På tur med søster og dejlig frokost

Som jeg var inde på, sker der jo ikke alverden. Men i dag gjorde der. Jeg fik besøg af min søster. Jeg drønede rundt for at blive færdig med alting, og nåede ikke alt jeg gerne ville, men det vigtigste, nemlig maden. Og her var skam også ryddet op.

Min søster landede her 10.30, og så kørte vi en tur i Dyrehaven. Vi var fantastisk heldige med vejret, som det ses. Helt fantastisk flot og vi nød turen og så rigtig mange rådyr og nogle af de store hanner så vi også inde mellem træerne og søde ællinger.

Vi cyklede på en rute, hvor jeg meget ofte red på Dustin. Det var lidt trist. Jeg ville have givet meget for en tur på den smukke dreng sådan en dag. Jeg nåede kun at ride ham i vintermånederne, men er dybt taknemmelig for de ture vi fik. Dustin måtte desværre aflives for 3 uger siden, og alle os, der kendte ham, sørger over tabet af en særlig hest.

Der var en del mennesker derude, i forhold til, at det var en hverdag, men det er jo også ferietid. Men jeg havde forestillet mig det meget værre. Der var især folk med børn, der skulle ride ponyer, og andre på cykel som os og selvfølgelig havde kapervognene godt gang i forretningen. Og ikke underligt, for som det ses var vejret perfekt. Desværre blæste det også en del igen i dag. Men det var da til at holde ud.

Da vi kom hjem spiste vi frokost. Linsedeller, kartoffelsalat, alm. salat og Foccaciabrød. Min søster spiste godt og nød maden, og det er jo altid dejligt. Til maden fik vi også et glas vin, så intet manglede. Dejligt. Til dessert fik vi gulerodskage.

1+

Euphorbia-trigona (igen) og en masse andet

Det er oprydningens tid. og som jeg har nævnt før her på siden, så skal jeg hvert år skære noget af min Cowboykaktus (misvisende, for det er ikke en kaktus, men en sukkulent), Euphorbia-trigona hedder den på latin. Som det ses, er noget af det, jeg har nået i dag, at skære rigtig meget af den. Det virker som spild at smide det hele ud, men som jeg har nævnt før, så sender jeg ikke mere. Men hvis nogen vil komme forbi mig og hente, så kan de skrive til mig og få en stak. Jeg gemmer dem i 14 dage. Så længe skal de ligge og tørre ca. før de er klar til at blive plantet. Selv har jeg flere på vej i vindueskarmen og jeg skal jo ligesom ikke bruge flere. Ellers ryger de altså bare ud.

Udover at studse min plante, har jeg vasket 3 maskiner tøj, ryddet og vasket op og så har jeg set galop og lavet linsecurry (prøv den, den er så god) til fryser og køleskab. Galop var både fra Danmark, men også fra England. I morgen står Sverige for skud. Jeg får rimeligt firkantede øjne. Normalt er søndag hviledag, og jeg skal ikke overdrive (har jeg nok gjort lidt i dag), så i morgen er det endnu vigtigere, at jeg ikke laver for meget. Men vande blomster skal jeg. Dem udendørs har jeg også vandet i dag, men det gør jeg næsten hver dag. I morgen er det de indendørs.

Som jeg skrev til min søster – det kan godt føles lidt træls intet at skulle her i sommer, men på den anden side, er jeg lykkelig for at komme i bund i mange projekter og planer, jeg har her. Og jeg er langt fra færdig. Men jeg arbejder mig igennem det, som jeg nu kan. Og det føles godt. Men bare en tur indenlands, kunne jeg godt tænke mig. Sommerhus, besøg hos venner – et eller andet. Vi får se. Måske bliver det en lille miniferie i august. Vi må se, men udenlands, har jeg udelukket helt i år.

Jeg savner alle vennerne på banen. Heldigvis kan jeg jo stadig tage i stalden og få mit hestebehov dækket og et smut forbi banen på hverdage, dækker da også noget af abstinenserne. Men i forhold til mængden af mennesker, jeg plejer at have kontakt med på en sommer, så er det godt nok sløjt. Jeg takker alle højere magter for de sociale medier, som er en stor hjælp for mig og mange andre, er jeg sikker på. Rigtig god søndag til jer og skriv mig, hvis I er interesserede i aflæggerne.

0

Hunde- og kattepasningsdage

Emma verdens sødeste og mest velopdragne hund. Der skulle også have været et foto af Rose, den anden søde hund, men jeg kunne ikke både holde hende og fotografere

Geels Skov – der er dejligt

Tæt på min venindes hus ligger dette dejlige grønne område med en lille sø i midten – oplagt til de mindre hundeture og forbi var vi stort set hver dag, lange eller korte ture

Dronningebusk

Denne Clematis var bare fantastisk som det ses

Gule valmuer som bien også syntes om

Klartrehortensia

Dronningebusk close-up

Det har været et par “travle” uger. Ikke sådan at jeg ikke har kunnet nå det jeg skulle, men jeg har været mange steder og ikke hjemme i den sidste del. Det føles vel altid lige lidt stressende, at være hjemmefra. Jeg fortalte allerede her, om at jeg var hos hestene nogle dage. Det var superhyggeligt og også første gang, jeg så årets føl. Der er ikke noget bedre end sådan nogle tutter. De var meget forskellige, den ene kravlede nærmest ned i lommen på en, hvorimod den anden og yngste, var mere reserveret.

Her i ugen har jeg passet hus, bil, hunde og katte for en anden veninde. Kattene passer jo nærmest sig selv, og gør lejlighedsvise besøg som katte nu gør. Men en af dem beærede mig dog med sit selskab i sofaen. Hundene var supersøde og nemme og en sand fornøjelse. Især er Emma nok den mest velopdragne hund, jeg nogensinde har oplevet. Hun går løs, og man kan styre hende næsten uden at gøre det. Hun stopper selv, når hun skal og er bare så fantastisk og så kunne hun vise mig vej på veje, jeg ikke kendte.

Den dag vi var i Geels Skov lykkedes det selvfølgelig klovnen her, at fare vild. Emma havde faktisk vist mig, hvilken vej, jeg skulle, men jeg lyttede ikke – my mistake! Min telefon var selvføglelig løbet tør for strøm, så nu var gode råde dyre. Heldigvis mødte vi Matilde. Hun gik med os og fik os på rette vej og vi fik en hyggelig sludder. Hvis du læser med Matilde – Tusind tak. Det var både hyggeligt og supersødt af dig.

Fredag var det så store hjemdag for min veninde og hendes unger og jeg skulle hente dem i lufthavnen. Eftersom bilen indgik i aftalen, havde jeg jo den at suse rundt i. Og den var jeg godt nok fristet til at beholde – en dejlig Suzuki Vitara, som jeg nød i fulde drag. Egentlig en pæn stor bil, men supernem at køre, men ikke benzinøkonomisk! Automatgearet hjælper så heller ikke i den sammenhæng.

I går var løbsdag, hvor jeg for første gang skulle prøve at trække Kicker til løb. Det var en testrun for at se, hvor meget min stakkels krop kunne klare og om, det ville være noget, jeg kunne fremover evt. Det var fra starten klart at Kicker aldrig ville være et problem, hvorfor han også er den eneste jeg overhovedet ville forsøge med. Han kunne ikke være sødere og ganske som når vi ellers går tur, kunne jeg styre tempoet. Jeg havde dog følgeskab, og de synes ikke, at vi gik stærkt nok. Så kom vi ned på banen, og skulle gå i paddock og igen – Kicker er en engel.

Igen blev min nemesis andre mennesker i paddocken. Hesten der gik bag mig var lige ca. ½ så stor som Kicker og var tillige ikke til sinds at tage det så roligt som vi kunne og gjorde, selvom jeg gik så hurtigt, jeg kunne. Så da der var et par omgange tilbage overtog min veninde Susie for mig, hvilket var planen. Det var ikke, at jeg ikke kunne gå, for det kunne jeg, men jeg kunne ikke gå hurtigere. Det underlige er, at jeg stivner i mine hofter, og så kan jeg simplethen ikke gå hurtigere. Og det er ikke til at vide, hvornår det sker, og det er faktisk meget ubehageligt. Jeg forstår det ikke helt for faktisk er jeg jo hybermobil, så burde kunne “strække ud”, men sådan er det ikke i praksis.

Da hestene gik bagom, gik jeg så med, og der går de endnu hurtigere, når de har fået jockeyen på. Her gik Kicker endda sidst, men det var ingen hjælp for mig, der sakkede håbløst bagud til trods for mine bedste anstrengelser. Så der blev det ihvertfald klart, at det med at trække hest, bare ikke er for mig. Så skal jeg ihvertfald i endnu bedre for, end tilfældet er. Det prøver jeg også på, så vi må se. Men i forhold til, hvor ondt jeg har i dag i hofter og ben og ryg, så er jeg det åbenbart ikke endnu. Men jeg trak ham hjem, så Susie kunne hjælpe en anden af pigerne, som trak for første gang, og hvis hest fik en 2. plads.

Jeg prøver ikke at føle mig for ked af det, men selv den anden pige, der trak og som er ½ min alder og i god form, kunne mærke det (også hendes første gang). Så jeg behøver ikke føle mig helt så håbløs og i det mindste prøver jeg. Susie synes, jeg gjorde det godt. Kicker? Han endte desværre helt udenfor præmierækken, hvilket er usædvanligt for ham.

0

Mandagstema – Ferietid


Hvad kan være mere ferietid, end en cykeltur på stranden på Læsø?


Maddingen er gravet op til fisketuren senere. Hvordan jeg ved? Det fortalte de mig


Lidt usikker gang, er her ingen hindring for en tur i det dejlige klare vand

Mandagstemaet er Ferietid! Meget a pros pos, når man lige har været og har dugfriske eller rettere saltsprøjtede fotos klar “i trykken”.

Læsø var jeg på. Et dejligt sted, hvor jeg helt klart skal op igen på et tidspunkt. Lyset var fantastisk og vejret ligedan, og det er jo basis for gode ferietidsfotos, så værsgod!

0