Sol, cykel og krænkelser

Vejret var simpelthen så flot. Så som ofte før, smed jeg alle andre planer over bord, og tog noget tøj på, og kom ud i det. I dag besluttede jeg, at jeg ville en tur op ad Strandvejen. Det fortrød jeg ikke. Jeg er ellers ikke typen, der er “vandbaseret” og har hang til vandudsigt, men en dag som idag, kunne jeg godt se tiltrækningen. På den anden side, så bliver den slags steder jo totalt overrendt, når det er godt vejr. Nu var det arbejdsdag, så det var et held. Havde det været weekend, havde det været helt håbløst. Som vanligt som de andre dage, konkluderede jeg, at turen ikke skulle gå igennem Dyrehaven på hjemturen, for jeg så godt, hvor mange biler der holdt på de parkeringspladser, der er på vejen. Altså kørte jeg til Skodsborg og så synes jeg ligesom at turen havde været lang nok. Så jeg drejede ved Skodsborgparken og kørte bagom ad stien, der går derfra og hele vejen tilbage til Klampenborg. Hvor langt op den går ved jeg faktisk ikke, for jeg har ikke kørt på den længere op. Men i dag fik jeg set en del af stien, jeg ikke har set før. Og det var sjovt og dejligt og gav nogle fotomuligheder. Blandt andet kom jeg forbi Frederik VII’s Grotte, som jeg hverken havde hørt om eller set før i dag. Man kunne gå op i den, men der var allerede en gæst, og jeg kan tage forbi en anden gang. Men jeg fik da pustet ud ovenpå turen op ad bakken som var ganske rædselsfuld. Bered dig på en meget stejl bakke. Turen endte på 15 km, så det var en ganske fin tur.

Til gengæld, så havde jeg problemer med mit kamera, der ikke ville fokusere. Det betød, opdagede jeg, da jeg kom hjem, at et af de fotos, jeg troede, jeg havde fået i kassen, var glippet. Men skidt, jeg fik andre fine, som jeg håber, I synes om. Jeg plejer at sige, jeg får de fotos, det er meningen, jeg skal have. Til gengæld opdagede, jeg hvorfor det problem har hjemsøgt mig et godt stykke tid on/of. Det viste sig at knappen AF/manuel foc. på objectivet stod midt imellem. Så der var altså en grund og efter jeg fiksede det, så virkede det jo fint. Gudskelov! Men derfor hersker der stadig ingen tvivl om, at det står til udskiftning.

Jeg har 2 veninder, der har fødselsdag i dag, så der skulle lige smides nogle hilsener afsted, og så talte jeg også med en anden veninde p telefonen ligesom jeg fik besøg af en 3. til en kop te. Hende og hundene har jeg ikke set længe. Ikke siden smitten steg igen og jeg selv var sløj etc. Så nu skulle det være. Hundene var meget glade for at se mig og omvendt. Så det var bare så skønt. Og selvfølgelig unødigt at sige, at det var overskønt at se min veninde. Hun er mere eller mindre næsten den eneste, jeg har set i alt det her.

Lige så fint vejret var udenfor lige så grumset og deprimerende var nyhedsbilledet. Mere krænkelseskultur for fuld udblæsning. Hele historien om Harry & Meghan hænger mig ud ad halsen. Og så måtte Piers Morgan ofres på den konto. Og nej, det synes jeg faktisk ikke om, men eftersom han og BBC, er blevet enige om det er det bedste, så bliver det jo sådan. Men i sådan en morgenyhedsudsendelse, skal der altså været plads til, at man kan diskutere tingen fra flere sider. Også den Piers Morgan repræsentere. Det er vildt, som folk klager og alle skal være ofre og krænkede for tiden. Jeg synes ærlig talt, det er til kaste op over. Og så er der jo faktisk nogen i Meghan’s egen familie, der ikke mener Kongehuset er racister. Jeg synes selvklart ikke, at den slags bemærkninger er okay, hvis Meghan’s beskyldninger er sande. Det bliver dog svært at bevise, eftersom hun og Harry ikke vil navngive, hvem der har sagt det. Det er altså lidt for bekvemt i min bog.

Det ser ud til at den gamle hypotese om, at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist, er røget ud med badevandet. Og så skal det hele helst i overdrev og nogen må og skal ofres, hvis de tillader sig at mene det modsatte eller sætte spørgsmålstegn ved noget som helst. Det glæder både Corona og iøvrigt ser det ud til. Jeg synes det er en kedelig tendens, som kun bliver værre. Ingen vil eller tør jo sige, hvad de mener længere – er det sundt – jeg synes det ikke!

Gåtur på fredag den 13.

Et husprojekt, der er så malplaceret i et gammelt villakvarter, at jeg ikke har ord for det. Selvom du betalte mig for det, ville jeg ikke bo der

Et par af de smukke, smukke huse, der dog er tilbage herude. Alle favoritter. Men især de to nederste, som mod forventning måske, er istandsat fra A-z, men ihvertfald udenpå med den respekt de fortjener og med originale vinduer. Om det samme gør sig gældende indenfor, skal jeg ikke kunne sige, men uanset er det bedre end 95& af dem, der sætter huse i stand herude

Dette er buddet på ældreboliger ganske tæt på, hvor jeg bor. De ligner mest af alt en lejekasserne i mine øjne, og er bestemt ikke et sted, jeg kune tænke mig at bo. Hverken nu eller som endnu ældre. Igen ligger det her midt i et rigtig hyggeligt gammelt kvarter som en stor øjenbæ. Det er simpelthen så grimt

Som du måske har lagt mærke til, har jeg været stille senest. Det har sin forklaring. Jeg har været underdrejet i en uge til halvanden. Ikke noget alvorligt, men nok til, at jeg har været ukampdygtig og har måtte aflyse to lægeaftaler. I disse tider tager man jo ingen steder, er man bare det mindste dårlig. Det gør jeg heller ikke. Mange undrer sig over, at jeg ikke tager en Coronatest. Jamen det skal jeg sige jer. Så kunne jeg ikke bestille andet. Jeg har desværre ret jævnligt den slags symptomer, der potentielt kunne være Corona. Men det tror jeg bestemt ikke, det er. Selvfølgelig holder jeg øje med, hvordan tingene udvikler sig, og får jeg grund til bekymring, vil jeg selvfølgelig også reagere. Sagen er, at jeg i forvejen har været så forsigtig, at jeg på ingen måde kan se, hvordan jeg skulle have fået det, selvom det teoretisk kan lade sig gøre. Som det er, har jeg holdt mig her, og bare sovet og prøvet at komme mig. Når jeg har orket det, har jeg ordnet lidt her.

Jeg handler alt online p.t. Det skyldes ikke mindst, at min oplader til min cykel er gået og jeg venter på en ny på garantien. Det er åbenbare ikke lige sådan at skaffe. Men det begrænser mig meget, at jeg ikke har den mulighed. Som det også vides, har jeg hele tiden hoftesmerter, og det er mere eller mindre slemt, men det gør helt sikkert, at jeg ikke bare går. For nogen dage kan jeg dårligt. Jeg gør det alligevel, men de dage, hvor det er været sætter jeg selvfølgelig ikke afsted på en længere tur. Og selvom butikkerne ligger tæt på, så er det langt, når man har ondt. Det er også meget lettere at få det leveret og så passer jeg på mig selv samtidig.

Igen som ofte ville jeg i den grad gerne have en bil. Det giver en uafhængighed, som jeg ikke ved, om folk der har en værdsætter nok. Jeg prøver at lade været at tænke på, hvor meget lettere mit liv var med en bil. For det var det helt sikkert. Og det var jo så rigtig let at holde bil på en andens regning. Det var min fars, men jeg satte nu stor pris på det og afleverede altid en fyldt tank og også meget ofte en nyvasket bil. Der er regnet på det mange gange, og det ville være det rene galmandsværk, at anskaffe en. Men jeg har været fristet mange gange. Det må jeg bare konstatere, at det bliver ikke. Jeg må bare været taknemmelig for, at jeg indtil for 4 år siden, har haft bil uafbrudt næsten. Det er så ikke kun rent praktisk. Som I også ved, så elsker jeg biler og at køre bil. Når jeg har cyklen er jeg også rigtig godt kørende og jeg har godt af motionen. End of!

I dag var første dag, jeg følte mig bedre. Og solen inspirerede til, at jeg synes, jeg skulle luftes, eftersom jeg i al den tid ikke har været udenfor. Egentlig troede jeg, det var mere eller mindre slut med farverne. Men når man tager kameraet med og kigger efter, er der stadig masser af farver, som det ses ovenfor.

Jeg fotograferede nogle yndlingshuse og nogle der bestemt er det stik modsatte. Det er det dejlige ved at fotografere og have det som hobby. Man kan altid tage kameraet over skuderen eller om halsen og gå ud og lade sig inspirere. Det elsker jeg. Og det skal være en skidt dag, hvor jeg ikke kan finde motiver. Det kan af samme grund godt være lidt af en prøvelse at gå tur med mig, men jeg må nu sige, at mine veninder er meget forstående og overbærende. Jeg håber og tror det er fordi, de holder af resultaterne. Således gik det også i dag, hvor jeg stort set ingen forventninger havde – masser af farver. Og så timede jeg det sådan, at 5 min. før jeg var hjemme, gik solen – perfekt.

Det er weeekend igen – og hvad sker der her. Der sker ikke ret meget. I ved alle, hvad det skyldes, og ingen gider høre om det længere, men det er desværre stadig faktum. Jeg er stadig ikke frisk og eftersom jeg ikke har været frisk, har jeg ikke fået lavet noget særligt her. Som altid behøver jeg ikke kede mig. Vi må se, hvad energien rækker til. Det var en kort tur i dag, men jeg tænker heller en kort end ingen. Jeg gør, hvad jeg kan.

Hvad angår hele det politiske kaos – jeg orker næsten ikke at komme ind på det. Det ville kræve et helt indlæg og eftersom jeg prioritere, bliver det ikke lige nu. Måske senere, men hold nu *bib* en gang rod. Min mening kommer nok bedst til udtryk her og her. Kan I have en god weekend.

Bedring efter en skidt weekend og et dejligt besøg

Det var en skidt weekend, men der er nu heldigvis bedring at spore. Jeg er glad, for jeg har fået bedrevet noget i dag. Jeg har et kosteskab med alverdens ting, og det har længe stået øverste på min oprydningsliste. Det fik jeg faktisk gjort her i dag og det var SÅ skønt. Det viste sig, der gemte sig flere ting der, der enten kunne gives væk eller smides ud. og nu er det der indbegrebet af ryddelighed. Skønt.

Derudover får jeg ordnet en masse indlæg, der skal flyttes, fotos, der også skal flyttes og fotos, der skal redigeres etc. Som jeg har sagt, der er ingen grund til, at jeg skulle kede mig overhovedet. Og det gør jeg heller ikke. Som jeg ofte har været inde på. at jeg ingen fotos får taget sådan i nævneværdig grad, er næppe nogen katastrofe heller, for heldigvis har jeg da så rigeligt at tage af. Blandt andet det her vellykkede fra Dyrehaven taget for præcis et år siden.

Som en overraskelse, ringede en hesteveninde og spurgte om jeg gav kaffe her til aften, og selvfølgelig gør jeg det. Og så i disse tider ikke helt så selvfølgeligt. Men hun er en af dem, jeg tillader mig at se, og det var superhyggeligt. For sjældent, jeg ser hende, så så meget desto mere værdsat. I morgen de sidste ting til storskrald som gerne skulle komme på torsdag, og så må vi se, hvad der ellers er energi til.

Halvmåne og weekendstemning

Der er nu ikke meget weekendstemning her. Det skulle da lige være fordi, det vælter ud af æteren med galop. Der har været masser i dag, men modsat ellers har jeg intet set. Jeg har sovet. Ja, jeg er dårlig igen!! Så træls. Jeg skal ikke kunne sige hvorfor, men jeg går ud fra, at det er noget virus. Det er det eneste der plejer at hjælpe, sove og det eneste jeg har gidet indtil her henunder aften.

Som ofte har jeg sloges lidt med min TV boks, som jeg har måtte genstarte mange gange, ligesom min router for at få det til at spille. Det eer ved at være lidt “langhåret”. Nå men her til aften fik jeg det så endelig til at gøre, som jeg ville.

Heldigvis har jeg 2 kameraer, og det jeg har tilbage virker jo endnu, så her til aften så jeg det her syn af månen, der stod så smukt udenfor mine vinduer. Det var godt, jeg lige havde besluttet mig for noget frisk luft på altanen inden jeg lukkede for udluftning. Så greb jeg lige kameraet og skød det her. Jeg var ellers gået lidt i sort over beskeden om det andet. Det løser sig forhåbentlig, så jeg kan få et tilsvarende. Problemet er, at det jeg har tilbage altså også er 9 år gammelt nu, og det er som I jo ved, ikke blevet sparet. Leve uden kamera(er) gør jeg ikke, det er sikkert. Lige nu prøver jeg at tage en dag ad gangen, og blive rask. Det kan hurtigt blive for uoverskueligt at løse det hele på een gang oppe i hovedet.

Jeg købte nu dyne forleden og den er dejlig varm, og det glæder mig, selvom det ikke lige var sådan her jeg gerne ville nyde den. Vejret har ellers været smukt meget af dagen, og have jeg været frisk, havde det været oplagt at køre en tur. Men foreløbig bliver jeg altså her. En kop te må være det lige nu, for jeg fryser. Rigtig god weekend til jer.

Weekendvibes

Normalt skriver jeg mere, end jeg har gjort på det seneste. Jeg plejer også at være mere motiveret, end jeg har været senest. Og så kan du spørger – bliver det ved, alt det, du (for nu at blive i jargonen) “hænger med mulen” over. Og til det, kan jeg kun sige, at det gør det. Det er desværre ikke noget, der bare lige sådan går over. Desværre. Noget lettere at leve med end andet.

Der sker for meget, og jeg kan ikke rigtig følge med. Og de ting, der var store lyspunkter, forsvinder i stor hast. Heldigvis kommer der nogen nye. En af dem, er som jeg nævnte, at jeg har en hest, jeg har fået lov at skridte en tur i skoven på en gang om ugen. Det er en stor glæde. Det ville det være i det hele taget, men fordi, det er en hest, jeg holder meget af og altid har gjort, er det jo en endnu større glæde. Det skal jeg igen imorgen.

Lørdag var jeg til løb og fotograferede som vanligt. Det er også en ting, der skal laves om på, og også bliver. Men hvordan har jeg ikke helt besluttet endnu. For glæden og motivationen, er også væk der. Jeg samler bare til huse og ingen når at få glæde af fotos, for jeg kan ikke følge med. Så nu må jeg hive stikket og få styr på de fotos, jeg har liggende og så tror jeg simpelthen, at jeg stopper, og så koncentrere mig om andre ting. Det tager alt for meget tid, som går fra alt andet. I princippet kunne jeg ordne fotos døgnet rundt, og det har jeg ikke kræfter til, og jeg ville være bagud alligevel. Slut nu! Nu må vi se, men lige nu er det sådan, jeg har det. Så må vi se, hvor langt jeg er, når vinteren er slut.

Jeg har 2 andre blogs, jeg også gerne vil gøre ordentligt, og det må være der energien skal hen, udover, at jeg gerne vil male også og prøve at komme i form. Og lad os bare være realistiske. det kommer jeg ikke ved at sidde bag computeren. Ligesom det ingen hemmelighed er, at jeg elsker at lave mad. Og med et begrænset antal skeer til min rådighed, så hælder jeg ikke bare mere oveni. Jeg er nødt til at hælde noget af gryden, for ellers flyder den over.

Jeg er nødt til at skrue på noget, og det bliver nødvendigt, at skrue der, for det er en årsag til stress og dårlig samvittighed, at jeg ikke når mere. Og det gider jeg ikke. Så på mange måder bliver 2019 et omvæltningens år for mig. Det lader til på alle andre områder, end lige der, hvor jeg ønsker det, men sådan er der så meget. Nu vil jeg ønske jer en god uge, og så vender jeg frygteligt tilbage.

Vi nærmer os igen….

Og det er selvfølgelig Dansk Derby og Scandinavian Open Championchip, jeg taler om her. Det strækker sig over hele weekenden, der kommer nu her. I går havde vi, som altid, den traditionsbundne Derbygalop på græsset. Også jeg var som altid på pletten. Af en eller anden grund har det fungeret ad pommeren til for mig igår. Jeg plejer at sige, jeg får de fotos, der er meningen, men det er her godt nok under standard. Det værste er, at jeg ikke helt forstår, hvorfor. Men nogle fik jeg da. Her er blandt andet et par af dem. Det er øverst inderst, skjult Rafael på Monte Carlo og synlig er det Susie på Stinger. Jeg plejer at sige, at jeg ikke kan fotografere dem på cushin tracken, men nu fandt jeg måden at gøre det på. Og så endda et af vores fine heste. Nederst er det Rafael (vores jockey) på sit Derbyridt Good Eye for træner Jessica Long.

Det er træls ikke at være tilfreds, for det er jo noget, man ikke kan gøre om, men sådan er det. Det har jeg for længst lært at bide i mig, for så får jeg nogle andre gode overraskelser, når jeg går de mange igennem , jeg mangler at ordne.

I morgen går turen til Herlev Hospital, som jeg snart er noget træt af, at se på både udvendigt fra og ikke mindst invendigt fra. Lægen er supersød, og det er bare en opfølgende samtale, så jeg forventer intet vildt. Er der flere tiltag bliver det muligvis endnu en scanning, og det gør jo ligesom ikke ondt ihvertfald.

Humøret er ekstremt svingende, og stadig mest i den lave det af skalaen. Men jeg har gode veninder, der gør en stor forskel. Jeg prøver stadig at være god ved mig, og lade så meget op som muligt, for det bliver en ekstremt hårdt weekend. Nu vil jeg sove, så jeg kan stå imod turen til imorgen.

Forbedret billedkvalitet og masser af mad

Jeg tror, jeg har nævnt det. Min telefon drillede mere end, jeg efterhånden synes var sjovt. Så jeg prøvede at redde den, men det var sådan set lidt forgæves. Heldigvis var der lige en i stalden der havde fået forkøbt sig, så jeg fik denne helt nye telefon til en rigtig god pris. Og jeg vil gerne sige, at jeg er meget, meget glad for den. Flere har spurgt til billedkvaliteten. Den har jeg så ikke kunnet sige så meget om før nu, for jeg har ikke haft prøvet den. Den er som det ses rigtig god.

Grunden til lige netop dette foto er også, at jeg ville have I skulle se, hvad jeg spiser. Det er let nok at have en teori om, hvad man spiser, når man spiser vegansk, og rent faktisk kan det jo være mange forskellige ting. Irma har fået Datoservice, som er varer, der er ved at udløbe, og som de sælger ret billigt. Det er jeg rigtig glad for, og køber meget den vej rundt. Således fandt jeg i går veganske Hakkedrenge, Falafelfars og nogle kerneboller. Jeg frøs den ene hakkedreng (de er iøvrigt gode), og så lavede jeg frikadelleformede falafel af farsen.

Med i mine planer var “Verdens bedste kartoffelsalat“, som jeg tillader mig selv ganske få gange på en sommer. Jeg havde en bakke champignon jeg også gerne ville have brugt. Kirsten’s Paella, som jeg elsker vendte jeg lige i hovedet og fik den lavet også. Således var jeg til sidst ved at drukne i mad. Jeg ville gerne have købt flere Hakkedrenge og mere Falafelfars, men min fryser er ved at eksplodere, så jeg holdt mig i skindet.

Med andre ord, var der rester nok til i dag, hvor jeg toppede Paellaen med lidt Violife Fetaost- som er skræmmende realistisk. Og her ses så min brunch, som smagte fantastisk efter jeg kom hjem efter en lille tur, som jeg vil fortælle mere om i morgen. Og som det ses, er det fantastisk billedkvalitet. Sov godt, og så fortæller jeg mere igen i morgen.

Carlsberg Byen med kage til

Onsdag var jeg på udflugt. Egentlig skulle jeg have været med en veninde, men det var hun nødt til at aflyse. Så fandt jeg ud af, at der hvor vi skulle have været også har en afdeling ved Carlsberg, og det meget passende kunne være mål for en udflugt. Målet var nemig egentlig vegansk kage, som de har på Kaffekilden hver onsdag.

Der er intet svært i det, jeg satte mig i toget og blev siddende indtil vi nåede Carlsberg Station. Øverst ses det første syn, der møder en, når man stiger af toget. Kønt – nej egentlig ikke og hele fronten af de her butiksareal er i lignende stil.

Det er så også her cafeen ligger og med en ikke særlig pæn eller hyggelig udsigt. Så selvom man kan sidde udenfor, var det ikkenoget, jeg følte var indbydende, så jeg sad indenfor. Der var til gengæld pænt indrettet og hyggeligt – så hyggeligt som moderne cafeer nu er. Denne var klart til den bedre side i den retning. Til gengæld var personalet utroligt søde og hjælpsomme, og både kage og kaffe smagte dejligt.

Da jeg havde siddet der lidt og summet, gik jeg videre eller det vil sige, jeg lige skulle finde ud af, hvilken vej, jeg skulle. Jeg gik først den forkete vej, og fandt hurtigt ud af, det ikke var den vej og vendte om, og kom på rette spor. Og hvis du vil derud er det til venstre, når du kommer op fra stationen. Cafeen er lige ud.

Og så landede jeg på Carlsberg, eller det der engang var Carlsberg og nu er Carlsberg Byen. Jeg har ikke været der, mens det var bryggeri, men jeg må sige, jeg var noget chokeret. Dels over, hor stor en grund det tilsyneladende har været memindre, man har revet andet ned også, og så over hvor i høj grad det stadig er en stor byggeplads. Lad mig sige det sådan, at har du lyst til at se faktisk i mit tilfælde mange pæne håndværkere i bar overkrop – så tag et smut derud, for det vrimler med dem og deres kørertøjer allevegne. Nu vil du så spørge mig: “Jamen kunne du ikke have taget nogen fotos uden stilladser m.m.” og til det kan jeg sige, tro mig, jeg prøvede, men det var stort set en umulighed. Så I får det realistiske billede af Carlsbergbyen lige nu, ihvertfald den del jeg så. Der var selvfølgelig noget, jeg ikke så.

Læs resten

Jeg greb dagen og gik 5,7 km

Det var stalddag i morgen. Egentlig ville jeg være kommet i dag, men så ville jeg ikke se en af pigerne, som jeg gerne ville se, så jeg lavede bare planen om. Det kan jeg jo heldigvis gøre, hvis intet andet er i vejen for det, og det var der ikke.

Jeg var pakket godt ind, for allerede der, blæste det ret så meget og temperaturen var heller ikke overvældende. Og så gik jeg meget af vejen for jeg havde rigtig god tid, og det giver altså mere på kaloriekontoen ligesom jeg jo gerne skal have nogle skridt under bæltet så meget som muligt. Som mange af jer ved, endte det med, at blive rigtig fint vejr.

Det første der mødte mig, var Kicker på folden og han er altid en stor, stor glæde. Der er ikke ord til at beskrive, hvor meget, jeg elsker den lille hest. Så gik det derud af med gøremål, til det var tid for at køre hjemover. På vejen skulle jeg lige se en af vores heste på banen. Det gjorde jeg, men blev enig med mig selv om, at dagen skulle gribes nu når vejret var så flot. Så jeg gik banen rundt (der var et træ dernede, jeg gerne ville fotografere) og så gik jeg op i Dyrehaven, for at se, hvordan søen så ud og så retur. Jeg endte damed at have gået 5,7 km. Så var jeg også træt, da jeg kom hjem.

Det var godt, jeg greb dagen, for i dag har det på nær en ganske kort stund været overskyet og jævnt trist. Tænk engang, det har ikke regnet!! Jeg har fået ordnet praktiske ting her, men jeg har lidt sådan en dag, hvor jeg har 10 tommelfingre. Men det er endt med at gå, og jeg har fået lavet en masse mad, så jeg har til ugen her. Nu skal jeg have noget aftensmad og så skal jeg have aftalt med min veninde, hvad vi gør i morgen, hvor vi har aftalt at mødes.

Ligesom nok nu og ellers en dejlig dag

Jeg ved ikke lige, hvad der sker! Det er som om, at glæden ved fundet af mine søskende og familie i USA skal opvejes af dårligdomme. Indtil nu er 5 personer, jeg kendte døde på mindre end 6 måneder. To var dog gamle og syge, men den ene var så min far og den anden en tidligere nabo. En var en god ven, der døde 55 år gammel, en var en ægtefælle til en meget sød dame jeg kender (iøvrigt min fantastiske værtinde på B&B i Newmarket) og den sidste, jeg lige opdagede i går, er Sue, som malede de fantastiske kort med galopmotiver, som jeg ofte har reklameret for her på siden. Det var også hende, jeg mødtes med, da jeg var ovre og se Frankel, og vi havde det superhyggeligt. Jeg havde håbet, at møde hende igen. Nu synes jeg godt, det må stoppe. Det er næsten ved at være sådan, at jeg ikke tør undersøge, hvis jeg ikke har hørt fra nogen et stykke tid. Sue plejede altid at skrive her op til Jul og minde om køb af kort og iøvrigt bare smide en hilsen. Det lader til, at hun har været syg gennem et stykke tid, men jeg kender ikke de nærmere omstændigheder. Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg har fået dødsfald nok sådan lige.

Alt dette påvirkede mig (udover andre spekulationer), så jeg sov ad helvede til for at sige det mildt. Jeg havde ellers fint selskab, for min venindes to små hunde var her. Dem skulle jeg passe til og med i dag, hvor hun ville hente dem til aften. Fotos ovenfor, er fra vores tur til morgen. Vejret var flot, men bidende koldt og ikke mindst stormede det 10 pelikaner. Jeg var næsten bange for, at hundene ville lette. I dag var iøvrigt første gang, jeg gik med dem uden snor. Jeg har passet dem masser af gange, og ved de er superlette at styre, men når det ikke er ens egne, er man altså forsigtig. Men idag skulle det altså prøves, og selvfølgelig gik det superfint. Meget dejligere for dem og også for mig.

Som det ses, er det nye kamera, og ikke mindst mit nye objektiv det helt store hit. Nu kan jeg fotografere yndlingshusene meget bedre og knivskarpt (der er klart nogen, der ikke går ned på huse eller biler!). Der stor, stor forskel. Men det andet objektiv, er jo også så gammelt, at det burde have været kasseret og bliver det nok også nu, for det ér færdigt. Det er en fornyet glæde at fotografere med det nye på alle måder.

Som en fodnote har jeg fået ryddet en del op her, og nu begynder det at tage sig fornuftigt ud. Jeg har ikke pyntet til Jul som sådan, for jeg er her alligevel ikke, så det kan være det samme. Også på madsiden, har jeg været god. Jeg har fået lavet Dal til fryseren og spist til frokost og så har jeg lavet en af Kirstens opskrifter til aften – den var også god.

Nu har jeg afleveret hunde, spist og siddet her. Så nu er jeg klar til at hoppe under dynen. Forhåbentlig kan jeg sove, men efterhånden forventer jeg mig ikke det vilde. Det kan være, jeg tager en pille for, at få sovet ud. Sådan må jeg ty til engang imellem, hvis jeg skal kunne fungere. Ihvertfald håber jeg også, I må sove godt.