Carpe Diem – en god beslutning

I går tog jeg en god beslutning – Carpe Diem og alt det her. Egentlig har jeg rigeligt med projekter her, men da energien ikke er på toppen og ryggen nu har sat mig ud af spillet i en uges penge, tænkte jeg, at nu måtte jeg simpelthen nyde, at jeg ikke havde ondt og det helt fantastiske vejr. Unødvendigt at sige, at jeg langt fra var den eneste, der havde fået den gode ide. Og så var det onsdag – dagen, hvor man må køre op til slottet.

I forgårs hængte jeg lidt med mulen så at sige. Jeg skrev med min kloge veninde, og vi fik i fællesskab sat tingene lidt i persepektiv. Dem som følger med her, ved vist godt, at jeg vanligvis sagtens kan finde noget positivt i stort set hvilken som helst situation, jeg bliver puttet i. Det har jeg desværre lang træning i, kan man sige. Når det er sagt, så har jeg da også mine dage, hvor jeg synes alting er dumt og øv. Sådan en i forgårs.

Måske det var udledt af, at sommeren jo nu vitterligen er forbi, og jeg ligesom gjorde status på den. Og det var en lettere deprimerende affære. Ikke fordi jeg ikke har haft dejlige oplevelser, men ikke en brøkdel af, hvad jeg plejer og stort set ingen af dem, jeg havde ønsket mig på forhånd. Og det føltes bare lige pludeligt som spild af tid og rigtig øv. En anden veninde sagde til mig, at jeg da bare kunne tage afsted nu. Og ja det kunne jeg – indenfor landets grænser. Men det har jeg ikke lyst til nu, hvor tal er stigende og nu er det jo så iøvrigt heller ikke sommer mere. Ikke at man ikke kan have gode oplevelser alligevel, men det var hele sommerferiefølelsen, jeg havde drømt om. Blandt andet ville jeg gerne have været en tur til Bornholm, hvor jeg aldrig har været. En tur til Lolland-Falster var også på tegnebrættet, ligesom jeg jo elsker at komme til Århus også. Derudover er jeg blevet snydt for meget sommerstemning dejligt samvær i og med, jeg slet ikke har været på banen i år.

Ved snak med min veninde, lykkedes det mig dog at komme i tanke om, at jeg jo faktisk har fået hygget mig her i sommer, og så kan man sige kvalitet fremfor kvantitet. Ikke helt, for meget af det, jeg skulle, ville bestemt jo også have været kvalitet. Men jeg har dog været ude og spise med min søster, på en dejlig lille udflugt og kagespisning med min veninde , dejlig burgerspisning i anledning af min fødselsdag og ikke mindst havde jeg jo også lidt gæster på min fødselsdag. Så ret beset, skal jeg jo ikke klage. Som jeg endte med at konkludere, at selvom det ikke er så meget som ønsket (det har det nok ikke været, for de fleste), så er det dog mere end dem, der aldrig oplever noget. Og så må det der har været, vægtes så meget mere, og så tager jeg og andre forhåbentlig revanche næste år.

Nå, det blev en længere udredning, men nu havde jeg så lidt på hjertet og der skal jo kun skrives, når der er noget at sige. Jeg har også masser af indlæg i mit hoved, men energien og motivationen til at skrive dem, skal også være der. Men for nu at komme til i går, så lagde jeg “gloom & doom” på hylden og greb dagen og det gode vejr, og besluttede at den stod på cykel, kamera og brølende kronhjorte, hvis jeg eller mødte nogen. De er kun lige startet, så vi måtte se. Og jeg skulle jo heller ikke hele Dyrehaven rundt. Det gik i høj grad på at begrænse mig også, med en ryg, der er sart – især nu, hvor den lige har været helt i nedsmeltning. Men det blev da til næsten 14 km i alt.

Det med de brølende kronhjorte var ikke sådan lige. I lang tid hverken så eller hørte jeg noget som helst. Så lige pludselig på vej hjem, var der lyd på. Og hvis jeg kiggede den rigtige retning, kunne jeg se et optog af fotografer, der alle ville have deres skud af en brølende hjort. Jeg har taget flere tidligere, så jeg var ingenlunde desperat, om jeg så må sige, og dertil kom, at jeg ikke havde min lange linse med. Jeg beregnede nogenlunde, at hvis jeg drejede til højre næste gang, ville jeg med lidt held kunne se den brølende kæmpe. Det er jo svært, at høre om der er en eller flere. I dette tilfælde var det først en (ham der ses i det fjerne mellem de store træer), og senere så jeg to mere. Jeg mødte en “kollega” som også fotograferede, og han kunne fortælle, at det var den han og en mere, der havde været igang tidligere. Nu da jeg havde set den flotte han og hørt ham, fortsatte jeg min tur hjemover. De er der lidt endnu, så jeg kan tage en tur mere, hvis jeg synes.

Vel hjemme blev det ikke til så meget mere, andet end jeg fik ordnet de her fotos. Desværre fik jeg i går aftes ondt i halsen, og tror faktisk, at jeg har feber nu. Så det er typisk mig. Når jeg så endelig kan komme ud og også prøver at gøre en indsats, bliver jeg lagt ned igen. Det er altså ikke lige sjovt, kan jeg godt afsløre. Men jeg behøver ikke sige, at jeg nyder min seng. Nu må vi så se, hvor længe det skal vare.

Nu vil jeg gå ud og få lidt frokost og bagefter måske en lur. Jeg lytter lydbog og er lige begyndt på en ny krimiserie af Robert Galbraith (J.K. Rowling) – og den første hedder “Gøgens kalden” – de får de bedste anbefalinger (det er en serie). Allerhelst ville jeg lytte på engelsk, og det kan jeg også på Audible. Men at bruge “Credits” på det, når alle ligger på dansk på Nota (gratis) ville være vanvid. Men det irriterer mig, for jeg vil helst lytte på originalsproget. Der er mange nuancer der ikke kommer med og helt generelt, er de engelske oplæsere altså bare bedre (i mine øren). Men hvorom alting er, var det en god beslutning at jeg kom afsted i går. I dag er det trist og blæsende. Inden jeg fik “sludret” færdig, er solen kommet, men det blæser godt.

1+

Vintervarme, et godt tilbud og masser af motion

Jeg kiggede egentlig efter noget helt andet, men faldt over det her varmetæppe, som jeg tænkte var en genial ide. Ikke bare til mig, men sådan i det hele taget. Jeg susede i Lidl i tirsdags, kun for at opdage, at tilbuddet først var fra i dag.

I tirsdags fik jeg kørt lige ved 16 km og i dag lige ved 15 så jeg har vist fået motion ihvertfald. Ikke at det er nogen skade til, slet ikke. Nu jeg alligevel var på farten var jeg også forbi Rema1000, hvor jeg fik et par andre ting, jeg manglede. Jeg havde glemt en ting, så også der var jeg forbi i dag.

Normalt, kan jeg rigtig godt lide at cykle, og som det vides, er jeg superglad for el-cyklen. Og i dag og forleden havde det simpelthen ikke ladet sig gøre uden. Det stormede 17 pellikaner. Jeg har vist sagt det før. Jeg hader blæsevejr. I morgen er det heldigvis kun en kortere tur til banen og i stalden og så skal jeg bare hygge mig her, hele weekenden. Jeg har en del ting, der skal ryddes op, og vindueskarme der skal ryddes, for på mandag, får jeg pudset vinduer. Skulle have været gjort for længst, men så kom….tjah, det behøver jeg vist ikke skrive. Nu synes jeg, at jeg gerne vil gå efteråret i møde med rene vinduer.

Det er helt bestemt blevet koldere, og at det er efterår, illustreres også ved, at der i morgen er åringsauktion, hvor jeg for første gang i evigheder, heller ikke er med. Det er godt nok trist. Men jeg kan følge det hele online, og det vil jeg så gøre her, når jeg kommer hjem fra stalden.

0

Lidt aktivitet og lyspunkter

Som jeg har været inde på, så sker der ikke ret meget her. Og nu hvor man ingen steder kan tage, uden mundbind så gider jeg kun i begrænset omfang gøre det (ihvertfald med toget). Min cykel er p.t. sat ud af spillet, men bliver lavet en af dagene, så jeg ikke skal undvære den for længe. Forhåbentlig kommer de og henter den i morgen.

En af de få aktiviteter jeg har haft, har været besøg hos min tidligere træner Hanne Bechmann. Senest i søndags, hvor jeg fotograferede åringerne. Det er altid en fornøjelse, at komme derop. Hvorfor kan I selv se på fotos. Og ikke mindst at se min elskede Kicker, som har været barnepige for de to hingsteåringer, som det ses på foto. Det er han god til, og de har stor respekt for ham, hvilket han også kræver. Der er vist ingen, der er i tvivl om, at er der noget, der kan få humøret op, så er det besøg hos Hanne og ikke mindst Kicker. Så snart han hørte min stemme i søndags, kom han travende. Man bliver jo til en stor geleklat. Men udsigten og det iøvrigt altid gode selskab, er jo også bare altid dejligt. Og så se lige vejret, som bare har været så flot de seneste gange, jeg har været deroppe.

Jeg er stadig igang med projekter her og en af de ting, jeg har bedrevet, er at jeg har fået ny seng – en elevationsseng. Det er lykken, kan jeg godt sige. Især for en som jeg, der ofte tilbringer for lang tid i min seng, grundet helbred, der driller og som iøvrigt godt kan lide og ligge i sengen og se TV. Jeg er vild med min nye seng. Jeg var for noget tid siden på noget af en helvedestur med det offentlige og cykel til Daells Bolighus, som ligger i Ejby. Det kan godt lade sig gøre, men tog alt ud af mig, og jeg kunne slet ikke se mig ud af en tur mere.

Men det blev heller ikke nødvendigt. Og jeg fik bestilt med levering og montering. Det gik som i olie. Og jeg har sovet fantastisk lige siden i den nye seng. Jeg anbefaler på det varmeste, og dette særtilbud er der stadig, hvis du også gerne vil have en. Den fås selvfølgelig også i andre gængse størrelser. Jeg fik sat den ned i den sengeramme, jeg har, fordi jeg gerne ville beholde den. Men ellers følger der bare ben med, som det ses på linket

Jeg har bøvlet med helbredet og gør stadig. Og på tirsdag skal jeg til lægen. Så må vi se, om vi bliver klogere. Derfor er det også lidt svingende, hvad jeg får lavet her, og jeg må tage det så godt jeg kan. Jeg kan og skal ikke sammenligne med nogen andre, og må tage hensyn til dagenes svingende form. Deraf også meget lidt aktivitet i form af besøg i stalden. Og selve galopbanen, er som tidligere nævnt, noget ligemeget, sålænge tingene er som de er.

Nu har jeg udsigt til endnu en dejlig oplevelse. Jeg skal ud og spise. Jeg har en tradition med en kær veninde, at vi tager ud og spise, hvert år i forbindelse med min fødselsdag. Det blev så ikke på dagen i år, fordi jeg havde gæster, men nu skal vi så på fredag. Det glæder jeg mig til. Og lørdag bliver det formentlig en tur i stalden. Så der sker lidt engang imellem…

Jeg håber, I har det godt, for jeg kan ikke prale med, den store aktivitet i mit kommentarfelt, men I er altså stadig velkomne også til at fortælle, hvordan I er kommet og kommer igennem alt det her Coronahalløj.

0

Jo, jeg er her endnu…..

Der er sikkert nogen, der undrer sig over, jeg er så tavs for tiden. Førhen kunne jeg ikke få sagt nok. Og på mange måder, har jeg også stadig meget at sige. Men noget af det kan vente, og hvis jeg skal være helt ærlig, så har min inspiration og lyst til at skrive og gøre noget som helst, kunnet ligge på et meget lille sted, helt bortset fra, der jo af samme årsager, som nævnt nedenfor, ikke er sket ret meget, udover det lidt jeg så har skrevet om. Dertil kommer, at jeg har været fysisk dårlig også, og simpelthen ingen energi har haft til det. Blandt andet, har jeg lidt af en infam hovedpine, og det kan I selv regne ud, hvor lidt fremmende det er for blogskriveriet.

Det med inspirationen har jo flere årsager, og det er jo også begyndt for snart længe siden. Problemet er så, at det ikke bliver bedre. Der er selvfølgelig Coronasituationen, som vist er ved at drive mange os til vanvid. Den er medvirkende til, at jeg ikke har fået det indskud af social omgang med mange gode venner, jeg normalt får en gang om ugen sådan ca. – for det har været aflyst p.g.a. samme. Derudover har var der en lang periode, hvor jeg holdt mig her, for jeg har fået ordre fra min læge om, at jeg skal være forsigtig. Så åbnede jeg lidt op, men i takt med at samfundet åbner mere, stiger risikoen også, for folk er helt sikkert mindre forsigtige.

Så nu er der hele det her mundbindscirkus. Jeg skal ikke gøre mig klog på, om det hjælper en hjuende *BIB*, men som min veninde ganske rigtig sagde. Man må ikke røre sig i ansigtet og så røre ved noget. Det kommer folk jo til, for de vil jo ofte flå den her maske af, så snart de er ude af bus, tog etc. og hvis det så rører ved noget, så er vi lige vidt igen. For du skal ikke bilde mig ind, at alle også slæber rundt på håndsprit….Ja jeg ved det ikke, men det virker ret håbløst. Jeg kan heller ikke se, hvordan vi bekæmper, når nogen holder kæmpe fester, for slet ikke at tale om begravelser og Prideoptog! Det giver slet ingen mening. Og så bliver jeg sgu lidt sur, for de ødelægger det for alle andre. Der er ingen logik i det her og ingen konsekvens, og mon ikke det er derfor, folk har så svært ved at respektere det et langt stykke ad vejen? Sådan har jeg det. Men selvfølgelig gør jeg som påskrevet.

Nu har jeg dog tænkt mig at undgå offentlig trafik, og heldigvis bor jeg jo, så jeg kan cykle til det meste. Det eneste, jeg så skal have maske til, er hvis jeg skal på længere ture eller jeg en dag ikke orker at tage cyklen. Så jo, jeg skal da have mig en æske af de her masker. Jeg cykler ned og prøver at få en i morgen. Så har jeg dem.

Det hjælper ikke på humøret, det skal ingen hemmelighed være, at det som plejer at give mig humøret og glæden er så begrænset i øjeblikket. Det er ikke ofte, jeg sådan lader mig slå ud, men jeg kan godt mærke, at jeg lige nu skal hive mig selv op med hårene, og ikke forfalde. Deraf kom dages gåtur. Den kunne godt have været længere, men lidt har også ret og lidt er bedre end ingenting, men der skal klart strammes op på flere fronter. Både for psykens og fysikkens skyld.

Gåturen i dag var på knap 3 km, men eftersom jeg helt fysisk ikke har været frisk på det seneste, synes jeg egentlig det var fint nok. Sålænge jeg ikke er helt på toppen, tager jeg hensyn, og holder mig lidt for mig selv, for reelt ved jeg ikke, om det “bare” er mig og mit helbred som sædvanlig eller hvad hulen…..suk! Nå, vi må se. Der er ikke mangel på projekter her, så jeg prøver at holde fokus og glæde mig over det, jeg får lavet her, når jeg ellers ikke ligger brak. Det sidste har jeg så lige gjort lidt her senest, både før min fødselsdag og efter.

Det var en dejlig gåtur i dag som det ses. Jeg havde en ide om, at udsigten over vandet ville være fantastisk i dag, og det fik jeg jo helt ret i, som det ses. Blomsten er en staude Ærteblomst, som modsat dem vi planter til sommeren ikke dufter. Men den er vældig dekorativ, og let at formere. Da jeg kom hjem blev jeg belønnet med endnu en skøn solnedgang.

Jeg vil prøve at få gang i de projekter, jeg skal have hjælp til. Og når jeg får den hjælp, så bliver der noget at skrive om. Det er da noget at se frem til. Og som sagt, så har jeg indlæg, jeg gerne vil skrive, så jeg skal prøve også på det punkt, at stramme op, så meget jeg kan. …..Fortsættelse følger!

0

På tur med søster og dejlig frokost

Som jeg var inde på, sker der jo ikke alverden. Men i dag gjorde der. Jeg fik besøg af min søster. Jeg drønede rundt for at blive færdig med alting, og nåede ikke alt jeg gerne ville, men det vigtigste, nemlig maden. Og her var skam også ryddet op.

Min søster landede her 10.30, og så kørte vi en tur i Dyrehaven. Vi var fantastisk heldige med vejret, som det ses. Helt fantastisk flot og vi nød turen og så rigtig mange rådyr og nogle af de store hanner så vi også inde mellem træerne og søde ællinger.

Vi cyklede på en rute, hvor jeg meget ofte red på Dustin. Det var lidt trist. Jeg ville have givet meget for en tur på den smukke dreng sådan en dag. Jeg nåede kun at ride ham i vintermånederne, men er dybt taknemmelig for de ture vi fik. Dustin måtte desværre aflives for 3 uger siden, og alle os, der kendte ham, sørger over tabet af en særlig hest.

Der var en del mennesker derude, i forhold til, at det var en hverdag, men det er jo også ferietid. Men jeg havde forestillet mig det meget værre. Der var især folk med børn, der skulle ride ponyer, og andre på cykel som os og selvfølgelig havde kapervognene godt gang i forretningen. Og ikke underligt, for som det ses var vejret perfekt. Desværre blæste det også en del igen i dag. Men det var da til at holde ud.

Da vi kom hjem spiste vi frokost. Linsedeller, kartoffelsalat, alm. salat og Foccaciabrød. Min søster spiste godt og nød maden, og det er jo altid dejligt. Til maden fik vi også et glas vin, så intet manglede. Dejligt. Til dessert fik vi gulerodskage.

1+

Held i uheld og så endte det godt

Jeg startede dagen med at cykle ned og hente noget brød. På vejen ville jeg have luft på cyklen. Luftfidusen hos cykelhandleren virkede ikke og jeg kunne ikke først ikke få mit ventillåg af! Hm! Så hele ventilen røg af og dermed al luften i mit fordæk Suk!! Så var gode dyr rådne som man siger. Nå ind efter varer og så måtte jeg jo gå op til den næste cykelhandler og se om han havde luft! Det havde han ikke.

På vejen havde jeg også været i IRMA efter en vegansk ost, jeg ville have. Den var der ikke, så jeg tænkte, at nu jeg var i form for en gangs skyld, så kunne jeg gå over til Jægersborg Alle og så få osten og forbi cykelhandleren der og se om han havde luft.
Ingen luft, men osten fik jeg. Nu kunne jeg have taget toget hjem! Men nej det gjorde jeg ikke, jeg gik! Så 4 km på kontoen og ialt har jeg idag gået 7.565 skridt. Det er da ikke så tosset.

Iøvrigt blev jeg IGEN i dag skideirriteret for nu at sige det mildt. Jeg holder pænt afstand, hvorefter en madamme kommer op bag mig og nærmest står på hælene af mig. Der er endda skilte på gulvet, der maner til afstand! For helvede altså. Vi er tilbage til nemlig-løsningen, men det er da utroligt man ikke lige kan handle et par småting. Det kan man, men så skal man godt nok være der tidligt. Der er virkelig nogen, der skal tage sig sammen i det her.

Nå, men godt varm nåede jeg hjem og forsøgte mig med en helt gammeldags løsning på cykelproblemet – en cykelpumpe – problem solved! Helt overskudsagtig blev det, da jeg så spiste brunch på altanen med iskaffe og det hele. Slet ikke så tosset. Du kan læse mere om det her . Jeg håber, I har en god søndag. Fotoet er taget ved stalden for nogle dage siden. Og jeg fik det aldrig postet, så nu får I det her. Det er iøvrigt taget med min mobil!

0

Euphorbia-trigona (igen) og en masse andet

Det er oprydningens tid. og som jeg har nævnt før her på siden, så skal jeg hvert år skære noget af min Cowboykaktus (misvisende, for det er ikke en kaktus, men en sukkulent), Euphorbia-trigona hedder den på latin. Som det ses, er noget af det, jeg har nået i dag, at skære rigtig meget af den. Det virker som spild at smide det hele ud, men som jeg har nævnt før, så sender jeg ikke mere. Men hvis nogen vil komme forbi mig og hente, så kan de skrive til mig og få en stak. Jeg gemmer dem i 14 dage. Så længe skal de ligge og tørre ca. før de er klar til at blive plantet. Selv har jeg flere på vej i vindueskarmen og jeg skal jo ligesom ikke bruge flere. Ellers ryger de altså bare ud.

Udover at studse min plante, har jeg vasket 3 maskiner tøj, ryddet og vasket op og så har jeg set galop og lavet linsecurry (prøv den, den er så god) til fryser og køleskab. Galop var både fra Danmark, men også fra England. I morgen står Sverige for skud. Jeg får rimeligt firkantede øjne. Normalt er søndag hviledag, og jeg skal ikke overdrive (har jeg nok gjort lidt i dag), så i morgen er det endnu vigtigere, at jeg ikke laver for meget. Men vande blomster skal jeg. Dem udendørs har jeg også vandet i dag, men det gør jeg næsten hver dag. I morgen er det de indendørs.

Som jeg skrev til min søster – det kan godt føles lidt træls intet at skulle her i sommer, men på den anden side, er jeg lykkelig for at komme i bund i mange projekter og planer, jeg har her. Og jeg er langt fra færdig. Men jeg arbejder mig igennem det, som jeg nu kan. Og det føles godt. Men bare en tur indenlands, kunne jeg godt tænke mig. Sommerhus, besøg hos venner – et eller andet. Vi får se. Måske bliver det en lille miniferie i august. Vi må se, men udenlands, har jeg udelukket helt i år.

Jeg savner alle vennerne på banen. Heldigvis kan jeg jo stadig tage i stalden og få mit hestebehov dækket og et smut forbi banen på hverdage, dækker da også noget af abstinenserne. Men i forhold til mængden af mennesker, jeg plejer at have kontakt med på en sommer, så er det godt nok sløjt. Jeg takker alle højere magter for de sociale medier, som er en stor hjælp for mig og mange andre, er jeg sikker på. Rigtig god søndag til jer og skriv mig, hvis I er interesserede i aflæggerne.

0

Opstramninger

Jeg har besluttet, at nu må al den slendrian ophøre. Alt det her Corona har for mig, som mange andre ikke gjort noget godt for formen. Så nu er målet at gå så meget jeg kan (nogle dage, kan jeg bare ikke p.g.a. mine hofter), men cykle kan jeg altid.

Altså tog jeg mig sammen i går, ikke mindst fordi temperaturen var, så det var til at holde ud. Dertil kom, at min hofter overhovedet ikke brokkede sig. Så det var “all systems go” og jeg satte min motionsapp i sving og kom afsted. Målet for turen var en vej, jeg kom i tanke om, jeg ikke havde været på længe, og en formodning om, at der her ville være en masse flotte huse at fotografere. Dertil kom at jeg tænkte, det kom til passe med, at jeg havde sat mig for at gå 5 km, og dels skal jeg jo ud, men jeg skal altså også have energi til at komme retur. Det viste sig så, det var længere, for jeg endte med at gå 6 km. Jeg var godt træt og havde ømme fødder, da jeg nåede hjem. Og mine planer for at få lavet noget mere blev ikke til voldsomt meget. Det er mit nemesis. Jeg løber tør for energi, så jeg skal ligesom vælge dagens aktivitet, og så være tilfreds med det. For at tro, at jeg kan gå sådan en tur og så gøre hovedrent, lave lækker mad og ….vælg selv! Det er utopi. Jeg kan formentlig godt få lavet noget mad, men at være særlig kreativ, er der ikke energi til.

Men jeg kan som regel godt “nørkel” computer selvom, jeg er træt. Det skal jeg så heller ikke overdrive, for så står mit hoved helt af. Så det er hele tiden en ballance. Ikke at jeg ønsker det sådan, men sådan er det. Og så kan det have følger i dagene efter, som i dag, hvor jeg ikke har kunnet hænge sammen. Det er sådan en dag, hvor jeg aldrig er blevet rigtig vågen.

I morges havde jeg håndværkerbesøg, der lige skulle udbedre på et tidligere besøg, og således sørgede han for, at jeg kom op, og dog fik noget ud af dagen. Ellers tror jeg ikke, jeg havde fået lavet så meget, som tilfældet blev. Jeg fik handlet og forberedt til noget mad til senere på ugen, hvor jeg skal til noget komsammen. Og med min veganske livsstil, så er det ofte praktisk selv at tage noget med. Så det gør jeg, og så kan de andre selvfølgelig også få. De elsker mine kager, så jeg har lovet at tage kage med. Derudover tager jeg nok en vegansk steg og en tærte med. Det skal jeg så lave færdig i morgen. Skulle jeg få energi til overs – ja jeg ryddeer stadig op.

Viste fotos er faktisk (igen) taget med min mobiltelefon. Mit kamera, driller mig gevaldigt og er nok godt og vel ved at være slidt op. Det har altså også holdt i 10 år, så det er vel fair nok. Så det er også noget, jeg skal finde en løsning på.

Nu har jeg hundebesøg og sidder og venter på at min veninde kommer retur og henter. Så skal jeg godt nok sove og så op og være aktiv i morgen. Jeg håber dagen i morgen bringer lidt fred og ro, og ikke mængden af dårlige nyheder, dagen i dag har været overstrømmet med.

Nogen er til skov og nogen strand og vand. Hvis jeg skal vælge, vælger jeg skov. Viste fotos er fra Charlottenlund Skov ved Charlottenlund Slot. Du kan se flere på min Instagram.

0

Oprydning, oprydning og lidt hest

Hvordan kan jeg blive ved at rydde op? Tjah, det tænker jeg altså også selv nogen gange, men det kan jeg altså. Også fordi jeg ofte ikke når så meget, som jeg havde tænkt. Så jeg fortsætter stille og roligt derudaf. Der kommer næppe nogen og gør det for mig. Med en nedtoning af hesteaktiviteten, så bliver der tid til alt det andet, og det er sådan set rart nok. Det står weekenden også på. Indlagt bliver der lidt galop fra både Norge og Sverige, så det bliver meget hyggeligt. Og med de temperaturer, så tænker, jeg at det passer helt fint. Jeg er ikke vild med sådan en varme, det skal ingen hemmelighed være.

Nu er der godt nok skruet ned. Dog var det meningen, at jeg ville have været i tirsdags, men så fik jeg tømrer. Jeg havde et nedløbsrør, der var i udu, og det kom de og fixede. Men så var jeg et smut forbi her i dag. Der har været løb på Klampenborg her til aften og er i skrivende stund stadig. Min yndling starter nu her om få minutter i dagens sidste løb.

Jeg går og venter på breve, der skal komme frem. Både til og fra USA. Jeg talte med en Troldekugle veninde forleden og hun har noget undervejs, der blev sendt i april, så jeg må ikke klage, selvom jeg troede, jeg var i god tid. Bare begge når frem. Men det ene var til min kusines fødselsdag som er om to dage. Men hun ved godt, der er noget på vej og er også bevidst om problemerne.

Iøvrigt oplevede jeg i dag noget, der altid er sjovt. Jeg fik en længere snak med slagteren i mit supermarked og vi kom til at tale om alder og hvor lang tid siden noget var. Han troede tydeligt, at jeg var meget yngre end jeg faktisk er og han skød lige 10 år forkert. Selvom jeg har prøvet det før, så varmer det da altid. Med disse positive ord, så vil jeg ønske jer god weekend.

27. juni 2020 – opdateret, da noget af teksten var smuttet i farten – nu er det der!

0

Manglen på logik og forståelse – George Floyd m.m.

Selvfølgelig er hele den her historie om George Floyd ikke gået henover hovedet på mig. Langt fra. Den gør mig rigtig rigtig trist. Jeg synes, det er så meget i det her, at forholde sig til. Men her er nogle af de ting, jeg helt sikkert ved.

Jeg kender ikke hele George Floyd’s baggrund, men jeg kan læse mig til, at han åbenbart har været involveret i noget kriminelt før. BEMÆRK før! Så vidt vides, ligger det år (2014) tilbage, og han kunne meget vel været ved at ændre på netop den løbebbane, som han så iøvrigt havde udstået sin straf for. Grunden til, at han blev tilbageholdt og dræbt på en forfærdelig måde var en $20 seddel der angiveligt og muligvis var falsk! Er ca. 132 dkr. grund til at tage et liv?? Det er nu også kommet frem, at vil man endelig tale om kriminel baggrund, så havde politimanden også en, og blev hyret på trods af det!!

Uanset, hvordan du ser på hans liv, så er måden han blev dræbt på helt forfærdelig, og det skal man ikke være hverken det ene eller det andet for at forstå. Hvis man ikke føler det, vil jeg nødigt tage i min mund, hvad man kunne beskyldes for at være.

Midt i hele den her Coronakrise, var det sidste vi havde brug for, sådan en konflikt. Jeg forstår udemærket, at folk føler trang til at protestere, og at de er vrede og skuffede. George Floyd er uanset, hvad man mener om lige ham, et symbol på en problematik, der har eksisteret rigtig længe – mængden af unge sorte drenge/mænd, der er blevet helt udberrettiget slået ihjel af politiet i USA, er chockerende. Hvornår har du sidst hørt om en hvid dreng/mand, der på samme måde er blevet skudt f.eks. Jeg skal ikke sige, det ikke sker, men slet, slet ikke i samme omfang. Så har vi et generelt problem med et politi, der er for villige til at skyde…? Det kunne man jo godt mistænke. Men at de især gør det overfor unge sorte drenge/mænd, er helt uden for diskussion.

Som nævnt, kan jeg godt forstå folks umiddelbare trang til at protestere over det her. Men jeg kan samtidig se, et kæmpe problem i, at man tillader demonstrationer, når vi i måneder ikke har kunnet noget som helst, og som har tvunget landet i knæ stort set. Hvad med smittefaren? Det er fuldstændig “hen i hampen”, at man tillader de her demonstrationer med den ene hånd, når folk har været adskilt fra kærester, familie, venner og ægtefæller i måneder p.g.a. Corona. Jeg forstår det slet ikke, men jeg skal selvfølgelig ikke gøre mig klogere end eksperter på området. Problemet, er at ingen rigig ved, hvad der vil ske, men helt logisk synes jeg dog konklusionen, må være, at det ikke er en god ide.

En anden ting, er så dem, der nævner, at vi jo ikke har racisme i Danmark. Det kommer “sjovt nok” fra hvide politikere, der aldrig i livet vil ane en *BIB* om det. Bare til oplysning, så kan jeg oplyse samme om, at det på ingen som helst måde passer. Jeg kunne komme med mange eksempler på det og langt fra kun i USA, men også i Danmark. Et eksempel er teksforfatteren Nazem, som deler sin historie på FB. Og det kan da godt være, at Danmark er et af de mindst racistiske lande, som en påpegede, men så står det sgu skidt til. Det er alt, jeg kan sige. Selv indenfor familier, kan den slags give sværdslag i 2020, så hvordan nogen kan sige noget så dumt, ved jeg ikke. Den er der, den er nok bare mere skjult, men det gør den ikke mindre. Jeg har oplevet både famlie og venner komme med de mest sårende og ubetænksomme kommentarer. Når det er sagt, oplever jeg så også, at racismen går begge veje og den i høj grad også eksistere mod de hvide.

At demonsterer i de antal nu, midt i Corona, er ikke bare dumt, det kan også ende med, at være farligt for mange, der er udsatte. Derudover bliver intet bedre af, at ty til voldlige optøjer og hærværk. Det er skammeligt og en meget meget dårlig måde, at gribe et alvorligt problem an på, og er bare at give skyts til dem, som nu vil hævde at de jo har ret i, at det bare er rebelske og uregerlige folk, de har med at gøre. Ja der skal gøres noget, men det her er ikke måden på det.

Jeg synes alle liv tæller – også dyreliv, og det må man angiveligt ikke sige i den her sammenhæng. Det gør jeg. Ikke kun George Floyd’s, men også mange, mange andre, som uforvarent har mistet livet på helt ugyldig og unødvendig grund. Så mange var ordene fra mig omkring det her.

Artikler:

Byråd i Minneapolis vil nedlægge politiet efter raceuro

8. december 2014 – Religion News – Most whites say blacks are lazier or less intelligent than whites (3 graphs)

8. juni 2020 – Regeringen tillader 15.ooo demonstrerende potentielle smittespredere igennem gaderne

0