85 år i dag

I dag er det min mors fødselsdag. Min søster inviterede mig ud og spise frokost inde i byen i går, så det var nærliggende, at bestille buketten til i går, og så tage forbi med den, inden, jeg tog videre. Jeg hentede den, og cyklede til kirkegården. Buketten var utroligt flot. Det er altid fantastiske buketter, man får hos Cömert Frugt og Grønt. De havde fået frie hænder til den her, og havde som altid gjort det fantastisk. Tak for det.

Mor fik sine blomster og jeg stod der lidt og så tog jeg videre. For en gangs skyld var der andre mennesker på kirkegården. Som regel er jeg helt alene. Som de sidste mange gange, er jeg forfærdet over tingenes tilstand dernede. Ødelagte gravsteder og utroligt mange nedlagte gamle grave – så trist. Jeg er glad for, at jeg fik fotograferet, mens det stadig var ret indtakt. Som det går, er der snart ingen grave tilbage.

Uanset, er der fint hvor mor (og far) ligger og jeg siger tillykke med de 85 år i dag. Jeg tænker på min mor, om ikke dagligt, så ihvertfald mange gange om ugen og ville ofte ønske, hun stadig var her. Men sådan er livet jo. Jeg håber, hun er glad for blomsterne…

0

Status og Tillykke til endnu en Kongelig Højhed

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte fotograferet af undertegnede på Klampenborg Galopbane i 2018

Normalt ville alt være i fuld sving nu på Galopbanen, men som tingene er, så er det jo ikke sådan. Vi må se løb onlinee, men det er nu langt fra, at være det samme. Der mangler meget. Alle de dejlige mennesker man plejer at se, og ikke mindst alle de smukke heste og duften af dem. Heldigvis er det nu megakoldt og den vej rundt, så er det fint, at det er online only. På negativsiden, ingen fotos, hverken af heste eller Kongelige Højheder som ovenfor. Men det er faktisk også positivt, or jeg har rigeligt, jeg skal have ordnet. Så ikke engang Corona, er så skidt, at det ikke er godt for noget andet.

Nu så jeg så, at Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte har fødselsdag i dag og når jeg nu har, sådan et fint foto liggende, så skulle det næsten “luftes”. Hun fylder 76 år, og er således født i 1944. Jeg håber, hun som alle jer andre får en god dag, selvom vejret kunne være bedre.

Her sker der ikke så meget. Jeg har fået en pakke i dag. Med de varer, jeg bestilte hos det Indiske Online Supermarked. Hvis du ikke ved det, så elsker jeg Indisk og laver det ofte og udforsker stadig opskrifter den vej rundt. Noget, jeg håber at skrive mere om herovre på et tidspunkt.

Her sker der ikke så meget. Jeg prøver at få lavet de daglige ting, der nu skal laves og gerne lidt mere, men energien er fuldstændig i bund for tiden. Ikke at jeg er syg, men jeg er dødeligt træt og kan dårligt holde mig vågen. Hvoror det er sådan ved jeg ikke. Jeg sørger selvsagt for at få søvn nok, men det er aldrig nok lige p.t. Nu må vi se, hvad min allergitest i morgen siger. Så kommer jeg dog udenfor der og så skal jeg også hente en pakke.

0

Tillykke til hendes Majestæt Dronning Margrethe II

Stort, stort tillykke til vores Dronning med hendes runde fødselsdag. Jeg håber, hun får en dejlig dag, på trods af Coronavirus. Og jeg er sikker på, hun nok skal blive fejret alligevel – om ikke andet af pressen som jo også har flydt over med lykønskninger og artikler på den konto. Glemt bliver hun ihvertfald ikke og heller ikke her. Stort tillykke med dagen!

0

To skridt frem og 3 baglæns, men…..

Jeg kan ikke sige mig fri for, at være noget negativ efterhånden. Jeg vil ud i det gode vejr, og nusse heste, gå ture, ride ture og alt det jeg brænder for. Fotografere forår ikke mindst, men mest af alt savner jeg stalden og alle venner der, både to-og firbenede.

Men som jeg talte med en hesteveninde om i går, så er svimmelhed og dyr på 450 kilo, altså en dårlig kombination. Selvom de er søde og rare, så det altså ønskeligt, at kunne stå på sine ben i det mindste. Man kan blive sårbar nok i den sammenhæng. Det ved jeg jo ligesom alt om. Og så taler vi ikke engang om, hvor dårlig man kan blive af sådan noget svimmelhed. Man har bare ikke lyst til noget som helst.

Når jeg skriver to skridt frem og tre baglæns, er det fordi, det kan gå nogenlunde den ene dag, og så være fuldstændig tosset den næste. Også derfor er jeg forsigtig, inden jeg drager konklusioner, om hvordan det går. Men hvis det bare ville fortsætte som i dag, så skal jeg ikke klage.

Ovenikøbet, har jeg fået lavet lidt her idag. Jeg havde en bunke pelargonier stående, der skulle gøres klar til foråret, og flyttes ind fra trappeopgang. Det blev de, ligesom mit oliventræ, som jeg håber, har overlevet. Desværre er flere af mine pelargoiner døde, hvilket ikke er sket før. Ikke helt forstået, for jeg har gjort det samme som altid, men “Hvor der handles, der spildes”, som det vides. Og med pågående udskiftning af altaner, er det udemærket, at jeg ikke har så meget, lige nu. Jeg har ingen ide om, hvordan den nye altan kommer til at føles at være på. Jeg er skeptisk, men lad os nu se. Jeg skal af samme årsag rydde altanen, og jeg har det meste flyttet nu, for i dag fik jeg taget næsten alle altankasser ned og flyttet ud på den lille altan, ligesom bunker af potter, og en reol. Reolen står i stuen nu, men skal ind i soveværelset og ligge. Alle planter, der stod i trappeopgang er vandet og har fået lidt frisk jord og kan godt begynde at gro. Så skal jeg bare hente noget gødning, når jeg bliver friskere. Og have ordnet alle stueplanterne også. Med ordnet menes plantes om, for dem der skal det, og ellers give frisk jord oveni og vande og gøre klar til foråret og voksesæsson.

På også den gode side, får jeg lyttet nogle bøger, når jeg ligger her og foreløbig, er jeg 2 bøger foran i min selvsatte udfordring på Goodreads. Hvis du kan lide bøger, som kom derind. Du kan følge forfattere, lave udfordringer, have venner og meget mere, alt centreret om bøgerne.

En af de bøger, jeg har fået læst er den ovensiddende, og den første, jeg har læst af Lucy Dillon. Grunden til, at jeg faldt over hende, var at jeg så en bog på bogudsalget af hende. Hvilken er jeg ikke sikker på, men coveret fangede mig og jeg slog hende op, da jeg kom hjem. Jeg har adgang til Nota, og således, ligger det først for, at lytte det, der ligger der, selvom jeg egentlig helst ville lytte på originalsproget. Der er kun to mere på Nota af hende, men masser på Audible, hvis jeg skulle blive helt bidt af hende.

Ovensiddende, er rigtig god. Jeg tænkte først, hm det handler bare om, at vi skal smide ud og smide ud (som du måske har opdaget, ikke noget, jeg er særlig god til, men jeg prøver dog nu og er bedre). Og ja det handler også om at smide ud men det handler lige så meget om, at få ryddet op i livet som sådan, møde nye mennesker, venner, kærlighed, forhold og bruge fortiden som en læremester til at komme videre i livet også. Jeg vil ikke røbe så meget mere, men sige, at I bestemt skal læse den. Her er som den bliver beskrevet:

Byggeprojektlederen Gina er blevet skilt fra sin mand. Hun har altid været en samler, men nu flytter hun ind i en ren, hvid lejlighed med alle sine flyttekasser. Hun beslutter sig for kun at beholde 100 nøje udvalgte ting

Fortæl mig gerne, hvis du læser den, og endnu bedre, hop ind på Goodreads, og kig mine bøger, og meget mere. Hvis du er typen, der låner bøger, fås den både som almindelig bog og på lyd på det almindelige bibliotek også. Der er iøvrigt også flere af hendes bøger, også på engelsk i et par stykkers tilfælde.

En lidt underlig dag i dag. Det er min fars fødselsdag. Han ville være blevet 87 år gammel. Men som det var, så blev det som det skulle være. Det betyder ikke, at jeg ikke savner ham, men selvfølgelig gør jeg det. Men far havde levet et langt godt liv (ifølge ham selv).

Så vågner man også op til nyheden om, at Master Fatman er gået bort, kun 53 år gammel. Det er jo helt surrealistisk tidligt. Man undrer sig virkelig. Han efterlader sig 5 børn og en hustru. Det er godt nok ikke altid, man forstår, hvordan tingene hænger sammen. Jeg havde ikke noget forhold til ham, som sådan andet end han var et finurligt indslag, uanset hvad han kastede sig ud i. Men man kan da ikke andet end blive berørt af, at han skulle herfra så tidligt. Mange tanker til hans familie og venner.

Det blev om lidt af hvert, men tak hvis du læste med så langt….

0

For 334 år siden

For 334 år siden blev Johan Sebastian Bach født. Du har måske undret dig over Google’s logo og spilknappen ude til højre Du kan komponere din egen Bach musik, hvis du skulle have lyst. Det er ret sjovt….

Ikke mange ved efterhånden, at jeg startede ud med at lære at spille klaver for snart mange år siden. Så gik der heste, drenge og skole i den, og det stoppede. Desuden begyndte mine forældre og andre, at tale om, at jeg måske skulle skifte til violin istedet (jeg var god, de ville have haft mig på konservatoriet). Det der skete så, var at jeg mistede interessen helt. Jeg havde ingen lyst til at spille violin og vidste heller ikke, om jeg overhovedet ville på konservatoriet.

Som det nu vides – det kom jeg ikke, og kom desværre aldrig igang med at spille igen. Men jeg elsker musik i det hele taget (med få undtagelser) og Bach er en stor favorit. Symfonien ovenfor, er en af hans mest kendte, men han har skrevet så ufattelig meget smuk musik for alle mulige instrumenter.

Hvis du ikke er så meget inde i klassisk musik, men gerne vil ind i det, og starte med noget af det mere let tilgængelige er meget af Bach et godt sted at starte. Du kan starte med at lytte ovenstående, det er så smukt….

0

Det gik sgu for hurtigt

Når jeg siger sådan, taler jeg om weekenden og ugen. Det går alt, alt for stærkt. Det har været en alt for travl uge, og jeg har slet, slet ikke fået mig selv med. Det håber jeg, at lave om på i den der kommer. Det betyder, at jeg tidligst kommer i stalden på torsdag. Jeg har ting her, jeg skal have styr på, og nu må det til, for jeg kan mærke, det sidde og trykke mig, at jeg ikke får det gjort.

Må prøve at tage en dag ad gangen og jeg starter ugen med en ridetur som altid, og lige nu skal jeg gerne indrømme, at jeg er så træt, at jeg næsten ikke kan overskue det. Men jeg ved også, når jeg først er der og ser Dustin’s søde fjæs og vi er afsted, så nyder jeg det. Og jeg har kun godt af motionen og frisk luft.

I dag har jeg været til fødselsdag hos en god veninde, og det var som altid hyggeligt. Hende ser jeg i forvejen ofte og det er altid en fornøjelse. Efter fødselsdagsarrangement var jeg med hjemme og få en kop te og vi gik en tur med hundene. Men jeg er brugt nu, og går tidligt til ro. Også så jeg har så meget overskud som muligt til ridetur i morgen. En dag ad gangen er mantra lige nu…. Jeg håber I har haft en dejlig weekend, og som det ses, sluttede den ihvertfald her rigtig smukt ved Charlottenlund Fort.

0

Fødselsdag med forhindringer

Dagen startede med, at jeg tog i stalden og havde morgenmad og gulerødder til de 4-benede med. Der var godt nok mandefald, så der var en person mindre end forventet og nogle er på ferie. Men os der var der, hyggede os gevaldigt, og jeg fik endda en gave og havde allerede fået en om morgenen. En dejlig æske med lækkerier fra Bodyshop. Der blev vasket hest og jeg hilst på alle vennerne og især hyggede jeg med Frøken Smilla, som ses her, som står i vores stald.

Hele det her fødselsdagshalløj startede ellers på den forkerte fod. Først fik jeg lavet en aftale med to veninder, som egentlig skulle have kommet til middag. Senere fandt jeg så senere ud af, var en rigtig skidt ide, fordi jeg lige netop har overstået en marathongalopweekend med Scandinavian Open Championship og Dansk Derby. Den weekend tager alt ud af mig og jeg kan stadig mærke effekten af den. Så at stå og kokkerer på i går, var ingen god ide. Så den skød vi. Det viste sig så senere, at den ene veninde havde en aftale, hun dårligt kunne løbe fra, så det var held i uheld. Så langt så godt.

Jeg har faktisk nogle år været ude og spise med en anden veninde, og det har vi nu ophøjet til en tradition fremover. Det er rart at gå ud og ikke selv skulle stå for noget som helst. Især på sin fødselsdag, så det blev så “plan B” om jeg så må sige, selvom det egentlig skulle have været “plan A”. De andre gange har det så været sådan, at hun har betalt, og det har været min gave. Og det er helt fint.

Således var det kun at finde ud af, hvor vi skulle hen. Vi har før smagt de gode pizzaer fra Madenitaly, som før var på Papirøen. Nu er de flyttet i en rigtig restaurant, og det ville jeg gerne prøve. Pizzaerne ved jeg jo er fanastiske. Og vi glædede os begge. Vi manglede bare at finde ud af, hvordan vi skulle mødes, for at køre bil derind var vi godt klar over, nok var håbløst. Det fik vi også på plads.

Mens jeg gør de sidste anstrøg før jeg skal ud af døren ringer min telefon. Det er min veninde – “Har du set seneste sms?” Det måtte jeg så sige nej til. Hun var blevet meget akut dårlig og den eneste aftale, hun overhovedet kunne, var en med badeværelset (enough said). Ikke spor sjovt, og bare det værste! Smadderærgerligt, men sygdom kan man jo ikke bestemme over. Så der røg vores pizzatur for nu. Jeg ringede og aflyste efter at have undersøgt, om en anden veninde kunne tage med (kunne hun ikke). Lidt ironisk og på en eller anden skæv måde, godt at det ikke var mit helbred, der var i vejen for en gangs skyld, men jeg ville da klart foretrække alle raske.

Så var spørgsmålet, hvad så? Jeg blev enig med mig selv om, at jeg ikke gad lave mad, og at jeg gerne ville have pizza alligevel. Det blev så for en gangs skyld en vegeetarisk løsning på La Sirena (jeg vil prøve, om jeg kan få dem til at få nogle veganske løsninger) og ikke en vegansk løsning. Det er noget, jeg prøver at undgå, men for den ene gangs skyld, synes jeg godt, det kunne forsvares, når jeg resten af året har spist vegansk. Og jeg må sige, at denne pizza ikke fås bedre. Jeg vil prøve at lave den vegansk en dag. Her er hvad der er på den: Mascarpone, ost, squash, løg, ovnstegte kartofler med rosmarin, paprika, parmesan, pesto og den har nummer 60. Så vil du til en start bare droppe kødet, så prøv den, den er absolut himmelsk. Sprød lækker bund, med skønt fyld. Normalt kan jeg ikke spise en hel pizza og kunne også sagtens få resterne med mig, men den smagte så godt, at jeg spiste det hele og til fik jeg et glas hvidvin. Og så tøffede jeg ellers hjem.

Vel hjemme igen, har jeg så også gjort det til en tradition, at jeg ikke læser mine beskeder på Facebook, før jeg kommer hjem, for det er svært hyggeligt. Som altid er jeg ganske overvældet over, mængden af beskeder, jeg har modtaget på min dag, og selvom det lige nu føles som om intet går rigtigt, så må jeg da have gjort noget rigtigt med alle de søde hilsener, jeg modtog i går. Tusind, tusind tak, de er alle blevet læst flere gange og hver og en er værdsat, også alle dem, der var personlige, på mail, sms m.m.

0

Fødselsdagsbarnet til hest

Det har været en travl uge. Dels med stalden x2 og med venindebesøg onsdag, hvor vi var ude og køre spiste pizza og spiste kage og hyggede os rigtig. Dejligt. I dag har jeg bare været her, men jeg skulle op og gøre klar til vinduepudser. Jeg vidste ikke, hvornår han kom, men selvfølglig endte det med, at han kom i den sene ende af spektret.

Som jeg var inde på forleden, så er det koldt ude for tiden og ganske særlig at være i stalden, er en kølig fornøjelse. Vi er pakket ind, så vi ligner Michelin mænd og kvinder, men næsten ligemeget, hvor meget tøj man har på, så bliver man hurtigt kold. Men jeg når da altid noget, når jeg er der.

Jeg er som jeg nævnte begyndt at tage kameraet med hver gang, så jeg kan gribe det, efter lyst og lejlighed. I går var det blandt andre Rafael og Stinger der stod model. Optimalt, havde jeg stillet dem anderledes, men de har jo travlt, når de skal ud. Så her er de to. Grunden til overskriften er, at Rafael har fødselsdag i dag, så jeg tænkte, han passende kunne være i fokus i dag.

Nu står den på så meget projket jeg gider og ellers afslapning. Jeg er noget plaget af smerter for tiden. Om det har noget med kulden at gøre, ved jeg ikke, men så bliver det da ikke lige bedre, og nu er der så sne oveni. Faktisk vælter det ned og har gjort længe nu. Rigtig god weekend til jer.

0

14. august 2017 – 55 somre

Som det ses var vejret helt fantastisk i går, og som jeg havde sagt forinden– vejret plejer at arte sig på min dag. I går var dog ekseptionel flot som det ses. Temperaturen var dog ikke vildt imponerende, og luften er efterårsagtig, især om morgenen.

Dagen startede med en tur til bageren og så i stalden bagefter. Normalt er mandag græsgalopdag, og vi havde også et par dernede, men jeg havde ikke taget kameraet med. Holdt fri for en gangs skyld. Men træneren havde ikke set andre galops, men der kom en enkelt mens vi stod og så de andre heste, vi havde på banen efter græsgalop. Vi fik morgenmad og kaffe og jeg fik også gaver, som ses på foto ovenfor. Dog mangler en fin vinagrette, som det lykkedes mig at tabe på gulvet, så den var utæt og måtte hældes over i en grim bøtte (det der var tilbage) – øv! På foto mangler et fint skilt, jeg fik af min veninde og en Troldekugle, jeg ikke har modtaget endnu, som jeg fik i lørdags. Jeg var også en tur i skoven med Kickertutten og få græs og det nød han meget, og jeg nød som altid ham også.

Da jeg kom hjem, tog jeg fotos af det smukke vejr, spiste en ganske lille frokost og så gik jeg ellers omkuld. Jeg var helt færdig og sov en times tid og så stod jeg op og gjorde mig klar. Blandt andet sammensatte jeg mit armbånd med rigtig mange af de fine kugler, jeg fik forærende. Synes, det blev rigtig fint.

Så var det tid til middag med min veninde. Vi har fået en tradition, der hedder, at vi går ud og spise, og hun betaler (hendes gave) og det er superhyggeligt. I går var vi på Piccola Venezia. Egentlig ville vi have været på La Sirena på Jægersborg Allé, men der var cykelløb der og det var altså langt fra at være et salgsargument for os, så vi fortrak til den anden, som faktisk hed La Sirena også på et tidspunkt og menuen er også meget lig, den de havde der førhen, inden de lavede den om.

Vi fik Cannelloni Di Ricotta E Spinaci (Pastaruller fyldt med ricottaost og spinat, gratineret med piskefløde, tomatsauce og parmesanost), superlækkert og en virkelig hyggelig restaurant med fantastiske malerier på væggene og ikke mindst en superfin betjening, så vi anbefaler. Bagefter var vi knapt så kulinariske, men min veninde mente, at jeg skulle prøve en Mcflurry med Daim, så det var desserten og ja den var syndig og god (ekstra chokoladesauce). Selvom vi dårligt kunne trille, så gik vi en tur med hundene også, og det var dejligt også at se dem på min fødselsdag og den modtagelse, vi fik af de to små væsener var bare rørende.

Til slut kunne jeg så komme hjem (min veninde kørte mig), og læse de ca. 200 fødselsdagshilsener på Facebook. Det gør bestemt ikke dagen dårligere skal jeg hilse og sige. Tusind tak for ALLE hilsener alle steder på i anledning af min fødselsdag. Jeg har sat stor pris på dem, hver og en.

0

De årligt tilbagevendende

Så må det være på tide med en update herfra. Jeg halter bagud også her! Det er svært at få det online liv og det ude i verden til at hænge sammen. En ballance, jeg har svært ved at finde og sikkert heller ikke gør. Jeg har ikke tid nok til noget af det. Så det bliver efter bedste formåen.

I tordags var det stalden og efterfølgende, ville jeg lige forbi tandlægen og have en tid, så jeg kunne få kigget på min “tand”. Jeg synes, den gjorde lidt for ondt. Så fredag morgen havde jeg en date med den søde tandlæge. Heldigvis synes han, at det så fint ud, og de smerter jeg havde var ikke mere, end hvad man kan forvente efter så relativ kort tid (det er kun 3 uger siden). Så jeg kunne gå Påsken i møde med sindsro så, og det var dejligt.

Fredag gik med at lave ting her, og hjælpe med at lave liste til lørdagens staldrundgang, udover jeg også havde en gæst. Det blev ikke sent, og jeg lagde mig til at sove, så jeg kunne være frisk.

Næste morgen vågnede jeg op og var dejligt frisk heldigvis. Og så stod den på staldrundgang. Det kan du læse mere om herovre, når jeg når så langt. Det er den dag, hvor vi hvert år viser alle hestene frem, inden sæssonen starter.

En anden begivenhed, der også er hvert år, er min nevø’s fødselsdag. Den var ganske særlig i år, hvor han fylder 18 år – faktisk først i morgen. Men det blev så holdt lørdag. Det betød, at jeg tog fra staldrundgang hjem og gjorde mig i stand og forberedte gaver. Jeg havde købt gaver til begge nevøer og min søster i USA og dem havde de endnu ikke fået. Så de skulle lige pakkes ind og så skulle jeg forberede lidt mad, jeg skulle have med, bare til mig, for jeg spiser jo ikke menuen, der ellers blev serveret (eller ihvertfald dele af den).

Som aftenen skred frem, blev det tydeligt, at jeg havde været meget tidligt oppe og derudover fik jeg ondt i maven. Det får jeg faktisk næsten aldrig, men jeg havde det altså underligt, uden sådan det var andet, end bare ondt i maven. Det kan også være nok, og jeg var udmattet og kunne bare ikke mere. Så jeg tog bussen 22.43. Helt smadret. Jeg havde det hyggeligt, og der var mange søde mennesker, men mit hoved står altså af, når der er så mange, der taler og gør ved, udover at jeg så var dårlig og helt færdig. Vel hjemme fik jeg intet gjort udover gå på hovedet i seng.

Her til morgen vågnede jeg, og var mere dårlig end i går. Så jeg har bare ligget her i min seng. En staldveninde, har samme tur og måtte undvære staldrundgangen i går. Ganske på samme vis, må jeg undvære Kickerkys i morgen. Men jeg er glad for, at jeg lige nåede staldrundgangen, hvor jeg viste Kicker og min nye ven “Stewie frem.

Nu ligger jeg så her, og må undvære det bedste selskab ihvertfald et par dage eller hvor længe det her virus, jeg har reddet mig, har tænkt at hænge ved. Ingen stress, det er Påske og forår, men jeg skal gerne indrømme, at jeg har nok at tage fat på her. Men at stresse over det, hjælper ikke, så jeg vil tage det roligt og prøve at tage en ting ad gangen. Jeg håber, I har haft en god weekend. På vejen hjem fotograferede jeg anemonerne i Ordrup Krat. det varer aldrig før, de forsvinder igen.

0