Født anderledes

Er titlen på en dokumentarudsendelse (Born to be different), der har været vist på TV2 sidste søndag og også idag og sidste afsnit sendes på næste søndag. Den handler om seks handicappede børn:

Shelbie lider af en kromosomfejl, der påvirker hendes åndedræt, og nu er lægerne begyndt at tvivle på nytten af fortsat medicinsk behandling. William, som har tuberøs sklerose og flere svulster i hjernen, og hans forældre frygter, at han også er autist. Emilys misdannede rygrad gør det svært for hende at holde på vandet, og hun må lide den tort at være den eneste i børnehaveklassen, der bruger ble. Og dværgen Hamish skal ikke blot vænne sig til verden udenfor, men til et helt nyt liv, da hans forældre flytter fra Kent til Aukland i New Zealand.

Det er barsk fjernsyn og et barsk liv, ihvertfald for langt de fleste af dem. Især pigen Shelbie, gør på mig stort indtryk, og drengen William også. Ikke at det ikke er forfærdeligt for de andre også, men disse to – og ikke mindst deres forældre, er de hårdest ramte. Jeg er helt klar over, uanset hvad er man altid hårdt ramt, når ens barn er sygt, det være sig næsten hvad som helst. Jeg kan jo ikke lade være at tænke de eksempler, jeg har “lige rundt om mig” som Liselotte og Marianne og ikke mindst i min familie har vi også to eksempler på svært handicap, ligesom et vennepar jeg havde, var slemt ramt. I det sidste tilfælde kom barnet på institution, og er der stadig. Som jeg forstår det, er det dårligt et valg man får længere. Nogen får det, men ønsker det ikke.

Læs resten