Blomsterfokuserede dage og knap så positive indslag

Nogle af de overvinterede pelargonier som i dag fik to af planten imellem de to pelargoiner, som gror ud over kanten med tiden, og som har små blå blomster

To nye pelargoiner, købt i forgårs og plantet her i går

Denne smukke petunia, købte jeg i dag og jeg vidste lige, at den skulle være her på den lille altan

I dag kastede jeg mig over et andet projekt. Den her Crasula Ovata (Pengetræ) klunsede jeg for snart længe siden og den trængte til noget kærlighed

Mit Figentræ, som var fuldt med ukrudt forneden. Det blev fjernet

I den her store potte står der overvinterede pelargonier, og de har klaret sig godt, men det tager lige lidt, inden de kommer rigtig igang. Sammen med de to andre, til den lille altan, købte jeg den, der er en hængepelartonie som kan kaste sig ud over kanten, for den her potte står oppe på det lille bord, jeg jo fik malet

Jeg startede dagen med at stå relativt sent op. Og så var det op og i bad, og ud ad døren. Jeg skulle en tur til Optikeren med nogle læsebriller og linser, jeg havde testet. Det virkede ikke, men sådan er jeg så “besværlig”, men så må vi bare holde os til, hvad der virker.

Bagefter skulle jeg hjem, for jeg havde flere ting, jeg gerne ville have lavet. Der var del – blomsterne, som jeg startede med. Ukrudt fjernet og et par nye gevækster plantet og så projekt Pengetræ. Det her pengetræ klunsede jeg for snart længe siden. Og lige i dag, slog det mig, hvor længe siden, det må være, for det var mens far levede. Og dengang, fik den bare en masse vand, og de tvar i første omgang nok til, at den kom sig mirakuløst. Nu har den så fået det lidt skidt, og en gren, tror jeg er død. Der er ihvertfald røget meget af der. Men nu besluttede jeg, at kigge nærmere på den. Ikke så underligt, den har det lidt skidt, for den var fuld af visne blade (sine egne) og noge totalt udpint jord. Jeg gjorde det, at jeg klippede ihvertfald halvdelen af af, så den er væsentlig mindre, end den var, men forhåbentlig bliver det bedre igen. Derudover fin den efter jeg fjernede alle de visne blade en masse frisk jord oveni. Så nu tror jeg, den bliver flottere end nogensinde. Det er ihvertfald planen.

Der var også en masse skrald, jeg skulle have nd, og så havde jeg faktisk gemt nogle poser (plastik, pap, papir, glas og metal) i kælderen. Nu fik jeg så taget mig sammen til at tage det hele ud til kontainerne. Jeg har en pose tilbage heroppe. Den kan ryge ned i morgen.
Vi har desværre nogen i ejendommen, som finder det under deres værdighed, at sørge for deres eget skrald, endsige sortere det rigtigt. Så de smider bare deres poser indenfor døren med alt det usorterede!! Derudover diverse kasser og andet, der skulle til storskrald. Der stod noget udenfor i forvejen, hvilket nok var med til, at jeg troede, det var denne uge. Så jeg satte nogle ting ud. Man bliver så træt, af det roderi.

Pludselig kom min underbo, som normalt er venligheden selv, og så fik jeg ellers det glatte lag, om at det ikke var denne uge, jeg skulle tage mig sammen og meget mere, der ikke er værd at gentage. Jeg var noget chockeret! Dels fordi, det jo ikke var værre, end jeg kunne tage tingene ind igen, hvilket jeg selvfølgelig har gjort, men mere fordi, han i de 15 år jeg har boet her, aldrig har præsteret noget, der bare ligner. Jeg sendte ham en pæn sms, og fortalte ham, at jeg sagtens kunne forstå ting, når de blev sagt pænt bl.a.. Jeg ved simpelthen ikke, om det er noget i vandet. Senere ringede, hvad jeg egentlig ville mene, er en veninde til mig og hun fik da også lige “et føl på tværs” over et emne (Corona), som hun bragte op, og det var hende, der bragte op og hende der faktisk startede med at tale grimt til mig, fordi jeg sagde min mening. Det var så lige en gang for meget! Jeg gider altså ikke blive råbt af, fordi min mening ikke passer damen. Hun har det iøvrigt svært med, at nogen har en anden meningen end hende, så det er ikke noget nyt. Så det var så lige dagens negative indslag.

Til gengæld bliver i morgen positiv (det håber jeg da). Dagen starter med, at elektrikeren kommer for at se, hvad han skal bruge til installation af vaskemaskinen, som han så kommer og gør på onsdag (jeg kan dårligt sige, hvor meget, jeg glæder mig). Derudover skal jeg så videre med projekter her i huset. Men det hørere i om, men blandt andet, har jeg en masse ting, der skal i kælderen. Der er også noget, jeg ikke selv kan klare, og det skal jeg finde en løsning på. Nå, men en ting ad gangen.
Vi får se, hvad weekenden ellers kan bringe. Jeg satser på at se galop lørdag samtidig med diverse projekter her og om der så sker mere, ved jeg ikke. Men allerede nu, ved jeg, at jeg får en gæst i næste uge. En barndomsveninde, jeg ikke har set længe, kommer til middag, så det glæder jeg mig til. Jeg vil ønske jer en god weekend.

0

En god start på weekenden

Det blev en dejlig start på weekenden. Den længe ventede vaskemaskine blev leveret. Helt utroligt. Jeg var efterhånden begyndt at tvivle på, om det nogensinde ville ske. Nu mangler jeg bare elektrikeren, som skal tilslutte el-delen og sætte en måler op. Jeg kan slet ikke vente med, at kunne sætte min første vask over. Som jeg vist har nævnt, så bliver det champagne, når vi når så langt.

Efter de havde afleveret vaskemaskinen, skyndte jeg mig ned i stalden, hvor jeg håbede at møde min hesteveninde, og selvfølgelig hilse på Monty. De kom faktisk et pænt stykke tid efter mig. Jeg havde en misson, der hed at Monty’s man skulle rykkes. Den vokser vildt hurtigt, så det fik vi hurtigt klaret og jeg fik en kop te, og en sludder med et par af pigerne. Det var superhyggeligt.

Så kørte jeg hjemover samtidg med, at min veninde og fik en sludder. Jeg kører en omvej forbi hende, dels for at få en snak og så får jeg lidt ekstra motion. Det skader ikke noget.

Der sker ikke så meget ellers. Jeg kan jo ikke komme på banen, men i morgen er det, hvad der ellers altid har været min favoritdag Scandinavian Opan Championship. Men som en slags plaster på såret, er de heste der starter i morgen ikke mine største favoritter, så det er ikke så slemt at undvære i år. Men jeg skal da se, herfra online.

Fotos er fra min tur senest i Dyrehaven, hvor der er fantastisk fint og grønt lige nu. Men jeg har altså ikke været der siden sidst, men jeg tager jo altid rigeligt med fotos. Hvis du synes, fotoet ovenfor virker bekendt, så er det rigtigt. Det er fordi det her er den grønne version af et taget her , da jeg var på en meget glat cykeltur. Senest var det mængden af mennesker, der var foruroligende, selvom jeg nåede ud, inden det gik helt amok.

Resten af dagen i dag, skal gå med diverse rengørings/oprydningsprojekter og også lidt madprojekter. Dagens startede lun og kækker, men nu er solen gået og der blæser en kold vind. Jeg håber, I får en dejlig weekend, og så håber jeg på bare lidt varme og sol.

0

Coronavaner og -afsavn

Nu er vi et år inde i det her Coronahelvede. mange har måtte adoptere nye vaner som hjemmearbejde og onlineshopping for nu at nænve de mest synlige. Jeg kan sige så meget, at her er vanerne ikke ændret voldsomt fra før, men bare blevet forstærket om man så må sige.

Jeg handler online. Det gjorde jeg faktisk også ret så meget førhen. Dels har jeg tid og ro til at finde lige det, jeg har brug for, og kan få leveret lige til døren. Mit hoved er i forvejen dårlig til de der ture rundt i et storcenter eller butikker. og selvo jeg på forhånd er etusiastisk, så er mit hoved aldrig enig. Og meget ofte ender det med, at jeg må tage hjem med uforrettet sag, fordi jeg er fuldstændig færdig. Så det er faktisk ingen fornøjelse. Nu behøver jeg ikke bruge så mange kræfter på det og orker jeg ikke, kan jeg lukke computeren og lede videre næste dag, eller når det passer mig. Det er så lige tøj etc. jeg tænker på her. Det er også en vane, der bliver.

I forhold til mad, var jeg allerede inden lock-down etc. begyndt at handle langt det meste på nemlig.com. Det er der flere årsager til. Efter jeg ikke har en bil, så foregår alle indkøb jo med cyklen og cykeltasker. Og jeg kan aldrig begrænse mig, så jeg får altid købt mere, end der kan være på cyklen. Og i de her tider iæsr, fordi det jo spare en “omgang” mere ned i butikken. Dertil kommer så, at jeg har den her fuldstændig dårlige ryg, som bare ikke kan løfte noget som helst næsten. Så selv når jeg kom hjem med en overfyldt cykel, så skulle jeg stdig slææææbe alting pop til 2. sal. På grund af ryggen måtte jeg ofte gå 3-4 gange. Og så alligevel være smadret bagefter. Det er meget lettere og så dejligt bare at bede andre om det, og få dem til at slæbe for mig. At jeg er fundlstændig overrasket over, hvor meget de stakkels chaffører slæber, er så noget andet. For første gang forleden, så han også ud som om, han var ved at falde om faktisk. Jeg havde ret ondt af ham. Men det ville jo også hjælpe ikke at tage så meget på en gang. Men uanset, er det en vane, der bliver.

Nu kan man sige, at jeg et sted, måske er “heldig” i det jeg jo af gode grunde ikke farter så meget rundt, som mange andre, og heller ikke er social så ofte som mange andre, der også har det qua evt. job. Eftersom jeg ikke har det sidste, er det jo ikke noget, jeg på nogen måde savner. Social omgang, savner jeg dog i en vis grad. De sædvanlige interaktitoner med hestevenner, som jeg jo havde hver lørdag på banen, er jo røget sig en tur og nu på 2. sæsson medmindre, der snart “kommer andre boller på suppen” – det håber jeg sørme. Stalden har jeg så heller ikke været så meget i, men jeg holder altid lidt lavere profil om vinteren, og jeg har haft en skidt vinter, hvor jeg har været dårlig det meste af tiden. Og det vil ikke gavne mig, at rende ud i kulden oveni. Så det har jeg ikke gjort. Vejet er stadig for koldt til, at jeg orker at gå dernede i lang tid, men jeg håber at jeg skruer op for for frekvensen senere. Men mest savnet er turene til banen, og rundt og besøge forskellige mennesker. Igen er det noget af en hæmning ikke at have bilen. Det var faktisk noget, jeg så sent som igår igen havde oppe og vende i mit. Men som så ofte før, lader jeg fornuften regere og lader være.

Det ser endelig ud til, at projekt vaskemaskine er lige på trapperne. Ikke at nogen har lyst til at undvære en sådan, men nu er der dælme gået læænge med venten på det ene eller det andet. Jeg lover at I skal få en update, når jeg endelig har noget helt konkret.

Weekenden er gået med brunch med den veninde, jeg har set gennem hele forløbet af alt det her og så passede jeg hendes lille hund et par timer bagefter. I dag har jeg så set galop for første gang i år – online. Og som sagt, det kan være godt nok, sålænge det er så koldt, men nu må det her coronahelvede altså stoppe.

Nu er det tid til lidt aftensmad og mere afslapning. Min strategi med små gåture har ikke givet pote – ihvertfald ikke på den gode måde, for jeg har møghamrende ondt i min ene hofte, så det går altså heller ikke. Jeg er nødt til at gøre, det som jeg kan, men måske stadig holde mig til mindre ture. Det er rigtig ærgerligt, men det er heller ikke sjovt at have så ondt. Rigtig god weekend til jer. Fotos er fra den (for) lange tur forleden.

0

En blandet landhandel

Dette er solnedgangen fra i går. Rigtig fin. I dag har det været gråt i gråt og regner gør det også i skrivende stund. Så ikke meget at råbe hurra for lige p.t. hvad angår vejret – eller noget som helst andet for den sags skyld. Siden sidst er vi blevet belemret med Coronapas for nu lige at sætte prikken over i’er i et her cirkus, som jeg kalder det. Grænsen må efter min mening gå et sted, og nu er den altså langt over.

Det skulle ikke handle om det, men jeg tænker, hvad hjertet er fuldt af…. og som jeg har sagt længe i det her. Jeg er dælme glad for, at jeg er så gammel og har rejst så meget. Jeg synes faktisk, det er rigtig synd for de unge mennesker, der går glip af, hvad skulle have været deres bedste tid, med fester og sjov og ballade.

Ellers er der ikke sket det vilde. Jeg har haft en tur med hovedet, så jeg har ligget lavt helt bogstaveligt, og jeg bliver iøvrigt ved med at lide af hovedpine. Ikke så jeg ikke kan være nogen steder, men bare sådan stort set hele tiden. Meningen var jo, at jeg skulle tale med lægen om det, og nu har jeg så skiftet læge, så det tager lige lidt at tage mig sammen og ringe til den nye. Men det skal jo gøres på et tidspunkt. Det er et stort skridt for mig, at skifte læge. Det er noget, jeg aldrig har gjort før, undtagen når lægen har været holdt op, eller jeg har været flyttet og har været tvunget ud i det. Da jeg flyttede til Falster og Lolland, var jeg utroligt heldig med læger. Og det var jeg så også i mange år her. Men da min læge her gik på pension og overdrog praksis, var det en rutchetur nedad for fuld fart, og det blev desværre kun værre. Så nu står vi her med ny læge.

jeg har ikke været i stalden, men jeg har planer om, at jeg skal i morgen eller tirsdag, afhængig af dagens aktiviteter. Som jeg nævnte på Facebook er min plan, at jeg vil skrive noget om alle de projekter jeg har har, jeg skal igang med. Lige nu kniber det lidt med energien, men det skal nok komme og projekter er der nok af. Jeg håber, I vil synes, det bliver sjovt at følge med i. Nu har jeg jo også min egen boremaskine, hvilket bliver en sand fryd nu, når jeg skal i gang. Jeg skal også have købt nogle materialer til nogle af projekterne. Mere om det senere.

I torsdags havde jeg besøg af min bedste veninde, som var her med hundene. Dem jeg passer med mellemrum, og som jeg nyder meget, nu jeg ikke selv har en. Desværre måtte vi sige farvel til den ældste af hundene dagen efter. Det er jo et vilkår, når man har dyr, at man også skal sige farvel.

Fredag havde jeg også besøg. Nu har jeg stort set ikke haft besøg i måneder, så i 2 dage i træk er voldsomt, i det hele taget. Det var en hesteveninde, jeg har haft en aftale med, i evigheder om, at vi skulle drikke kaffe. Hun bor langt væk, så det er ikke bare sådan lige. Nu var hun på mine kanter, så vi besluttede, at det var nu eller aldrig. Det var superhyggeligt. Jeg håber, at tage hen og besøge hende, når det bliver lidt bedre vejr. Vi må se, hvordan det hele spænder af.

Lige nu nyder jeg weekenden og har lige fået mig et bad, og ser Inspektor Barnaby, som jeg er vild med, og elsker at hygge med. Det og så en G%T, sådan en trist søndag, det er sagen. Man må finde de glæder man kan, for som det går, bliver der færre og færre af dem. Jeg håber, du har fundet nogle her i din weekend.

0

Skindet eller rettere fotos bedrager

Fotos er fra i dag, og optimalt, skulle jeg jo have haft lavet noget her, eller have været ud i det gode vejr. Sådan blev det ikke, og jeg skal fortælle hvorfor. Jeg var på banen og i stalden i mandags. Det regnede lidt, da jeg tog hjemmefra, men ikke slemt. Så kom jeg ned på banen og det begyndte at regne ret så meget. Og koldt var det også. Opholdet der blev så også lige lidt længere end meningen var. Nå, men skidt med det, jeg tog i stalden og hjalp med Monty. Og så kørte jeg og Søs hjemover. Jeg kører gerne en omvej sammen med hende hjemover, for vi skal ellers skilles ret tidligt, og så får vi en snak og jeg får lidt ekstra motion. Win, win.

Eller det plejer det at være. En tur ud i regnvejr og kulde, var ikke noget min krop satte pris på for jeg blev dårlig, og nu ligger jeg her. Dte er heldigvis ikke meget slemt, og også lidt bedre i dag. Men det viser bare noget om, hvor lidt der skal til før min krop reagere. Jeg gider slet ikke nævne visse ting (gæt selv), og jeg kan kun sige, jeg er glad for, at jeg er så gammel og at jeg har rejst så meget, som jeg har og i det hele taget oplevet så meget. Godt jeg gav den gas tidligere. Nu forsømmer jeg ikke noget ved at isolere mig her. Og jeg hygger mig også her og kan sagtens få tiden til at gå. Men jeg savner selvfølgelig mine venner. Men jeg ser jo dem i stalden og ikke mindst Søs, når jeg er der, og så ser jeg en veninde, for vi har set hinanden i hele forløbet. Men ikke når jeg er sløj selvfølgelig. Og så har jeg en anden veninde, jeg har talt med i telefon stort set daglig i hele forløbet og stadig gør. Vi har været og er gode til at være der for hinanden. Og igen er de Sociale Medier og internettet som sådan jo sagen, især når man er alene.

Lige nu går jeg og venter på, at jeg kan få installeret den vaskemaskine, der nu har været undervejs i Guderne må vide hvor længe. Det glæder jeg mig godt nok til, det må jeg indrømme. Og i det hele taget til flere projekter her. Det koster også, så det gør mig ikke noget, jeg ikke skal ud og rejse foreløbig. Så bliver der penge til alle projekterne. Så må jeg afvente og nyde livet her. Men flot var udsigten herfra i dag og det har da også ret. Sådan en blå himmel løfter da humøret. Og lige her udenfor bygger skaderne rede. Så dem glæder jeg mig over også. Du kan se lidt af deres aktivitiet på min Instagram. Dertil kommer, at jeg jo fylder rund næste år, så det ville være godt at kunne fejre det lidt på en eller anden måde. Vi må se, hvad det bliver til. Ellers fejrer jeg bare med at opfylde et stort ønske her i lejligheden og holde flere hyggemiddage. Guderne må vide, hvordan verden ser ud til den tid. Det er ikke ligefrem lyse udsigter i min bog. For nu vi l jeg ønske jer en god uge og så håber jeg, at jeg snart har det bedre.

0