Fremskridtets pris

Vi skal yde og yde, og være foregangsland for både det ene og det andet. Vi kan i princippet aldrig uddannes færdig, og presses og presses til at yde, yde og yde. Gad vide, om det har en pris. Ja selvfølgelig har det en pris. Vi er også verdens mest mentalt nedslidte folk!

Samtidig når den information åbenbart ikke Christiansborg, for de vil have os til dels at arbejde længere og selv folk der er syge jages, så det er ganske uværdigt. Ligesom man snart skal være næsten død, for at få en pension, selvom man er meget dårlig. Nej fremskridt er sandelig ikke kun det, men i høj grad tilbagegang i mit hoved. Så i sidste ende, er det jo dårlig økonomi, når folk alligevel bliver hundesyge, og det hele startede jo med, at den skulle blive bedre. Nogengange tror jeg altså ikke de politikere lever på samme planet, som os andre! Suk!

Førtidspension: Hovedløs snak og hul i hovedet

Jeg ved snart ikke, om jeg skal grine eller græde. Vist mest det sidste. Regeringen og andre “kkloge” hoveder, har i deres visdom fundet på, at hvis man er under 40 år, så er man ikke syg nok til førtidspension??? Jeg vil jo mene, at hvis man er syg, så er man syg – helt uanset alder. Jeg kan slet ikke se, hvad det har med sagen at gøre. Når man i dag skal tilkendes førtidspension, skal man i forvejen igennem et helvedes forløb, så der er ingen riskiko for, at man får pension uden meget god grund.

Hvordan i alverden forestiller de her mennesker sig, at det gør folk mindre syge, at presse dem helt ud over ekstremernes kant, når de beviseligt er syge i forvejen??? Det er da helt almindelig logik for burhøns det her!!! Det er der så også endelig EN læge, der påpeger. Man kan i forvejen KUN få pension, hvis man har en varig uhelbredelig lidelse. Så hvordan denne lidelse som ved et trylleslag forsvinder fordi regeringen synes, den skal spare ved at presse de svageste i samfundet, det er mig en gåde.

Jeg er langt over de 40, og har fået min pension, men jeg kender da mindst to, der er under, som i den grad vil blive meget, meget mere syge, hvis de skal presses mere. Det er i forvejen kun gået ned ad bakke som det er. Som jeg har sagt før, jeg er helt ligeglad med, hvor man sætter sit kryds, men de svageste skal og må beskyttes. Hvem skal man snart råbe op i det her cirkus af “overbud” på besparelser. Jeg er med på, at vi skal spare, men sålænge der ikke er nok jobs til den arbejdsduelige styrke, hvorfor så presse de mest syge og svage. Tro mig, de kommer ikke til at spare – de trækker højst pinen ud, og gør folks liv ubærligt. Hvor er det forfærdeligt.

Nu må det altså få en ende

det med at jage og forfølge syge, syge mennesker. Hvor svært kan det være, at forstå, at der altså er mennesker, der er for syge og som ikke KAN arbejde? Det lader til, at der sidder flere mange steder og er ufatteligt tungnemme.

Jeg er helt med på, at man skal yde sit og alt det her, HVIS man kan. Hvis man er syg og ikke kan skal man sgu have lov at være fri, passe sit helbred og STØTTES. Ikke jagtes og behandles med mistro og uværdighed. Det er dælme for dårligt, at der nu også kommer lig på bordet.