i dag. Men det viser bare noget om, hvor lidt der skal til før min krop reagere. Jeg gider slet ikke nævne visse ting (gæt selv), og jeg kan kun sige, jeg er glad for, at jeg er så gammel og at jeg har rejst så meget, som jeg har og i det hele taget oplevet så meget. Godt jeg gav den gas tidligere. Nu forsømmer jeg ikke noget ved at isolere mig her. Og jeg hygger mig også her og kan sagtens få tiden til at gå. Men jeg savner selvfølgelig mine venner. Men jeg ser jo dem i stalden og ikke mindst Søs, når jeg er der, og så ser jeg en veninde, for vi har set hinanden i hele forløbet. Men ikke når jeg er sløj selvfølgelig. Og så har jeg en anden veninde, jeg har talt med i telefon stort set daglig i hele forløbet og stadig gør. Vi har været og er gode til at være der for hinanden. Og igen er de Sociale Medier og internettet som sådan jo sagen, især når man er alene.

Lige nu går jeg og venter på, at jeg kan få installeret den vaskemaskine, der nu har været undervejs i Guderne må vide hvor længe. Det glæder jeg mig godt nok til, det må jeg indrømme. Og i det hele taget til flere projekter her. Det koster også, så det gør mig ikke noget, jeg ikke skal ud og rejse foreløbig. Så bliver der penge til alle projekterne. Så må jeg afvente og nyde livet her. Men flot var udsigten herfra i dag og det har da også ret. Sådan en blå himmel løfter da humøret. Og lige her udenfor bygger skaderne rede. Så dem glæder jeg mig over også. Du kan se lidt af deres aktivitiet på min Instagram. Dertil kommer, at jeg jo fylder rund næste år, så det ville være godt at kunne fejre det lidt på en eller anden måde. Vi må se, hvad det bliver til. Ellers fejrer jeg bare med at opfylde et stort ønske her i lejligheden og holde flere hyggemiddage. Guderne må vide, hvordan verden ser ud til den tid. Det er ikke ligefrem lyse udsigter i min bog. For nu vi l jeg ønske jer en god uge og så håber jeg, at jeg snart har det bedre.

0