Frostklar dag i Dyrehaven

Jeg skulle op og hente en pakke. Den havde godt nok været hurtig til at komme og var allerede klar til at hente i går. Jeg ventede så til i dag. Inden jeg cyklede derop, havde jeg gået en lille tur. Men hofterne havde en dag, hvor de ikke var særlig samarbejdsvillige, så jeg gik hjem og hentede min cykel.

Efter pakken var hentet cyklede jeg en tur forbi stalden, og hilste på nogle af hestene. Og så listede jeg af igen. Jeg var lige ved, at køre tilbage ad Klampenborgvej, og tænkte, at jeg burde køre igennem skoven istedet for. Jeg gruede for, at det var massiv folkevandring, og det fik jeg ret i. Oveni var der fuldstændig fyldt med mennesker på Kildesø. Jeg undrede mig, for jeg har set talringe opfordringer fra Politiet om, at isen ikke er sikker nok. Blandt andet her. Der er skilte oppe, hvor du må være på isen og du kan også se en oversigt her. Jeg cyklede videre, for med de mængder af mennesker, var det ikke noget for mig, så jeg kørte ud ved bakken. Jeg var nær aldrig kommet over Klampenborgvej, men det lykkedes da til sidst. Senere fandt jeg så ud af, at det er vinterferie, hvilket udover Corona ikke hjælper på mængden af mennesker, der synes, de skal i Dyrehaven.

Det er så udover det Valentines Dag i dag. Ikke noget, jeg som sådan har anledning til at fejre. Desværre kan man sige. Men jeg har hygget mig selv med den her cykeltur og dejlig mad til mig. Og indtil “Mr. Right” indfinder sig, eller hvis han gør, er det også fint nok. Jeg håber, I har haft en god søndag og weekend, med eller uden Valentines fejring.

0

Isbelagt cykeltur

I går skulle jeg ned og købe noget i byen til et madlavningsprojekt. Altså måtte jeg jo op på cyklen og afsted. Det var relativt sent, for jeg var vågnet sent. Da jeg ikke har været helt frisk, lader jeg kroppen få lov at sove så meget, den vil. Så jeg var først vågen 11.30. Jeg susede ned og handlede lidt og så tænkte jeg, at når nu det var så fint vejr, så ville jeg cykle en tur.

Oplagt var jo Dyrehaven. Jeg var lige ved at vende om, for det lignede umiddelbart næsten en folkevandring, lige da jeg kom ind i haven. Jeg skyndte mig en anden vej rundt, hvor jeg så håbede, der ikke var så mange mennesker. Altså til venstre mod Ulvedalene. Jeg cyklede faktisk en rute, som jeg plejede at ride, da jeg red. Det er hver gang dejlige og på samme tid smertelige minder, om de dejlige ture på Dustin, som vi stadig alle savner og taler om.

Der var flere mennesker, end man lige sådan skulle tro, men mindre, end hvis jeg var kørt den anden vej. Der var dog lige en detalje jeg, udover menneskemængden havde glemt at tage med i mine overvejelser – sne og frost. Jeg havde fuldstændig glemt, og det var at det faktum, at det havde sneet og var frostvej. Det betød, at omend der ikke lå meget sne tilbage, så var det der var godt frosset. Og ikke nok med det, så var det, der lå på diverse stier blevet til ren is. Is og cykler harmonrnerer ikke ret godt og for lang størstedelen af turen mod slottet måtte jeg stige af og gå. Cykle højst 5-10 meter og så af og trække. Det var ret anstrengende og turen blev således meget længere og mere krævende, end det egentlig var meningen.

Da jeg nåede slottet, drejede jeg af asfaltstien som gudskelov var ryddet og cyklede ned til lågen i Taarbæk og har sjældent været så glad for at se asfalt.Jeg havde ingen lyst til samme historie ved at køre ad stierne igen. Desuden burde det være blevet mørkt meget før, end det rent faktisk gjorde. Da jeg kørte ind i haven, var jeg faktisk bange for, om jeg kunne nå ud inden det blev mørkt. Men selv efter jeg kom hjem var det ikke så mørkt, som det burde have været på den tid. Meget underligt, men meget fint alt i alt. Turen endte på udturen som mest var gang ialt på 13,48 km.

Som det ses, havde jeg for det samme taget mit kamera med. Jeg må konkluderer, at nøgne træer kan meget og faktisk er jeg ret vild med dem. Det øverste billede er taget på vej i Dyrehaven og illusterer, hvorfor træer er så vigtige. Der er en kedelig tendens til at fælde træer i haver. Lad nu for *Bib* være. Træer koster dig ikke meget arbejde og have stående lige så vel som stedsegrænt. Det giver miljø og stemning og du skal ikke overlade det bare til dine naboer. Hvis du gerne selv vil se det, så plant dog noget selv også. Både for vores andres, din og miljø, dyr og alles skyld. En gold græsplæne med en gyselig trampolin, gør ikke noget for nogen. Slet ikke når ungerne ikke bruger skidtet. Og gør de, kommer de i bedste fald til skade. Uagtet er der stadig også plads til nogle buske og træer. Du kan se alle fotos fra turen her.

Nu er det weekend, og jeg fik lavet mit madprojekt – eller rettere drikkeprojekt. I morgen står den på lidt rengøring og vanding af husets mange planter. God weekend til jer.

0

Bedring efter en skidt weekend og et dejligt besøg

Det var en skidt weekend, men der er nu heldigvis bedring at spore. Jeg er glad, for jeg har fået bedrevet noget i dag. Jeg har et kosteskab med alverdens ting, og det har længe stået øverste på min oprydningsliste. Det fik jeg faktisk gjort her i dag og det var SÅ skønt. Det viste sig, der gemte sig flere ting der, der enten kunne gives væk eller smides ud. og nu er det der indbegrebet af ryddelighed. Skønt.

Derudover får jeg ordnet en masse indlæg, der skal flyttes, fotos, der også skal flyttes og fotos, der skal redigeres etc. Som jeg har sagt, der er ingen grund til, at jeg skulle kede mig overhovedet. Og det gør jeg heller ikke. Som jeg ofte har været inde på. at jeg ingen fotos får taget sådan i nævneværdig grad, er næppe nogen katastrofe heller, for heldigvis har jeg da så rigeligt at tage af. Blandt andet det her vellykkede fra Dyrehaven taget for præcis et år siden.

Som en overraskelse, ringede en hesteveninde og spurgte om jeg gav kaffe her til aften, og selvfølgelig gør jeg det. Og så i disse tider ikke helt så selvfølgeligt. Men hun er en af dem, jeg tillader mig at se, og det var superhyggeligt. For sjældent, jeg ser hende, så så meget desto mere værdsat. I morgen de sidste ting til storskrald som gerne skulle komme på torsdag, og så må vi se, hvad der ellers er energi til.

0

Efterårstakter og en spisestueefterlysning incl. update

Det er unægteligt efterår nu. Heldivis viste min frygt for ingen varme, at være ubegrundet. Det kom sig af, at vi er ved at få skiftet rør i kælderen og har varmt vand on/of.

Som jeg har været inde på, er det meget begrænset, hvad der sker her for tiden. Jeg var tilbøjelig til, at der skulle ske lidt og da jeg så et spisestuesæt til salg på Facebook, ville jeg gerne købe det, så jeg kunne have flere gæster. Uheldig var jeg, for det blev solgt for næsen af mig, og jeg har været ked af det lige siden. Eftersom jeg ikke er til det moderne og hvidt i hvidt, er det svært at finde noget, jeg dels kan betale, men også samtidig synes er pænt. Det her opfyldte alle kriterier. Det her sæt (se nedenfor) er ca. 2o år gammelt, og jeg håber, nogen kender nogen, der måske har et sæt, de vil sælge mig til en god pris. Fotos har jeg fået lov at bruge netop til formålet. Men som mine søde venner siger: Der kommer nok noget lige på rette tid igen. Og det plejer der. Men jeg tænker en lille efterlysning ikke skader.

Helbredet er ikke så samarbejdsvilligt lige i øjeblikket og jeg har en af mine udmattelsesture, så det er ikke meget, jeg får bedrevet udover det helt nødvendige. Desværre kan jeg ikke engang sove mig fra det, men kan kun vente på, at det går over. Så det håber jeg snart det gør. Vejret byder jo ellers også til en tur udenfor. Men jeg tager en dag ad gangen.

Midt i det hele, kunne jeg ikke overføre fotos fra mit kamera. Jeg tænkte, at det jo godt nok også er slidt (det kan jeg godt mærke ) så måske ddet bare var derfor. Det viste sig at ledningen var knækket og så er det jo op ad bakke. Jeg fandt en anden og nu kører det lidt endnu, men det ændrer ikke på, at der skal nyt kamera på radaren.

Jeg håber, I har det bedre end jeg har og nyder det gode vejr. Fotoet er fra Dyrehaven, taget på samme tid sidste år.

Alternativt, ville jeg faktisk gerne beholde de stole jeg har. Dem har jeg så kun 4 af. Jeg så på et tidspunkt nogle til salg, og var lige ved at hoppe på dem, men de var helt i Jylland. Det kunne vi måske komme om ved, hvis det var. Men tættere på, ville da være at foretrække. Så altså kender du nogen, der har bare 2 af de her stole, så ville jeg være megaglad for at måtte købe dem til en god pris. Stolene er 52 cm. brede, så det bord jeg får skal kunne rumme 3 ved siden af hinanden af dem, uden at være klemt, hvis jeg får dem eller være med stole á la disse eller dem ovenfor. De stole ved jeg ikke, hvor brede er, men jeg ved at bordet var 100 cm bredt og det vil jeg også gerne have.

0

En tur inden regnen kom

Jeg tror, jeg har nævnt det før. Det jeg savnede allermest, da jeg boede sydover, var Dyrehaven. Og nu hvor den er så tæt på, så skal den også bruges. Jeg startede dagen i stalden, hvor jeg hyggede med Søs og Monty og også fik en sludder med de andre. Alt i alt, rigtig hyggeligt. Så drog vi hjemover og jeg kørte med rundt til, hvor Søs bor (selvom det faktisk er en omvej for mig, men så får jeg lidt motion på den konto), og smuttede i Irma derovre. Så kørte jeg hjem, hentede kameraet og en pose med tøj, jeg skulle til skrædderen med, og så drog jeg i Dyrehaven. Det skulle nemlig regne senere. Så planen var at nå bare en lille tur inden, det begyndte.

Fakisk var planen jo dennegang (den lange linse kom med), at jeg ville se, om jeg kunne se/finde brølende kronhjorte. Jeg gad vide, om de er færdige med det, for jeg hørte ikke en eneste, så det er de så nok. Jeg troede lige, jeg kunne nå det. Men skidt med det, jeg har fotos nok af dem brølende også. Til gengæld mødte jeg dem på fotos ovenfor, og det gav nogle andre fotos end vanligt, og det er jeg fint tilfreds med.

Jeg stod faktisk ikke så langt fra den her flok, og den enlige hind, der vender fronten imod mig, var meget tæt på. Det var først da jeg begyndte at gå imod dem, at de luntede den anden vej, men ikke langt, så vildt bange var de ikke. Tanken var også, at jeg ville nå derud inden der bliver helt oversvømmet med mennesker i efterårsferien i næste uge. På den konto, var jeg så lige sent nok på den, for der var faktisk pænt mange mennesker i dag. Men det lykkedes mig da at finde nogle stier, hvor jeg havde det for mig selv. Nu holder jeg en pause, ihvertfald til det er overstået med ferien, og til der kommer knald på farverne.

På vejen hjem var jeg forbi Skrædderen, som skal putte en ny lynlås i en frakke jeg har og så skulle jeg høre, hvor meget stof, jeg skulle bruge til nogle andre projekter, hun skal sy for mig, så det bliver lidt spændende. Nu skal jeg så på stofjagt.

Så er det næsten weekend igen og jeg starter ud med at få fint besøg af min venindes lille hund i morgen. Det bliver en hyggedag og ren afslapning. Det bliver dejligt. Foreløbig vil jeg ønske god weekend….

0

Carpe Diem – en god beslutning

I går tog jeg en god beslutning – Carpe Diem og alt det her. Egentlig har jeg rigeligt med projekter her, men da energien ikke er på toppen og ryggen nu har sat mig ud af spillet i en uges penge, tænkte jeg, at nu måtte jeg simpelthen nyde, at jeg ikke havde ondt og det helt fantastiske vejr. Unødvendigt at sige, at jeg langt fra var den eneste, der havde fået den gode ide. Og så var det onsdag – dagen, hvor man må køre op til slottet.

I forgårs hængte jeg lidt med mulen så at sige. Jeg skrev med min kloge veninde, og vi fik i fællesskab sat tingene lidt i persepektiv. Dem som følger med her, ved vist godt, at jeg vanligvis sagtens kan finde noget positivt i stort set hvilken som helst situation, jeg bliver puttet i. Det har jeg desværre lang træning i, kan man sige. Når det er sagt, så har jeg da også mine dage, hvor jeg synes alting er dumt og øv. Sådan en i forgårs.

Måske det var udledt af, at sommeren jo nu vitterligen er forbi, og jeg ligesom gjorde status på den. Og det var en lettere deprimerende affære. Ikke fordi jeg ikke har haft dejlige oplevelser, men ikke en brøkdel af, hvad jeg plejer og stort set ingen af dem, jeg havde ønsket mig på forhånd. Og det føltes bare lige pludeligt som spild af tid og rigtig øv. En anden veninde sagde til mig, at jeg da bare kunne tage afsted nu. Og ja det kunne jeg – indenfor landets grænser. Men det har jeg ikke lyst til nu, hvor tal er stigende og nu er det jo så iøvrigt heller ikke sommer mere. Ikke at man ikke kan have gode oplevelser alligevel, men det var hele sommerferiefølelsen, jeg havde drømt om. Blandt andet ville jeg gerne have været en tur til Bornholm, hvor jeg aldrig har været. En tur til Lolland-Falster var også på tegnebrættet, ligesom jeg jo elsker at komme til Århus også. Derudover er jeg blevet snydt for meget sommerstemning dejligt samvær i og med, jeg slet ikke har været på banen i år.

Ved snak med min veninde, lykkedes det mig dog at komme i tanke om, at jeg jo faktisk har fået hygget mig her i sommer, og så kan man sige kvalitet fremfor kvantitet. Ikke helt, for meget af det, jeg skulle, ville bestemt jo også have været kvalitet. Men jeg har dog været ude og spise med min søster, på en dejlig lille udflugt og kagespisning med min veninde , dejlig burgerspisning i anledning af min fødselsdag og ikke mindst havde jeg jo også lidt gæster på min fødselsdag. Så ret beset, skal jeg jo ikke klage. Som jeg endte med at konkludere, at selvom det ikke er så meget som ønsket (det har det nok ikke været, for de fleste), så er det dog mere end dem, der aldrig oplever noget. Og så må det der har været, vægtes så meget mere, og så tager jeg og andre forhåbentlig revanche næste år.

Nå, det blev en længere udredning, men nu havde jeg så lidt på hjertet og der skal jo kun skrives, når der er noget at sige. Jeg har også masser af indlæg i mit hoved, men energien og motivationen til at skrive dem, skal også være der. Men for nu at komme til i går, så lagde jeg “gloom & doom” på hylden og greb dagen og det gode vejr, og besluttede at den stod på cykel, kamera og brølende kronhjorte, hvis jeg eller mødte nogen. De er kun lige startet, så vi måtte se. Og jeg skulle jo heller ikke hele Dyrehaven rundt. Det gik i høj grad på at begrænse mig også, med en ryg, der er sart – især nu, hvor den lige har været helt i nedsmeltning. Men det blev da til næsten 14 km i alt.

Det med de brølende kronhjorte var ikke sådan lige. I lang tid hverken så eller hørte jeg noget som helst. Så lige pludselig på vej hjem, var der lyd på. Og hvis jeg kiggede den rigtige retning, kunne jeg se et optog af fotografer, der alle ville have deres skud af en brølende hjort. Jeg har taget flere tidligere, så jeg var ingenlunde desperat, om jeg så må sige, og dertil kom, at jeg ikke havde min lange linse med. Jeg beregnede nogenlunde, at hvis jeg drejede til højre næste gang, ville jeg med lidt held kunne se den brølende kæmpe. Det er jo svært, at høre om der er en eller flere. I dette tilfælde var det først en (ham der ses i det fjerne mellem de store træer), og senere så jeg to mere. Jeg mødte en “kollega” som også fotograferede, og han kunne fortælle, at det var den han og en mere, der havde været igang tidligere. Nu da jeg havde set den flotte han og hørt ham, fortsatte jeg min tur hjemover. De er der lidt endnu, så jeg kan tage en tur mere, hvis jeg synes.

Vel hjemme blev det ikke til så meget mere, andet end jeg fik ordnet de her fotos. Desværre fik jeg i går aftes ondt i halsen, og tror faktisk, at jeg har feber nu. Så det er typisk mig. Når jeg så endelig kan komme ud og også prøver at gøre en indsats, bliver jeg lagt ned igen. Det er altså ikke lige sjovt, kan jeg godt afsløre. Men jeg behøver ikke sige, at jeg nyder min seng. Nu må vi så se, hvor længe det skal vare.

Nu vil jeg gå ud og få lidt frokost og bagefter måske en lur. Jeg lytter lydbog og er lige begyndt på en ny krimiserie af Robert Galbraith (J.K. Rowling) – og den første hedder “Gøgens kalden” – de får de bedste anbefalinger (det er en serie). Allerhelst ville jeg lytte på engelsk, og det kan jeg også på Audible. Men at bruge “Credits” på det, når alle ligger på dansk på Nota (gratis) ville være vanvid. Men det irriterer mig, for jeg vil helst lytte på originalsproget. Der er mange nuancer der ikke kommer med og helt generelt, er de engelske oplæsere altså bare bedre (i mine øren). Men hvorom alting er, var det en god beslutning at jeg kom afsted i går. I dag er det trist og blæsende. Inden jeg fik “sludret” færdig, er solen kommet, men det blæser godt.

+1

På tur med søster og dejlig frokost

Som jeg var inde på, sker der jo ikke alverden. Men i dag gjorde der. Jeg fik besøg af min søster. Jeg drønede rundt for at blive færdig med alting, og nåede ikke alt jeg gerne ville, men det vigtigste, nemlig maden. Og her var skam også ryddet op.

Min søster landede her 10.30, og så kørte vi en tur i Dyrehaven. Vi var fantastisk heldige med vejret, som det ses. Helt fantastisk flot og vi nød turen og så rigtig mange rådyr og nogle af de store hanner så vi også inde mellem træerne og søde ællinger.

Vi cyklede på en rute, hvor jeg meget ofte red på Dustin. Det var lidt trist. Jeg ville have givet meget for en tur på den smukke dreng sådan en dag. Jeg nåede kun at ride ham i vintermånederne, men er dybt taknemmelig for de ture vi fik. Dustin måtte desværre aflives for 3 uger siden, og alle os, der kendte ham, sørger over tabet af en særlig hest.

Der var en del mennesker derude, i forhold til, at det var en hverdag, men det er jo også ferietid. Men jeg havde forestillet mig det meget værre. Der var især folk med børn, der skulle ride ponyer, og andre på cykel som os og selvfølgelig havde kapervognene godt gang i forretningen. Og ikke underligt, for som det ses var vejret perfekt. Desværre blæste det også en del igen i dag. Men det var da til at holde ud.

Da vi kom hjem spiste vi frokost. Linsedeller, kartoffelsalat, alm. salat og Foccaciabrød. Min søster spiste godt og nød maden, og det er jo altid dejligt. Til maden fik vi også et glas vin, så intet manglede. Dejligt. Til dessert fik vi gulerodskage.

+1

At få se en blå himmel – fantastisk!

Dagen startede ellers ikke på den bedste note, for jeg startede med, at sove over mig! Nu er jeg jo ikke ansat på den måde, så i princippet, kan jeg komme, når jeg har lyst og orker. Men planen var, at jeg egentlig skulle have været der en time før, jeg rent faktisk var. Min telefon var selvfølgelig sat til at vække mig, og det husker jeg også, den gjorde, men jeg må have slået den fra, eller ladet den ringe og sov lykkeligt en time mere. Indrømmet, jeg har været træt, træt på det seneste.

Der var ikke andet for end at stå op, og så komme afsted, og det gjorde jeg. Godt pakket ind. Der var frost på bilerne til morgen. Desværre, nåede jeg ikke at finde nogen handsker, for det var ellers nødvendigt. Men jeg tænker, jeg har nogen, når jeg får kigget. Ellers er det snart Black Friday, så kan jeg købe nogen igen. Jeg havde nogen liggende i cykeltaskerne, men den ene er væk. Så det er jo smart. Heldigvis var den ene i stykker, så det gjorde knap så meget.

Da jeg endelig kom i stalden var der god brug for mine hænder, og jeg fik hygget med yndlings-Monty, givet et par walkerdækkener på, givet vand og dyyrlægeassistent var jeg også i dag. Så der skete lidt af hvert. En tur på banen blev det også til, så faktisk en dag helt efter mit hoved.

Efterfølgende gik turen til Dyrehaven. Jeg havde taget kameraet med af samme årsag. For nu hvor vejret endelig var til det, så skulle det udnyttes. Gennem Ulvedalene, op til slottet og ud ved lågen i Taarbæk, igennem byen og hjem. Så kunne jeg vist også godt sige, at jeg havde været på tur. Jeg var sulten, da jeg kom hjem så der blev sat noget mad over, mens jeg gik i bad. Så har jeg bare hygget mig her og slappet af.

I morgen bliver også relativt afslappet meed vinduespudser og sætte på plads igen. alt skal jo fjernes fra vinduerne, og jeg har lige “et par” planter. De fylder både mit spisebord og sofabord. …Jeg håber, I nyder turen i Dyrehaven. Det var en dejlig tur og selvom en rigtig hest er nummer et, så går det altså også fint an på min supercykel som jeg stadig er vild med. Og se hvor fint, det endte. Sådan en blå himmel gør altså underværker for alting…

0

Man skal huske endelig ikke at glemme!!

I går var det lørdag, og næsten pr. automatik, er det jo løbsdag. Hvorfor tanken ikke slog mig, ved jeg ikke. Jeg havde endda set på TV, hvor meget regn der var faldet, og ligeledes set, at løb i England var blevet aflyst. Men det gjorde det så ikke. Jeg gjorde mig klar til banen, og skulle forbi apoteket inden. Jeg fik ordnet det, og jeg var lige kommet ud og kørt mod banen, da jeg møder en staldven, der fortæller, at løbene er aflyst p.g.a. vejret og en oversvømmet og ujævn bane. Til mit forsvar, havde jeg været online, inden jeg gjorde mig klar, uden at se noget, men meldingen kom også ret sent.

Således havde jeg pludselig en hel lørdag, uden planer. Ikke at det gør spor. Jeg skulle handle lidt, så det gjorde jeg så, og kørte forbi en anden staldveninde. Hun var ikke hjemme, men i det, jeg var på vej væk, kom hun gående. Så fik vi en lang sludder og bestemt, at nu måtte vi også snart ses. Jeg havde besluttet, at nu når jeg ikke fik den friske luft, jeg ellers får, når jeg er på banen, så ville jeg køre en tur i Dyrehaven. Her var det så “kæden hoppede af”. jeg havde også glemt, at det er efterårsferie (fra mandag, men denne weekend ryger jo automatisk med).

At sige, der var en trillion mennesker, derude ville være en underdrivelse. Der var folk med klapvogne og gående alle de steder, de heller ikke skulle være. De stakkels kaperkuske, må have en tålmodighed af guld. Jeg var ved at få en prop på den lille tur, jeg endte med at køre. Det blev bare lige en runde, for det kunne jeg slet ikke holde ud. Dertil kom, at det var begyndt at dryppe, og var meget truende. Farverne, som jeg kom efter, er heller ikke rigtig begyndt, men jeg fik da taget lidt. Skal vi ikke bare nøjes med at sige, at jeg vender retur, når Efterårsferien er slut, og der er lidt mere knald på farverne.

Jeg hyggede mig her med at få lavet ting her. Idag er der løb fra Jägersro, som så må gøre det ud for galop denne weekend. Det er også hyggeligt, og jeg følger det jo stort set hver gang, og der er også et par danske heste med.

Rigtig god weekend og Efterårsferie til dem, der holder det….

0

Tekniske efterårsudfordringer

Nå, så starter vi en ny uge. I kuldens tegn må jeg konstatere. I morges skulle jeg i stalden og af den simple grund, at rytterne skal kunne se, hvor de rider, er tidspunktet skudt længere frem på morgenen. Ikke desto mindre, kunne jeg konstatere, at det var ualmindelig koldt. Jeg tænker, det kommer lidt bag på os hvert år. Vi er utilbøjelige til at ville slippe sommerstemningen, selvom den ret beset har været væk et godt stykke tid nu. Ihvertfald blev de tykke strømpebukser fundet og da jeg kom ud, kunne jeg godt mærke, at jeg snildt kunne have taget varmere tøj på generelt. Som det var, var det en T-shirt, en fleece og en vind/regnjakke og et tørklæde. Det var ikke nok, det var bidende koldt, og endnu mere, da jeg skulle køre igen. Det vender jeg lige tilbage til

Weekenden gik med løb i lørdags. Det var en stor dag med Kongeligt besøg. I skal nok få det vanlige kongelige portræt. Jeg skal lige finde det rigtige, og er først igang med at sortere i det. Dertil kommer, at lørdag fik jeg en mavepuster af de større.

Det lader til, at jeg skal have alle de tekniske udfordringer, jeg på nogen måde kan, oveni hinanden. Jeg har i forvejen sagt, jeg ville tage færre fotos, men det var galopfotos, jeg der talte om. Jeg tager jo mange andre fotos, når jeg er nogen steder, som I også ved fra siden her. Jeg har eller havde to kameraer et Canon 40D købt i 2010, som er ved at være mere end slidt og også står for udskiftning og så et Canon 600D, som jeg købte brugt på nettet. Jeg har været rigtig, rigtig glad for begge, men ganske især det sidste blev jeg meget glad for, og det har hængt på mig hele tiden næsten. Det er ikke blevet sparet.

På banen bruger jeg begge kameraer. 40D til hestene i løb på banen og det andet til efter løbet, portrætter i vindercirklen m.m. I lørdags havde vi midt i det hele et skrækkeligt regnvejr og pludselig var mit 600D bare dødt. Jeg kunne intet få det til, det var dødt, som i helt dødt. Jeg forstod ingenting, og var bange for, at det havde fået vand. Jeg har dog før, haft mine kameraer i regnvejr uden der er sket noget og jeg dækkede dem jo også så godt, som muligt, inden jeg kom i tørvejr. Så jeg var usikker.

Jeg tænkte, at var det vand, så kunne et par dages tørring måske hjælpe på det. Intet hjalp, det var og blev dødt. Altså måtte jeg ned forbi fotohandleren i dag efter stalden og høre dem, hvordan og hvorledes. Det var koldt, og igen, jeg kunne godt have brugt mere tøj, men overlevede, men handskerne skal også frem. Ganske som ventet og frygtet, er kameratet dødt, som i helt dødt. Fotos lå og ligger på kortet og kunne sagtens findes. Til gengæld fik vi i fælleskab regnet lidt på det og sammenlagt nogle kendsgerninger omkring kameraet, der gør, at jeg (vi) var helt sikker på, at vand/regn intet har med det at gøre. Det er bare slidt op og at det skete i regnvejr, var en tilfældighed. Jeg købte det i 2016, og nu da vi kom til at tale om det, så har det nok været godt slidt allerede. Så man kan nok ikke forvente andet.

Alt det her ændrer ikke på, at jeg kommer til at mangle det helt forfærdeligt, ligesom jeg pludselig står med et kamera mindre og et der formentlig også synger på sidste vers. Jeg må i tænkeboks, for jeg kan mærke på mit 40D, at det også er ved at være klar til pension. Så nu kommer min fotonedskæring helt af sig selv, men det var bare ikke lige som planlagt. Vi må se, hvordan, men det er irriterende, når man har flere ting, man godt vil og kan bruge penge på, at man så bliver smidt noget uforudset – igen! Og så kan man sige, at det var det ikke, hvis jeg sådan lige havde tænkt over alt det her, vi talte om i butikken idag. Det havde jeg så ikke…… så er lidt øv, men igen, jeg har rigeligt med fotos, at rode med. Men når man er fotograf i hjertet, er der jo altid nye motiver, der kalder……Men ihvertfald tak for god vejledning og behandling hos Bech Foto i dag.

Så vej hjem, var jeg forbi Netto og købe to puder til min sofa (nederst i venstre hjørne), og så købte jeg impulsivt en allergidyne og 2 hovedpuder af bomuld. Så sælger jeg de andre jeg har. Det var så i omvendt rækkefølge, men hvorfor det, bliver for langt at fortælle, så jeg nøjes med kendsgerningen. Nu skal jeg lade op til resten af ugen, som jeg endnu ikke ved, hvad bringer, men ingen galop, hvilket giver ekstra tid til mange andre ting – og det gør intet som helst. Slet ikke så koldt, som det er nu.

Fotoet er fra Dyrehaven i oktober 2011

0