Hjælp!! Skal jeg virkelig give op?

Dette er mit 2. forsøg med ciabattabollerne! Som I kan se, er de lige så flade som den berømte pandekage og ikke hævet. Jeg kan så NU (lidt sent) forstå, at vandet skal være 40 grader varmt – jeg brugte koldt vand – for det har jeg også set brugt. Og dennegang blandede jeg tørgæren i vandet først, for det angav opskriften? Kan nogen fortælle mig hvad hulen, der er RIGTIGT.

Hvis vandet skal have en bestemt temperatur, kunne folk da for hulen godt skrive det i opskriften – nu har jeg smidt Guderne skal vide hvor meget lækkert mel lige ud i skraldespanden. Spises kan de vel godt, men de falder som atombomber i maven, og det er altså ligemeget – øv, øv når man havde glædet sig til luftige boller. Første gange, jeg prøvede var det Kirsten’s opskrift og 2. gang denne. Ikke at der så vidt jeg kan se, er den store forkromede forskel.

Det må være tørgæren der er mit nemesis, for før jeg kastede mig udi det, har jeg aldrig haft problemer med at bage. Jeg synes bare, det er lettere, for det kan man altid have i huset. Men skal jeg på den bekostning smide så meget dejligt mel lige ud i skraldespanden, så er det sgu ligemeget. Er der noget med almindelig gær kan fryses? Hjææælp! Jeg der ellers så godt kan lide at bage, er ved at miste lysten til at prøve – Kage går fint, men det her!!