Søndagssyslerier

Som det ses, sysles der med blog i stor stil her idag, derudover, har jeg selvfølgelig drukket morgenkaffe, og nu fået lidt frokost. Om lidt skal jeg se Galop, som jeg håber bliver “Super” i den sidste ende, og selvfølgelig håber jeg også på gode resultater for vores andre heste, Vida Nova og Lois Lane! Fingrene er krydset, og der er tændt på Danto Racing Live! Vejret indbyder heldigvis ikke til andet end indendørs hygge, så det passer fint. Sterinlys og fyrfadslysene er kommet i sving, og nu vil jeg have et hurtigt bad, inden jeg sætter mig for godt til rette.

Aftenindtryk

Aftenen har været præget af 2 ting. Dels den fantatiske himmel, der var og som lover godt for morgendagens vejr. Godt det samme, for jeg skal ud og ride imorgen tidlig, hvorfor jeg også skal i seng NU!

Og så den bærbare, der er noget så handy, når jeg skal sidde og se galop i den store stol. Og det er lige hvad jeg har gjort til aften. Men hold op, hvor er det træls, med Dantoto (Danskespil), for det styrer det hele og dermed fik jeg ikke løbet med en af favoritterne at se. Jeg fik set vores egen Lois Lane heldigvis. Nå det var sengen. Nu tror jeg også godt, jeg kan falde i søvn. Mere imorgen el. hvordan det nu lige falder sig. God dag til dig imorgen og sov godt!