Forvirring og tvivl

For præcis en uge siden, var jeg ude og gå en lang tur. Den gik bare rundt i mit eget område. Det var som det ses fantastisk vejr og noget motion og luft, var kun af det bedre, følte jeg. Samtidig tog jeg en masse fotos, til en gruppe, jeg er med i på Facebook “Arkitetkturopgøret – lad os bygge smukt igen” og det har taget til i dag, at få alle fotos ordnet. Jeg var selv noget overrasket over, hvor mange, jeg havde taget. Nu håber jeg så, at de sætter pris på dem.

Jeg elsker den her tid på året, hvor alting vågner og springer ud. Jeg har det med at glemme fra år til år, hvor smukt det er, når det sker. Men en hel mørk vinter gør nok, at det er lige fantastisk hver år, og det ville jeg ikke undvære. Jeg ville bare ønske, vi havde “rigtig” vinter istedet for det vandpjaskeri.

Også i dag har jeg været ude og igen, som for en uge siden, er det langt fra min oplevelse, at folk er så “gode” som Mette Frederiksen åbenbart synes. Jeg ved ikke, om hun bevæger sig ud i den virkelige verden. I dag da jeg var ude, kørte jeg forbi Ordrup Gymnasium, og der sad unge mennesker udenfor på deres computere, og de holdt helt bestemt ikke afstand. Øh! Medmindre, jeg er helt fra den, så gælder det altså stadig. Jeg har også mødt flere på gaden, der heller ikke holder afstand. Jeg gør så meget, jeg kan, men eftersom andre åbenbart ikke gør, må jeg drage konklusionen, at det absolut bedste for mig, er at blive her og bevæge mig ud så lidt som muligt. Bare træls, at folk ikke kan finde ud af, at holde reglerne.

Samtidig kan jeg slet ikke se nogen logik i de genåbningsregler, der er blevet vedtaget, og hvad mere er, jeg er langt fra, at være tryg ved dem. Jeg er i denne situation heldig, at jeg kan gøre præscis, hvad min egen mavefornemmelse og comfortzone siger mig. Og den siger, at jeg skal undgå at mænge mig så meget som vel muligt, udover i ganske få tilfælde. Og jo, jeg savner da rigtig mange af mine venner og familie, men det kan bare ikke være anderledes. Jeg har det meget stramt med, at folk ikke kan tage hensyn, og følge reglerne. Tænk, hvis det var krig, det var dog værre – ikke mad nok og med risiko for bomber etc. Og nu kan folk ikke finde ud af, at følge simple regler….jeg forstår det ikke!

Et par dage med hundeture

Siden i går, har jeg haft besøg af mine to små firbenede venner. Det er simpelthen så hyggeligt og jeg elsker at have dem. Sålænge det ikke er for længe ad gangen. Men et par dage er fint, og rigtig hyggeligt. Og så ser jeg også deres mor, når hun kommer og henter henter og bringer dem.

En sidegevinst, er de gode gåture jeg kommer på, når jeg har dem. I dag har vi gået 8,1 km. Men det er jo også lidt sjovere, når vejret er sådan her. Sol og blå himmel. Det svinger dog meget, for bedst som man tror, det bliver dejligt vejr, så kommer der skyer og så er det altå ikke varmt. I morges var det 6 grader.

Jeg forlod de små venner et par timer, for jeg havde lovet at hjælpe min staldveninde med at ordne man på “hendes” hest, der skal starte på lørdag, hvor vi har storløbsdag. Så må man jo prøve at se ordentlig ud. Og det lykkedes og han fik også et dejligt bad. Det var hyggeligt. Vi var kun os til sidst og kunne få en dejlig sludder samtidig.

På vejen hjem var jeg forbi Irma og så hjem til hundene og vi var ude og gå vores lange tur. Som det ses har vi været vidt omkring de her dage, og jeg har endelig fået fotograferet noget andet end heste. Dem får jeg til gengæld fotograferet rigeligt på lørdag, hvor der som sagt er storløb. Som I ser, er der masser af motiver ude i det lysegrønne forår.

I morgen skulle jeg have været på tur, men det kommer jeg en anden gang. Logistikken gik i udu, men der bliver masser af muligheder for samme tur. Jeg er blevet inviteret ud af en veninde, har planglagt en udflugt med en anden og på mandag skal jeg også på tur med en 3. veninde. Det er dog at forene det nyttige med det behagelige, for jeg skal til undersøgelse på hospitalet. Vi må se, om de kan finde ud af noget. Jeg ved snart ikke, om jeg skal håbe på det eller ej.

Nu kunne jeg tage i stalden i morgen, men jeg tror, jeg tjener mig selv bedst ved at blive her og få lavet noget her, og samle kræfter. Lørdag bliver en lang dag, og jeg har brugt masser af energi i dag. Oveni hænger jeg lidt i bremsen sådan rent følelsesmæssigt, så jeg skal passe på mig selv også den vej rundt. Jeg håber, I får en dejlig weekend.