Den nye cykel i praksis

Nu skulle den nye cykel jo testes. Så afsted med mig i går. Jeg havde set nogle is-te eller bare teer i ALDI de havde på tilbud, da jeg var der dagen før. Men tilbudet gjaldt først i går, så de måtte ikke sælge mig dem før. Og gjorde så bestemt heller ikke!!! Nå, men skidt med det, jeg besluttede, at jeg kunne køre ALDI i Lundtofte, som jeg frekventerede, da jeg stadig havde adgang til bilen. Jeg tænkte det var en god tur at starte med. Inden jeg kørte skrev jeg til min hesteveninde, om hun ville have besøg. Det har jeg truet til længe, men uden bil, og med den anden cykel var det bøvlet og krævede megen energi at komme den vej op. Med den nye cykel, var det en ganske anden historie.

Jeg synes, jeg var lidt overrasket over mit batteriforbrug i går, især i forhold til, hvad jeg skulle kunne køre på det her batteri. Nu skal det så siges, at der var mange bakker og det blæste temmelig meget. Så da jeg kom hjem i går, havde jeg brugt ca. halvdelen af mit batteri. Det kan jeg ikke helt få til at stemme, men jeg tænker jeg kan ringe og snakke med dem, hvis jeg stadig føler, det er et problem. Det er ligesom med, hvor langt en bil kører pr. km. Det er afhængig af flere parametre. Nu kom jeg så lige i tanke om, at jeg også cyklede til min søster i torsdags, men alligevel. Nu har jeg ladet helt op, så må vi se næste omgang.

Jeg drønede til Lundtofte og fik min te, og lidt ekstra, som det jo altid sker. Det er dog noget længere end jeg lige troede, men som sagt på den nye cykel gik det som en leg. Tilbage igen mod Fortunen,hvor Betina og hendes hest Sin Cocos ventede. Vi kender (selvfølgelig var jeg lige ved at sige) hinanden fra banen. Og forbindelsen til Coco, som vi kalder hende, kommer fordi, at Coco, da hun startede sit liv som galophest (hun er forlængst pensioneret), stod i “min” stald. Jeg har altid godt kunnet lide hende, og kommet fint ud af det med hende. Hun er speciel, ingen tvivl om det, men for mig at se, kun på den gode måde, når man kender hende. Hun er intelligent, og det giver nogle sjove reaktioner, hvis man ikke forstår hende. Også hvis man gør, men så griner man mere af hende. Hun giver meget tydeligt besked på, hvad hun vil og ikke vil, og ikke mindst, hvem hun kan lide og ikke. Jeg er så heldig at være inde i varmen. En helt pose gulerødder skader jo ikke, og jeg er bare glad for at hele armen, ikke røg med. Hold nu op, hun kunne gufle.

Betina kunne ikke rigtig bestemme sig, om hun ville ud og ride, men siger så pludselig, om vi skal skridte en tur, og det er jeg da frisk på. Så vi var simplethen en tur i Dyrehaven – jeg på en af Fortunens heste. En dejlig knabstrupper. Så sød og flink. Coco synes måske godt, det med at skridte var lige kedeligt nok, men hun overlevede heldigvis og vi havde en dejlig tur. Det er lykken at have den slags venner. Fotos er Coco og Betina taget i går. Som det ses, er Coco også speciel derhen at hun er en meget smuk hest og hvad jeg vil kalde en rigtig fuldblodshest. Hun er en stor favorit, og det tror jeg godt, hun er klar over. Jeg siger ihvertfald tak for dejligt selskab til Coco og selvfølgelig Betina.

Galoppen er henlagt til i morgen, så dagen i dag er afsat til hjemmehygge. Nu cyklede jeg 16,5 km i går og var ude og ride (omend vi kun skridtede), så jeg tænker, jeg godt kan slappe lidt af i dag. På en galopdag går jeg også rigtig meget (omkring 5 km). Dertil kommer, jeg har bøvl med det ene knæ p.t. og det ser ikke ud til at ville gå væk. Så jeg tænker, at det måske også har godt af lidt hvile.

Dagens dejligste


Søs og Miss Valuev (Pistachio – Phoenix Phantom) næsten hjemme fra Dyrehaven. Grunden til at Søs har en bøjle på og en af, er at “Madammen” havde været mere end frisk, så der var grund til at tage bøjler af en overgang. Og jeg skulle hilse og sige, fra hende og jeg, at der stadig er meget glat mange steder

Lille hund og jeg, tager nu oftere og oftere en morgenexkursion til stalden. Dels for, at han kan blive vant til det. Ikke noget stort problem i det. Han elsker det, og vil rigtig gerne sludre med hestene. Så meget, at jeg må holde igen, og i dag fandt han ud af, at han også har en smag for deres mad! Ikke at han tager skade, men det er jo til hestene. Og selvfølgelig også fordi, jeg så kan få de væreste hesteabstinenser stillet lidt i bero.

Det første syn, der mødte os var de her to dejlige damer. Miss Valuev (hun har været nævnt her før, sidst var her), som nu er kommet ind. De dansede ind i Dyrehaven lige som jeg ankom, og vi vinkede på afstand.

Imens gik tiden så godt med at hilse på træneren og få en kop kaffe, hilse på lidt heste og ejere, og få luftet Emil lidt mere og mødt andre søde damer og en enkelt herre (Brian Wilson) og så før jeg fik set mig om, var de tilbage, så der var da gået en times penge. Tiden går i godt selskab ved I. Så kunne jeg assistere med at holde Hendes Højhed, mens Søs ordnede diverse udenfor (lettere end inde), og det var med Emil i den anden hånd. Det gik ganske fint. Så sagde vi pænt farvel efter at have ordnet det, og susede lige forbi “veninderne”. Jeg havde af skade glemt at fylde op på Polo, og det var der to madammer, der ikke var tilfredse med. Så de må have ekstra imorgen, eller hvornår jeg nu kommer forbi igen.

Tak til to- og firbenede – I er en stor trøst i en svær tid.

Vinterferie

Det er tydeligt at mærke, at det er vinterferie, når man bevæger sig rundt i byen. Også i Dyrehaven til morgen, så jeg beviser på det – som ovenfor. Dog indbød vejret nu heller ikke så meget igen. Det var tåget (giver nogen – synes jeg – flotte fotos) og lige da Emil og jeg, havde startet turen fra Enghavelyst mod Fortunen, begyndte der er at falde slud. Godt man er vandtæt, og som sagt, der er altid flot i Dyrehaven. Så jeg nød turen alligevel.

Ved vejs ende fik veninderne Sin Cocos og Cirle Line Polo, og så kunne vi vende næsen tilbage, desværre kun for at finde en tom stald – de var gået allesammen. Øv! Nå, vi prøver bare igen en anden dag, men ved nu, vi skal være tidligere på den.

Godt jeg tog mig sammen

Forleden dag tænkte jeg at vejret var så fint, at jeg nu, hvor jeg havde bilen skulle jeg køre ud og går en tur i Dyrehaven. Selvfølgelig kan man cykle derud og cykle en tur i den, men så bliver det altså også en væsentlig længere affære. Det andet er altså mere overskueligt på en eller anden måde. Især når man får ondt. Og det er også min gang, jeg skal træne ikke cykleriet. Forleden kunne jeg ikke tage mig sammen. Der var ikke for fem flade øren energi tilbage til noget som helst. Men idag var der uvist af hvilken årsag, for igår var jeg mere død end levende. Det svinger meget. I det hele taget synes jeg, at jeg er meget, meget træt p.t., men har nu indkøbt jern, så får vi se om ikke det hjælper på det. Jeg glemte at tale med Dr. Jan om det forleden, men ingen grund til faktisk, for det første han vil foreslå er jern. Så nu prøver vi det først. Jeg er jo en erfaren patient :O Uanset er jeg glad for, at jeg tog mig sammen og gik min tur idag – hele 45 minutter blev det til og som det ses lidt fotos også. Flere end her vist. De er på Flickr senere. Jeg skulle slet ikke skrive blog, men up-to-date med mails. Det kommer jeg også, men jeg har svært ved at lade være. Nu kan hovedet ikke så meget mere idag, men pyt skidt. Jeg når det nok.


Det første syn, der møder en ved Fortunen – småkravl og hottentotter 😉 = Ponyer – dette kun sagt kærligt, for de er sgu søde de små kræ


To “hottentotheste”= Islændere på vej hjemover – jeg mødte en mere senere, som jeg fik lov at hilse på


Udsigt udover sletten med det dekorative Eremitageslot i horrisonten


Jeg så ikke så meget som et halvt rådyr, men jeg så deres fodspor, så de havde været der


Hestefodaftryk


En til “hottentot” – jeg skulle selvfølgelig hilse på. Og jeg fik også fornøjelsen at hilse på Christian, som forpagter ponyudlejningen. Han har nemlig også tilknytning til Galopsporten, så vi kender hinanden