Udfordringer og forandringer, men det går frem

Så blev det, men fotos er taget for to dage siden. Da jeg for første gang i meget, meget lang tid var i stalden. Det øverste foto, er stalden set fra Ordrup Krat. Jeg har vist denne udsigt før, men bare om efteråret. Alt er bare SÅ grønt lige nu. Elsker det.

At sige, det var dejligt at se både 4-benede og 2-benede venner, er en underdrivelse. De ville gerne have, jeg kom både i går og i dag, men jeg er trods alt lige stået op, og har gang i en større oprydning herhjemme. Og det vil jeg også gerne være færdig med. Så jeg har været flittig her i dag. Eller så flittig, som jeg nu kan være p.t., men alt i alt, er jeg godt tilfreds. Selv under normale omstændigheder, har jeg jo færre “skeer” end andre, og det glemmer folk ofte, og det gør jeg såmænd også selv engang imellem. Men bare rolig, det skal min krop nok minde mig om.

Det har været hårdt de seneste måneder og det bliver åbenbart ved. Ihvertfald på helbredsfronten. Intet livstruende, men altsammen ting, der rendes om, og som er irriterernde. Derudover har der været andre ting, der også har gjort, at jeg har været ked af det, og så bliver summen af de samlede besværligheder lige lovlig meget. Men jeg håber, det lysner nu, så jeg kan komme videre ud i det liv, der nu er mit. Og en stor del af det, er hestene og ikke mindst senest ridningen, omend det sidste er i begrænset omfang, så er det dejligt og betyder meget. Desværre er jeg stadig svimmel, omend det er bedre, så før det helt okay tør jeg ikke binde and med ridningen. Jeg var endda usikker på benene et par gange i stalden onsdag, for igen, så hurtigt, jeg laver noget, bliver det værre. Jeg er nødt til at tage det med tålmodighed, men det er meget svært, for jeg vil jo så gerne en hel masse. Især vil jeg gerne ud og ride….men det går den rigtige vej.

Det er svært, når det er årstiden for alt det grønne og skønne og nye begyndelser, og man så føler sig låst fast både fysisk og psykisk. Men jeg prøver at være så positiv, jeg kan og igen må jeg takke fantastiske venner og veninder for at være søde og opmuntrende. Foreløbig skal jeg prøve, om jeg kan stå distancen i morgen, hvor galopsæsonen starter. Også der er planen stille og roligt og fokus er mere på at nyde det, end fotos omend, jeg nok tager en smule. Der er vendt op og ned på meget her i det nye år, og det tager tid, at vænne sig til, og jeg er i forvejen ikke god til nye tiltag. Så når det er så tæt på, som alt det har været her, så skal det nok også “trække tænder ud”.

Jeg håber, I får en dejlig weekend….

Som et P.S. vil jeg gerne lige nævne, at fotos er mobilfotos med min Huwavei Mobil – helt utroligt, så gode fotos den tager og så er det ikke engang den nye model. Jeg skal helt sikkert have sådan en igen.

Weekend-update med forår i luften

Fra en meget kort tur ud med min venindes lille hund i går

Det er vist så godt som blevet forår nu. Temperaturene, er ihvertfald meget langt fra de snestorme, der før har truet også langt ind april. Jeg håber bestemt ikke, vi skal gå baglæns nu. Det ville også være katastrofe for alle de dejlige buske og træer, der nu er sprunget ud. Det gælder især kirsebærtræerne, der er lige på trapperne, hvis ikke de er sprunget ud, som det på mit foto. Men er de her, vil jeg tro, de er over det hele, uden jeg ved det.

Jeg har før været på jagt efter de mere celebre steder, at fange dem. Nu har jeg gjort det (se nedenfor), og så gider jeg ikke de samme steder igen lige nu, men vil heller se noget andet. Også fordi det er blevet så overrendt, at man dårligt kan komme til at tage fotos. Så skal man ihvertfald være der meget, meget tidligt om morgenen. Og det er jo som vides, meget langt fra at være aktuelt lige nu. Men jeg er godt tilfreds med de fotos, jeg fik, da jeg var der og synes godt de tåler et gensyn – se nederst på indlægget.

Hvordan går det så? Tjah, jeg går stadig, som er jeg fuld og tosset medmindre, jeg går meget, meget langsomt. Og det gør jeg så, men godt er det jo ikke. Derudover er der andre besværligheder oveni. Så at sige, jeg er på toppen, vil være mere end løgn, ligesom det ikke ligefrem højner humøret, at det her bare bliver ved. Jeg havde jo netop set frem til mine rideture i netop det her vejr. For slet ikke at nævne at sæssonen på banen også er lige om hjørnet, og jeg ikke har set staldvennerne i evigheder (det være sig 4-benede som 2-benede). Så alt, jeg kan sige, er suk!

Lidt får jeg da bedrevet, ikke mindst på fotosiden og blogs. Jeg får også lavet noget mad indimellem. Det kan jeg fordi, så snart jeg bliver for dårlig kan jeg gå ind lægge mig, men optimalt – nej langt fra.

Min venindes lille hund var her fra fredag til lørdag. Dejligt. Han er opmuntring, og da han er en ældre hund behøver han ikke nogen lange ture, så vi har ikke været ret langt omkring, omend vi fik taget foto ovenfor og dem, jeg også smed på min Instagram.

Jeg har opdateret siden her med lidt farver, for det synes jeg, at jeg trængte til. I ånd med kirsebærtræerne, får I lidt lyserød. Det har vi aldrig prøvet før. Jeg håber, I har haft en god weekend.

25. april 2016 – Så blev det også min tur – Kirsebærtræerne på Bispebjerg

20. april 2012 – Lyserøde himmelske skyer

Det startede godt, men……

Som jeg har fortalt, er det ikke fordi, det ligefrem går strålende her for tiden. Men verden går jo ikke i stå, fordi jeg er dårlig. Jeg havde købt nogle værdibeviser, til Plads N, og inviteret min veninde ud og spise pizza. Egentlig var det meningen, at jeg skulle på hospitalet, og hun ville tage med, men jeg kom til før. Men derfor kunne vi jo sagtens spise pizza. Og jeg kunne få testet, hvordan jeg egentlig havde det. Som nævnt, så synes, jeg jo egentlig, at det gik fremad, men da vi kom afsted, kunne jeg godt mærke, at det ikke gik særlig godt. Det gik akkurat, men sige mig fri for at være svimmel og sløj, kunne jeg ikke. Ikke desto mindre nød jeg selskabet og pizzaen, men jeg skal så heller ikke lægge skjul på, at jeg glædede mig til at komme hjem bagefter.

For nu lige at komme til det, jeg som egentlig også var vigtigt for historien, talte vi om mangt og meget, og vi kom til at tale om en foodprocessor, som min veninde havde. Hun er igang med omlægning af køkken og har i den forbindelse ryddet ud i sine gemmer, og jeg vidste, hun havde den her foodprocessor, som jeg står og mangler. Hun havde i hele den her process givet mig sit køleskab. Fantastisk for mig. Det passer bedre end det, jeg havde og ikke mindst fungerer. Af den grund havde jeg ikke dengang spurgt til den famøse foodprocessor. Det skulle jeg have gjort, eller bare sagt, at hvis hun påtaænkte at skille sig af med den, så ville jeg gerne aftage den. For nu at gøre en lang historie kortere, viste det sig, at hun havde stillet den ned på gaden, og selvfølgelig var den væk på en halv time. Hun tænkte, at sådan en havde jeg da garanteret. Men nej, jeg har haft en, som afgik en stille død, da jeg boede på Lolland ved simpelt slid. Og egentlig synes jeg ikke, jeg havde plads til en, men jeg har samtidig et behov for, som hun siger, så laver jeg jo meget mad. Jeg bandede og svovlede, for det havde jo været rart at få den her foodprocessor. Nå, men gjort var gjort, og jeg kunne bande så meget, som jeg lystede, det ændrede da ikke fakta. Til gengæld fik jeg banket ind hovedet på hende, at fremover, så skulle hun vide og ikke tro, og i den grad spørge. Det lovede hun. Nå, men det bragte mig ingen foodprocessor.

Vi kom udenfor restauranten, og man kunne jo næsten tro på Guddommelig indgriben, for der midt i lopperne stod en foodprocessor. Til gengæld var der ingen sælger, men en som så efter og han kunne ingenting. Og de kom først om en halv time. Typisk! Nå, men så gik vi og jeg bandede lidt mere, men besluttede mig for at så måtte jeg jo efterlyse en på facebook.

Næste morgen kunne jeg ikke få den her foodprocessor ud af hovedet og tænkte, at nu stod den jo der i Blågårdsgade – potentielt ihvertfald, hvis ikke den var solgt. Jeg skulle ud efter nogle andre ting, og tænkte at den korte tur, blev jeg nok ikke mere dårlig af, og hvis belønningen var en foodprocessor til billig penge, så ……

Altså tog jeg afsted,og vejret var som dagen før (der er fotos taget), ganske fantastisk. Jeg havde medbragt min cykel og kunne med lidt god vilje godt cykle lige ud, men gik det meste af turen. Jeg ankom til destinationen og der stod foodprocessoren som ventede den på mig. Prisen var 350,- kr. og det synes jeg er billigt uanset, så selvom man måske skal prutte, så gjorde jeg altså ikke. Jeg synes, det var mere end rimeligt.

Vi testede, at den virkede, og han gave mig en fin pose til “dyret” og alle løsdelene, og afsted drog jeg hjemover. Dejligt. Desværre gjorde det mig helbredsmæssigt ingen tjenester, og jeg var monsterdårlig, da jeg kom hjem. Jeg skulle til en længe arrangeret komsammen senere, som jeg glædede mig meget til, men jeg var ikke stolt af det. Jeg fik ordnet alt,jeg skulle så jeg var klar og så lagde jeg mig og tog en lur. Det blev det ikke bedre af. Helt smadret var jeg. Havde det været alt muligt andet, så var jeg ikke taget afsted.

Det gik og det var super, super hyggeligt, men at sige, mit helbred har sat pris på, ville være en overdrivelse af de gigantiske. Jeg er langt, langt fra til pænt brug og nu ligger jeg her igen og føler virkelig de “3 skridt baglæns”. Så alle tanker om fremgang i en grad, så jeg kan optage almindelige aktiviteter, er desværre langt væk. Og så er jeg slet ikke begyndt at tale om alle de planer og projekter, jeg ingen vegne kommer med. Ikke kun p.g.a. svimmelheden, men også andre problemer, der også igen viser sig. Det er åbenbart skruen uden ende….. Om ikke andet, fik jeg da fotograferet en smule forår, da jeg var ude og den dejlige blå himmel. Lidt har bestemt også ret….

I din forbindelse tusind tak til søde venner for omsorg, beskeder med updates på livet ude i verden og for at ringe og sludre, når I ved, jeg ligger her. Det er højt værdsat, at I er derude. Uden jer gik det da slet ikke. I ved, hvem I er. Jeg prøver at tage en dag ad gangen, for andet kan jeg ikke. I det mindste, håber jeg, at I har haft en dejlig weekend……

Et par dage med hundeture

Siden i går, har jeg haft besøg af mine to små firbenede venner. Det er simpelthen så hyggeligt og jeg elsker at have dem. Sålænge det ikke er for længe ad gangen. Men et par dage er fint, og rigtig hyggeligt. Og så ser jeg også deres mor, når hun kommer og henter henter og bringer dem.

En sidegevinst, er de gode gåture jeg kommer på, når jeg har dem. I dag har vi gået 8,1 km. Men det er jo også lidt sjovere, når vejret er sådan her. Sol og blå himmel. Det svinger dog meget, for bedst som man tror, det bliver dejligt vejr, så kommer der skyer og så er det altå ikke varmt. I morges var det 6 grader.

Jeg forlod de små venner et par timer, for jeg havde lovet at hjælpe min staldveninde med at ordne man på “hendes” hest, der skal starte på lørdag, hvor vi har storløbsdag. Så må man jo prøve at se ordentlig ud. Og det lykkedes og han fik også et dejligt bad. Det var hyggeligt. Vi var kun os til sidst og kunne få en dejlig sludder samtidig.

På vejen hjem var jeg forbi Irma og så hjem til hundene og vi var ude og gå vores lange tur. Som det ses har vi været vidt omkring de her dage, og jeg har endelig fået fotograferet noget andet end heste. Dem får jeg til gengæld fotograferet rigeligt på lørdag, hvor der som sagt er storløb. Som I ser, er der masser af motiver ude i det lysegrønne forår.

I morgen skulle jeg have været på tur, men det kommer jeg en anden gang. Logistikken gik i udu, men der bliver masser af muligheder for samme tur. Jeg er blevet inviteret ud af en veninde, har planglagt en udflugt med en anden og på mandag skal jeg også på tur med en 3. veninde. Det er dog at forene det nyttige med det behagelige, for jeg skal til undersøgelse på hospitalet. Vi må se, om de kan finde ud af noget. Jeg ved snart ikke, om jeg skal håbe på det eller ej.

Nu kunne jeg tage i stalden i morgen, men jeg tror, jeg tjener mig selv bedst ved at blive her og få lavet noget her, og samle kræfter. Lørdag bliver en lang dag, og jeg har brugt masser af energi i dag. Oveni hænger jeg lidt i bremsen sådan rent følelsesmæssigt, så jeg skal passe på mig selv også den vej rundt. Jeg håber, I får en dejlig weekend.

Effektiv og hyggelig forårssøndag

Søndag var sådan set fastlagt på forhånd. Det eneste, jeg ikke vidste var, om jeg kom ud og gå. Planen var en masse praktisk gris arbejde, rengøring, oprydning, betale regninger, vaske og den slags. Meget mod forvetning fik jeg faktisk ordnet alt, jeg havde sat mig for. Jeg ved ikke lige, hvad der skete for det. Men superskønt, når ånden kommer over en. Så er det bare om at gribe den med begge hænder og løbe og få gjort en masse. Tjek!

Så var det lidt frokost og et bad, og så har jeg nørklet computer og fotos, indtil min veninde kom og skulle have en kop te. Vejret har været noget vekslende, men lige der, var det faktisk rigtig fint. Vi blev enige om, at gå en tur før vi drak te, og det var en god beslutning, for vejret var, som det ses rigtig flot. Skønt at komme ud og kameraet kom jo med.

Som vanligt i godt selskab, gik tiden rigtig hurtigt, og snakken gik lystigt. Vi blev enige om, at vi bare må ses snart igen. Således en dejlig weekend med galop og flot vejr i går og venindehygge og effektivitet i dag. Håber også din weekend har været lige som du ønskede den. Nu står den på at sove snart, for den står på stald og måske græsgalops i morgen.

10.303 skridt i fra høj sol til sne

Som jeg har været inde på, så prøver jeg at få gået så meget som overhovedet muligt. Helst hver dag. Kan det ikke lige stemmes overens med min krop og hvad den fortæller mig, så må det være sådan. Og det er ikke altid, at jeg lytter, men jeg er blevet meget god til at vide, hvornår jeg skal lytte, og hvornår jeg kan overhøre. Meningen var hver dag, at jeg skulle ud og gå, men jeg var ude til te og kage i går, og jeg var dødsenstræt. Så jeg var godt klar over, at jeg skulle hvile i dag, og lave så lidt som muligt. Så selvom vejret var til det, så blev jeg her og hyggede på computeren og lavede mig noget mad.

Weekenden bliver også krævende ihvertfald lørdag, hvor jeg skal til løb, så jeg er nødt til lige at spare lidt på kræfterne. Og i morgen stalden.

Som det ses, kom jeg forbi disse smukke træer og det gør sig jo på en knaldblå himmel. Men tage ikke fejl, det var koldt. Jeg havde både ulden undetrøjse og termostrømer på, uden at have det, det mindste for varmt. Og det bliver samme cirkus i morgen.

På vejen hjem var jeg forbi Brandts Have, og mens jeg var der begyndte det at sne. Ikke længe, men det sneede helt tydeligt. Da jeg så kom hjem kom der “en skylle” mere, som det ses nedenfor. Varede også kun ca. 10 minutter, men alligevel.

Så blev det forår

Dagen i dag blev helt fantastisk. Noget man ikke skulle have troet, da man kiggede ud tidligt i morges. Hold nu op, den der knaldblå himmel, der er ikke noget, der er meget bedre for sjælen.

Jeg var træt. Lørdag var jeg til fødselsdag og selvom det var monsterhyggeligt, så trætter det voldsomt. Har ikke sovet nok de seneste dage, og humøret har været sådan lidt svingende. Men med en lille helbredsadvarsel i lørdags, da jeg kom hjem fra fest, var der ingen vej udenom, at holde ved min plan om en god gåtur hver dag. Og jeg kom jo så ikke ud i weekenden, så der måtte strammes op. Altså tog jeg mig sammen og fik noget at spise, og så begav jeg mig afsted. Første stop var Meny, hvor jeg afleverede en anseelig mængde flasker. Noget jeg har svært ved at tage mig sammen til, efter jeg ikke har adgang til bilen længere.

Dernæst gik jeg videre. Var i tvivl om, hvor jeg ville gå hen. Jeg har dog boet her længe, så der er ikke mange kroge, jeg ikke har været i snart, men det lykkedes mig faktisk at finde nogle i dag. Når jeg først kommer igang, er det fint at gå, og i det her vejr, var det helt fantastisk. Det blev også lidt af et nostalgitrip, men det kommer der mere om senere. Jeg kigger ikke sådan på uret når jeg går. I dag lod jeg mig bare inspirere af, hvor jeg ville gå hen og endte helt ovre ved Vilvordevej af mange snørklede omveje og så skulle jeg jo retur igen også, og endte med at gå lige knap 6,5 km og jeg var væk i 2½ time. Det var langt og i skridt, var det næsten målet som er de 10.000 skridt, 9.100 skridt ca. Jeg var da helt stolt af mig selv.

Så var det et bad og så har jeg ligget brak her lige siden, bortset fra noget aftensmad, som var en snitzel og grønsager (også maden bliver der strammet op på). Og nu skal jeg sove, for det er planen, jeg skal i stalden i morgen, så jeg forlader jeg nu. Og så må I have resten tilgode.

Forårsfornemmelser

Det snerper sammen på flere fronter. Først og fremmeste sniger foråret sig ind på os lige så stille. Det skulle disse og indlægget før, gerne illustrere. Dertil kommer at også Galopsæssonen er lige om hjørnet. Det er gået vildt stærkt i år, og som mange kan skrive under på, det bliver værre og værre, med at tingene går for stærkt.

I går var jeg i stalden og der gik det også stærkt. Jeg følte til sidst, at jeg var helt rundtosset så mange heste, jeg fik ordnet. Flere. flere gange, dækkener af, børste, dækkener på og videre til den næste. Når de så kom ind igen, blev der vasket, skrabet og givet en slags dækken på, og senere børstet igen og givet det varmeste dækken på igen. Pyh! Jeg sad dårligt ned hele dagen. Så jeg kan roligt sige, at jeg var til nytte.

Senere kom vores massør og så hjalp jeg ham med en enkelt hest og vi vi en kop kaffe og en god sludder. Men hold nu op,jeg var træt til sidst. Det var en lidt for lang dag, og jeg var ikke hjemme før klokken var 15!! Det er vist rekord.

Unødigt at sige, at jeg intet fik lavet i går, og jeg faldt da også i søvn i går eftermiddag. I dag har jeg hygget mig her og ikke været ude og gå. Nu skal jeg sove, for den står på stalden i morgen, hvor det bliver en lidt hyggelig dag, men det hører i mere om i morgen. Foreløbig rigtig god weekend.

Koldt med høj himmel

De sidste dage har vejret været fantastisk flot. Blå, blå himmel og bare så flot, men også koldt, især om natten. Med det flotte vejr, er fulgt de sikre tegn på forår er der helt sikkert, og der kommer hele tiden flere. På min gåtur i forgårs, stødte jeg på de her krokus. Det er smukke blomster og farverne er fantastiske. Men disse var ekstra fine og jeg og kameraet kastede os over dem. Det blev helt vellykket. Det var jo egentlig ikke dem, jeg var taget ud for at fotografere. Faktisk var målet mere at gå en tur end noget som helst andet (et forsøg på mere motion). Men i og med, at jeg tager kamaraet med, har jeg jo muligheden for at skyde løs, hvis jeg finder noget, der egner sig.

Når jeg nu skulle gå tur, kunne jeg jo lige så godt gå en tur på banen. Så det gjorde jeg. Fik sludret med mange søde mennesker derned, og også taget fotos. Altid så dejligt.

Det var også dagen, hvor jeg fik besøg af en veninde, jeg ikke har set i ca. 15 år. Det var skønt at ses, og vi havde alt for lidt tid. Heldigvis lavede vi hurtigt planer for, hvornår vi skal ses igen, så der går ikke så længe igen.

Mandagsstemning på en tirsdag

Det var ikke mandag i dag, men derimod tirsdag. Allerede i går aftes, var jeg i tvivl om, hvilken dag det egentlig var. Jeg måtte så galt tjekke telefonen for at være sikker, for det føltes grangiveligt som om i dag skulle være mandag. Indtil jeg tjekkede havde jeg lige fået lullet mig selv ind i den følelse, at det jo så ikke gjorde noget, at jeg ikke kunne sove, når jeg bare kunne sove i dag. Sludder og vrøvl og jeg lå vågen til ihvertfald kl. 02.00.

Derfor er det unødigt at fortælle, at jeg var mere end kvæstet, da jeg vågnede, men afsted kom jeg og var i stalden ved 7.30-tiden. Jeg fik ordnet striglet en del heste og nusset lidt med Kicker (langtfra nok i dag dog), men der var nok at se til. Og om det var vejret eller hvad det var, hestene var også i mandagsstemning.

Da næstsidste lot tog på bane, var jeg hende der cyklede derned og så det, og så tog jeg hjem bagefter. Jeg var godt nok træt, hvilket også gav sig udslag i, at jeg igen gik ud som et lys efter et bad og en meget lille frokost.

Nu hygger jeg mig her med computer og TV. I morgen får jeg besøg af en veninde, jeg ikke har set i mange år. Det bliver superhyggeligt. Fotos er stalden set fra Ordrup Krat og nederst engen lige bag ved stalden.