Gåtur på fredag den 13.

Et husprojekt, der er så malplaceret i et gammelt villakvarter, at jeg ikke har ord for det. Selvom du betalte mig for det, ville jeg ikke bo der

Et par af de smukke, smukke huse, der dog er tilbage herude. Alle favoritter. Men især de to nederste, som mod forventning måske, er istandsat fra A-z, men ihvertfald udenpå med den respekt de fortjener og med originale vinduer. Om det samme gør sig gældende indenfor, skal jeg ikke kunne sige, men uanset er det bedre end 95& af dem, der sætter huse i stand herude

Dette er buddet på ældreboliger ganske tæt på, hvor jeg bor. De ligner mest af alt en lejekasserne i mine øjne, og er bestemt ikke et sted, jeg kune tænke mig at bo. Hverken nu eller som endnu ældre. Igen ligger det her midt i et rigtig hyggeligt gammelt kvarter som en stor øjenbæ. Det er simpelthen så grimt

Som du måske har lagt mærke til, har jeg været stille senest. Det har sin forklaring. Jeg har været underdrejet i en uge til halvanden. Ikke noget alvorligt, men nok til, at jeg har været ukampdygtig og har måtte aflyse to lægeaftaler. I disse tider tager man jo ingen steder, er man bare det mindste dårlig. Det gør jeg heller ikke. Mange undrer sig over, at jeg ikke tager en Coronatest. Jamen det skal jeg sige jer. Så kunne jeg ikke bestille andet. Jeg har desværre ret jævnligt den slags symptomer, der potentielt kunne være Corona. Men det tror jeg bestemt ikke, det er. Selvfølgelig holder jeg øje med, hvordan tingene udvikler sig, og får jeg grund til bekymring, vil jeg selvfølgelig også reagere. Sagen er, at jeg i forvejen har været så forsigtig, at jeg på ingen måde kan se, hvordan jeg skulle have fået det, selvom det teoretisk kan lade sig gøre. Som det er, har jeg holdt mig her, og bare sovet og prøvet at komme mig. Når jeg har orket det, har jeg ordnet lidt her.

Jeg handler alt online p.t. Det skyldes ikke mindst, at min oplader til min cykel er gået og jeg venter på en ny på garantien. Det er åbenbare ikke lige sådan at skaffe. Men det begrænser mig meget, at jeg ikke har den mulighed. Som det også vides, har jeg hele tiden hoftesmerter, og det er mere eller mindre slemt, men det gør helt sikkert, at jeg ikke bare går. For nogen dage kan jeg dårligt. Jeg gør det alligevel, men de dage, hvor det er været sætter jeg selvfølgelig ikke afsted på en længere tur. Og selvom butikkerne ligger tæt på, så er det langt, når man har ondt. Det er også meget lettere at få det leveret og så passer jeg på mig selv samtidig.

Igen som ofte ville jeg i den grad gerne have en bil. Det giver en uafhængighed, som jeg ikke ved, om folk der har en værdsætter nok. Jeg prøver at lade været at tænke på, hvor meget lettere mit liv var med en bil. For det var det helt sikkert. Og det var jo så rigtig let at holde bil på en andens regning. Det var min fars, men jeg satte nu stor pris på det og afleverede altid en fyldt tank og også meget ofte en nyvasket bil. Der er regnet på det mange gange, og det ville være det rene galmandsværk, at anskaffe en. Men jeg har været fristet mange gange. Det må jeg bare konstatere, at det bliver ikke. Jeg må bare været taknemmelig for, at jeg indtil for 4 år siden, har haft bil uafbrudt næsten. Det er så ikke kun rent praktisk. Som I også ved, så elsker jeg biler og at køre bil. Når jeg har cyklen er jeg også rigtig godt kørende og jeg har godt af motionen. End of!

I dag var første dag, jeg følte mig bedre. Og solen inspirerede til, at jeg synes, jeg skulle luftes, eftersom jeg i al den tid ikke har været udenfor. Egentlig troede jeg, det var mere eller mindre slut med farverne. Men når man tager kameraet med og kigger efter, er der stadig masser af farver, som det ses ovenfor.

Jeg fotograferede nogle yndlingshuse og nogle der bestemt er det stik modsatte. Det er det dejlige ved at fotografere og have det som hobby. Man kan altid tage kameraet over skuderen eller om halsen og gå ud og lade sig inspirere. Det elsker jeg. Og det skal være en skidt dag, hvor jeg ikke kan finde motiver. Det kan af samme grund godt være lidt af en prøvelse at gå tur med mig, men jeg må nu sige, at mine veninder er meget forstående og overbærende. Jeg håber og tror det er fordi, de holder af resultaterne. Således gik det også i dag, hvor jeg stort set ingen forventninger havde – masser af farver. Og så timede jeg det sådan, at 5 min. før jeg var hjemme, gik solen – perfekt.

Det er weeekend igen – og hvad sker der her. Der sker ikke ret meget. I ved alle, hvad det skyldes, og ingen gider høre om det længere, men det er desværre stadig faktum. Jeg er stadig ikke frisk og eftersom jeg ikke har været frisk, har jeg ikke fået lavet noget særligt her. Som altid behøver jeg ikke kede mig. Vi må se, hvad energien rækker til. Det var en kort tur i dag, men jeg tænker heller en kort end ingen. Jeg gør, hvad jeg kan.

Hvad angår hele det politiske kaos – jeg orker næsten ikke at komme ind på det. Det ville kræve et helt indlæg og eftersom jeg prioritere, bliver det ikke lige nu. Måske senere, men hold nu *bib* en gang rod. Min mening kommer nok bedst til udtryk her og her. Kan I have en god weekend.

1+

Træls terror torsdag

Det er godt nok noget af en torsdag at vågne op til. Efter besked fra Postnord, kunne jeg se, at jeg skulle ned efter en pakke. Samtidig ville jeg gå en tur på en halv time. Det har jeg besluttet, jeg skal prøve at gøre, hver dag. Om det bliver sådan ved jeg ikke, men i dag gjorde jeg det. Og godt jeg gjorde det der, for det ser meget truende ud. Men om det bliver til mere, er ikke til at vide. På vej hjem hentede jeg pakken.

Så var det op, og jeg skulle have kontakt til en, der ville købe min stol og vi havde faktisk aftalt, at de skulle komme forbi i morgen. Så var de sat i karantæne, så det var aflyst. Sådan noget møg. Jeg havde lige glædet mig. Nå, men det var jo ikke hans skyld og han vender retur når det er overstået om åbenbart 15 dage, hvis stolen ikke er solgt…

Så var det ind og kigge nyheder. Det var da som ofte en rigtig dårlig ide, for her til morgen havde der været et terrorangreb i Nice, Frankrig. Så hæger de igen. Det kan ikke siges tydeligt nok, der skal ikke gives ved dørerene. Oveni, har en lille pige mistet livet til en flugtbilist på Frederiksberg. Ikke at det som sådan er relateret andet end de formentlig er trosbrødre.

For lige at sætte prikken over I’et, så har jeg også problemer her på bloggen, hvor jeg ikke kan få lov at skifte header. Jo det kan jeg godt, hvis jeg tager et af dem, jeg har liggende. Men jeg ville gerne skifte til noget nyt. Det kan jeg ikke. Har aldrig været et problem før. Så det har jeg så skrevet til min udbyder om. Håber dælme, at de kan løse det.

Og så er det også dagen, hvor vi skal have mundbind på her, der og allevegne. Jeg er godt nok langt fra at være vild med det. Om det er nødvendigt, skal jeg ikke kloge i. Men jeg ved, jeg så vidt muligt holder mig her og undgår situationer, hvor jeg er nødt til at bruge. Godt jeg har nemlig.com.

Det er godt nok svært at finde positiver lige p.t.

0

Udsigt, der ikke reflekterer humøret

At sige, det har været en møguge, forslår ikke. Det har været den ene nedslående nyhed efter den anden. Dog bragte et lægebesøg dog en lettelse, og det er jo klart værd at tage med, ligesom min gode udsigt. Men derudover har det været småt mellem snapsene, som man siger. For ikke at sige, de helt er udeblevet.

Seneste var, at nu skal jeg også finde ud af hvordan jeg får vasket, for ejendommen vil ikke spendere en vaskemaskine på sine lejere. Det er sandelig flot. Dsværre gør de intet, der ikke er direkte til vinding for dem. Os andre, er de vist ret ligeglade med. I det hele taget, har jeg nok af folk, der pisser en op og ned ad nakken, og kun tænker på sig selv. Det er desværre langt mere udbredt, end sådan et godtroende fjols som jeg, lige gik og troede.

Jeg er træt af dårlige nyheder, som ingen ende tager, herunder selvfølgelig også Corona, som nu gør, at man igen bliver endnu mere isoleret. Jeg går baglæns og vil handle på nemlig udelukkende – det har jeg nu hele tiden gjort i størst muligt omfang. Jeg synes det er direkte deprimerende at gå ud og se folk dækket af mundbind. Dertil kommer, at jeg ikke selv kan holde ud at have dem på. Jeg får et visir min nabo køber for mig, men indtil men uanset har jeg tænkt, at holde mig så meget som muligt fra butikker, som muligt.

Jeg keder mig aldrig og jeg har masser at se til her, og kommer også videre med mine projekter. Så det er ikke fordi jeg keder mig, og jeg elsker min lejlighed, så intet problem der. Men selvfølgelig kan jeg da også godt lide at se mennesker engang imellem, og jeg har så mine cirkler, jeg kan trække på, når det behov melder sig.

Lige nu er jeg rendt i en omgang med mit hoved, og troede ellers, jeg var ovre det, men har desværre intil nu brugt weekenden mest på at sove, så …. Jeg aner aldrig, hvor længe den slags varer, og jeg kan ikke engang sove mig fra det. Jeg er nødt til at sove, men er ikke en dyt mere frisk, når jeg vågner.

Det var ellers min mening, jeg ville ud og fange lidt efterårsfarver, men det bliver der ikke noget af lige nu ihvertfald. Vi kan håbe på det i løbet af ugen, men vi må se. Som det er, er jeg også rimeligt “stækket” i form at transport, da min cykel er løbet tør for strøm og jeg venter på en ny oplader. Det kan være, jeg skal prøve at kaste mig ud i at prøve en af de her el-bybiler. Jeg har meldt mig, jeg har bare ikke brugt det endnu, men det er da oplagt. Så det må være det, når jeg får det bedre igen. Prøves skal det da.

Når jeg nu ikke kom ud på tur, måtte jeg jo tage til takke med, hvad der viser sig ud af mit vindue eller rettere, fra min altan. Og det er endda kun til den ene side. Jeg vil gerne have meget mere grønt her i byerne, og jeg bor endda et sted med relativt meget af det, men langt fra nok. Det må blive et andet indlæg, men det er vigtigt for os alle ikke mindst dyrelivet og miløet i det hele taget.

Nu vil jeg hvile hovedet, og håbe, jeg er langt mere positiv, næste gang, jeg skriver….og så håber jeg, at I får en god weekend.

0

Carpe Diem – en god beslutning

I går tog jeg en god beslutning – Carpe Diem og alt det her. Egentlig har jeg rigeligt med projekter her, men da energien ikke er på toppen og ryggen nu har sat mig ud af spillet i en uges penge, tænkte jeg, at nu måtte jeg simpelthen nyde, at jeg ikke havde ondt og det helt fantastiske vejr. Unødvendigt at sige, at jeg langt fra var den eneste, der havde fået den gode ide. Og så var det onsdag – dagen, hvor man må køre op til slottet.

I forgårs hængte jeg lidt med mulen så at sige. Jeg skrev med min kloge veninde, og vi fik i fællesskab sat tingene lidt i persepektiv. Dem som følger med her, ved vist godt, at jeg vanligvis sagtens kan finde noget positivt i stort set hvilken som helst situation, jeg bliver puttet i. Det har jeg desværre lang træning i, kan man sige. Når det er sagt, så har jeg da også mine dage, hvor jeg synes alting er dumt og øv. Sådan en i forgårs.

Måske det var udledt af, at sommeren jo nu vitterligen er forbi, og jeg ligesom gjorde status på den. Og det var en lettere deprimerende affære. Ikke fordi jeg ikke har haft dejlige oplevelser, men ikke en brøkdel af, hvad jeg plejer og stort set ingen af dem, jeg havde ønsket mig på forhånd. Og det føltes bare lige pludeligt som spild af tid og rigtig øv. En anden veninde sagde til mig, at jeg da bare kunne tage afsted nu. Og ja det kunne jeg – indenfor landets grænser. Men det har jeg ikke lyst til nu, hvor tal er stigende og nu er det jo så iøvrigt heller ikke sommer mere. Ikke at man ikke kan have gode oplevelser alligevel, men det var hele sommerferiefølelsen, jeg havde drømt om. Blandt andet ville jeg gerne have været en tur til Bornholm, hvor jeg aldrig har været. En tur til Lolland-Falster var også på tegnebrættet, ligesom jeg jo elsker at komme til Århus også. Derudover er jeg blevet snydt for meget sommerstemning dejligt samvær i og med, jeg slet ikke har været på banen i år.

Ved snak med min veninde, lykkedes det mig dog at komme i tanke om, at jeg jo faktisk har fået hygget mig her i sommer, og så kan man sige kvalitet fremfor kvantitet. Ikke helt, for meget af det, jeg skulle, ville bestemt jo også have været kvalitet. Men jeg har dog været ude og spise med min søster, på en dejlig lille udflugt og kagespisning med min veninde , dejlig burgerspisning i anledning af min fødselsdag og ikke mindst havde jeg jo også lidt gæster på min fødselsdag. Så ret beset, skal jeg jo ikke klage. Som jeg endte med at konkludere, at selvom det ikke er så meget som ønsket (det har det nok ikke været, for de fleste), så er det dog mere end dem, der aldrig oplever noget. Og så må det der har været, vægtes så meget mere, og så tager jeg og andre forhåbentlig revanche næste år.

Nå, det blev en længere udredning, men nu havde jeg så lidt på hjertet og der skal jo kun skrives, når der er noget at sige. Jeg har også masser af indlæg i mit hoved, men energien og motivationen til at skrive dem, skal også være der. Men for nu at komme til i går, så lagde jeg “gloom & doom” på hylden og greb dagen og det gode vejr, og besluttede at den stod på cykel, kamera og brølende kronhjorte, hvis jeg eller mødte nogen. De er kun lige startet, så vi måtte se. Og jeg skulle jo heller ikke hele Dyrehaven rundt. Det gik i høj grad på at begrænse mig også, med en ryg, der er sart – især nu, hvor den lige har været helt i nedsmeltning. Men det blev da til næsten 14 km i alt.

Det med de brølende kronhjorte var ikke sådan lige. I lang tid hverken så eller hørte jeg noget som helst. Så lige pludselig på vej hjem, var der lyd på. Og hvis jeg kiggede den rigtige retning, kunne jeg se et optog af fotografer, der alle ville have deres skud af en brølende hjort. Jeg har taget flere tidligere, så jeg var ingenlunde desperat, om jeg så må sige, og dertil kom, at jeg ikke havde min lange linse med. Jeg beregnede nogenlunde, at hvis jeg drejede til højre næste gang, ville jeg med lidt held kunne se den brølende kæmpe. Det er jo svært, at høre om der er en eller flere. I dette tilfælde var det først en (ham der ses i det fjerne mellem de store træer), og senere så jeg to mere. Jeg mødte en “kollega” som også fotograferede, og han kunne fortælle, at det var den han og en mere, der havde været igang tidligere. Nu da jeg havde set den flotte han og hørt ham, fortsatte jeg min tur hjemover. De er der lidt endnu, så jeg kan tage en tur mere, hvis jeg synes.

Vel hjemme blev det ikke til så meget mere, andet end jeg fik ordnet de her fotos. Desværre fik jeg i går aftes ondt i halsen, og tror faktisk, at jeg har feber nu. Så det er typisk mig. Når jeg så endelig kan komme ud og også prøver at gøre en indsats, bliver jeg lagt ned igen. Det er altså ikke lige sjovt, kan jeg godt afsløre. Men jeg behøver ikke sige, at jeg nyder min seng. Nu må vi så se, hvor længe det skal vare.

Nu vil jeg gå ud og få lidt frokost og bagefter måske en lur. Jeg lytter lydbog og er lige begyndt på en ny krimiserie af Robert Galbraith (J.K. Rowling) – og den første hedder “Gøgens kalden” – de får de bedste anbefalinger (det er en serie). Allerhelst ville jeg lytte på engelsk, og det kan jeg også på Audible. Men at bruge “Credits” på det, når alle ligger på dansk på Nota (gratis) ville være vanvid. Men det irriterer mig, for jeg vil helst lytte på originalsproget. Der er mange nuancer der ikke kommer med og helt generelt, er de engelske oplæsere altså bare bedre (i mine øren). Men hvorom alting er, var det en god beslutning at jeg kom afsted i går. I dag er det trist og blæsende. Inden jeg fik “sludret” færdig, er solen kommet, men det blæser godt.

1+

Vintervarme, et godt tilbud og masser af motion

Jeg kiggede egentlig efter noget helt andet, men faldt over det her varmetæppe, som jeg tænkte var en genial ide. Ikke bare til mig, men sådan i det hele taget. Jeg susede i Lidl i tirsdags, kun for at opdage, at tilbuddet først var fra i dag.

I tirsdags fik jeg kørt lige ved 16 km og i dag lige ved 15 så jeg har vist fået motion ihvertfald. Ikke at det er nogen skade til, slet ikke. Nu jeg alligevel var på farten var jeg også forbi Rema1000, hvor jeg fik et par andre ting, jeg manglede. Jeg havde glemt en ting, så også der var jeg forbi i dag.

Normalt, kan jeg rigtig godt lide at cykle, og som det vides, er jeg superglad for el-cyklen. Og i dag og forleden havde det simpelthen ikke ladet sig gøre uden. Det stormede 17 pellikaner. Jeg har vist sagt det før. Jeg hader blæsevejr. I morgen er det heldigvis kun en kortere tur til banen og i stalden og så skal jeg bare hygge mig her, hele weekenden. Jeg har en del ting, der skal ryddes op, og vindueskarme der skal ryddes, for på mandag, får jeg pudset vinduer. Skulle have været gjort for længst, men så kom….tjah, det behøver jeg vist ikke skrive. Nu synes jeg, at jeg gerne vil gå efteråret i møde med rene vinduer.

Det er helt bestemt blevet koldere, og at det er efterår, illustreres også ved, at der i morgen er åringsauktion, hvor jeg for første gang i evigheder, heller ikke er med. Det er godt nok trist. Men jeg kan følge det hele online, og det vil jeg så gøre her, når jeg kommer hjem fra stalden.

0

Lidt aktivitet og lyspunkter

Som jeg har været inde på, så sker der ikke ret meget her. Og nu hvor man ingen steder kan tage, uden mundbind så gider jeg kun i begrænset omfang gøre det (ihvertfald med toget). Min cykel er p.t. sat ud af spillet, men bliver lavet en af dagene, så jeg ikke skal undvære den for længe. Forhåbentlig kommer de og henter den i morgen.

En af de få aktiviteter jeg har haft, har været besøg hos min tidligere træner Hanne Bechmann. Senest i søndags, hvor jeg fotograferede åringerne. Det er altid en fornøjelse, at komme derop. Hvorfor kan I selv se på fotos. Og ikke mindst at se min elskede Kicker, som har været barnepige for de to hingsteåringer, som det ses på foto. Det er han god til, og de har stor respekt for ham, hvilket han også kræver. Der er vist ingen, der er i tvivl om, at er der noget, der kan få humøret op, så er det besøg hos Hanne og ikke mindst Kicker. Så snart han hørte min stemme i søndags, kom han travende. Man bliver jo til en stor geleklat. Men udsigten og det iøvrigt altid gode selskab, er jo også bare altid dejligt. Og så se lige vejret, som bare har været så flot de seneste gange, jeg har været deroppe.

Jeg er stadig igang med projekter her og en af de ting, jeg har bedrevet, er at jeg har fået ny seng – en elevationsseng. Det er lykken, kan jeg godt sige. Især for en som jeg, der ofte tilbringer for lang tid i min seng, grundet helbred, der driller og som iøvrigt godt kan lide og ligge i sengen og se TV. Jeg er vild med min nye seng. Jeg var for noget tid siden på noget af en helvedestur med det offentlige og cykel til Daells Bolighus, som ligger i Ejby. Det kan godt lade sig gøre, men tog alt ud af mig, og jeg kunne slet ikke se mig ud af en tur mere.

Men det blev heller ikke nødvendigt. Og jeg fik bestilt med levering og montering. Det gik som i olie. Og jeg har sovet fantastisk lige siden i den nye seng. Jeg anbefaler på det varmeste, og dette særtilbud er der stadig, hvis du også gerne vil have en. Den fås selvfølgelig også i andre gængse størrelser. Jeg fik sat den ned i den sengeramme, jeg har, fordi jeg gerne ville beholde den. Men ellers følger der bare ben med, som det ses på linket

Jeg har bøvlet med helbredet og gør stadig. Og på tirsdag skal jeg til lægen. Så må vi se, om vi bliver klogere. Derfor er det også lidt svingende, hvad jeg får lavet her, og jeg må tage det så godt jeg kan. Jeg kan og skal ikke sammenligne med nogen andre, og må tage hensyn til dagenes svingende form. Deraf også meget lidt aktivitet i form af besøg i stalden. Og selve galopbanen, er som tidligere nævnt, noget ligemeget, sålænge tingene er som de er.

Nu har jeg udsigt til endnu en dejlig oplevelse. Jeg skal ud og spise. Jeg har en tradition med en kær veninde, at vi tager ud og spise, hvert år i forbindelse med min fødselsdag. Det blev så ikke på dagen i år, fordi jeg havde gæster, men nu skal vi så på fredag. Det glæder jeg mig til. Og lørdag bliver det formentlig en tur i stalden. Så der sker lidt engang imellem…

Jeg håber, I har det godt, for jeg kan ikke prale med, den store aktivitet i mit kommentarfelt, men I er altså stadig velkomne også til at fortælle, hvordan I er kommet og kommer igennem alt det her Coronahalløj.

0

Jo, jeg er her endnu…..

Der er sikkert nogen, der undrer sig over, jeg er så tavs for tiden. Førhen kunne jeg ikke få sagt nok. Og på mange måder, har jeg også stadig meget at sige. Men noget af det kan vente, og hvis jeg skal være helt ærlig, så har min inspiration og lyst til at skrive og gøre noget som helst, kunnet ligge på et meget lille sted, helt bortset fra, der jo af samme årsager, som nævnt nedenfor, ikke er sket ret meget, udover det lidt jeg så har skrevet om. Dertil kommer, at jeg har været fysisk dårlig også, og simpelthen ingen energi har haft til det. Blandt andet, har jeg lidt af en infam hovedpine, og det kan I selv regne ud, hvor lidt fremmende det er for blogskriveriet.

Det med inspirationen har jo flere årsager, og det er jo også begyndt for snart længe siden. Problemet er så, at det ikke bliver bedre. Der er selvfølgelig Coronasituationen, som vist er ved at drive mange os til vanvid. Den er medvirkende til, at jeg ikke har fået det indskud af social omgang med mange gode venner, jeg normalt får en gang om ugen sådan ca. – for det har været aflyst p.g.a. samme. Derudover har var der en lang periode, hvor jeg holdt mig her, for jeg har fået ordre fra min læge om, at jeg skal være forsigtig. Så åbnede jeg lidt op, men i takt med at samfundet åbner mere, stiger risikoen også, for folk er helt sikkert mindre forsigtige.

Så nu er der hele det her mundbindscirkus. Jeg skal ikke gøre mig klog på, om det hjælper en hjuende *BIB*, men som min veninde ganske rigtig sagde. Man må ikke røre sig i ansigtet og så røre ved noget. Det kommer folk jo til, for de vil jo ofte flå den her maske af, så snart de er ude af bus, tog etc. og hvis det så rører ved noget, så er vi lige vidt igen. For du skal ikke bilde mig ind, at alle også slæber rundt på håndsprit….Ja jeg ved det ikke, men det virker ret håbløst. Jeg kan heller ikke se, hvordan vi bekæmper, når nogen holder kæmpe fester, for slet ikke at tale om begravelser og Prideoptog! Det giver slet ingen mening. Og så bliver jeg sgu lidt sur, for de ødelægger det for alle andre. Der er ingen logik i det her og ingen konsekvens, og mon ikke det er derfor, folk har så svært ved at respektere det et langt stykke ad vejen? Sådan har jeg det. Men selvfølgelig gør jeg som påskrevet.

Nu har jeg dog tænkt mig at undgå offentlig trafik, og heldigvis bor jeg jo, så jeg kan cykle til det meste. Det eneste, jeg så skal have maske til, er hvis jeg skal på længere ture eller jeg en dag ikke orker at tage cyklen. Så jo, jeg skal da have mig en æske af de her masker. Jeg cykler ned og prøver at få en i morgen. Så har jeg dem.

Det hjælper ikke på humøret, det skal ingen hemmelighed være, at det som plejer at give mig humøret og glæden er så begrænset i øjeblikket. Det er ikke ofte, jeg sådan lader mig slå ud, men jeg kan godt mærke, at jeg lige nu skal hive mig selv op med hårene, og ikke forfalde. Deraf kom dages gåtur. Den kunne godt have været længere, men lidt har også ret og lidt er bedre end ingenting, men der skal klart strammes op på flere fronter. Både for psykens og fysikkens skyld.

Gåturen i dag var på knap 3 km, men eftersom jeg helt fysisk ikke har været frisk på det seneste, synes jeg egentlig det var fint nok. Sålænge jeg ikke er helt på toppen, tager jeg hensyn, og holder mig lidt for mig selv, for reelt ved jeg ikke, om det “bare” er mig og mit helbred som sædvanlig eller hvad hulen…..suk! Nå, vi må se. Der er ikke mangel på projekter her, så jeg prøver at holde fokus og glæde mig over det, jeg får lavet her, når jeg ellers ikke ligger brak. Det sidste har jeg så lige gjort lidt her senest, både før min fødselsdag og efter.

Det var en dejlig gåtur i dag som det ses. Jeg havde en ide om, at udsigten over vandet ville være fantastisk i dag, og det fik jeg jo helt ret i, som det ses. Blomsten er en staude Ærteblomst, som modsat dem vi planter til sommeren ikke dufter. Men den er vældig dekorativ, og let at formere. Da jeg kom hjem blev jeg belønnet med endnu en skøn solnedgang.

Jeg vil prøve at få gang i de projekter, jeg skal have hjælp til. Og når jeg får den hjælp, så bliver der noget at skrive om. Det er da noget at se frem til. Og som sagt, så har jeg indlæg, jeg gerne vil skrive, så jeg skal prøve også på det punkt, at stramme op, så meget jeg kan. …..Fortsættelse følger!

0

På tur med søster og dejlig frokost

Som jeg var inde på, sker der jo ikke alverden. Men i dag gjorde der. Jeg fik besøg af min søster. Jeg drønede rundt for at blive færdig med alting, og nåede ikke alt jeg gerne ville, men det vigtigste, nemlig maden. Og her var skam også ryddet op.

Min søster landede her 10.30, og så kørte vi en tur i Dyrehaven. Vi var fantastisk heldige med vejret, som det ses. Helt fantastisk flot og vi nød turen og så rigtig mange rådyr og nogle af de store hanner så vi også inde mellem træerne og søde ællinger.

Vi cyklede på en rute, hvor jeg meget ofte red på Dustin. Det var lidt trist. Jeg ville have givet meget for en tur på den smukke dreng sådan en dag. Jeg nåede kun at ride ham i vintermånederne, men er dybt taknemmelig for de ture vi fik. Dustin måtte desværre aflives for 3 uger siden, og alle os, der kendte ham, sørger over tabet af en særlig hest.

Der var en del mennesker derude, i forhold til, at det var en hverdag, men det er jo også ferietid. Men jeg havde forestillet mig det meget værre. Der var især folk med børn, der skulle ride ponyer, og andre på cykel som os og selvfølgelig havde kapervognene godt gang i forretningen. Og ikke underligt, for som det ses var vejret perfekt. Desværre blæste det også en del igen i dag. Men det var da til at holde ud.

Da vi kom hjem spiste vi frokost. Linsedeller, kartoffelsalat, alm. salat og Foccaciabrød. Min søster spiste godt og nød maden, og det er jo altid dejligt. Til maden fik vi også et glas vin, så intet manglede. Dejligt. Til dessert fik vi gulerodskage.

1+

Held i uheld og så endte det godt

Jeg startede dagen med at cykle ned og hente noget brød. På vejen ville jeg have luft på cyklen. Luftfidusen hos cykelhandleren virkede ikke og jeg kunne ikke først ikke få mit ventillåg af! Hm! Så hele ventilen røg af og dermed al luften i mit fordæk Suk!! Så var gode dyr rådne som man siger. Nå ind efter varer og så måtte jeg jo gå op til den næste cykelhandler og se om han havde luft! Det havde han ikke.

På vejen havde jeg også været i IRMA efter en vegansk ost, jeg ville have. Den var der ikke, så jeg tænkte, at nu jeg var i form for en gangs skyld, så kunne jeg gå over til Jægersborg Alle og så få osten og forbi cykelhandleren der og se om han havde luft.
Ingen luft, men osten fik jeg. Nu kunne jeg have taget toget hjem! Men nej det gjorde jeg ikke, jeg gik! Så 4 km på kontoen og ialt har jeg idag gået 7.565 skridt. Det er da ikke så tosset.

Iøvrigt blev jeg IGEN i dag skideirriteret for nu at sige det mildt. Jeg holder pænt afstand, hvorefter en madamme kommer op bag mig og nærmest står på hælene af mig. Der er endda skilte på gulvet, der maner til afstand! For helvede altså. Vi er tilbage til nemlig-løsningen, men det er da utroligt man ikke lige kan handle et par småting. Det kan man, men så skal man godt nok være der tidligt. Der er virkelig nogen, der skal tage sig sammen i det her.

Nå, men godt varm nåede jeg hjem og forsøgte mig med en helt gammeldags løsning på cykelproblemet – en cykelpumpe – problem solved! Helt overskudsagtig blev det, da jeg så spiste brunch på altanen med iskaffe og det hele. Slet ikke så tosset. Du kan læse mere om det her . Jeg håber, I har en god søndag. Fotoet er taget ved stalden for nogle dage siden. Og jeg fik det aldrig postet, så nu får I det her. Det er iøvrigt taget med min mobil!

0

Euphorbia-trigona (igen) og en masse andet

Det er oprydningens tid. og som jeg har nævnt før her på siden, så skal jeg hvert år skære noget af min Cowboykaktus (misvisende, for det er ikke en kaktus, men en sukkulent), Euphorbia-trigona hedder den på latin. Som det ses, er noget af det, jeg har nået i dag, at skære rigtig meget af den. Det virker som spild at smide det hele ud, men som jeg har nævnt før, så sender jeg ikke mere. Men hvis nogen vil komme forbi mig og hente, så kan de skrive til mig og få en stak. Jeg gemmer dem i 14 dage. Så længe skal de ligge og tørre ca. før de er klar til at blive plantet. Selv har jeg flere på vej i vindueskarmen og jeg skal jo ligesom ikke bruge flere. Ellers ryger de altså bare ud.

Udover at studse min plante, har jeg vasket 3 maskiner tøj, ryddet og vasket op og så har jeg set galop og lavet linsecurry (prøv den, den er så god) til fryser og køleskab. Galop var både fra Danmark, men også fra England. I morgen står Sverige for skud. Jeg får rimeligt firkantede øjne. Normalt er søndag hviledag, og jeg skal ikke overdrive (har jeg nok gjort lidt i dag), så i morgen er det endnu vigtigere, at jeg ikke laver for meget. Men vande blomster skal jeg. Dem udendørs har jeg også vandet i dag, men det gør jeg næsten hver dag. I morgen er det de indendørs.

Som jeg skrev til min søster – det kan godt føles lidt træls intet at skulle her i sommer, men på den anden side, er jeg lykkelig for at komme i bund i mange projekter og planer, jeg har her. Og jeg er langt fra færdig. Men jeg arbejder mig igennem det, som jeg nu kan. Og det føles godt. Men bare en tur indenlands, kunne jeg godt tænke mig. Sommerhus, besøg hos venner – et eller andet. Vi får se. Måske bliver det en lille miniferie i august. Vi må se, men udenlands, har jeg udelukket helt i år.

Jeg savner alle vennerne på banen. Heldigvis kan jeg jo stadig tage i stalden og få mit hestebehov dækket og et smut forbi banen på hverdage, dækker da også noget af abstinenserne. Men i forhold til mængden af mennesker, jeg plejer at have kontakt med på en sommer, så er det godt nok sløjt. Jeg takker alle højere magter for de sociale medier, som er en stor hjælp for mig og mange andre, er jeg sikker på. Rigtig god søndag til jer og skriv mig, hvis I er interesserede i aflæggerne.

0