To skridt frem og 3 baglæns, men…..

Jeg kan ikke sige mig fri for, at være noget negativ efterhånden. Jeg vil ud i det gode vejr, og nusse heste, gå ture, ride ture og alt det jeg brænder for. Fotografere forår ikke mindst, men mest af alt savner jeg stalden og alle venner der, både to-og firbenede.

Men som jeg talte med en hesteveninde om i går, så er svimmelhed og dyr på 450 kilo, altså en dårlig kombination. Selvom de er søde og rare, så det altså ønskeligt, at kunne stå på sine ben i det mindste. Man kan blive sårbar nok i den sammenhæng. Det ved jeg jo ligesom alt om. Og så taler vi ikke engang om, hvor dårlig man kan blive af sådan noget svimmelhed. Man har bare ikke lyst til noget som helst.

Når jeg skriver to skridt frem og tre baglæns, er det fordi, det kan gå nogenlunde den ene dag, og så være fuldstændig tosset den næste. Også derfor er jeg forsigtig, inden jeg drager konklusioner, om hvordan det går. Men hvis det bare ville fortsætte som i dag, så skal jeg ikke klage.

Ovenikøbet, har jeg fået lavet lidt her idag. Jeg havde en bunke pelargonier stående, der skulle gøres klar til foråret, og flyttes ind fra trappeopgang. Det blev de, ligesom mit oliventræ, som jeg håber, har overlevet. Desværre er flere af mine pelargoiner døde, hvilket ikke er sket før. Ikke helt forstået, for jeg har gjort det samme som altid, men “Hvor der handles, der spildes”, som det vides. Og med pågående udskiftning af altaner, er det udemærket, at jeg ikke har så meget, lige nu. Jeg har ingen ide om, hvordan den nye altan kommer til at føles at være på. Jeg er skeptisk, men lad os nu se. Jeg skal af samme årsag rydde altanen, og jeg har det meste flyttet nu, for i dag fik jeg taget næsten alle altankasser ned og flyttet ud på den lille altan, ligesom bunker af potter, og en reol. Reolen står i stuen nu, men skal ind i soveværelset og ligge. Alle planter, der stod i trappeopgang er vandet og har fået lidt frisk jord og kan godt begynde at gro. Så skal jeg bare hente noget gødning, når jeg bliver friskere. Og have ordnet alle stueplanterne også. Med ordnet menes plantes om, for dem der skal det, og ellers give frisk jord oveni og vande og gøre klar til foråret og voksesæsson.

På også den gode side, får jeg lyttet nogle bøger, når jeg ligger her og foreløbig, er jeg 2 bøger foran i min selvsatte udfordring på Goodreads. Hvis du kan lide bøger, som kom derind. Du kan følge forfattere, lave udfordringer, have venner og meget mere, alt centreret om bøgerne.

En af de bøger, jeg har fået læst er den ovensiddende, og den første, jeg har læst af Lucy Dillon. Grunden til, at jeg faldt over hende, var at jeg så en bog på bogudsalget af hende. Hvilken er jeg ikke sikker på, men coveret fangede mig og jeg slog hende op, da jeg kom hjem. Jeg har adgang til Nota, og således, ligger det først for, at lytte det, der ligger der, selvom jeg egentlig helst ville lytte på originalsproget. Der er kun to mere på Nota af hende, men masser på Audible, hvis jeg skulle blive helt bidt af hende.

Ovensiddende, er rigtig god. Jeg tænkte først, hm det handler bare om, at vi skal smide ud og smide ud (som du måske har opdaget, ikke noget, jeg er særlig god til, men jeg prøver dog nu og er bedre). Og ja det handler også om at smide ud men det handler lige så meget om, at få ryddet op i livet som sådan, møde nye mennesker, venner, kærlighed, forhold og bruge fortiden som en læremester til at komme videre i livet også. Jeg vil ikke røbe så meget mere, men sige, at I bestemt skal læse den. Her er som den bliver beskrevet:

Byggeprojektlederen Gina er blevet skilt fra sin mand. Hun har altid været en samler, men nu flytter hun ind i en ren, hvid lejlighed med alle sine flyttekasser. Hun beslutter sig for kun at beholde 100 nøje udvalgte ting

Fortæl mig gerne, hvis du læser den, og endnu bedre, hop ind på Goodreads, og kig mine bøger, og meget mere. Hvis du er typen, der låner bøger, fås den både som almindelig bog og på lyd på det almindelige bibliotek også. Der er iøvrigt også flere af hendes bøger, også på engelsk i et par stykkers tilfælde.

En lidt underlig dag i dag. Det er min fars fødselsdag. Han ville være blevet 87 år gammel. Men som det var, så blev det som det skulle være. Det betyder ikke, at jeg ikke savner ham, men selvfølgelig gør jeg det. Men far havde levet et langt godt liv (ifølge ham selv).

Så vågner man også op til nyheden om, at Master Fatman er gået bort, kun 53 år gammel. Det er jo helt surrealistisk tidligt. Man undrer sig virkelig. Han efterlader sig 5 børn og en hustru. Det er godt nok ikke altid, man forstår, hvordan tingene hænger sammen. Jeg havde ikke noget forhold til ham, som sådan andet end han var et finurligt indslag, uanset hvad han kastede sig ud i. Men man kan da ikke andet end blive berørt af, at han skulle herfra så tidligt. Mange tanker til hans familie og venner.

Det blev om lidt af hvert, men tak hvis du læste med så langt….

For 334 år siden

For 334 år siden blev Johan Sebastian Bach født. Du har måske undret dig over Google’s logo og spilknappen ude til højre Du kan komponere din egen Bach musik, hvis du skulle have lyst. Det er ret sjovt….

Ikke mange ved efterhånden, at jeg startede ud med at lære at spille klaver for snart mange år siden. Så gik der heste, drenge og skole i den, og det stoppede. Desuden begyndte mine forældre og andre, at tale om, at jeg måske skulle skifte til violin istedet (jeg var god, de ville have haft mig på konservatoriet). Det der skete så, var at jeg mistede interessen helt. Jeg havde ingen lyst til at spille violin og vidste heller ikke, om jeg overhovedet ville på konservatoriet.

Som det nu vides – det kom jeg ikke, og kom desværre aldrig igang med at spille igen. Men jeg elsker musik i det hele taget (med få undtagelser) og Bach er en stor favorit. Symfonien ovenfor, er en af hans mest kendte, men han har skrevet så ufattelig meget smuk musik for alle mulige instrumenter.

Hvis du ikke er så meget inde i klassisk musik, men gerne vil ind i det, og starte med noget af det mere let tilgængelige er meget af Bach et godt sted at starte. Du kan starte med at lytte ovenstående, det er så smukt….

Det gik sgu for hurtigt

Når jeg siger sådan, taler jeg om weekenden og ugen. Det går alt, alt for stærkt. Det har været en alt for travl uge, og jeg har slet, slet ikke fået mig selv med. Det håber jeg, at lave om på i den der kommer. Det betyder, at jeg tidligst kommer i stalden på torsdag. Jeg har ting her, jeg skal have styr på, og nu må det til, for jeg kan mærke, det sidde og trykke mig, at jeg ikke får det gjort.

Må prøve at tage en dag ad gangen og jeg starter ugen med en ridetur som altid, og lige nu skal jeg gerne indrømme, at jeg er så træt, at jeg næsten ikke kan overskue det. Men jeg ved også, når jeg først er der og ser Dustin’s søde fjæs og vi er afsted, så nyder jeg det. Og jeg har kun godt af motionen og frisk luft.

I dag har jeg været til fødselsdag hos en god veninde, og det var som altid hyggeligt. Hende ser jeg i forvejen ofte og det er altid en fornøjelse. Efter fødselsdagsarrangement var jeg med hjemme og få en kop te og vi gik en tur med hundene. Men jeg er brugt nu, og går tidligt til ro. Også så jeg har så meget overskud som muligt til ridetur i morgen. En dag ad gangen er mantra lige nu…. Jeg håber I har haft en dejlig weekend, og som det ses, sluttede den ihvertfald her rigtig smukt ved Charlottenlund Fort.

Fødselsdag med forhindringer

Dagen startede med, at jeg tog i stalden og havde morgenmad og gulerødder til de 4-benede med. Der var godt nok mandefald, så der var en person mindre end forventet og nogle er på ferie. Men os der var der, hyggede os gevaldigt, og jeg fik endda en gave og havde allerede fået en om morgenen. En dejlig æske med lækkerier fra Bodyshop. Der blev vasket hest og jeg hilst på alle vennerne og især hyggede jeg med Frøken Smilla, som ses her, som står i vores stald.

Hele det her fødselsdagshalløj startede ellers på den forkerte fod. Først fik jeg lavet en aftale med to veninder, som egentlig skulle have kommet til middag. Senere fandt jeg så senere ud af, var en rigtig skidt ide, fordi jeg lige netop har overstået en marathongalopweekend med Scandinavian Open Championship og Dansk Derby. Den weekend tager alt ud af mig og jeg kan stadig mærke effekten af den. Så at stå og kokkerer på i går, var ingen god ide. Så den skød vi. Det viste sig så senere, at den ene veninde havde en aftale, hun dårligt kunne løbe fra, så det var held i uheld. Så langt så godt.

Jeg har faktisk nogle år været ude og spise med en anden veninde, og det har vi nu ophøjet til en tradition fremover. Det er rart at gå ud og ikke selv skulle stå for noget som helst. Især på sin fødselsdag, så det blev så “plan B” om jeg så må sige, selvom det egentlig skulle have været “plan A”. De andre gange har det så været sådan, at hun har betalt, og det har været min gave. Og det er helt fint.

Således var det kun at finde ud af, hvor vi skulle hen. Vi har før smagt de gode pizzaer fra Madenitaly, som før var på Papirøen. Nu er de flyttet i en rigtig restaurant, og det ville jeg gerne prøve. Pizzaerne ved jeg jo er fanastiske. Og vi glædede os begge. Vi manglede bare at finde ud af, hvordan vi skulle mødes, for at køre bil derind var vi godt klar over, nok var håbløst. Det fik vi også på plads.

Mens jeg gør de sidste anstrøg før jeg skal ud af døren ringer min telefon. Det er min veninde – “Har du set seneste sms?” Det måtte jeg så sige nej til. Hun var blevet meget akut dårlig og den eneste aftale, hun overhovedet kunne, var en med badeværelset (enough said). Ikke spor sjovt, og bare det værste! Smadderærgerligt, men sygdom kan man jo ikke bestemme over. Så der røg vores pizzatur for nu. Jeg ringede og aflyste efter at have undersøgt, om en anden veninde kunne tage med (kunne hun ikke). Lidt ironisk og på en eller anden skæv måde, godt at det ikke var mit helbred, der var i vejen for en gangs skyld, men jeg ville da klart foretrække alle raske.

Så var spørgsmålet, hvad så? Jeg blev enig med mig selv om, at jeg ikke gad lave mad, og at jeg gerne ville have pizza alligevel. Det blev så for en gangs skyld en vegeetarisk løsning på La Sirena (jeg vil prøve, om jeg kan få dem til at få nogle veganske løsninger) og ikke en vegansk løsning. Det er noget, jeg prøver at undgå, men for den ene gangs skyld, synes jeg godt, det kunne forsvares, når jeg resten af året har spist vegansk. Og jeg må sige, at denne pizza ikke fås bedre. Jeg vil prøve at lave den vegansk en dag. Her er hvad der er på den: Mascarpone, ost, squash, løg, ovnstegte kartofler med rosmarin, paprika, parmesan, pesto og den har nummer 60. Så vil du til en start bare droppe kødet, så prøv den, den er absolut himmelsk. Sprød lækker bund, med skønt fyld. Normalt kan jeg ikke spise en hel pizza og kunne også sagtens få resterne med mig, men den smagte så godt, at jeg spiste det hele og til fik jeg et glas hvidvin. Og så tøffede jeg ellers hjem.

Vel hjemme igen, har jeg så også gjort det til en tradition, at jeg ikke læser mine beskeder på Facebook, før jeg kommer hjem, for det er svært hyggeligt. Som altid er jeg ganske overvældet over, mængden af beskeder, jeg har modtaget på min dag, og selvom det lige nu føles som om intet går rigtigt, så må jeg da have gjort noget rigtigt med alle de søde hilsener, jeg modtog i går. Tusind, tusind tak, de er alle blevet læst flere gange og hver og en er værdsat, også alle dem, der var personlige, på mail, sms m.m.

Fødselsdagsbarnet til hest

Det har været en travl uge. Dels med stalden x2 og med venindebesøg onsdag, hvor vi var ude og køre spiste pizza og spiste kage og hyggede os rigtig. Dejligt. I dag har jeg bare været her, men jeg skulle op og gøre klar til vinduepudser. Jeg vidste ikke, hvornår han kom, men selvfølglig endte det med, at han kom i den sene ende af spektret.

Som jeg var inde på forleden, så er det koldt ude for tiden og ganske særlig at være i stalden, er en kølig fornøjelse. Vi er pakket ind, så vi ligner Michelin mænd og kvinder, men næsten ligemeget, hvor meget tøj man har på, så bliver man hurtigt kold. Men jeg når da altid noget, når jeg er der.

Jeg er som jeg nævnte begyndt at tage kameraet med hver gang, så jeg kan gribe det, efter lyst og lejlighed. I går var det blandt andre Rafael og Stinger der stod model. Optimalt, havde jeg stillet dem anderledes, men de har jo travlt, når de skal ud. Så her er de to. Grunden til overskriften er, at Rafael har fødselsdag i dag, så jeg tænkte, han passende kunne være i fokus i dag.

Nu står den på så meget projket jeg gider og ellers afslapning. Jeg er noget plaget af smerter for tiden. Om det har noget med kulden at gøre, ved jeg ikke, men så bliver det da ikke lige bedre, og nu er der så sne oveni. Faktisk vælter det ned og har gjort længe nu. Rigtig god weekend til jer.

14. august 2017 – 55 somre

Som det ses var vejret helt fantastisk i går, og som jeg havde sagt forinden– vejret plejer at arte sig på min dag. I går var dog ekseptionel flot som det ses. Temperaturen var dog ikke vildt imponerende, og luften er efterårsagtig, især om morgenen.

Dagen startede med en tur til bageren og så i stalden bagefter. Normalt er mandag græsgalopdag, og vi havde også et par dernede, men jeg havde ikke taget kameraet med. Holdt fri for en gangs skyld. Men træneren havde ikke set andre galops, men der kom en enkelt mens vi stod og så de andre heste, vi havde på banen efter græsgalop. Vi fik morgenmad og kaffe og jeg fik også gaver, som ses på foto ovenfor. Dog mangler en fin vinagrette, som det lykkedes mig at tabe på gulvet, så den var utæt og måtte hældes over i en grim bøtte (det der var tilbage) – øv! På foto mangler et fint skilt, jeg fik af min veninde og en Troldekugle, jeg ikke har modtaget endnu, som jeg fik i lørdags. Jeg var også en tur i skoven med Kickertutten og få græs og det nød han meget, og jeg nød som altid ham også.

Da jeg kom hjem, tog jeg fotos af det smukke vejr, spiste en ganske lille frokost og så gik jeg ellers omkuld. Jeg var helt færdig og sov en times tid og så stod jeg op og gjorde mig klar. Blandt andet sammensatte jeg mit armbånd med rigtig mange af de fine kugler, jeg fik forærende. Synes, det blev rigtig fint.

Så var det tid til middag med min veninde. Vi har fået en tradition, der hedder, at vi går ud og spise, og hun betaler (hendes gave) og det er superhyggeligt. I går var vi på Piccola Venezia. Egentlig ville vi have været på La Sirena på Jægersborg Allé, men der var cykelløb der og det var altså langt fra at være et salgsargument for os, så vi fortrak til den anden, som faktisk hed La Sirena også på et tidspunkt og menuen er også meget lig, den de havde der førhen, inden de lavede den om.

Vi fik Cannelloni Di Ricotta E Spinaci (Pastaruller fyldt med ricottaost og spinat, gratineret med piskefløde, tomatsauce og parmesanost), superlækkert og en virkelig hyggelig restaurant med fantastiske malerier på væggene og ikke mindst en superfin betjening, så vi anbefaler. Bagefter var vi knapt så kulinariske, men min veninde mente, at jeg skulle prøve en Mcflurry med Daim, så det var desserten og ja den var syndig og god (ekstra chokoladesauce). Selvom vi dårligt kunne trille, så gik vi en tur med hundene også, og det var dejligt også at se dem på min fødselsdag og den modtagelse, vi fik af de to små væsener var bare rørende.

Til slut kunne jeg så komme hjem (min veninde kørte mig), og læse de ca. 200 fødselsdagshilsener på Facebook. Det gør bestemt ikke dagen dårligere skal jeg hilse og sige. Tusind tak for ALLE hilsener alle steder på i anledning af min fødselsdag. Jeg har sat stor pris på dem, hver og en.

De årligt tilbagevendende

Så må det være på tide med en update herfra. Jeg halter bagud også her! Det er svært at få det online liv og det ude i verden til at hænge sammen. En ballance, jeg har svært ved at finde og sikkert heller ikke gør. Jeg har ikke tid nok til noget af det. Så det bliver efter bedste formåen.

I tordags var det stalden og efterfølgende, ville jeg lige forbi tandlægen og have en tid, så jeg kunne få kigget på min “tand”. Jeg synes, den gjorde lidt for ondt. Så fredag morgen havde jeg en date med den søde tandlæge. Heldigvis synes han, at det så fint ud, og de smerter jeg havde var ikke mere, end hvad man kan forvente efter så relativ kort tid (det er kun 3 uger siden). Så jeg kunne gå Påsken i møde med sindsro så, og det var dejligt.

Fredag gik med at lave ting her, og hjælpe med at lave liste til lørdagens staldrundgang, udover jeg også havde en gæst. Det blev ikke sent, og jeg lagde mig til at sove, så jeg kunne være frisk.

Næste morgen vågnede jeg op og var dejligt frisk heldigvis. Og så stod den på staldrundgang. Det kan du læse mere om herovre, når jeg når så langt. Det er den dag, hvor vi hvert år viser alle hestene frem, inden sæssonen starter.

En anden begivenhed, der også er hvert år, er min nevø’s fødselsdag. Den var ganske særlig i år, hvor han fylder 18 år – faktisk først i morgen. Men det blev så holdt lørdag. Det betød, at jeg tog fra staldrundgang hjem og gjorde mig i stand og forberedte gaver. Jeg havde købt gaver til begge nevøer og min søster i USA og dem havde de endnu ikke fået. Så de skulle lige pakkes ind og så skulle jeg forberede lidt mad, jeg skulle have med, bare til mig, for jeg spiser jo ikke menuen, der ellers blev serveret (eller ihvertfald dele af den).

Som aftenen skred frem, blev det tydeligt, at jeg havde været meget tidligt oppe og derudover fik jeg ondt i maven. Det får jeg faktisk næsten aldrig, men jeg havde det altså underligt, uden sådan det var andet, end bare ondt i maven. Det kan også være nok, og jeg var udmattet og kunne bare ikke mere. Så jeg tog bussen 22.43. Helt smadret. Jeg havde det hyggeligt, og der var mange søde mennesker, men mit hoved står altså af, når der er så mange, der taler og gør ved, udover at jeg så var dårlig og helt færdig. Vel hjemme fik jeg intet gjort udover gå på hovedet i seng.

Her til morgen vågnede jeg, og var mere dårlig end i går. Så jeg har bare ligget her i min seng. En staldveninde, har samme tur og måtte undvære staldrundgangen i går. Ganske på samme vis, må jeg undvære Kickerkys i morgen. Men jeg er glad for, at jeg lige nåede staldrundgangen, hvor jeg viste Kicker og min nye ven “Stewie frem.

Nu ligger jeg så her, og må undvære det bedste selskab ihvertfald et par dage eller hvor længe det her virus, jeg har reddet mig, har tænkt at hænge ved. Ingen stress, det er Påske og forår, men jeg skal gerne indrømme, at jeg har nok at tage fat på her. Men at stresse over det, hjælper ikke, så jeg vil tage det roligt og prøve at tage en ting ad gangen. Jeg håber, I har haft en god weekend. På vejen hjem fotograferede jeg anemonerne i Ordrup Krat. det varer aldrig før, de forsvinder igen.

For 85 år siden i dag – en hyldest i fotos!

Far i den nye lejlighed på Brogaardshøj den 13. februar 2016. Eller nærmere et værelse med et lille te-køkken og toilet og bad og en lille gang, men han var rigtig glad for at være der. Og så var vi også

Blev min far født, og således ville i dag have været hans fødselsdag. Den nåede han ikke. Jeg ved ikke, om jeg skal sige desværre. Jeg mangler da min far rigtig meget ofte. Samtidig var hans liv blevet en endeløs renden på hospitalet og var et sted, hvor vi alle bare ventede på næste katastrofe. Han kunne ikke komme til at leve et ordentligt liv, og han ville ikke endnu mere hospital med usigt til endnu mindre livskvalitet end han allerede havde. Jeg håber, han har det godt, hvor han er nu. Og alt taget i betragtning, havde han jo haft et langt og godt liv, hvilket han også selv sagde.

For at fejre ham, som jeg nu bedst kan det, så har jeg samlet alle de her fotos fra fars liv, og som fortæller noget om ham, synes jeg. Nogen er jeg ikke sikker på årstallet på, men det bliver efter bedste evne, og i så vidt jeg skønner i rækkefølge.

Der er selvfølgelig mange flere fotos fra et langt liv, men jeg synes disse viser far som den festabe, han også var. Han kunne rigtig godt lide at være til selskab og have gæster. Engang imellem gad han ikke, men når han så kom afsted/i gang, så var det jo supersjovt, og han underholdt altid. Det er noget, jeg ihvertfald vil huske ham for. Derudover er der lidt andet også. Jeg håber, I vil nyde fotos, og huske far på hans dag – Tillykke far!

Klik nedenfor for at se flere fotos:

Læs resten

Fødselsdagslørdag

I dag skulle jeg tidligt op. Jeg havde selvfølgelig sat min telefon til at vække mig, hvilket uvist at hvilken grund, ikke skete. Det vil sige, jeg vågnede af mig selv en halv time efter jeg havde planlagt at skulle op. Ingen stor katastrofe.

Jeg samlede mig sammen og kom op og gjorde mig klar til at køre. Kage og æbler kom på cyklen, ligesom flagene og jeg drog af. Vejret var ikke spændende fra morgenen af og jeg var træt. Meget træt. Men nu var det altså Kickertuttens fødselsdag, så der var ingen vej udenom det.

Der var travlt i dag også, men ikke så travlt som forleden, hvor jeg for rundt som flue i en flaske. Det havde jeg ligesom besluttet, at jeg ikke orkede. Dels var jeg for træt og dels havde jeg mega-ondt i mit ene knæ.

Til trods for begge ovennævnte, lykkedes det dog, at få ordnet en del og få gjort mig til lidt gavn. Kicker fik flere fødselsdagsgæster og nød al opmærksomheden. Han elsker at “holde hof” og det gjorde han i dag. En helt igennem dejlig fødselsdag for den skønneste hest. På foto ses han, efter skovtur sammen med Victoria.

Da jeg kom hjem stod den på bad og lidt mad og så har jeg bare slappet og hygget her på computeren. Træt er jeg stadig, så jeg må vist sove lige straks.

14. august 2016


Vi startede turen med, at køre bag ved denne Ferrari – den kunne om ikke ses, så ihvertfald høres


Skolegade i Valby, hvor Halifax ligger til højre


Den lækre burger, jeg fik. En veggieburger med tilbehør som en “Liverpool” burger (dog uden bacon og drueagurker). Det var superlækkert og noget, jeg sagtens kunne finde på igen


Starten af Smedestræde, som jeg gerne ville se og vise min veninde


Smedestræde nummer 10 – der har min far boet


Vue op mod den anden ende


Hvor Nordisk Film engang lå, ligger denne rædsel af en ejendom. Sjældent har jeg set noget så grimt! For helvede altså, hvorfor kan de ikke bygge noget pænt. Og så hvorfor i det hele taget rive Nordisk Film ned – en kulturskat af de helt store!


Endnu et eksempel på vandalisme i mine øjne. Dette hus står helt sikkert til at blive revet ned. Det kunne blive helt fantastisk flot og havde nogle meget, meget smukke detaljer, ligesom der var et fint sidehus til og i det hele taget en meget særlig bygning. Jeg bliver så vred


Samme hus, set oppe fra Valby Langgade


På vej hjem ad Jagtvej, som også undergår store, store forandringer – ikke altid til det bedre heller

Søndag var det en dato, der som alle andre vender tilbage, men det er også min fødselsdag. Jeg har den holdning, at man ikke kan løbe fra den alligevel, så kan man lige så godt fejre den. Og egentlig er det da bestemt også noget at fejre. Min søde veninde, ringede dagen før, og spurgte hvad jeg skulle. Jeg havde ikke nogen planer, og jeg havde forgæves forsøgt at få fat på min far og søster, og det lykkedes ikke. Da jeg rigtig gerne ville lave noget, så greb jeg da chancen, da hun sagde, at hun synes, vi skulle gå ud og spise frokost og så ville hun give. Jeg skulle så prøve at finde nogle ideer til, hvad. Halvdelen af de ellers udemærkede ideer, jeg kom op med, var enten langpokker i vold og krævede en længere tog- og gåtur. Noget jeg slet, slet ikke orkede, eller også havde de ikke åben til frokost. Men jeg ville gerne prøve noget, jeg ikke havde prøvet. Det er ligesom blevet tradition på min fødselsdag, hvis jeg skal ud. Jeg har længe haft et godt øje til Halifax Burger – ikke mindst fordi de har vegetariske muligheder. Det er jo langt fra alle burgersteder, der har det. Så sådan blev det. Min veninde har bil, så vi drog udover stepperne.

Langt henad vejen anede hun ikke, hvor hun var. Godt at jeg så gjorde og GPS’en også gjorde. Jeg har endda boet på Valby Langgade engang for mange, mange år siden, men det er en helt anden historie. Deruover kørte vi vejen som jeg i sin tid kørte ud til en gammel ven, før han flyttede udenlands, så jeg er kendt den vej rundt. I følge oplysningerne på nettet skulle det være til at holde i Skolegade. Men nu er der jo en del butikker og restauranter deromkring, så der var godt fyldt op. Men lige som vi kom, var der en, der kørte – perfekt.

Ind kom vi og satte os i en bås med vores menukort. Man sammensætter selv sin burger – et supersmart koncept. Vi valgte en Liverpool tilbehør eller hvad vi skal kalde det (min uden bacon og drueagurk), og så var der selve bøffen, hvor min selvsagt var vegetarisk og så var der fritter eller i det hele taget en kartoffel/chips etc. der skulle vælges, og så dybbelse. Hold nu op! Og noget at drikke skulle vi j o også have. Vi nåede i land og ventede faktisk ikke ret længe, så kom vores burgere. Og du kan jo selv se, hvordan min så ud. Det var super, superlækkert. Det gør jeg rigtig gerne igen og min veninde synes også det var en supergod ide. Hun havde også villet prøve længe, så det var perfekt.

Efter maden kunne vi trille helt hjem faktisk. Og jeg havde intet spist inden. Jeg ville gerne vise hende Smedestræde, hvor min far har boet sammen med sin bror, da han var ung. Så der trillede vi ned. Og der er superhyggeligt, men meget skæmmende for hele området er den rædsel de har smækket op, hvor Nordisk Film har ligget. Jeg kan næsten ikke beskrive, hvor grim den er, men I kan selv se den på foto. Jeg gad godt sparke nogle byplanlæggere- og arkitekter m.m. meget, meget hårdt bagi. Nu er jeg generelt meget lidt glad for nybyggeri, men det der slår da det meste i grimhed.

Så gik vi lidt længere hen ad Valby Langgade, og havde også der et lille ærinde idet, bygningen jeg har boet i ligger der. Den er godt nok også en af de mindre pæne. Og i det hele taget, er de godt igang med at ødelægge Valby som de har ødelagt så meget andet. Hyggen skal med fandens vold og magt nedlægges, mases til ukendelighed i sterilt nybyggeri. Nej, jeg bryder mig ikke om det. Hvor der før var en hyggelig plads, hvor der om lørdagen var marked er der nu også en plads, men jeg tvivler på marked og så en megabygning, der iøvrigt går nedad Skolegade, og hvori også Halifax ligger.

Da vi havde set det, gik vi tilbage, så kørte vi hjemover. Vi kørte ad Jagtvej hjem, for den anden vej var spærret i den retning, vi skulle på Valby Langgade, som de også er ved at ødelægge med trafikforanstaltninger. Så fik vi også set det. Så kørte vi hjem til min veninde og fik en kop te og sludrede. Men vi var dælme trætte til sidst, og så kørte hun mig hjem. AFtensmad behøvede jeg ikke tænke på. Til gengæld havde jeg gaver, der skulle pakkes ud fra en af pigerne i stalden. Rigtig skønne små ting, der lige var mig.

Resten af aftenen brugte jeg på at chatte og sludre med min bror, søster og kusine i USA. De var altså den bedste gave, jeg nogensinde har fået, eller nogensinde vil få. Skal nok skrive mere om det, men lige nu er jeg så bombet i mit hoved, at jeg dårligt ved, hvad jeg selv hedder. Lidt ad gangen, men jeg er glad! En dejlig, dejlig fødselsdag.