Orker du? Nu med rustning og bobbelplast!

Jeg har tænkt over det her indslag noget tid. Og hvad kunne være mere relevant, end at spørge jer, mine læsere, hvad I gør.. Emnet er kærlighed og mænd

Ingen hemmelighed, at jeg elsker mænd, men de seneste mange år, er det blevet en lidenskab, der mest har været teoretisk. Og det har ikke været fordi, det har været sådan, jeg har ønsket det. Er jeg endelig faldet over en enkelt, jeg kunne forestille mig, så har det været det helt forkerte og ganske uopnåelige, til trods for alle mine gode intentioner. Dem kan jeg ikke bruge til ret meget, hvis ikke det udmynter sig i noget mere konkret, udover hjertesorg.

Ingen hemmelighed heller, at jeg er ganske og aldeles monster-mega hamrende træt af det sidste. Det er også grunden til, at det med mænd, er noget af en sagablot efterhånden, og noget jeg stort set har opgivet. Ret skal være ret – folk spørger – “Jamen hvad gør du så for at møde en?”. Og jeg indrømmer blankt, jeg gør intet for det. Det med netdating har jeg prøvet for mange, mange år siden og det er altså et konceopt, jeg ikke er særlig vild med, eller har haft held med. Men jeg ser jo, at andre har held med det indimellem og endda bliver gift med folk, de har mødt online. Så for nogen lykkes det altså. Er det mig, der er sær, fordi jeg ikke orker det? Jeg har det jo godt som jeg har det – egentlig. Og jeg gider sgu ikke mere bøvl, drama og hjertekval. Det må jeg være ærlig at sige. Så jeg har det lidt sådan, at skal jeg orke det, så skal jeg bare i den grad falde, som fra en 10. etagers ejendom. Det er jeg så også god til, når jeg gør det. Men indtil nu, har det så givet mig lige så store kvaler.

Nu er jeg der, hvor den risiko vil jeg ikke løbe en gang mere. Med andre ord, jeg pakker altså mit hjerte ind i rustning og bobbelplast nu, og måske for resten af min tid…..når det er sagt, så er det jo også lidt sørgeligt. er der nogen af jer, der har set “Mormor på mandejagt“? Nu er jeg jo ikke mormor, men alersmæssigt, kunne jeg godt være det. De ytre faktisk mange af tanker, jeg også gør mig.

Når man når en vis alder, så er mulighederne ligesom udtømt, i ens omgangskreds. Medmindre ens veninder får nye kærester/mænd, som måske har en ven, de vil have afsat. Der har indtil nu ikke været noget overhovedet. Så er der fritidsinteresser, hvor man også kan møde nogen, og det er da også hændt, men ikke noget, der er blevet til noget. Det er også et miljø, jeg er kommet i længe, men man skal da aldrig sige aldrig. Der er da eksempler på nye konstellationer indenfor miljøet der også, til trods for, at de faktisk har kent hinanden på afstand i mange år. Så igen, det kan lade sig gøre.

Indtil nu er jeg ikke nået længere, end jeg synes, der må være en meget sød og dejlig mand, derude der passer til mig. Men indtil nu, går han altså glip af at møde mig, for jeg tør ikke, selvom jeg egentlig synes, jeg har meget at byde på.

Giv mig jeres tanker omkring det her. Positive, negative og både og. Og fortæl jeres historier. Hvordan mødte du din mand/kæreste. Hvad tænker du om det? meget ofte møder jeg jo piger på min alder, der udtrykker, at de også synes de ther er svært. Ordet er frit ….. Selvfølgelig også for mændende, som kan have nøjatigt de samme tanker/problemer.

Cougar Central


Tryk ovenfor for at komme ind på sitet

Er en ny dating portal. Det har jeg selvfølgelig intet imod. Heller ikke konceptet med yngre mænd til kvinder – slet ikke. Det der skurer fælt i mine øren, er “Cougar”, som er et amerikansk koncept, og får mig til at tænke helt forkert om det her.

Jeg ser intet problem med, at man gerne vil have en yngre kæreste, fred med det. Men jeg tror rigtig mange, slet ikke ser sig selv som “Cougars”.

Når det er sagt, kan jeg så heller ikke lige se, hvad vi så skulle kalde det, så alle ved, hvad der tales om, hvis ikke det……hm! Hvad synes du?

At skue hunden på hårene

Kig nøje på dette foto. Umiddelbart ville jeg jo synes, fotoet viser en rigtig lækker fyr sådan umiddelbart. Nu har jeg ikke lige resten af hans “mål” om jeg så må sige, men præsenterede hans fotos sig på en datingside (det har det så gjort hyppigt åbenbart), ville jeg bestemt finde ham meget attraktiv. Han har også en god uddannelse, så hvad skulle der så lige være galt med at kontakte ham. På overfladen ingenting, og det har Lisbeth Nielsen nok også tænkt. Nu er hun og han også afgået ved døden. Det er ikke til at se, at han faktisk har myrdet 2 kvinder før, og man formoder også Lisbeth. Jeg ved med min fornuft da godt, at sådan noget ikke kan ses på folk, men et sted forventer man ikke, at han skulle være så pæn og “almindelig” at se på – eller er det bare mig? Jeg har ikke ligefrem sden store lyst til datingsites lige nu!

Netdatingfrustrationer

  • Enten er de så unge, at de vil have børn eller gamle nok og vil alligevel
  • Smukke og dejlige og på alle måder perfekte, men overbroderet i “tegneserier”, så det der skulle være så godt, ikke kan ses
  • Er ovenstående ikke tilfældet, og ALT iøvrigt “på papiret” lyder perfekt, så kan jeg være sikker på, de bor i Jylland
  • Måske jeg bare skulle give op….