I skovens dybe stille…..

Jeg var feberfri for 2. dag igår, så jeg vovede pelsen og drog ud i det fantastiske efterårsvejr. Jeg kunne simpelthen ikke holde ud ikke at komme ud i luften. Så jeg tænkte, at jeg passende kunne tage en testtur med kameraet, dels for at fotograferer sporarbejdet, og så ville jeg egentlig ud i Dyrehaven for at fotografere Kronhjorte. “Surprise” det eneste, jeg ikke fik så meget som et halvt billede af var kronhjorte. Men så fik jeg så meget andet, som de næste indlæg vil afsløre. Kronhjortene løber ingen steder, så dem går jeg på jagt efter igen.

Overskriften burde jo slutte med ordet “ro”. Det kan så her afsløres, at det er det eneste der ikke er i Dyrehaven. Så snart diverse børnehaver og hvad har vi indenfor Guderne skal vide, hvor mange kilometers radius vågner, så indtager de Dyrehaven og hvor man end vender sig. Det fik så være, hvis de lærte at begå sig med noget der kunne minde om respekt og andægtighed i naturen og bare den mindste smule hensygntagen. Jeg kan så afsløre, at det ikke er tilfældet – desværre. Så derfor plejer jeg efter et vist tidspunkt at undgå haven, for jeg kan faktisk bedre lide den, når der ér stille, og jeg har chance for at nyde naturen. Her er indtrykkene fra turen op mod slottet og til jeg nåede det. Så skete der noget, som jeg vil skrive om i næste indlæg – I og II.

Weekendarbejde

Jo jo, de kære Banedanmark folk arbejder skam også i weekenden. Hvad de laver skal jeg ikke kunne sige, men nogen maskiner får de da brugt indimellem. Igår var det noget, der lød som en mellemting mellem et slagbor, en brolæggerjomfru og en motorsav. Der var jeg godt nok lige ved at gå amok. Heldigvis blev de ikke ved med den længe. Den skulle nedover boltene i skinnerne, og om de skruede fast el. løsnede vides ikke, men hvis de skal det hele vejen, så bliver de da helt smadret. De måtte skiftes til bæstet, der tydeligt var tung og streng at håndterer. Men udover det apparat er de nu relativt fredelige dernede synes jeg. Lad det vare ved. Det er voldsomt generende for alle dem, der mangler toget selvfølgelig, men ærligt, så er her dejlig fredeligt, når alle menneskerne ikke skal fem og tilbage og sådan. Så jeg nyder det sålænge det varer.