Man skal huske endelig ikke at glemme!!

I går var det lørdag, og næsten pr. automatik, er det jo løbsdag. Hvorfor tanken ikke slog mig, ved jeg ikke. Jeg havde endda set på TV, hvor meget regn der var faldet, og ligeledes set, at løb i England var blevet aflyst. Men det gjorde det så ikke. Jeg gjorde mig klar til banen, og skulle forbi apoteket inden. Jeg fik ordnet det, og jeg var lige kommet ud og kørt mod banen, da jeg møder en staldven, der fortæller, at løbene er aflyst p.g.a. vejret og en oversvømmet og ujævn bane. Til mit forsvar, havde jeg været online, inden jeg gjorde mig klar, uden at se noget, men meldingen kom også ret sent.

Således havde jeg pludselig en hel lørdag, uden planer. Ikke at det gør spor. Jeg skulle handle lidt, så det gjorde jeg så, og kørte forbi en anden staldveninde. Hun var ikke hjemme, men i det, jeg var på vej væk, kom hun gående. Så fik vi en lang sludder og bestemt, at nu måtte vi også snart ses. Jeg havde besluttet, at nu når jeg ikke fik den friske luft, jeg ellers får, når jeg er på banen, så ville jeg køre en tur i Dyrehaven. Her var det så “kæden hoppede af”. jeg havde også glemt, at det er efterårsferie (fra mandag, men denne weekend ryger jo automatisk med).

At sige, der var en trillion mennesker, derude ville være en underdrivelse. Der var folk med klapvogne og gående alle de steder, de heller ikke skulle være. De stakkels kaperkuske, må have en tålmodighed af guld. Jeg var ved at få en prop på den lille tur, jeg endte med at køre. Det blev bare lige en runde, for det kunne jeg slet ikke holde ud. Dertil kom, at det var begyndt at dryppe, og var meget truende. Farverne, som jeg kom efter, er heller ikke rigtig begyndt, men jeg fik da taget lidt. Skal vi ikke bare nøjes med at sige, at jeg vender retur, når Efterårsferien er slut, og der er lidt mere knald på farverne.

Jeg hyggede mig her med at få lavet ting her. Idag er der løb fra Jägersro, som så må gøre det ud for galop denne weekend. Det er også hyggeligt, og jeg følger det jo stort set hver gang, og der er også et par danske heste med.

Rigtig god weekend og Efterårsferie til dem, der holder det….

Tekniske efterårsudfordringer

Nå, så starter vi en ny uge. I kuldens tegn må jeg konstatere. I morges skulle jeg i stalden og af den simple grund, at rytterne skal kunne se, hvor de rider, er tidspunktet skudt længere frem på morgenen. Ikke desto mindre, kunne jeg konstatere, at det var ualmindelig koldt. Jeg tænker, det kommer lidt bag på os hvert år. Vi er utilbøjelige til at ville slippe sommerstemningen, selvom den ret beset har været væk et godt stykke tid nu. Ihvertfald blev de tykke strømpebukser fundet og da jeg kom ud, kunne jeg godt mærke, at jeg snildt kunne have taget varmere tøj på generelt. Som det var, var det en T-shirt, en fleece og en vind/regnjakke og et tørklæde. Det var ikke nok, det var bidende koldt, og endnu mere, da jeg skulle køre igen. Det vender jeg lige tilbage til

Weekenden gik med løb i lørdags. Det var en stor dag med Kongeligt besøg. I skal nok få det vanlige kongelige portræt. Jeg skal lige finde det rigtige, og er først igang med at sortere i det. Dertil kommer, at lørdag fik jeg en mavepuster af de større.

Det lader til, at jeg skal have alle de tekniske udfordringer, jeg på nogen måde kan, oveni hinanden. Jeg har i forvejen sagt, jeg ville tage færre fotos, men det var galopfotos, jeg der talte om. Jeg tager jo mange andre fotos, når jeg er nogen steder, som I også ved fra siden her. Jeg har eller havde to kameraer et Canon 40D købt i 2010, som er ved at være mere end slidt og også står for udskiftning og så et Canon 600D, som jeg købte brugt på nettet. Jeg har været rigtig, rigtig glad for begge, men ganske især det sidste blev jeg meget glad for, og det har hængt på mig hele tiden næsten. Det er ikke blevet sparet.

På banen bruger jeg begge kameraer. 40D til hestene i løb på banen og det andet til efter løbet, portrætter i vindercirklen m.m. I lørdags havde vi midt i det hele et skrækkeligt regnvejr og pludselig var mit 600D bare dødt. Jeg kunne intet få det til, det var dødt, som i helt dødt. Jeg forstod ingenting, og var bange for, at det havde fået vand. Jeg har dog før, haft mine kameraer i regnvejr uden der er sket noget og jeg dækkede dem jo også så godt, som muligt, inden jeg kom i tørvejr. Så jeg var usikker.

Jeg tænkte, at var det vand, så kunne et par dages tørring måske hjælpe på det. Intet hjalp, det var og blev dødt. Altså måtte jeg ned forbi fotohandleren i dag efter stalden og høre dem, hvordan og hvorledes. Det var koldt, og igen, jeg kunne godt have brugt mere tøj, men overlevede, men handskerne skal også frem. Ganske som ventet og frygtet, er kameratet dødt, som i helt dødt. Fotos lå og ligger på kortet og kunne sagtens findes. Til gengæld fik vi i fælleskab regnet lidt på det og sammenlagt nogle kendsgerninger omkring kameraet, der gør, at jeg (vi) var helt sikker på, at vand/regn intet har med det at gøre. Det er bare slidt op og at det skete i regnvejr, var en tilfældighed. Jeg købte det i 2016, og nu da vi kom til at tale om det, så har det nok været godt slidt allerede. Så man kan nok ikke forvente andet.

Alt det her ændrer ikke på, at jeg kommer til at mangle det helt forfærdeligt, ligesom jeg pludselig står med et kamera mindre og et der formentlig også synger på sidste vers. Jeg må i tænkeboks, for jeg kan mærke på mit 40D, at det også er ved at være klar til pension. Så nu kommer min fotonedskæring helt af sig selv, men det var bare ikke lige som planlagt. Vi må se, hvordan, men det er irriterende, når man har flere ting, man godt vil og kan bruge penge på, at man så bliver smidt noget uforudset – igen! Og så kan man sige, at det var det ikke, hvis jeg sådan lige havde tænkt over alt det her, vi talte om i butikken idag. Det havde jeg så ikke…… så er lidt øv, men igen, jeg har rigeligt med fotos, at rode med. Men når man er fotograf i hjertet, er der jo altid nye motiver, der kalder……Men ihvertfald tak for god vejledning og behandling hos Bech Foto i dag.

Så vej hjem, var jeg forbi Netto og købe to puder til min sofa (nederst i venstre hjørne), og så købte jeg impulsivt en allergidyne og 2 hovedpuder af bomuld. Så sælger jeg de andre jeg har. Det var så i omvendt rækkefølge, men hvorfor det, bliver for langt at fortælle, så jeg nøjes med kendsgerningen. Nu skal jeg lade op til resten af ugen, som jeg endnu ikke ved, hvad bringer, men ingen galop, hvilket giver ekstra tid til mange andre ting – og det gør intet som helst. Slet ikke så koldt, som det er nu.

Fotoet er fra Dyrehaven i oktober 2011

Livets uforudsiglighed

Jeg synes, det er på tide med en lille opdatering. Jeg synes altid, jeg skal have nogle friske fotos, at vise, men det er jo noget forbistret sludder. Jeg har for hulen jo masser allerede, der sagtens kan bruges. Altså her kommer en opdatering.

Siden sidst:

  • Jeg har været underdrejet en uge med noget influenza
  • En nabo døde i alt for tidlig alder – noget chockerende
  • Heste som altid, og åringsauktion¨
  • Masser af dejlig mad, blandt andet Æblekagen, der vitterligt var sjæleplejende
  • Det er ved at blive efterår, og jeg skal ud og nyde nogle efterårsfarver på el-cyklen, der iøvrigt skal til service – den hyler og og larmer lige rigeligt, men jeg tænker, der er råd for det
  • Min nye gå-tur-ven (ja, en hest) tog retur til sit fødested i dag, så nu er jeg uden igen, men er glad for de ture vi nåede
  • Min venindes hund, som jeg også elskede højt, måtte forlade denne verden. Han havde alderen, og det begyndte at være uværdigt, og det skulle det på ingen måde. Han bliver aldrig glemt. Helt speciel var han
  • Jeg har talt med min elskede bror i USA.. Det var ved at være længe siden. Så dejligt at høre ham igen. Den planlagte tur derover, er først næste år. Jeg havde ellers sådan glædet mig, men kan se det fornuftige i at vente til hele familien, også fra andre dele af USA kommer
  • Jeg får lyttet en bunke bøger. Elsker det og du kan se dem alle her
  • Fik i dag besked om, at en svampetur, jeg havde meldt mig til hos FOF, og glædet mig meget til, er blevet aflyst. Det er træls
  • Endnu mere træsl er det, at den sidste undersøgelse m.h.t. mine fødder heller intet viste. Nu er mulighederne udtømt, og de kan ikke hjælpe mig trods meget talrige undersøgelser
  • Eftersom jeg lå i sengen hele sidste uge, skete der jo ikke så meget. Jeg var i stalden tirsdag , og så i dag, hvor jeg samlet har gået meget tæt på 10.000 skridt. Så ikke noget at sige til, at jeg var træt, da jeg kom hjem og faldt i søvn, så snart, jeg havde fået frokost. Iøvrigt var der en hind, der løb ud på vejen fra Dyrehaven i dag. Jeg gad vide, hvor den blev af. Det er heldigvis sjældent det sker.

    I morgen står den på afslapning, og så håber jeg, at jeg ikke har ondt i ryggen. Det har jeg nemlig nu. Som vanlig, havde jeg for svært ved at sige nej, og nu betaler jeg prisen. Fremover skal, jeg sige nej.

    Lørdag skal jeg igen, igen til galop og som ofte, er det spændende, for flere af vores heste skal starte. En dag ad gangen, men jeg vil ihvertfald ønske jer en dejlig weekend, når vi når dertil.

    Som en slutbemærkning, kan jeg godt være lidt skuffet over, at ingen (udover en enkelt) har kommenteret på mit indlæg i forhold til det med kærlighed. For jeg ved jo, som mange ved, at jeg langt fra, er den eneste, der kæmper med det eller måske nærmere har opgivet….

    Gøg & Gokke

    Jeg er træt som ca. 10 alderdomshjem for tiden – mindst! I dag vågnede jeg først ved 6-tiden, hvilket normalt ville være helt i orden og selvfølgelig klart er at foretrække fremfor mellem kl. 3-4 som ellers er blevet en ny meget dårlig vane. Jeg faldt i søvn igen og vågnede kl. 9.30 ca. Og var stadig træt, men besluttede, at jeg hellere måtte igang. Der var flere ting, der skal tages hånd om inden Jul.

    En af dem handlede om, at jeg efter Jul skal til noget undersøgelse på hospitalet. Så langt så godt, for det er gået hurtigt med indkaldelse (nej intet alvorligt, men det skal ordnes). I den forbindelse er det så overskriften kommer til sin ret. Hvis du kan finde et mere passende udtryk, udover “boller fra Kohberg, så er du velkommen. Jeg har fået et brev, hvor jeg bliver bedt om dels at lave et skema (som viste sig unødvendigt), og så iøvrigt komme med oplysning om, hvor og hvornår jeg har været indlagt. Dem som læser med her fast, har nok efterhånden en ide om, at de gange, jeg har været indlagt, stort set ikke kan tælles efterhånden. At forlange at jeg skal kunne huske alle dem, er simpelthen utopisk og det glade vanvid at forlange, når det jo ligger i systemet. Nå, endnu mere latterligt bliver det, når man ikke kan udfylde de her skemaer online, men skal udskrive dem og udfylde dem i hånden. Det kræver for mig (har ingen printer – netop fordi den er temmelig overflødig normal), at jeg skal på biblioteket i morgen for at betale mig fra at få udskrevet de her skemaer, hvor der så i parantes bemærket ikke er plads til alt den information, de beder om. Jeg ringede i dag for at sikre mig, at det vitterligen var sandt. Det er sandt!! Derudover kan de ikke trække oplysninger sygehuset imellem hinanden!?? De kan fra samme sygehus. Så er det jeg spørger igen – hvilket årtusind er det, vi er i nu!! Jamen for hulen – har vi ikke lige postet Guderne skal vide hvor mange milliarder i en ny sygehusplatform??? Hvad med hel almindelig fornuft – igen! Jeg er målløs og mundlam, hvilket som vides ikke plejer at plage mig. Så altså går turen til biblioteket i morgen!!

    Efter jeg væltede ud ad sengen så tog jeg på Juleindkøb, og er næsten færdig. Så resten bliver i morgen efter den famøse tur til biblioteket. Ellers er der stadig ikke meget Julestemning her, men jeg prøver. I dag fik jeg bjerget en ny lyskæde til altanen. Jeg havde ellers sådan et net/gardin derude, men det døde pludselig og så måtte jeg jo have en erstatning. Det fik jeg, så nu er der lys over altanen igen. Denne gang dog en almindelig kæde og det ser fint ud med 120 lys bliver det da til noget. Sidste var på vej hjem efter min 2. tur til byen idag. Jeg var afsted for at sende et brev, der skulle frem til i morgen. Og til plus på motionen gik jeg hjem. Vel hjemme igen, har jeg spist aftensmad og lavet Kafkas Kærlighed. Så jeg kan få “i forklædning som” i Julen. Foto er genbrug fra sidste år i november.

    Mandagstur og dårligt hoved

    Som de fleste ved nu, så rider jeg nu hver mandag. Også i dag…. Dog var det med hiv og sving, for hele weekendenden har mit hoved været helt tosset og det fortsætter i dag. Det gik okay på rideturen, men så snart jeg kom hjem gik mit hoved i koma igen.

    Så træls, når jeg får den slags ture, for man kan ingenting. Nu må vi se, om det bliver stalden i morgen eller om jeg må springe over. Så bliver det torsdag i stedet. Her er et par stemningsfotos fra turen. Du kan se lidt flere her.

    Så af samme årsag bliver dagens indlæg kort og præcist. Men bortset fra ovenstående, havde vi en dejlig tur og var ude i 2½ time og mødtes med en galopveninde.

    Min mandagslykke

    I dag var lykkedag. Enhver der læser med, ved at hestene, er min store glæde. Og jeg elsker at komme i stalden og nusse hestene dernede. Intet om det og det bliver jeg selvfølgelig ved med. Men den nye mandagslykke, er mine rideture på Dustin. Han er jordens sødeste hest. Det kan jeg selvfølgelig ikke være 100% sikker på, at han er, men jeg har svært ved at se, hvordan det skulle være meget bedre, ihvertfald ridemæssigt.

    Dagen startede med en af de lidt “kedeligere” aftaler. Og når jeg skriver “kedeligere”, så er det fordi, er der noget min Ortopædkirurg ikke er, så er det kedelig, og superflink er han også. Så var det ikke fordi, at jeg ikke unødigt vil eller skal tage lægens tid, så kom jeg såmænd gerne bare for at sludre med ham. Nå, men eftersom mine hofter stadig bare driller og driller, så måtte vi udi lidt stikkeri igen, igen. Og så havde han forslag til et andet tiltag, som jeg skal prøve.

    Efter lægen og et smut i Fakta efter gulerødder gik turen ned til min helt særlige mandagsven Dustin. I dag havde jeg mulighed for at komme ekstraordinært tidligt ud, hvilket jeg var glad for på grund af efterårsferien. Ikke at Dustin bekymre sig meget om store menneskemængder, kapervogne m.m., men jeg er ærligt talt helst fri og vil gerne være i fred, så vidt muligt. Det er selvfølgelig otopi på sådan en smuk dag og så i efterårsferien. Vi havde en dejlig, dejlig tur. Det føles det udover formen som om, jeg aldrig har været fra det. Og jeg kan dårligt finde ord for, hvor fantastisk det er og hvor lykkelig jeg er for det. Især når der er meget andet, der er knap så fedt for tiden, så luner det ekstra, at komme ned til det her smukke fjæs og så er efterårsfarverne og Dyrehaven balsam for sjælen.

    Det bliver en travl uge, men det hører I mere om. Jeg havde oprindelig en aftale i morgen, men den omdirigerede vi. Og det passer faktisk os begge meget bedre. Så det er helt fint. Det løber ingen steder. I morgen skal jeg i stalden og så lade op til resten af ugens aktiviteter.

    Hygge i sommersolen

    Frøken Smilla (Appel Au Maitre-Veil Of Night)

    Sjovt nok havde jeg også et ærinde i stalden i dag, og vejret var jo helt fantastisk også i dag. En af pigerne havde som vanligt aftenvagten, og jeg kørte i god tid, så jeg havde tid til at tage det roligt på vejen og køre en omvej gennem Dyrehaven. Jeg kørte op til indgangen ved Bakken og så gennem skoven ned til os. Dejligt lige at se skoven, det er ved at være længe siden. Endnu skønnere bliver det, når det hele springer ud, men der går ikke længe. Der var flere ude i det gode vejr.

    Jeg var allerede i stalden ved 15-tiden og ved at aftenstaldenvagten, som var Lene, der ejer Smilla kommer kl. 16. Jeg ringede og spurgte om hun skulle ud, og tog hende så ud på folden. Det er noget, jeg holder meget af, bare at sidde i solen og drikke kaffe og kigge på det bedste jeg ved, nemlig en smuk fuldblodshest. Og smuk er Smilla. Allerede inden Lene fik hende, var jeg ret så vild med hende, uden dog at kende hende tæt på. Vi er faktisk blevet rigtig gode venner og det bød også kun på yderst hyggeligt samvær i dag. Hun fik lidt hø ud på folden og jeg fik kaffen og så var den i vinkel. Rigtig dejligt. Hun fik lov at gå ude næsten en time, og så fik naboen folden. Og det var også så varmt, at jeg tror, det var fint nok, at hun kom ind. Vi stod i skyggen lidt og kiggede og så gik vi ind og stod og nussede lidt der også. Så kom der flere folk blandt andre Lene, og vi sludrede lidt inden jeg kørte hjemover. En hesteejer, som var meget spændt på i morgen kom også forbi, og jeg forstår ham sagtens. Det ér spændende, og jeg elsker hans entusiasme.

    Så kørte jeg hjemover gennem skoven og fangede de sidste anemoner og Nu har jeg spist og sidder her og nusser med foto og blog. Jeg glæder mig også til første løbsdag. Vi har 5 heste til start, og det er umuligt at sige, hvad der er mest spændende, for vi vil jo gerne, at de alle gør det godt. Foreløbig greb jeg dagen, fordi vejret var så fint, og det er jeg glad for, at jeg gjorde. I morgen skulle det bliver køligere, men set med væddeløbsøjne, gør det sådan set ikke noget, at det ikke er kvælende varmt. Faktisk var der løb i England i dag, der blev aflyst, fordi det var for varmt for hestene. Og det synes jeg er helt fint. Fotoet af Smillla tog jeg onsdag, da jeg også var i stalden, men det kunne i princippet sagtens have været taget i dag. Alle de andre, er taget i dag.

    Uanset, hvad I skal lave, håber jeg, at I får en dejlig weekend. Det får jeg, omend den også bliver trættende.

    Gåtur med lidt for spændende indslag

    Dagen i går blev langt fra “standard”. Og på nogle punkter vil jeg sige, det var godt det samme, at visse elementer ikke er standard, men heldigvis var der også rigtig fine indslag.

    Jeg startede med at sove længe og stå op og få noget et bad og noget at spise, hvorefter, jeg så væddeløb fra Jägersro, hvor vi havde en hest til start. Han fik en meget fin 3. plads. Så langt så godt.

    Senere havde jeg lovet min veninde, at vi skulle på et lille projekt, og til det skulle jeg bruge nogle redskaber, jeg har i stalden og dem skulle jeg hente inden hun kom. Vejret var så fint, at jeg tænkte, at jeg ville spadsere. Dels var det totalt sommervejr og dels har jeg godt af motionen. Som sagt så gjort, jeg begav mig afsted. Lige før stalden stødte jeg på en gammel hesteveninde, og fik en sludder. Længe siden, jeg har set hende, så det var rigtig hyggeligt. Dejligt at se hende.

    Ad det her vejr, så fik jeg det alt, alt for varmt og måtte have ihvertfald den fleece af, jeg havde på, så jeg stoppede og tog den af og tog min jakke over armen, mens fleecen kom rundt om livet. Jeg nåede stalden og skulle bruge mine nøgler. Væk var de!!! Jeg blev meget bleg om næsten ved usigten til ingen nøgler og så i ånden for mig, hvad hulen jeg skulle stille op, fandt jeg dem ikke. Jeg prøvede at trække vejret dybt og tænke mig om. Og kom frem til, at enten sad de i døren eller også var jeg ret sikker på, at det eneste sted, jeg kunne have tabt dem, var da jeg tog fleecen af. Jeg ville ellers være blevet lidt længere. Vores hest, jockey og trækkeren var lige landet fra Jägersro, men jeg skulle jo også være der når min veninde kom, så hjemover med mig, nøjatigt samme vej jeg var kommet.

    Det første lange stykke var der ingen nøgler, men jeg mødte en gammel galopbekendt på banen, og hastede så videre. Og ganske som ventet, var nøglerne nøjatigt hvor jeg troede og nogen havde været sød og hænge dem på hækken. At sige jeg var lettet foreslår slet, slet ikke. Aldrig har jeg været så glad for at se et bundt nøgler, og jeg har lært af det. Jeg havde ikke lukket min lomme som jeg plejer netop for at undgå det. Det var fordi, jeg havde puttet en pose i lommen til de ting, jeg skulle hente i stalden. Anyway, det gør jeg aldrig mere, og hvis så, så kommer de omkring halsen for de er i en snor til det samme. Pyh!!

    Projektet var, at min veninde gerne ville have hjælp til at få rykket man på en hest og det ville jeg bestemt gerne gøre for hende. Så vi kørte afsted til Mattssons Rideklub, og tog et før foto. Først håbede min veninde, at han kunne stå udenfor og få det gjort, men det viste sig meget hurtigt, at det ikke gik og så gik vi indenfor, og fik det ordnet. Som det ses, var hans man pæn lang, så det var ikke “bare lige”, men det blev gjort, og vi var godt tilfreds. Ikke mindst var det dejligt at se, at hans ejer også synes om det, og gav et glas vin og en kage ovenpå anstrengelserne. Det er meget tilfredsstillende, at rykke man og man kan virkelig se, et resultat af sine anstrengelser. Og for det ikke skulle være løgn blev jeg så lige kapret til at rykke man på en anden hest i næste uge også. Således endte det hele godt, men en standarddag var det bestemt ikke. Nedenfor ses Basiano før og efter endt gerning.

    Dagen i dag har mest været brugt her online, og jeg har fået skrevet og ordnet fotos. I morgen bliver det andre praktiske ting. Egentlig skulle jeg potentielt have været i stalden, men nu er der løb på lørdag for første gang, og jeg ved, hvor mange kræfter, det kommer til at sluge for mig, og jeg havde i forvejen brug al energien og haft lidt for travlt senest. Så jeg bliver nødt til at lade op inden lørdag og passe på mig selv. Der er kun mig til det.

    På vej i en ny stil

    Den nye stil, siger hun. Ja det gør hun. Der er skuet voldsomt op for motionen her de seneste dage. Jeg har gået mellem 6 og 7,5 km om dagen. Bådes fordi jeg gerne vil i bedre form, og så fordi, at jeg gerne skulle skrue voldsomt ned på kilokontoen. Det går ikke. Det slog mig en dag her nyeligen, at i stedet for, at fokusere på det store billede, og blive helt overvældet, så må jeg tage det uge for uge, og så bliver det straks mere – ja, spiseligt! Og så viser det sig, at mit mål faktisk ikke er så langt ude i fremtiden.

    Lige nu har jeg ingen vægt, og det er selvfølgelig vigtigt for det store billede, og for at kunne holde fokus. Om galt skal være, kan jeg gå til min læge og blive vejet en gang om ugen. Det har de tilbudt, og det er også en måde at holde fokus på. Uanset, hvad jeg gør, skal jeg nok holde jer opdateret. Hvor meget og hvor lidt og i hvilken form, er jeg ikke helt selv klar på endnu, men det vil vise sig.

    Så i den gode ånd af at gå så meget som muligt, har jeg gået ned til stalden i forgårs, også lørdag. I går slog jeg så et smut indenom Dyrehaven og Fuglesangssøen og fik taget nogle fotos. Ideen var i princippet rigtig fin, men der var vådt, og der var en, der var så dum, at hun ikke havde taget gummistøvler på, og måtte vaske sneakers, da jeg kom hjem. Jeg begynder at mangle den berømte vaskemaskine nu.

    Inden turen i Dyrehaven, var jeg forbi Jeppe Eisner og se hans årlige novemberudstilling. Han var alene, da jeg kom, så vi havde lige tid til en sludder inden, der kom flere gæster. Det er så også den dag, jeg indtil nu, har gået længst med 10.000 skridt og 7,5 km. Jeg har besluttet, at vejen frem, er at gå i stalden for med, det jeg så går mens jeg er der, så ryger der godt på kontoen også, og så har jeg klaret motionen den dag, for når jeg først kommer hjem er der ikke mere energi. Nu skal jeg så bare have indlagt diverse øvelser i planerne. Men det føles godt, at være målrettet.

    Dagen i går gik med en tur i stalden og der hyggede jeg om hele 3 heste, og ikke mindst Kicker. Det er lidt en udfordring for tiden, for vi har ingen strøm, så der er ingen kaffe, varme, vaskemaskine eller noget som helst der virker, og at få det lavet er åbenbart, en udfordring af de større.

    Lige nu sidder jeg også drikker kaffe og tager hul på dagen. Jeg er vågnet med en irriterende hovedpine, men har nu spist min yoghurt og taget en hovedpinepille, så jeg håber, det hjælper. Nu er det så bare, hvad dagen bringer, men det får vi se, men jeg tænker, at det er ved at være tid til at få Julepynten hentet i kælderen også. Jeg håber jeres dag bliver god.

    Jeg greb dagen og gik 5,7 km

    Det var stalddag i morgen. Egentlig ville jeg være kommet i dag, men så ville jeg ikke se en af pigerne, som jeg gerne ville se, så jeg lavede bare planen om. Det kan jeg jo heldigvis gøre, hvis intet andet er i vejen for det, og det var der ikke.

    Jeg var pakket godt ind, for allerede der, blæste det ret så meget og temperaturen var heller ikke overvældende. Og så gik jeg meget af vejen for jeg havde rigtig god tid, og det giver altså mere på kaloriekontoen ligesom jeg jo gerne skal have nogle skridt under bæltet så meget som muligt. Som mange af jer ved, endte det med, at blive rigtig fint vejr.

    Det første der mødte mig, var Kicker på folden og han er altid en stor, stor glæde. Der er ikke ord til at beskrive, hvor meget, jeg elsker den lille hest. Så gik det derud af med gøremål, til det var tid for at køre hjemover. På vejen skulle jeg lige se en af vores heste på banen. Det gjorde jeg, men blev enig med mig selv om, at dagen skulle gribes nu når vejret var så flot. Så jeg gik banen rundt (der var et træ dernede, jeg gerne ville fotografere) og så gik jeg op i Dyrehaven, for at se, hvordan søen så ud og så retur. Jeg endte damed at have gået 5,7 km. Så var jeg også træt, da jeg kom hjem.

    Det var godt, jeg greb dagen, for i dag har det på nær en ganske kort stund været overskyet og jævnt trist. Tænk engang, det har ikke regnet!! Jeg har fået ordnet praktiske ting her, men jeg har lidt sådan en dag, hvor jeg har 10 tommelfingre. Men det er endt med at gå, og jeg har fået lavet en masse mad, så jeg har til ugen her. Nu skal jeg have noget aftensmad og så skal jeg have aftalt med min veninde, hvad vi gør i morgen, hvor vi har aftalt at mødes.