Fotorestaurering

Der er mange, der har nok så meget skidt at sige om Facebook, og indrømmet det er der bestemt også fra min side. Når det er sagt, så er der også meget godt, og den her collage illustrerer en af de ting, rigtig godt.

Som mange nok efterhåden har fundet ud af, fandt jeg i 2016, min biologiske familie i USA. Desværre var det så for sent at møde min biologiske far. Dermed var både han og min bilogiske mor afgået ved døden, da jeg fandt dem. Så bliver fotos jo vigtige. Af min biologiske mor har jeg kun to. Fordi jeg jo har kontakt til min bror til´stadighed, og han heldigvis gerne deler, så er der flere af min far. Mit favorit er det her. Jeg ved ikke, hvor gammel han er her, men ikke særligt gammel. Uanset et sødt fotos af ham, synes jeg og ret tydeligt, at se, at jeg ligner ham.

Historien starter øvert til højre med det originale foto, som var i hænderne på min fars ex-kone og som hun havde fået skrevet bagpå, og det var gået igennem. tillige var der det trykte tekst forneden. Så faldt jeg over en fotoresturerings- og farvelægningsgruppe på Facebook. Jeg spurgte pænt, om nogen kunne fjerne teksten (det blev smukt gjort) og de lavede også en version der var lidt mere s/h, end originalen. Alt rigtig flot. Så nogle dage efter, kunne jeg se, at nogen havde kommenteret på det og at vedkommende, havde farvelagt fotoet af min far.

Det var noget, jeg ikke havde spurgt om, men jeg blev blæst bagover, da jeg så det. Det er så fint lavet og jeg er dybt taknemmelig over, at vedkommende tog sig tid til det. Jeg fik lavet 2 på tryk. Et til mig og et til min bror, som han nu har modtaget i en ramme, og derfor kan jeg nu offentliggøre det. Han blev meget glad for det, og det forlyder at også hans mor synes rigtig godt om det. Så man møder også utrolig hjælpsomhed og kreativitet derinde. Det her er blot et af mange eksempler.

Nedetid og trøsteshopping

Kravler rundt for 3. dag nu med en ryg der er mere end åndssvag. Det er ikke særlig sjovt kan jeg fortælle. Jeg vil prøve at finde lidt glæde i de trøsteindkøb, jeg har gjort og prøve om jeg kan liste ned og sætte en vask over i den nye vaskemaskine, jeg stadig glæder mig over. Det er ikke de planer, der var oprindeligt, men sådan må det blive. Jeg havde glædet mig til at have hundebesøg, men når jeg dårligt kunne bevæge mig endsige gå, så holdt det jo ikke. Jeg håber dælme snart, det bliver bedre. Har hverken tid eller lyst til det her. Men jeg ved også, det tager den tid det tager.

Jeg har brugt tiden på lidt trøsteshopping, når jeg ikke har sovet eller set TV. Forleden fik jeg en god overraskelse. Som følgere ved, så samler jeg på Troldekugler. Men der er det med Trolde, at det skal være specifikke Trolde, der passer ind i det narrativ under, hvilket jeg nu samler. Egentlig har jeg vel ikke et tema som sådan eller et armbånd, jeg skal have færdigt som mange har. Ikke at der er noget galt med det, men jeg laver mere mine armbånd fra gang til gang. Det eneste indtil nu, har været mit hav-armbånd. Det er så lidt ødelagt lige nu, for min flotte fiskelås, er gået i stykker, så den skal laves. Så det er et projekt til senere. Udover det hyggelige shopping var der så også lige medicin, som jeg løb tør for. Det er som alt andet, så let at få leveret via Apropo

Jeg har lige siden, jeg så den første gang, gerne villet have Beliskuglen ovenfor. Synes den er vildt flot. Den er også ret så kostbar, skal man købe den fra ny, så det var ikke en mulighed. Muligheden for at købe skulle så ligge i, at købe den brugt, som jeg har gjort med ca. 95% af mine kugler. Til gengæld har jeg ikke set den til salg mere end to gange. Den første gang smuttede den for mig og så forlden, hvor den også var smuttet. Jeg klagede min nød i en de grupper, jeg er med i, og straks var der ikke en, men hele to søde Troldedamer, der tilbød mig at købe en af dem. For tro det eller lad være, mange af de her dammer har flere af mange forskellige kugler i mange eksemplarer. Jeg kan slet ikke være med på det niveau. Jo selvfølgelig kan jeg have flere af nogle af de mere almindelige kugler, men ikke en som denne. Heldigt for mig, at der så lige pludseligt var flere til salg og jeg fik faktisk endelige min belis. Jeg tror ikke jeg endnu, har spurgt om hjælp, uden at få den. Det er nogle utroligt søde piger derinde. Noget at være taknemmelig for. For det så ikke skulle være løgn, så faldt jeg i går så over Sukkerkraniet. Det har jeg også ønsket mig så det blev jeg så nødt til at købe, for det er heller ikke til salg ret ofte. Så det blev købt og betalt også. Nu skal jeg så have en meget, meget lang troldepause, for der er flere andre ting, jeg skal have købt, så nu smækker kassen.

Så var der et fotoprojekt, jeg også lige skulle ordne, og de ankom i dag. Det ene var et foto, jeg har lovet en hesteveninde for meget længe siden, og det andet – ja, det må I altså vente med at se, hvad er, til senere, incl. forklaring for det indgår i en overraskelse.

Det lykkedes at få sat en vask over, så nu vil jeg gentage sucessen og sætte en mere over. Ellers holder jeg mig ret meget i ro, i den her varme. For min skyld kan mindre sagtens gøre det. Men sådan er det, så må man jo indrette sig. Rigtig god weekend til jer.

Træls terror torsdag

Det er godt nok noget af en torsdag at vågne op til. Efter besked fra Postnord, kunne jeg se, at jeg skulle ned efter en pakke. Samtidig ville jeg gå en tur på en halv time. Det har jeg besluttet, jeg skal prøve at gøre, hver dag. Om det bliver sådan ved jeg ikke, men i dag gjorde jeg det. Og godt jeg gjorde det der, for det ser meget truende ud. Men om det bliver til mere, er ikke til at vide. På vej hjem hentede jeg pakken.

Så var det op, og jeg skulle have kontakt til en, der ville købe min stol og vi havde faktisk aftalt, at de skulle komme forbi i morgen. Så var de sat i karantæne, så det var aflyst. Sådan noget møg. Jeg havde lige glædet mig. Nå, men det var jo ikke hans skyld og han vender retur når det er overstået om åbenbart 15 dage, hvis stolen ikke er solgt…

Så var det ind og kigge nyheder. Det var da som ofte en rigtig dårlig ide, for her til morgen havde der været et terrorangreb i Nice, Frankrig. Så hæger de igen. Det kan ikke siges tydeligt nok, der skal ikke gives ved dørerene. Oveni, har en lille pige mistet livet til en flugtbilist på Frederiksberg. Ikke at det som sådan er relateret andet end de formentlig er trosbrødre.

For lige at sætte prikken over I’et, så har jeg også problemer her på bloggen, hvor jeg ikke kan få lov at skifte header. Jo det kan jeg godt, hvis jeg tager et af dem, jeg har liggende. Men jeg ville gerne skifte til noget nyt. Det kan jeg ikke. Har aldrig været et problem før. Så det har jeg så skrevet til min udbyder om. Håber dælme, at de kan løse det.

Og så er det også dagen, hvor vi skal have mundbind på her, der og allevegne. Jeg er godt nok langt fra at være vild med det. Om det er nødvendigt, skal jeg ikke kloge i. Men jeg ved, jeg så vidt muligt holder mig her og undgår situationer, hvor jeg er nødt til at bruge. Godt jeg har nemlig.com.

Det er godt nok svært at finde positiver lige p.t.

Helbred og hængepartier

Foto ovenfor er fra forleden, hvor jeg var til scanning på Caprio Privathospital i Hellerup Havnefront. Det har jeg været flere gange nu, og føler, jeg har klippekort derned til efterhånden. Men de er vældig flinke, så intet om det, men jeg må sige, at jeg er noget træt af at rende om mit helbred.

For at føje spot til skade, har jeg fået endnu en helt akut ting oveni. Jeg håber, det er som jeg tænker, for ellers er der grund til bekymring. Men det må vise sig i morgen, hvor jeg får resultat af en test.

Grundet alt det her renderi, og at jeg bare ikke har det godt, hænger jeg noget i bremsen og har ikke fået lagt ellers fine fotos fra Havnefronten op, for der er hestefotos også (også der er jeg bagud), men det kan ikke være anderledes lige nu. I morgen er jeg på farten igen – heldigvis ikke helbredsmæssigt dennegang, men det betyder jo så, at det igen bliver begrænset, hvad jeg får lavet her og med fotos. Jeg har også stadig hængepartier her.

Men det gode vejr skal også nydes, mens det er her, så ….Lige nu vil jeg bare gerne have det bedre, og have nogle svar på alt det helbredshalløj, for nu synes jeg, det begynder at slide lidt på mig.

Nu vil jeg sove, og få en god nats søvn, det har ihvertfald aldrig skadet.

Fra ren gru til ekstrem lettelse og glæde

En lille hilsen herfra. Ikke fordi, der er sket så meget igen. Heldigvis holdt min fornemmelse af, at det her jetlagcirkus var ovre stik, og jeg er helt tilbage på dansk tid. Det i sig selv er dejligt, og oveni er ryggen også tilbage til normalen nu. Jeg har godt nok smerter i hofterne sådan lejlighedsvis, men det er ikke noget nyt. Sådan er det helt standard.

Eftersom jeg rent sovemæssigt, nu ikke er helt zoombie, så har jeg straks begyndt mit nytårsfortsæt, som går på en gåtur på ca. 1 time dagligt. Gerne mere efterhånden, men til en start, og så har jeg også andre øvelser, der skal på bordet.

Lige nu er alt den motion jeg tror jeg vil kaste mig over, en krigs-glædes-dans! Og hvorfor så det? Tjah, fordi i går, skulle jeg finde et foto til en ven. Jeg går hen og tænder min computer (her taler vi min stationære), hvor der ligger rigtig mange ting. Mange har jeg flyttet over på ekstern harddisk og til online album, men meget har jeg godt nok ikke. Jeg tænder “dyret” og ingenting sker!!! Gæt hvem der bliver helt bleg? Ja, det gjorde jeg. Til gengæld var jeg også noget uforstående. Normalt har man lidt på fornemmelsen, hvis den er helt galt, omend jeg godt er klar over, at et totalt stop selvfølgelig kan ske pludseligt. Jeg kunne dog ikke helt få det til at passe. Men faktum var, at computeren var død. Gæt hvem der gik i depressionsmode? Ja også mig! Er der noget, der betyder rigtig meget for mig, så er det mine fotos, så jeg var sgu ked af det og håbede bare, at det kunne reddes.

Her i dag, sætter jeg så et stik i en stikdåse, som er løs og “bing” så tænder computeren. Total optur! Og hvordan hulen går det så for sig? Jamen det gør det fordi, jeg bor i en gammel lejlighed, og al strøm er i stor stil forlængerledninger og stikdåser. Den stikdåse, jeg rettede et stik i, er i den anden ende af rummet end computeren, og jeg forbandt ikke de to ting. Men for helvede, jeg er lettet. Jeg tager det som vink med en vognstang om, at nu må jeg se og få styr på de fotos – tro mig, jeg lytter og danser videre!!

Før denne skønne hændelse, var jeg i stalden. Jeg stod op klokken 7, tog tøj på og drog afsted. Sne og is er afløst af mudder og vand. Ingen af delene er særlig sjovt. Man kan sige, mudderet forhindrer ikke, at vi rider, så den vej selvfølgelig bedre, men til gengæld er alt klamt, vådt og møgbeskidt og smurt ind i mudder. Jeg var faktisk flittig i dag og fik ordnet hele 3 heste meget grundigt og pudset en grime som jeg også fik lavet et ekstra hul i.

Efter alt den aktivitet fulgtes jeg med med sød hesteveninde (vi bor stort set ved siden af hinanden). Jeg var godt nok på cykel og hun på gåben, men jeg har jo godt af at gå. Således fik jeg da også gået 5090 skridt (3,8 km) i dag. Husk at gemme dine fotos på drev – enten i cloud, eksterne drev etc. Dagens lektie!!

Foto er Ordrup Krat i lørdags!

Turbulente tider og total træthed

Jeg hænger i nødbremsen i øjeblikket. Mellem fundet af en biologisk familie og kommunikation med min biologiske bror, både på skriv og tale, en fantastisk flot, og en hård, men dejlig Derbyweekend, er jeg fuldstændig smadret. Som i fuldstændig brugt op.

Nyheden om, at jeg nu har familie i USA og endda har fantastisk kontakt til min bror derovre er overvældende i sig selv, omend på den gode måde, så tager det altså energi. Derbyweekenden som jeg selvsagt også elsker, var også hård ved mig og ville være uanset. Der er ca. 1 tons fotos, der skal ordnes, men det får altså være lige nu – jeg kan ikke! Dertil kommer, at der generelt er ting, der lige slider rigeligt på systemet, så dermed bliver det altså ikke til så meget med noget som helst.

I går fik jeg gjort lidt rent og ryddet op her. I dag har jeg været i stalden, og har nydt det, men til sidst var jeg så træt, at jeg ikke kunne hænge sammen, og jeg har også sovet i eftermiddag. Da jeg vågnede var det allerede aftensmadstid, men så var der lige kommunikation på chat med dels min veninde, som også har fået sit DNA-resultat samtidig med mig og lidt andet og så skulle der laves noget mad. Det blev der også. Nu har jeg sludret færdig, spist og vasket op og sidder her. Godt brugt op igen.

Nogen ville måske sige, at jeg kunne undlade, at tage i stalden! Og ja det kunne jeg, men det er noget af det, der giver mig størst glæde her i dagligdagen og jeg elsker at komme derned. Men i de her dage, burde jeg ret beset nok være blevet hjemme. Til gengæld har jeg nydt hestetutterne i dag og på trods af træthed været til god nytte. Og det er ikke at foragte.

Foto er fra min tur til Inderhavnsbroen, hvor jeg jo kom forbi nogle gader i centrum på vejen. Her er det Herluf Trollesgade. Der er noget helt særligt over sådanne nogle gamle ejendomme. Jeg og nye ejendomme bliver aldrig rigtig gode venner – sådan er det. Gammeldags er jeg!

Nu vil jeg gå i seng, og så må vi se, hvornår jeg får noget energi. Meningen var, at jeg skulle have haft lidt gæster her i weekenden, men det kommer nok til at vente også. Som en medblogger og god veninde, var inde på – det er ikke alt, der skinner, der er guld og ikke alt der bliver fortalt på bloggen her. Omend mine reaktioner ikke er helt så voldsomme som hendes, så kan I roligt regne med, at hver eneste aktivitet koster! Bare lige til orientering, uden iøvrigt at gå i detaljer. Jeg prøver ikke at lade mit helbred deffinere mig, men jeg har det, eller mangel på samme og det mærker jeg hver eneste time, hver dag.

En sandhed med modifikationer

Man plejer at sige, at intet nyt er godt nyt. Ikke helt rigtigt. I flere tilfælde, jeg er stødt på, at intet nyt er langtfra, at være godt nyt. Min relative “tavshed” her, er heller ikke nødvendigvis udtryk, for godt nyt, eller nyt i det hele taget. Men der er masser af nyt, det er bare ikke alt, jeg skriver om her, og så er der også lidt dårligt nyt. Dog er det rimeligt sikkert, at er jeg stille, er det sjældent godt nyt.

Jeg har en ryg, der er gået “i smadder” som jeg også var inde på i mit seneste indlæg. Det gør ikke for den mest interessante læsning og slet ikke tilværelse, når man dårligt kan gå. Jeg havde besøg af min “helt egen” (desværre ikke helt) afrikanske massør forleden, og jeg skal da love for, at han er effektiv. Det vidste jeg nu godt, for jeg kender ham så udemærket fra hans arbejde med hestene. At han så også kan mennesker, er jeg kun glad for.

Han er den eneste, jeg betror min efterhånden noget hærgede krop. Jeg har været til mange fysioterapeuter, og det er de færreste, der har vidst, hvad de gjorde i forhold til mig og min skæve ryg, og de problemer det giver – helt udover, at jeg også er hypermobil – Wayne stoler jeg 300% på, og det har da også allerede hjulpet. Det har vist sig, at jeg har betændelse i en muskel der ligger ret dybt lige ovenpå min iskiasnerve, og hele min ryg og hele min muskulatur var som en flitsbue. Jer der har prøvet noget lignende ved, hvor ubehageligt og smertfuldt den slags kan være.

Jeg laver øvelser, jeg har fået, og så skal jeg se ham igen, formentlig i næste uge. Men lige nu er jeg så byldeøm, hvor han har haft fat, at det lige må vente lidt. For når han tager fat, gør han det grundigt. Jeg var helt udmattet ovenpå den omgang og sov det meste af dagen, efter han gik, men hvis det bare hjælper, så er det okay.

Ellers sker der ikke det vilde. Eftersom jeg næsten ikke har kunnet gå, har jeg koncentreret mig om at ordne ting her på computeren – ikke mindst fotos, som jeg har så mange og nye af, at jeg næsten er ved at brække mig. Det lyder ikke pænt, men jeg fik taget alt, alt for mange senest, så jeg betaler prisen. Jeg elsker resultatet, men det kræver ufattelige mængder arbejde at sortere, og uploade til diverse. Men det må komme, som det nu kan, jeg kan ikke mere end jeg kan, og døgnet har stadig kun 24 timer, selvom jeg godt kunne bruge meget mere. Jeg har jo så også det problem, at mit hoved indimellem står helt af, og så er det, ikke computeren, jeg skal sidde og rode med.

Ellers har dagene været fyldt med terror, bomber, dødsfald m.m. i medierne. Man bliver da noget træt og ked af det hele. I dag var det historien om et 2-årigt barn, der ulykkeligt var blevet dræbt på Vestre Kirkegård, der gjorde mig helt vildt ked af det. Hvordan hulen det kunne ske, forstår jeg ikke, men det har kun kunnet lade sig gøre ihvertfald, hvis forældrene har ladt barnet ude af syne. I mit hoved slipper man ikke et barn på 2 år løs, sådan et sted – ikke så meget som et minut. Skrækkeligt er det. Det lader til, at forældre nu om stunder falder i to grøfter, enten passer de slet ikke på dem, eller også forkrøbler de dem fuldstændig og overpylrer. Men at holde nøje øje med en 2-årig falder ikke ind under “overpylren”!

Der er ikke galop i weekenden, så der bliver plads til lidt andet og blandet andet skal jeg se min far og min søster til lidt hyggeligt samvær. Det er ved at være noget siden, så det glæder jeg mig til. Lige nu er vi ved at drukne i regn, men det er godt for banen – ja man er vel galoptosset!

Godt og skidt i en pærevælling

Godt var det som altid at komme til løb og møde alle de søde mennesker og se alle de fine heste. Det er altid godt. Kicker startede også og gjorde det godt, og var som altid i pengene og fik i dag en 4. plads.

Hvad var mindre hyggeligt, var at komme hjem til en ekstraregning for varme – en stor ekstraregning. De trækker den over min husleje nogle gange, og jeg sætter i forvejen af til ekstra, men den store rejse, jeg havde set for mig til vinter, kan jeg vist efterhånden skyde en hvid pil efter. Vi må se, men lige nu ser det sort ud. Oveni fik jeg også brev om, at vi skal have både nyt tag og nye vinduer her i bygningen. Det er tiltrængt, ihvertfald vinduerne, som er pivhamrende utætte, og jeg tænker, det også hjælper på varmeregningen. Det kan ikke undgå andet. Taget har ligget siden huset blev bygget (1936) tror jeg, så alting taget i betragtning, må det trænge også. Men alt dette betyder også en huslejestigning og ikke mindst stillladser – Suk! De er igang på den anden side af gaden, så det bliver rigtig hyggeligt.

Nå, men efter løb var, jeg et smut i stalden og kigge til Kicker og give ham æblerne, jeg havde købt til ham og hilse på pigerne. Vi sad og fik et glas og sludrede om dagen. Det er altid hyggeligt. Så hjem, og så har jeg siddet her og ordnet fotos og så har jeg selvfølgelig også fået noget at spise.

Nu er jeg mast og vil hen og slappe af, og så må resten komme i morgen. Rigtig god weekend til jer.

Herlev tur/retur

Jeg har været på en lille udflugt i dag. Til Herlev! Hvad hulen skal du der efter, tænker du måske? Ja, det forholder sig sådan, at man hvert 3. år bliver indkaldt til en mamografi (røntgen af brystet) for os kvinder. Og det var så i dag. Egentlig kunne jeg have taget bilen, men jeg havde faktisk lyst til at se, hvordan turen var med toget, og det går altså direkte derud. Eller selvfølgelig til Herlev St., og så en lille gå eller cykeltur bagefter. Jeg tog cyklen med.

Da jeg landede derude, var jeg ret glad for, at jeg havde taget den beslutning. Der var over-, overbooket med biler og jeg tror faktisk ikke, det ville være lykkedes at finde en plads. Så var det dejligt bare at kunne smide cyklen og så også få lidt motion og frisk luft på den konto. Jo mere, jeg bevæger mig rundt, jo mere overbevist er jeg om, at jeg ikke skal have en bil. Jo, hvis jeg kunne få den smidt i hovdet helt gratis, men sådan fungerer verden jo ikke.

Iøvrigt er Herlev Hospital noget af det mest ucharmerende og rodede, jeg kan forestille mig. At det så også roder rent patientmæssigt og personalemæssigt, er endnu mere udheldigt. Herlev er kendt for at være ganske forfærdelig, og mit indtryk var ikke meget bedre ved dagens besøg. Klinikken var flyttet siden sidst (i det hele taget bygger de om, så det er helt skrækkeligt der) og der var enten personaleproblemer eller også er det altid sådan, for der sad ikke en fast til at tage imod patienterne. Det løb sygeplejersken frem og tilbage og gjorde på skift – totalt rodet.

Jeg sad også længere og ventede end sidst, for flere havde tid samtidig. Så jeg sad vel 20 minutter, en halv time, før jeg kom til. Normalt ikke noget, jeg ville hidse mig op over, men der var så trist og træls, at man kunne blive syg, bare af at sidde der. Oveni sad der en dame 2 stole henne, der var SÅ snottet og syg og hostende, at hun var dybt inficeret og måske skulle have været til lægen for det istedet. Hun hostede ikke bare engang imellem, men hele tiden. Jeg følte for, at sige til hende, at hun skulle tage til lægen helt bortset fra, at hun sad der og spredte bacsiller i en grad så man blev helt dårlig af det.

Nå, men vel overstået var jeg lige forbi mine forældres første hus, hvor jeg også boede indtil jeg var 6 år. Jeg er vel nok glad for, at vi flyttede, hold op hvor er der trist derude. En totalt ucharmerende bydel. Efter der, fandt jeg stationen og kørte hjem. Egentlig ville jeg have været i det nye storcenter, men det droppede jeg. Af to grunde, dels at der var længere derhend end troet og så var jeg dårlig. Det har jeg været nogen dage nu, og er det ikke bedre i morgen må jeg ringe lægen, så jeg ihvertfald (forhåbentlig) kan udelukke lungebetændelse. Nu må vi se, men nu vil jeg hen og slappe af ihvertfald.

Fotoet er ikke fra Herlev. Jeg ville faktisk have taget kameraet med, men gjorde ikke. En anden gang gør jeg, for min mobil tager altså ikke gode nok fotos. Længere er den ikke. Jo, hvis det er knaldblå himmel og solskin, gør den, men ellers kniber det dælme. Og da vi bor i Danmark er det jo langt fra altid sådan det er. Foto er fra i går herude, men da det bare er blade, kunne de i princippet godt være fra Herlev.

Weekendstatus

IMG_4246opt2_DanskOaks2015

Alt i alt, går det sådan set okay, bortset fra, at jeg er monstertræt. Det er nok ikke udsædvanligt med alt, der er foregået på det seneste med far og det hele. Han er heldigvis stabil og har det godt. Her halter jeg håbløst bagefter, men jeg prøver at indhente, så meget jeg kan. I dag har jeg fået ordnet rigtig mange fotos, men måtte opgive at blive færdig. Det er ikke altid helbredet vil som jeg vil. Så jeg har set Den Store Bagedyst og ligget på min sofa også. Jeg skulle gerne blive “færdig” en af dagene om ikke andet så jeg kan smide noget op fra seneste løbsdag. I morgen måske, hvis alt går som jeg ønsker, men det er ikke altid.

Jeg er begyndt på endnu en Peter James Krimi (Roy Grace). Dem kan jeg rigtig godt lide, og ligeledes er jeg også startet på endnu et maleri i min malebog. Det er rigtig sjovt synes jeg.

Nu vil jeg slappe af igen, og så håber jeg, at I får en dejlig uge. Fotoet er netop fra seneste løbsdag. Selvom der ikke har været løb, så har den ikke været helt hesteløs. Der er intet som at se en professionel jockey ride en galop. Carlos red en på Stinger i går endda på græsset og det kunne jeg jo ikke lade gå min næse forbi. I dag har jeg set lidt løb fra Göteborg, mens jeg ordnede fotos. I morgen bliver hestefri bortset på fotofronten.

Jeg håber, I har haft en dejlig weekend. Og så lige en reminder: Husk, at dele indlæg du synes om, og at du kan “like” udenom facebook på det lille hjerte under alle indlæg. Og så modtager jeg altid gerne din kommentar. Selvom den ikke vises med det samme, så har jeg fået den, og den skal nok blive udgivet og besvaret. På forhånd tak!