Vintervarme, et godt tilbud og masser af motion

Jeg kiggede egentlig efter noget helt andet, men faldt over det her varmetæppe, som jeg tænkte var en genial ide. Ikke bare til mig, men sådan i det hele taget. Jeg susede i Lidl i tirsdags, kun for at opdage, at tilbuddet først var fra i dag.

I tirsdags fik jeg kørt lige ved 16 km og i dag lige ved 15 så jeg har vist fået motion ihvertfald. Ikke at det er nogen skade til, slet ikke. Nu jeg alligevel var på farten var jeg også forbi Rema1000, hvor jeg fik et par andre ting, jeg manglede. Jeg havde glemt en ting, så også der var jeg forbi i dag.

Normalt, kan jeg rigtig godt lide at cykle, og som det vides, er jeg superglad for el-cyklen. Og i dag og forleden havde det simpelthen ikke ladet sig gøre uden. Det stormede 17 pellikaner. Jeg har vist sagt det før. Jeg hader blæsevejr. I morgen er det heldigvis kun en kortere tur til banen og i stalden og så skal jeg bare hygge mig her, hele weekenden. Jeg har en del ting, der skal ryddes op, og vindueskarme der skal ryddes, for på mandag, får jeg pudset vinduer. Skulle have været gjort for længst, men så kom….tjah, det behøver jeg vist ikke skrive. Nu synes jeg, at jeg gerne vil gå efteråret i møde med rene vinduer.

Det er helt bestemt blevet koldere, og at det er efterår, illustreres også ved, at der i morgen er åringsauktion, hvor jeg for første gang i evigheder, heller ikke er med. Det er godt nok trist. Men jeg kan følge det hele online, og det vil jeg så gøre her, når jeg kommer hjem fra stalden.

0

Willumsen og Waterfront part I


Indkørsel til Strandagervej, hvor J.F. Willumsens Villa ligger


Ovenfor et par af de indtryk jeg mødte på vej ned til Villaen

Når jeg skriver “Part I”, er det fordi, jeg fik så mange flotte fotos idag, og jeg har som sædvanlig svært ved at begrænse mig. Derudover har jeg delt det lidt op i emner den her cykeltur. Som det nok kan ses, så handler det om dels J.F. Willumsens Ateliervilla, hvor der var åbent hus idag, og også imorgen fra 12-17, hvis nogen skulle have lyst. Villaen ligger på Strandagervej 28, 2900 Hellerup. Vejen går ned til højre lige overfor den store Tuborgflaske, kommer man nordfra ad Strandvejen. På min vej nedaf Strandagervej møde der mig som det ses andre perler af villaer. I det hele taget er det næste ligemeget, hvor man end vender sig hen her i Ryvangskvarteret, så falder ens øjne på den ene villa mere fantastisk end den anden. Dette forudsætter selvfølgelig, at man er vild med gamle store kasser med en vis stil – skulle nogen være i tvivl – det er jeg! Selvfølgelig måtte jeg derfor også ned og se width= Willumsens villa, nu når der var åbent hus, og det ganske gratis. Der tog jeg også masser af fotos, men det meste er de smukke blyindfattede ruder, for huset står som sådan næsten tomt nu. Jeg synes jo, det kunne være mere interessant at se det beboet og i funktion. Det bliver nu efterfølgende lejet ud til en kunstner, hvilket jo må siges at være godt, så huset ikke står tomt. Jeg vil vise fotos, og så synes jeg I skal læse på div. links om Willumsen og hans kunst og selvfølgelig villaen. Det er så rigeligt og godt beskrevet af andre med mere forstand på den slags.


Finurlige detaljer over det hele


Folk kigger de mange tegninger og beskrivelser, der var kopi af, som dannede grundlag for huset


Også i badeværelset, var de smukkeste vinduer


Forsiden af villaen, der var godt besøgt idag

0

Jeg har nydt det

Min cykeltur og tur ud i den friske luft blev meget længere end beregnet. Vejret var simpelthen så fantastisk skønt, og er stadig, at jeg blev inspireret til ting, der egentlig ikke var med i planen til at starte med. Det endte med at blive en fantastisk dejlig tur, som jeg glæder mig til at fortælle om. Der er en vis person, der vist blev rigelig inspireret (*host* 172 fotos), men vejret var jo også lige til det. Og når I ser nogen af dem, vil I forstå hvorfor. Lige nu, er jeg godt nok lidt træt, og vil have et bad og en stor kop kaffe og slappe lidt af, men så skal I få høj himmel og…..tjah, det må vise sig

0