Vi nærmer os noget normalt

Donatella ved sit vindue i dag

Jeg vil som vanligt ikke sige for meget, for jeg er lige ked af det, hver gang, jeg må “trække i land”, men jeg er nu et sted, hvor det er den sidste hurdle med ridningen, der mangler. Jeg vil være og føle mig helt sikker, før jeg sætter mig op, noget der også er fuld forståelse for. Ingen er mere irriteret end jeg, men som sagt, det kan ikke vare længe, for fremgangen ser ud til at fortsætte. Så jeg er forhåbningsfuld.

Efter at have ligget brak så længe, er det rart at være i stand til at komme ud og få noget luft og se nogle heste også. Det er jo ligesom det, der er det bedste jeg ved. Jeg er også begyndt at komme i stalden igen, men foreløbig holder jeg mig til en gang om ugen. Jeg er fuldtændig smadret i to dage bagefter. Det er nok ikke realistisk, at jeg får flere kræfter, men vi ser, hvordan det går. Og når jeg siger normal, så skal det lige huskes, at normal, ikke er som for andre. Min “normal” er langt fra normal- og jeg har kun et vist antal skeer. Sidst jeg var i stalden fik ejg godt nok brugt for mange skeer, så vi må se, om den qvote kan fortsætte, for jeg kan rive 1½ dag ud af kalenderen efter sådan en dag og mærke det flere. Det er der mange, der dels ikke ved, men også mange, der ikke tænker over. Så når jeg siger normal, er det min “normal”.

Helbredet bliver jo ikke bedre, og jeg har rendt om Guderne må vide hvad på det sidste og fået en ting mere oveni resten. Det gør det også vigtigt, at jeg finder kræfterne til at fokusere på mit helbred og sundhed. Og bruger jeg alle skeer i stalden, er der ingen tilbage til alt resten. Jeg har også et hjem, der gerne skulle holdes fri for skidt, tøj der skal vaskes etc. Udover nogle projekter, som jeg gerne vil have styr på her i sommer.

Jeg har forpligtet mig til at cykle dagligt, og i dag besluttede jeg, at turen passende kunne gå et smut op og se en venindes nye hest. Det var rigtig hyggeligt. En dejlig, dejlig hest, som det ses ovenfor. Hun hedder Donatella og er en smuk mørkebrun hoppe på 4 år. Lige sådan en type hest, jeg gerne ville have, skulle jeg have en. Bortset fra det skulle være en ham. Nu står jeg ikke, og skal have en hest (og så ved jeg godt, hvem der var øverst på listen), men derfor har man jo øjne og følelser alligevel. Jeg tror min veninde bliver rigtig glad for hende, og ville ønske, de stod i min stald, men jeg må prøve at komme forbi så ofte jeg kan klare det.

Det var dejligt at se den dejlige hest og derudover kender jeg også alle de andre, der er deroppe og det var også hyggeligt, at sige hej til dem allesammen og for en sludder og oveni fik jeg også en dejlig kop kaffe. Og fik hilst på min gamle ven Ely, som også har været her på bloggen.

Noget jeg har fået gjort meget på det seneste, er lyttet lydbøger. Jeg spurter derudaf og er langt foran det mål, jeg har sat mig selv foråret. Men det er jo bare for sjov. Du kan se mine bøger her. Det med de lydbøger, er godt nok noget af det bedste. Jeg anbefaler også dem i stor stil.

Nu vil jeg slappe af så jeg kan prøve at få lavet lidt her i morgen. Med andre ord gøre rent, for her ligner noget, der er løgn. Jeg ville vente til de var færdige med at rive altaner ned. Det er de nu og faktisk igang med at sætte min altan op. Så det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at se ud. Tak hvis I læste med og smid altid gerne en hilsen.

En tur til Paradis

Eller det er ihvertfald så tæt på som jeg synes man næsten kan komme det i Danmark. En skøn veninde, fantastiske omgivelser og masser af heste og oveni en dejlig baby. Så kan man da ikke forlange meget mere? Jeg gør ihvertfald ikke, og jeg nyder det altid så enormt meget, at komme op til Sandie. Faktisk slog jeg mig sådan en sommer gerne mere permanent ned der i en campingvogn/tinyhouseting på hendes jord. Det gad jeg altså godt.

Men det til en side, så var der nok, der skulle kigges på og der blev spist kage og drukket kaffe til den store guldmedalje og det var bare skønt. Selv baby besluttede sig for at samarbejde mere end normalt og sov så der blev tid til at sludre. Senere blev det til snacks og vin også. Vi skulle jo have en vinderdrink, for sidst Sandies heste vandt (begge to), var jeg “selvfølgelig” ikke på banen.

Så gik turen ud for at se hesteditto’er – altså babyer. Og for Sandie og jeg, er det stort set lige så godt. Og dejlige var de alle, men der var især en, jeg havde set særlig frem til at se og det var min hjerteveninde Lumineuse’s føl. Og også at se hende, for hende har jeg altid været vild med, som jeg vist også har nævnt her før.

Det var et skønt føl, men jeg fik dårligt tid til at studere det sådan meget nærmere, for Lumi lagde hårdt beslag på mig og var tydeligt tilfreds med, at se mig og blive kælet for. Jeg kunne dårligt slippe fra hende, og det var mig og ikke hende der afbrød vores kæleseance. Ellers havde jeg nærmest stået der endnu. Men så skønt, og et smukt stort hoppeføl har hun fået efter Al Shemali (GB), og så er hun nu i fol ved Binary File (USA), hvilket bliver megaspændende også. Føllet er blevet døbt, men før det er helt sikkert, lader vi det være en hemmelighed.

Sandie havde lidt arbejde indimellem, og det var fint, så tullede jeg bare rundt og kiggede (og fotograferede) lidt hist og pist og blandt andet fik jeg også hilst på en anden favorit nemlig Einsteins Folly (IRE), som jeg ganske som Lumineuse var vild med inden Sandie fik ham. Vi deler fuldstændig smag i heste. At sige at Einstein var i hopla forslår ikke helt, men smuk det er han som det ses.

Tiden går alt for stærkt i godt selskab, og vi kunne sagtens have brugt mere tid, men der var også turen hjem og den blev lang. Med det offentlige, er det noget nær helvede. Ikke så meget p.g.a. tiden det tog, men fordi det i tider, hvor man kan utrolige ting, ikke kan noget så lavpraktisk som at sørge for, at der er luft, endsige bare vinduer i toge og busser, der kan åbnes. Det betød, at jeg til sidst var ganske dårlig af varmen, som var ulidelig som alle vist er bevidst om. Jeg forsår ikke, hvorfor det ikke er muligt at tænke sig om. Men hjem kom jeg og det var dejligt alene af den grund.

Jeg håber, Sandie har tid og lyst til at få besøg snart igen, for jeg elsker at komme derop og se hende og de skønne omgivelser. Foreløbig siger jeg tusind tak for i går. Du kan holde musen over fotos for tekst.

Klik nedenfor for at se flere fotos:
Læs resten