Sol, cykel og krænkelser

Vejret var simpelthen så flot. Så som ofte før, smed jeg alle andre planer over bord, og tog noget tøj på, og kom ud i det. I dag besluttede jeg, at jeg ville en tur op ad Strandvejen. Det fortrød jeg ikke. Jeg er ellers ikke typen, der er “vandbaseret” og har hang til vandudsigt, men en dag som idag, kunne jeg godt se tiltrækningen. På den anden side, så bliver den slags steder jo totalt overrendt, når det er godt vejr. Nu var det arbejdsdag, så det var et held. Havde det været weekend, havde det været helt håbløst. Som vanligt som de andre dage, konkluderede jeg, at turen ikke skulle gå igennem Dyrehaven på hjemturen, for jeg så godt, hvor mange biler der holdt på de parkeringspladser, der er på vejen. Altså kørte jeg til Skodsborg og så synes jeg ligesom at turen havde været lang nok. Så jeg drejede ved Skodsborgparken og kørte bagom ad stien, der går derfra og hele vejen tilbage til Klampenborg. Hvor langt op den går ved jeg faktisk ikke, for jeg har ikke kørt på den længere op. Men i dag fik jeg set en del af stien, jeg ikke har set før. Og det var sjovt og dejligt og gav nogle fotomuligheder. Blandt andet kom jeg forbi Frederik VII’s Grotte, som jeg hverken havde hørt om eller set før i dag. Man kunne gå op i den, men der var allerede en gæst, og jeg kan tage forbi en anden gang. Men jeg fik da pustet ud ovenpå turen op ad bakken som var ganske rædselsfuld. Bered dig på en meget stejl bakke. Turen endte på 15 km, så det var en ganske fin tur.

Til gengæld, så havde jeg problemer med mit kamera, der ikke ville fokusere. Det betød, opdagede jeg, da jeg kom hjem, at et af de fotos, jeg troede, jeg havde fået i kassen, var glippet. Men skidt, jeg fik andre fine, som jeg håber, I synes om. Jeg plejer at sige, jeg får de fotos, det er meningen, jeg skal have. Til gengæld opdagede, jeg hvorfor det problem har hjemsøgt mig et godt stykke tid on/of. Det viste sig at knappen AF/manuel foc. på objectivet stod midt imellem. Så der var altså en grund og efter jeg fiksede det, så virkede det jo fint. Gudskelov! Men derfor hersker der stadig ingen tvivl om, at det står til udskiftning.

Jeg har 2 veninder, der har fødselsdag i dag, så der skulle lige smides nogle hilsener afsted, og så talte jeg også med en anden veninde p telefonen ligesom jeg fik besøg af en 3. til en kop te. Hende og hundene har jeg ikke set længe. Ikke siden smitten steg igen og jeg selv var sløj etc. Så nu skulle det være. Hundene var meget glade for at se mig og omvendt. Så det var bare så skønt. Og selvfølgelig unødigt at sige, at det var overskønt at se min veninde. Hun er mere eller mindre næsten den eneste, jeg har set i alt det her.

Lige så fint vejret var udenfor lige så grumset og deprimerende var nyhedsbilledet. Mere krænkelseskultur for fuld udblæsning. Hele historien om Harry & Meghan hænger mig ud ad halsen. Og så måtte Piers Morgan ofres på den konto. Og nej, det synes jeg faktisk ikke om, men eftersom han og BBC, er blevet enige om det er det bedste, så bliver det jo sådan. Men i sådan en morgenyhedsudsendelse, skal der altså været plads til, at man kan diskutere tingen fra flere sider. Også den Piers Morgan repræsentere. Det er vildt, som folk klager og alle skal være ofre og krænkede for tiden. Jeg synes ærlig talt, det er til kaste op over. Og så er der jo faktisk nogen i Meghan’s egen familie, der ikke mener Kongehuset er racister. Jeg synes selvklart ikke, at den slags bemærkninger er okay, hvis Meghan’s beskyldninger er sande. Det bliver dog svært at bevise, eftersom hun og Harry ikke vil navngive, hvem der har sagt det. Det er altså lidt for bekvemt i min bog.

Det ser ud til at den gamle hypotese om, at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist, er røget ud med badevandet. Og så skal det hele helst i overdrev og nogen må og skal ofres, hvis de tillader sig at mene det modsatte eller sætte spørgsmålstegn ved noget som helst. Det glæder både Corona og iøvrigt ser det ud til. Jeg synes det er en kedelig tendens, som kun bliver værre. Ingen vil eller tør jo sige, hvad de mener længere – er det sundt – jeg synes det ikke!

0

Et hint af forår – jeg fik varmen!

I dag var vågnede jeg til noget, der kunne ligne en almindelig og anstændig tid. Jeg har fået en dårlig vane med, at sove meget længe og slet ikke kunne komme i omdrejninger. Vejret var fantastisk, så det var ikke svært at tage beslutning om, at alt andet blev sat tilside, og tage en cykeltur. Efter lidt snak med en veninde på facebook, blev turen henlagt til Hellerup Kirkegård. Det var af 2 årsager. Dels ville jeg gerne hilse på hendes forældre og bedstemor som ligger samme sted, og så lægge en blomst der og hos mine egne forældre. For der kom jeg ikke i anledning af Julen. Til gengæld fik de så en forårsagtig hilsen i dag.

Det tog mig længere end ventet at finde min venindes families grav, men det lykkedes til sidst. Det var en kombination af, at det slet ikke faldt mig ind at kigge på kortet over afsnit og at opbygningen af kirkegården ihverfald er helt ulogisk. Jeg vidste mine forældre lå i afnit 12 og således skulle hendes ligge ret tæt på. Nope de lå i den anden ende af Kirkegården – sådan lidt overdrevet. Men jeg fandt dem, og fik god støtte af et sød ægtepar, der sagtens forstod min frustration. Det var dem, der fik mig på kortet og fik mig på rette vej. Sådan er det, når man er helt fastlåst i sit eget hoved.

Heldigvis var vejret som det ses så flot og det var varmt. Jeg måtte smide min frakke til sidst og havde det stadig varmt. Det skyldte ikke mindst, at jeg havde skiunderbukser på. Det havde jeg så ikke behøvet. Da jeg fik kigget på temperaturen, kunne jeg bedre forstå, at jeg havde det varmt. Og min temmelig lange vej rundt på kirkegården hjalp ikke, men det gav noget motion, og det er aldrig skidt. Som det ses var lyset fantastisk.

Vel hjemme igen, var jeg godt nok træt og efter noget frokost faldt jeg i søvn. Senere fangende solnedgangen mit øje og kamera og den var bare helt fantastisk også. Så alt i alt en produktiv og god søndag. Jeg endte med at cykle (hvor jeg gik lidt af det) meget tæt på 14 km. Jeg håber, du også har nydt det gode vejr. I morgen står den på alt det, jeg ikke fik gjort i dag, blandt andet at vande blomster.

0

Frostklar dag i Dyrehaven

Jeg skulle op og hente en pakke. Den havde godt nok været hurtig til at komme og var allerede klar til at hente i går. Jeg ventede så til i dag. Inden jeg cyklede derop, havde jeg gået en lille tur. Men hofterne havde en dag, hvor de ikke var særlig samarbejdsvillige, så jeg gik hjem og hentede min cykel.

Efter pakken var hentet cyklede jeg en tur forbi stalden, og hilste på nogle af hestene. Og så listede jeg af igen. Jeg var lige ved, at køre tilbage ad Klampenborgvej, og tænkte, at jeg burde køre igennem skoven istedet for. Jeg gruede for, at det var massiv folkevandring, og det fik jeg ret i. Oveni var der fuldstændig fyldt med mennesker på Kildesø. Jeg undrede mig, for jeg har set talringe opfordringer fra Politiet om, at isen ikke er sikker nok. Blandt andet her. Der er skilte oppe, hvor du må være på isen og du kan også se en oversigt her. Jeg cyklede videre, for med de mængder af mennesker, var det ikke noget for mig, så jeg kørte ud ved bakken. Jeg var nær aldrig kommet over Klampenborgvej, men det lykkedes da til sidst. Senere fandt jeg så ud af, at det er vinterferie, hvilket udover Corona ikke hjælper på mængden af mennesker, der synes, de skal i Dyrehaven.

Det er så udover det Valentines Dag i dag. Ikke noget, jeg som sådan har anledning til at fejre. Desværre kan man sige. Men jeg har hygget mig selv med den her cykeltur og dejlig mad til mig. Og indtil “Mr. Right” indfinder sig, eller hvis han gør, er det også fint nok. Jeg håber, I har haft en god søndag og weekend, med eller uden Valentines fejring.

0

På missson efter….

Lørdag var vejret rigtig flot, og jeg tænkte, at nu måtte jeg altså tage mig sammen og komme ud. Det til trods for, at jeg egentlig have lagt andre planer, så blev jeg enig med mig selv om, at jeg ville køre til Nørrebro til Cafe KAF efter en vegansk Fastelavnsbolle. Som sagt så gjort og ruten blev plottet i min Google Maps på telefonen. Langt henad vejen kunne jeg jo godt huske vejen, for jeg har været der en gang før. Da jeg var på dejlig tur med min veninde.

Det var det så ikke i går – desværre. Men det var langt henad vejen en god cykeltur. Men jeg skal altså lade mit cykelbatteri op, noget oftere. For selvom det ikke var langt, langt nede i teorien, så undervurderer, jeg ofte, hvor meget der skal bruges. Især fordi det også blæste noget i går, og endnu værre på vej tilbage. Jeg kunne nøjatigt på nær måske 200 meter, nå hjem på batteriet, men det er ikke sjovt, at løbe tør. For cyklen er meget, meget tung at cykle uden batteri. Så nu er det til opladning. Som det ses på fotos, var vejret helt fantastisk, men det var også bidende koldt. Jeg frøs faktisk mest om fingrene, så jeg skal re-vurderer mine handsker. Og så var det lige den længste tur for mig. Det har så betydet, at jeg har sovet til klokken 13.30 i dag, selvom jeg lagde mig til at sove kl. 00.00 i går.

Dagen er gået med at få dette indlæg færdigt, og sludren med en veninde på telefonen, lyttet lydbog og få lavet noget aftensmad, som bare blev pasta med en dejlig tomatsauce. Det er faktisk rigtig dejligt. Og så blev den drysset med en vegansk pølse, der var stegt på panden. Det gjaldt om, at det var nemt, så det blev det. Men dog stadig hjemmelavet mad. Jeg prøver at lytte nogle lydbøger, der tager mig ud og rejse indimellem. For tiden er jeg i Provence.

I morgen skulle jeg gerne nå det praktiske, jeg ikke har nået i dag, som at vande blomster og gøre lidt rent. I ønskes en god uge, hvad end, I skal.

0

Isbelagt cykeltur

I går skulle jeg ned og købe noget i byen til et madlavningsprojekt. Altså måtte jeg jo op på cyklen og afsted. Det var relativt sent, for jeg var vågnet sent. Da jeg ikke har været helt frisk, lader jeg kroppen få lov at sove så meget, den vil. Så jeg var først vågen 11.30. Jeg susede ned og handlede lidt og så tænkte jeg, at når nu det var så fint vejr, så ville jeg cykle en tur.

Oplagt var jo Dyrehaven. Jeg var lige ved at vende om, for det lignede umiddelbart næsten en folkevandring, lige da jeg kom ind i haven. Jeg skyndte mig en anden vej rundt, hvor jeg så håbede, der ikke var så mange mennesker. Altså til venstre mod Ulvedalene. Jeg cyklede faktisk en rute, som jeg plejede at ride, da jeg red. Det er hver gang dejlige og på samme tid smertelige minder, om de dejlige ture på Dustin, som vi stadig alle savner og taler om.

Der var flere mennesker, end man lige sådan skulle tro, men mindre, end hvis jeg var kørt den anden vej. Der var dog lige en detalje jeg, udover menneskemængden havde glemt at tage med i mine overvejelser – sne og frost. Jeg havde fuldstændig glemt, og det var at det faktum, at det havde sneet og var frostvej. Det betød, at omend der ikke lå meget sne tilbage, så var det der var godt frosset. Og ikke nok med det, så var det, der lå på diverse stier blevet til ren is. Is og cykler harmonrnerer ikke ret godt og for lang størstedelen af turen mod slottet måtte jeg stige af og gå. Cykle højst 5-10 meter og så af og trække. Det var ret anstrengende og turen blev således meget længere og mere krævende, end det egentlig var meningen.

Da jeg nåede slottet, drejede jeg af asfaltstien som gudskelov var ryddet og cyklede ned til lågen i Taarbæk og har sjældent været så glad for at se asfalt.Jeg havde ingen lyst til samme historie ved at køre ad stierne igen. Desuden burde det være blevet mørkt meget før, end det rent faktisk gjorde. Da jeg kørte ind i haven, var jeg faktisk bange for, om jeg kunne nå ud inden det blev mørkt. Men selv efter jeg kom hjem var det ikke så mørkt, som det burde have været på den tid. Meget underligt, men meget fint alt i alt. Turen endte på udturen som mest var gang ialt på 13,48 km.

Som det ses, havde jeg for det samme taget mit kamera med. Jeg må konkluderer, at nøgne træer kan meget og faktisk er jeg ret vild med dem. Det øverste billede er taget på vej i Dyrehaven og illusterer, hvorfor træer er så vigtige. Der er en kedelig tendens til at fælde træer i haver. Lad nu for *Bib* være. Træer koster dig ikke meget arbejde og have stående lige så vel som stedsegrænt. Det giver miljø og stemning og du skal ikke overlade det bare til dine naboer. Hvis du gerne selv vil se det, så plant dog noget selv også. Både for vores andres, din og miljø, dyr og alles skyld. En gold græsplæne med en gyselig trampolin, gør ikke noget for nogen. Slet ikke når ungerne ikke bruger skidtet. Og gør de, kommer de i bedste fald til skade. Uagtet er der stadig også plads til nogle buske og træer. Du kan se alle fotos fra turen her.

Nu er det weekend, og jeg fik lavet mit madprojekt – eller rettere drikkeprojekt. I morgen står den på lidt rengøring og vanding af husets mange planter. God weekend til jer.

0

Cykeltur i fantastisk vejr og coronaland

Det har lysnet for helbredet, endelig. Som ofte vil jeg jo ikke tro på det for hurtigt, men det ser ud til at holde nu. Nytårsdag var jeg ude og få en coronatest, men den var heldigvis negativ. Så jeg har ikke bedrevet ret meget, udover at prøve at få det bedre, og så det lidt, der nu er nødvendigt, når man når man skal holde skidtet fra dørerne. Jeg var stadig sløj og dødtræt efter min cykeltur ud og få testen, så den planlagte Nytårmiddag blev en meget revideret udgave. Det gør jo heller ikke noget. Men jeg fik bobler i massevis, og kage kl. 12 sammen med. Så det var dejligt. Jeg har fundet ud af, at jeg faktisk meget hellere vil have træstammer, fremfor kransekage. Så sådan var det her. Når man er alene, er man jo helt fri til at lave sine egne regler. Så det var en meget stille Nytårsaften. Heldigvis var det også reltivt stille på fyrværkerisiden. For min skyld måtte de gerne forbyde det helt. Jeg synes, det er fuldstændig spild af energi og et værre svineri.

Det er først 4 dage siden sådan ca., at jeg følte, at jeg var ved at få det bedre. Onsdag skulle jeg til øre-, næse-, halslægen og have taget en biopsi af en dims (cyste), jeg har i halsen. Det var en mindre hyggelig oplevelse. Nu håber vi, at de fik det, de skulle. Ellers skal jeg på den igen. Sker det bliver det i fuld bedøvelse. En del af problemet var, at der åbenbart er meget lidt plads i min næse. Derfor var det også ekstremt ubehageligt.

Ellers har jeg prøvet at komme ud og cykel eller gå en lille tur hver dag. I dag var det fantastisk smukt vejr, så jeg ville gerne lige en tur ud i det. Så jeg cyklede en tur. Fotoet er fra turen. Jeg tog kameraet med, men var ikke meget inspireret må jeg sige, udover dette. Men lidt har også ret, og så blev det jo faktisk mørkt da jeg som her, var på vej hjem. Jeg nåede lige hjem, inden det blev rigtig mørkt, så det var god timing. Iøvrigt var jeg langt fra den eneste, der havde fået den ide. Den del, der ikke var i Dyrehaven, var så i Bernstorfsparken. Der var massiv bilforsamling hele vejen ned af Bernstorffsvej og der var rigtig mange ude og gå.

Kede mig gør jeg som sædvanlig ikke. Siden jeg blev frisk, har den store prioritet været at få Julepynten ned i kælderen. Det startede med at det blev pillet ned. Det har så stået på mit sofabord, fordi jeg jo som nævnt ikke var frisk. Nu skulle de i kælderen. Da jeg kun kan tage reltativt små portioner ad gangen, er det en stor indkøbspose pr. dag. Nu mangler jeg kun en tur ned. Så det bliver godt. Derudover er der sadig tonsvis af projekter her, og når jeg løber sur i det, er der altid – you guessed it – fotos!

Rengøringsstrategien er stadig den samme og er stadig også nogenlunde i funktion. Jeg savner mine venner. I den her situation, ville det være dejligt med en sød kæreste i det mindste. Selv den veninde, jeg har set mest, ser jeg ikke og vi plejer alid at fejret fødselsdag. I år bliver det en gåtur udenfor og overlevering af gave. Jeg ville ellers gerne have set hende her til noget mad, men det tør hun ikke, og jeg det kræver jo to at beslutte det. Altså ingen cirkel her overhovedet. Nå, men gaverne er i hus. Den ene kom før Jul og den anden har jeg lige fået med posten. Nu skal de bare pakkes ind.

Hvordan klarer du alt det her Coronahalløj?? Nu vil jeg bare slappe af for resten af aftenen og ønske jer god weekend. Foto er fra Vilvordevej set mod Femvejen.

0

En tur inden regnen kom

Jeg tror, jeg har nævnt det før. Det jeg savnede allermest, da jeg boede sydover, var Dyrehaven. Og nu hvor den er så tæt på, så skal den også bruges. Jeg startede dagen i stalden, hvor jeg hyggede med Søs og Monty og også fik en sludder med de andre. Alt i alt, rigtig hyggeligt. Så drog vi hjemover og jeg kørte med rundt til, hvor Søs bor (selvom det faktisk er en omvej for mig, men så får jeg lidt motion på den konto), og smuttede i Irma derovre. Så kørte jeg hjem, hentede kameraet og en pose med tøj, jeg skulle til skrædderen med, og så drog jeg i Dyrehaven. Det skulle nemlig regne senere. Så planen var at nå bare en lille tur inden, det begyndte.

Fakisk var planen jo dennegang (den lange linse kom med), at jeg ville se, om jeg kunne se/finde brølende kronhjorte. Jeg gad vide, om de er færdige med det, for jeg hørte ikke en eneste, så det er de så nok. Jeg troede lige, jeg kunne nå det. Men skidt med det, jeg har fotos nok af dem brølende også. Til gengæld mødte jeg dem på fotos ovenfor, og det gav nogle andre fotos end vanligt, og det er jeg fint tilfreds med.

Jeg stod faktisk ikke så langt fra den her flok, og den enlige hind, der vender fronten imod mig, var meget tæt på. Det var først da jeg begyndte at gå imod dem, at de luntede den anden vej, men ikke langt, så vildt bange var de ikke. Tanken var også, at jeg ville nå derud inden der bliver helt oversvømmet med mennesker i efterårsferien i næste uge. På den konto, var jeg så lige sent nok på den, for der var faktisk pænt mange mennesker i dag. Men det lykkedes mig da at finde nogle stier, hvor jeg havde det for mig selv. Nu holder jeg en pause, ihvertfald til det er overstået med ferien, og til der kommer knald på farverne.

På vejen hjem var jeg forbi Skrædderen, som skal putte en ny lynlås i en frakke jeg har og så skulle jeg høre, hvor meget stof, jeg skulle bruge til nogle andre projekter, hun skal sy for mig, så det bliver lidt spændende. Nu skal jeg så på stofjagt.

Så er det næsten weekend igen og jeg starter ud med at få fint besøg af min venindes lille hund i morgen. Det bliver en hyggedag og ren afslapning. Det bliver dejligt. Foreløbig vil jeg ønske god weekend….

0

Nu med ny laptop

Den har skrantet længe den anden bærbare, jeg købte for 4 år siden, inden min livsomvendende tur til USA. Nu “døde” den så næsten helt og jeg måtte udi at finde på noget andet. Jeg har godt nok en stationær som fungerer udemærket, men til mine lange sessioner i min gode seng, der er en bærbar altså sagen. Så sådan en vil jeg ikke undvære. Og hvad gør en klog så…. Tjah, jeg kunne jo godt have investeret i reparation af den gamle. Det var den ikke værd. Den var alt i alt brugt op, og når jeg kunne få en nyere og meget bedre til stort set samme penge som en reparation måske ville løbe op i, var valget ikke svært. Det er godt nok en ny brugt, men stadig som en helt ny computer da den jo er blevet fixet og tjekket i alle ender. Så det gjorde jeg, og så får jeg dem til at smide de data, jeg skal bruge over på min harddisk, og så er jeg kørende igen. De er supersøde deroppe på Bernstorffsvej. De har dog også andre afdelinger, hvis den ikke lige ligger godt for dig.

På vejen derop kommer jeg forbi min søster. Hun er hjemmearbejdende nu, så jeg tænkte, at hun måske skulle holde frokost, og vi kunne drikke en kop kaffe. Men det viste sig, at hun lå vandret på den ufede måde, så det droppede vi. Og måske godt det samme, for på vej hjem blev jeg sløj igen. Da jeg tog afsted, og på vej derop var alt fint. Men på vej hjem ændrede det sig meget hurtigt lige pludselig, og jeg var glad for, at jeg ikke var langt hjemmefra. Vel hjemme igen, er jeg på den gode seng og har nu installeret alt, jeg skal bruge på den nye computer. Og skriver dette indlæg fra den. Genialt, så hurtigt man kan installere sådan en nu om stunder, når jeg tænker på et helvede det var “i gamle dage”.

Nu er det blevet aften, og tid for noget mad. Det kunne være jeg skulle konstatere om jeg rent faktisk har feber, for godt har jeg det ikke. Håber I har haft en god mandag…..

0

Carpe Diem – en god beslutning

I går tog jeg en god beslutning – Carpe Diem og alt det her. Egentlig har jeg rigeligt med projekter her, men da energien ikke er på toppen og ryggen nu har sat mig ud af spillet i en uges penge, tænkte jeg, at nu måtte jeg simpelthen nyde, at jeg ikke havde ondt og det helt fantastiske vejr. Unødvendigt at sige, at jeg langt fra var den eneste, der havde fået den gode ide. Og så var det onsdag – dagen, hvor man må køre op til slottet.

I forgårs hængte jeg lidt med mulen så at sige. Jeg skrev med min kloge veninde, og vi fik i fællesskab sat tingene lidt i persepektiv. Dem som følger med her, ved vist godt, at jeg vanligvis sagtens kan finde noget positivt i stort set hvilken som helst situation, jeg bliver puttet i. Det har jeg desværre lang træning i, kan man sige. Når det er sagt, så har jeg da også mine dage, hvor jeg synes alting er dumt og øv. Sådan en i forgårs.

Måske det var udledt af, at sommeren jo nu vitterligen er forbi, og jeg ligesom gjorde status på den. Og det var en lettere deprimerende affære. Ikke fordi jeg ikke har haft dejlige oplevelser, men ikke en brøkdel af, hvad jeg plejer og stort set ingen af dem, jeg havde ønsket mig på forhånd. Og det føltes bare lige pludeligt som spild af tid og rigtig øv. En anden veninde sagde til mig, at jeg da bare kunne tage afsted nu. Og ja det kunne jeg – indenfor landets grænser. Men det har jeg ikke lyst til nu, hvor tal er stigende og nu er det jo så iøvrigt heller ikke sommer mere. Ikke at man ikke kan have gode oplevelser alligevel, men det var hele sommerferiefølelsen, jeg havde drømt om. Blandt andet ville jeg gerne have været en tur til Bornholm, hvor jeg aldrig har været. En tur til Lolland-Falster var også på tegnebrættet, ligesom jeg jo elsker at komme til Århus også. Derudover er jeg blevet snydt for meget sommerstemning dejligt samvær i og med, jeg slet ikke har været på banen i år.

Ved snak med min veninde, lykkedes det mig dog at komme i tanke om, at jeg jo faktisk har fået hygget mig her i sommer, og så kan man sige kvalitet fremfor kvantitet. Ikke helt, for meget af det, jeg skulle, ville bestemt jo også have været kvalitet. Men jeg har dog været ude og spise med min søster, på en dejlig lille udflugt og kagespisning med min veninde , dejlig burgerspisning i anledning af min fødselsdag og ikke mindst havde jeg jo også lidt gæster på min fødselsdag. Så ret beset, skal jeg jo ikke klage. Som jeg endte med at konkludere, at selvom det ikke er så meget som ønsket (det har det nok ikke været, for de fleste), så er det dog mere end dem, der aldrig oplever noget. Og så må det der har været, vægtes så meget mere, og så tager jeg og andre forhåbentlig revanche næste år.

Nå, det blev en længere udredning, men nu havde jeg så lidt på hjertet og der skal jo kun skrives, når der er noget at sige. Jeg har også masser af indlæg i mit hoved, men energien og motivationen til at skrive dem, skal også være der. Men for nu at komme til i går, så lagde jeg “gloom & doom” på hylden og greb dagen og det gode vejr, og besluttede at den stod på cykel, kamera og brølende kronhjorte, hvis jeg eller mødte nogen. De er kun lige startet, så vi måtte se. Og jeg skulle jo heller ikke hele Dyrehaven rundt. Det gik i høj grad på at begrænse mig også, med en ryg, der er sart – især nu, hvor den lige har været helt i nedsmeltning. Men det blev da til næsten 14 km i alt.

Det med de brølende kronhjorte var ikke sådan lige. I lang tid hverken så eller hørte jeg noget som helst. Så lige pludselig på vej hjem, var der lyd på. Og hvis jeg kiggede den rigtige retning, kunne jeg se et optog af fotografer, der alle ville have deres skud af en brølende hjort. Jeg har taget flere tidligere, så jeg var ingenlunde desperat, om jeg så må sige, og dertil kom, at jeg ikke havde min lange linse med. Jeg beregnede nogenlunde, at hvis jeg drejede til højre næste gang, ville jeg med lidt held kunne se den brølende kæmpe. Det er jo svært, at høre om der er en eller flere. I dette tilfælde var det først en (ham der ses i det fjerne mellem de store træer), og senere så jeg to mere. Jeg mødte en “kollega” som også fotograferede, og han kunne fortælle, at det var den han og en mere, der havde været igang tidligere. Nu da jeg havde set den flotte han og hørt ham, fortsatte jeg min tur hjemover. De er der lidt endnu, så jeg kan tage en tur mere, hvis jeg synes.

Vel hjemme blev det ikke til så meget mere, andet end jeg fik ordnet de her fotos. Desværre fik jeg i går aftes ondt i halsen, og tror faktisk, at jeg har feber nu. Så det er typisk mig. Når jeg så endelig kan komme ud og også prøver at gøre en indsats, bliver jeg lagt ned igen. Det er altså ikke lige sjovt, kan jeg godt afsløre. Men jeg behøver ikke sige, at jeg nyder min seng. Nu må vi så se, hvor længe det skal vare.

Nu vil jeg gå ud og få lidt frokost og bagefter måske en lur. Jeg lytter lydbog og er lige begyndt på en ny krimiserie af Robert Galbraith (J.K. Rowling) – og den første hedder “Gøgens kalden” – de får de bedste anbefalinger (det er en serie). Allerhelst ville jeg lytte på engelsk, og det kan jeg også på Audible. Men at bruge “Credits” på det, når alle ligger på dansk på Nota (gratis) ville være vanvid. Men det irriterer mig, for jeg vil helst lytte på originalsproget. Der er mange nuancer der ikke kommer med og helt generelt, er de engelske oplæsere altså bare bedre (i mine øren). Men hvorom alting er, var det en god beslutning at jeg kom afsted i går. I dag er det trist og blæsende. Inden jeg fik “sludret” færdig, er solen kommet, men det blæser godt.

+1

Blame it on Blixen – en bog og en cykeltur!

Det her indlæg er lidt om en tur jeg var på, og samtidig en boganmeldelse. Og hvorfor så det? Tjah det fordi, de hænger uløseligt sammen. Men jeg må hellere starte fra en ende af. Men som følge af flere ting, der skal dækkes bliver det lidt langt. Håber I vil læse med

Det hele kom sig af, at jeg skulle finde noget nyt at læse. Hvordan jeg lige faldt over den her bog, kan jeg fakisk ikke engang komme på nu. Jeg har formentlig bare kigget min liste af gemte bøger igennem, og endte op med den her. Jeg har intet læst af Karen Blixen, omend jeg altid har været facineret af hende. Ligesåvel som en anden dame, jeg altid har været facineret af, nemlig Marilyn Monroe, døde hun det år jeg blev født. Det har ofte været oppe og vende, at jeg skulle læse “Den Afrikanske Farm”, men jeg har aldrig fået det gjort. Og et sted, er jeg glad for, at jeg har læst denne her først: Løvinden -Karen Blixen i Afrika af Tom Buk-Swienty

Og hvorfor så det, vil du nok spørge. Det siger jeg fordi, der er kommet nye oplysninger frem, der stiller Karen Blixen’s eller Tannes fremstilling af begivenhederne i et noget – skal vi sige rosenrødt skær. Så har jeg vist ikke sagt for meget, uden at røbe, hvad det nøjatigt handler om.

Jeg havde en vag forestilling om begivenhederne og har selvfølgelig set “Out of Africa” i sin tid, men at få den rigtige historie, er altid noget helt andet. Nu jeg tænker over det, kunne jeg godt tænke mig at se filmen igen. Jeg husker, jeg købte soundtracket til filmen på LP og det var fantastisk smuk musik. Jeg har ikke mine LP’er længere, men albummet ligger på Spotify!

Bogen følger Karen Blixen’s vej til Afrika og alle de begivenheder, der former hendes liv der, og de mmennesker, hun lærer at kende der og dem som hun er tæt på. Det er interessant, og man får helt bestemt indtryk af personen Karen Blixen. Det eneste negative i bogen, var beskrivelser af jagtscener, som jeg fandt i den grad afskyelige. Jeg har aldrig og kommer aldrig til at forstå glæden ved at slå uskyldige dyr ihjel. Aldrig. Karen Blixen udtaler endda stor beundring for løverne, men hvordan man kan det og så i samme åndedrag skyde noget så smukt…. Men det var som det var dengang. Desværre er mange ikke klogere nu! Bortset fra disse scener, som jeg sprang over så vidt muligt, vil jeg helt bestemt anbefale bogen.

Og hvad var det så lige med den anden del af det her indlæg. Tjah, nu jeg havde læst om Karen Blixen aka Tanne og Tanya, så synes jeg jo, at jeg ville cykle en tur, i det forleden (3. juni), fantastiske vejr og se hendes hjem Rungstedlund. Og det var en en skøn tur op ad Strandvejen. Intet om det og vandet var helt fantastisk flot (ad foto). Man følte sig faktisk hensat til mere eksotiske kyster. Den eneste sky på himlen var det faktum, at turen var meget længere, end jeg lige havde gjort den til i mit hoved, og at mit cykelbatteri stod på “lav” og således blev jeg efterhånden i tvivl om, det holdt hele vejen!

Læs resten

0