Lidt om den nye stol, kundeservice og lægebesøg

Som jeg fortalte, så har jeg købt en ny stol, istedet for den ikoniske “store stol” i min stue. Det er en beslutning ikke uden vemod, for jeg elsker den stol, og ikke mindst at sidde i den. Og jeg er helt klar på, at erstatte den, kan stort set ingen stol. Nu købte jeg jo også den nye uden at vide, hvordan den var at sidde i, så det var en risiko at løbe. Hvorfor en udskiftning var nødvendig, kan ses på linket i nævnte indlæg også. Den er ganske enkelt slidt op, som i fuldstændig næsten faldet fra hinanden. Den var stoppet ud med puder og et vattæppe, for den overhovedet var til at sidde i, og hullet foran, er megastort, og meget større end på fotos, som er nogle år gamle. Var min situation anderledes, havde jeg fået den ompolstret og betrukket helt sikkert, for det er en kvalitetsstol. Men som det er, og det også er andre ting, der skal gøres her, så må det blive sådan, at den nu “lader livet”. Men jeg vil ikke lyve, det gør ondt. Den stol stod i mit barndomhjem og har været med til alt og det var min mors stol, som hun sad i hver eneste aften.

Med andre ord. Da jeg så denne her nye stol, var det den rigtige stil, med skammel (hvilket jeg ville have) og ikke mindst i den helt rigtige farve, var der ikke meget at betænke sig på. Det havde jeg så heller ikke tid til, for nævnte skammel (ved ikke med stolen), skulle udgå, så skulle jeg have, måtte jeg slå til nu. Det gjorde jeg så. Jeg bestilte hos Møbeldamen direkte, for skamlen var som sagt taget ned i min farve, men de havde nogle få tilbage i Glostrup hos Daels Bolighus. Vi blev enige, og jeg fik betalt. Jeg præciserede, at jeg selvfølgelig skulle have leveret op i lejligheden, for min ryg, er da slet ikke til den slags, som vi nyeligen har konstateret. Ligeledes gentog jeg dagen for hende flere gange, for at være sikker (også fordi jeg godt kan tage fejl også). Og adressen havde jeg selv skrevet til hende, så den var jeg jo sikker på, var rigtig. Da vi havde lagt på, så jeg dagen var et problem, fordi hun havde sagt mandag den 17.! Mandag var ikke den 17., men den 16. Så var gode dyr rådne, som man siger. Jeg sendte hende en email med oplysningen om, at hvis ikke jeg hørte noget, gik jeg ud fra, det var mandag. Vi havde aftalt mellem klokken 8-15. Så da klokken var 20 min. over 15 ringede jeg, for at høre, hvor min stol blev af.

Jamen det var da i morgen!!

Jeg måtte jo så fortælle hende, at det var det måske nok, men at jeg jo havde sendt hende en email,hvor jeg gjorde opmærksom på datomix. Til det kunne hun kun sige, det kunne da godt være, hun havde sagt mandag den 17., men hun havde ikke set min mail!! Ja det gjorde hun, og jeg ved, jeg ikke tog fejl, fordi jeg netop gentog det flere gange!!! Samtidig bad sagde jeg så lige til hende, at jeg bor på 2. sal og ikke 1. som jeg kunne se, der stod på ordrebekræftelsen. Det ville hun rette med det samme!!

For nu at gøre en lang historie lidt kortere ankom gutterne dagen efter med min stol. Det var da godt, jeg holdt øje, for hun havde IKKE rettet min etage og hun havde heller ikke fået skrevet, at jeg skulle have leveret op og ikke kun til kantsten. Jeg er meget lidt imponeret. Hvis det er sådan de behandler deres kunder generelt, skal de dælmee stramme op. Nu var jeg hjemme af to knap så gode grunde, men havde det været under normale omstændigheder, kunne jeg sagtens have været gået min vej sådan en mandag formiddag. Det er bare ikke godt nok – hvad var der så sket. Dertil kommer, at jeg jo heldigvis gik og holdt øje og så da de kom og kunne lukke dem ind. Men jeg hørte dem jo ikke ringe på. Ikke så underligt, for de ringede på hos underboen og kiggde åbenbart ikke navne (mit står meget tydeligt dernede). Det blev en ubehagelig oplevelse for dem og for mig, fordi damen i møbelafdelingen ikke gjorde sit arbejde. Jeg skal have ny seng snart, og på baggrund af denne oplevelse, er jeg ikke sikker på om den skal købes der alligevel. Det er dog nogen penge potentielt at gå glip af, men eftersom madrassen skal passe i den ramme jeg har, der er købt der, bliver det nok sådan, men så håber jeg, de har strammet op næste gang! Ellers må jeg jo ringe og fortælle dem om denne oplevelse. Men jeg har faktisk overvejet at sende den til dem.

Læs resten