Vi nærmer os noget normalt

Donatella ved sit vindue i dag

Jeg vil som vanligt ikke sige for meget, for jeg er lige ked af det, hver gang, jeg må “trække i land”, men jeg er nu et sted, hvor det er den sidste hurdle med ridningen, der mangler. Jeg vil være og føle mig helt sikker, før jeg sætter mig op, noget der også er fuld forståelse for. Ingen er mere irriteret end jeg, men som sagt, det kan ikke vare længe, for fremgangen ser ud til at fortsætte. Så jeg er forhåbningsfuld.

Efter at have ligget brak så længe, er det rart at være i stand til at komme ud og få noget luft og se nogle heste også. Det er jo ligesom det, der er det bedste jeg ved. Jeg er også begyndt at komme i stalden igen, men foreløbig holder jeg mig til en gang om ugen. Jeg er fuldtændig smadret i to dage bagefter. Det er nok ikke realistisk, at jeg får flere kræfter, men vi ser, hvordan det går. Og når jeg siger normal, så skal det lige huskes, at normal, ikke er som for andre. Min “normal” er langt fra normal- og jeg har kun et vist antal skeer. Sidst jeg var i stalden fik ejg godt nok brugt for mange skeer, så vi må se, om den qvote kan fortsætte, for jeg kan rive 1½ dag ud af kalenderen efter sådan en dag og mærke det flere. Det er der mange, der dels ikke ved, men også mange, der ikke tænker over. Så når jeg siger normal, er det min “normal”.

Helbredet bliver jo ikke bedre, og jeg har rendt om Guderne må vide hvad på det sidste og fået en ting mere oveni resten. Det gør det også vigtigt, at jeg finder kræfterne til at fokusere på mit helbred og sundhed. Og bruger jeg alle skeer i stalden, er der ingen tilbage til alt resten. Jeg har også et hjem, der gerne skulle holdes fri for skidt, tøj der skal vaskes etc. Udover nogle projekter, som jeg gerne vil have styr på her i sommer.

Jeg har forpligtet mig til at cykle dagligt, og i dag besluttede jeg, at turen passende kunne gå et smut op og se en venindes nye hest. Det var rigtig hyggeligt. En dejlig, dejlig hest, som det ses ovenfor. Hun hedder Donatella og er en smuk mørkebrun hoppe på 4 år. Lige sådan en type hest, jeg gerne ville have, skulle jeg have en. Bortset fra det skulle være en ham. Nu står jeg ikke, og skal have en hest (og så ved jeg godt, hvem der var øverst på listen), men derfor har man jo øjne og følelser alligevel. Jeg tror min veninde bliver rigtig glad for hende, og ville ønske, de stod i min stald, men jeg må prøve at komme forbi så ofte jeg kan klare det.

Det var dejligt at se den dejlige hest og derudover kender jeg også alle de andre, der er deroppe og det var også hyggeligt, at sige hej til dem allesammen og for en sludder og oveni fik jeg også en dejlig kop kaffe. Og fik hilst på min gamle ven Ely, som også har været her på bloggen.

Noget jeg har fået gjort meget på det seneste, er lyttet lydbøger. Jeg spurter derudaf og er langt foran det mål, jeg har sat mig selv foråret. Men det er jo bare for sjov. Du kan se mine bøger her. Det med de lydbøger, er godt nok noget af det bedste. Jeg anbefaler også dem i stor stil.

Nu vil jeg slappe af så jeg kan prøve at få lavet lidt her i morgen. Med andre ord gøre rent, for her ligner noget, der er løgn. Jeg ville vente til de var færdige med at rive altaner ned. Det er de nu og faktisk igang med at sætte min altan op. Så det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at se ud. Tak hvis I læste med og smid altid gerne en hilsen.

Cykeltur II – Mariebjerg Kirkegård

Som nævnt i del I, så startede cykelturen med noget af Gentofte Sø. Hele turen hjemmefra til Mariebjerg Kirkegård skulle ifølge Krak være omkring 8 km, så det vil sige, at jeg kom på en 16 km’s cykeltur i den stegende hede. Faktisk var meningen, at jeg ville tage toget den ene vej incl. cykel, men efter oversvømmelserne var togene helt i koks, og er stadig, så det opgav jeg. Men det var lige rigeligt.

Når det er sagt, så var Mariebjerg Kirkegård et utroligt positivt bekendtskab. Jeg har aldrig været der før, men eftersom det oprindelig var snak, at min mor skulle have ligget der, og jeg iøvrigt har hørt så meget om den, så var de oplagt, at få den at se. Meget kan man sige, men smukkere sted kan man ikke ligge. Dog er de ukendtes plæne jo så netop bare det – en plæne og det har jeg det altså noget svært med. Jeg synes alle fortjener en markeret grav, men sådan er det så. Hele kirkegården er omkranset af høje træer, og hver afdeling har en høj, høj takshæk omkring sig. Det er helt fantastisk at gå rundt derinde. Det er også en gigantisk stor kirkegård, hvorfor jeg selvfølgelig ikke nåede det hele, men dog en ganske pæn del af den. Så det bliver ikke sidste gang, jeg besøger den.

Jeg kan jo rigtig godt lide at studere de gamle gravsten, og desværre ses jo også der den triste trend med, at “rigtige” grave ikke er “in”, og folk kun får en urnegrav i plæner. Det bliver alt for “i flok” til mig, men er selvfølgelig helt sikkert bedre end den helt anonyme bisættelse og de ukendtes plæne. Men jeg elsker de individuelle smukke gamle gravsten, med forskelligt udtryk. Så det er om at fange dem, mens de er der, for det ender jo ofte med, at grave slettes, når efterkommerne er tilstrækkeligt langt væk i anetavlen eller der simplethen ikke længere er nogen.

Kommer du derover ad, skal du bestemt gå en tur derind, og gerne en varm dag, for skyggen fra de høje træer gør, at der er til at holde ud at være.Turen hjem var hård for mig, for jeg havde jo så også gået langt, og det sidste stykke måtte jeg så også gå, fordi jeg var så dum at køre forbi Netto på Gentoftegade på vej hjem. Dumt gjort, for man kan ikke cykle med en stor pose indkøb. Klog af skade, tager jeg bestemt derover igen, men tager toget den ene vej. Du kan se fotos fra søen og kirkegården ved tryk på links.

Den dejligste morgen

Dagen i går gik med stort set ingenting. Jeg var fuldstændig smadret og træt. Så godt, jeg tog en beslutning om, ikke at tage til Århus til løb, som jeg ellers gerne ville. Det er er det med ballancen mellem, hvad jeg kan og gerne vil, der stadig efter så lang tid kan være svær. Men jeg fik taget den rigtige beslutning.

Til gengæld vågnede jeg superfrisk her til morgen med lyst til at komme ud i det gode vejr. Så relativt tidligt begav, kamera, cykel og jeg os ud i verden. Først havde jeg en plan om en længere tur, men den droppede jeg, og kørte ned på banen. Der var et par heste, der skulle læsses, og jeg prøvede så godt det var muligt (jeg havde ikke lige hestevenlig påklædning på), at hjælpe. Dog var den ene så besværlig, at der måtte to stærke mænd til. Sådan to fandt vi så også, og de kunne køre. Jeg fik set et par af vores heste på banen, og kørte så ned i stalden. Der blev uddelt Polo’er, kys og kram til de firbenede, og jeg fik en sludder med dem dernede. Et meget lille besøg, men lidt har også ret. Imorgen skal jeg ned og være aktiv.

Efter stalden greb jeg cyklen og kørte ind i Dyrehaven. Jeg skal huske at bruge den, for jeg elsker jo at komme der, så en tur mellem de fantastiske træer i skyggen for en sol, der allerede på det tidspunkt var brændende. På min vej mødte jeg også hele 4 galopheste. Altid hyggeligt, der var to hold af 2, fra hver sin stald. Verden derude er sløv og gennemvarm, men da jeg nåedee Ulvedalene, var der fuld skrue på aktiviteten. Samtlige løbere i umiddelbar nærhed, har fundet ud af, at konditræne på bakkerne der. Jeg skyndte mig videre og hjemover. Morgenmad skulle jeg jo også have, og kørte ud ved Bakken og den vej hjem.

Jeg startede ed at være superfrisk, men jeg endtee træt, så træt, at jeg måtte have en lur efter morgenmad og frokost. Jeg tror altså også varmen gør sit. Nu vil jeg lige skrive lidt mere her, men jeg skal ud og sidde på altanen i dag – med iste og det hele. Håber du nyder din søndag.

Hvor var det godt……

At jeg lod støvsuger være støvsuger, og greb den nye cykel og kamera, og begav mig ud i verden. Vejret var HELT fantastisk. Skidtet løber ingen steder, men det fine vejr gik allerede sin vej senere, efter jeg kom hjem. Men skønt var der op langs strandvejen, hvor jeg kørte helt op til Strandmøllekroen, før jeg vendte og kørte hjem gennem Dyrehaven. Dejlig tur. Nu er jeg godt nok også træt, og vil gå tidligt i seng, så der også er lidt at give af i morgen. Nød du det gode vejr?

Den blev hentet idag

Postmand Per, havde åbenbart været der igår, så idag var jeg afsted på cyklen i det fine vejr for at hente den nye mobiltelefon. Den er nøjagtig lige så genial som den er smuk. Så jeg er meget glad og har siddet og leget med den. Nu skal jeg så igen have styr på numrene, som af en eller anden grund ikke føres over, heller mellem 2 Nokiatelefoner. Men det er vel en del af charmen ved at få en ny…