Fredensborg Slot, den private have og Orangeriet 26. juli

Rosenøen, som før var noget helt andet. Broen over til den, er designet af Hendes Majestæt Dronningen. De røde huse i baggrunden, er pensionistboliger for tidligere ansatte ved hoffet

Rosenbuerne, som går igennem køkkenhavenleder til Orangeriet

Vue udover køkkenhaven henmod haverne til pensionistboligerene, som man lige kan se tagene af

Tørring af løg – der var noget meget beroligende og facinerende ved dem

Det der betog mig mest var kålbedene, og her kan I se hvorfor. I baggrunden kan ses et af parkens mange specielle træer, et gigantisk tulipantræ

Reflektion i det udendørs bassin ved Orangeriet – det har en helt speciel betydning

Indenfor i Orangeeriet hvor der også var de Afrikanske Skærmlilier, som er så smukke

En utroligt smuk buket på bordet i butikken,hvor jeg købte en rigtig flot duftpelargonie, som det vist desværre allerede er lykkedes mig at slå ihjel

Afsked ved slottet, hvor skyerne hang tungt og truende, men jeg nåede hjem i tørvejr. Jeg kunne godt have brugt mere tid deroppe, men så er der basis for en tur mere, hvor jeg tager tidligere afsted og ikke tager i stalden først for det var i overkanten

Det er en udflugt, der har været undervejs meget længe. Det var egentlig min gamle træner i stalden, der bragte det op i sin tid. Så kom jeg fra det, indtil en medblogger postede et foto på Instagram, med et foto derfra. Så blev jeg enig med mig selv om, at nu måtte det altså være.

Det var kvælende varmt, som det har været meget senest, og alene af den grund, var jeg tøvende overfor projektet om at komme afsted. Men nu var beslutningen taget og jeg tænkte, at min cykel og jeg havde godt af en tur. Ikke at jeg skulle cykle hele vejen, men planen var, at tage cyklen med i toget til Hillerød, og så cykle derfra. Det var i teorien også godt nok. Jeg havde bare ikke taget højde for DSB’s “kreative togføring”, som gik på, at der pludselig var færre tog herfra, og jeg for at komme til Hillerød, skulle skifte i Lyngby (normalt er det direkte fra Hellerup St.). Nå, men toget holdt lige på den anden side, så den vej rundt okay, men alligevel. Jeg kom afsted og når man først sidder i toget mod Hillerød, er det en dejlig tur. Og en jeg planlægger, at tage igen og cykle ud derfra. Genialt koncept. Og så fandt jeg da ud af, at der ikke var så langt til diverse steder, nu jeg har el-cyklen.

Efter en god cykeltur fra Hillerød ankom jeg til slottet og fik min billet, lige tids nok til en engelsksproget Guidetur kort efter. Det gør jo hverken fra eller til for mig. Først var det selve slottet. Det er næsten umuligt at beskrive de smukke silketapeter, ornamenter, møbler og gulve. Af sikkerhedsgrunde og fordi det er Dronningens private hjem, må man ikke fotografere. Forståeligt nok, men så ærgerligt. Der var nok at tage fat på ellers. Men som det var, måtte vi suge til os alt hvad vi kunne, og prøve at fæstne det på nethinden. Vi så en stue, der om vinteren bliver brugt meget af Dronning, kuppelsalen og andre smukke, smukke rum. Hvis du ikke har været på rundvisningen, vil jeg varmt anbefale det. Utroligt smukt.

Så var det haven, hvor jeg har været i den åbne del før for et par år siden. Nu var det så den private og Orangeriet. Haven er jo mere en park, end en have, hvilket ikke er så underligt, eftersom det jo skal passe til et slot. Også her en utrolig sød og meget vidende guide, der fortalte godt og på en god måde. Ville gerne (som på slottet) have hørt meget mere, men det gav blod på tanden til at læse lidt om de personer, der blev nævnt og slottet iøvrigt. Jeg vil skrive lidt ved fotos og iøvrigt lade dem fortælle resten af historien.

Det blev en lang dag og da vi var færdige, var den truende himmel blevet mere end bare en trussel. Det regnede. Jeg så ikke frem til min ret lange cykeltur på ca. 12 km retur til Hillerød. Men Gudskelov nåede det at holde op, inden jeg var nået op til min cykel. Så det var godt. Egentlig kunne jeg godt have gået rundt i haven efter rundvisning. Det gjorde jeg ikke af to grunde. Klokken var blevet mange, det regnede på det tidspunkt, da jeg tog beslutningen og så var jeg dødtræt. Jeg havde været i stalden først, så jeg havde langt mere end brugt “dagens skeer“. Nå, men turen retur gik forbavsende hurtigt og godt, og togene spillede også fint nok, så hjem kom jeg efter en lang, men god dag. Hvis du har lyst kan du se alle fotos fra dagen her.

Mit Hjem er Mit Slot

Som jeg nævnte så er det en uge med tingene oveni hinanden. Det bliver næste uge også. Man kan sige, det havde været optimalt, hvis der havde været en bedre fordeling af det, sådan helt generelt. Men også i forhold til, hvad det er. Denne uge har været hygge, hygge og mere hygge, mens næste uge, bliver læge, læge, og hospital også x2, så der er grænser for, hvor sjovt det er. Men jeg glæder mig til forhåbentlig at få nogle svar.

I tirsdags havde jeg en aftale med min veninde. Det var jo Grundlovsdag og også Fars Dag, og hun havde derfor fri. Vi havde aftalt, at vi skulle på Mit Hjem er Mit Slot Messe i Haveselskabets Have på Frederiksberg.

Vi tog toget, og derefter Metroen næsten til døren. Det var næsten helt uoverskueligt, hvad man skulle se hvornår og hvordan, for det er stort. Men vi nåede meget. Og jeg tror ærligt jeg kan sige, vi så det hele, omend jeg selvfølgelig ikke kan være helt sikker. Der var ikke den ting, der ikke kunne fås. Dog så vi ikke vandmiljøer (små springvand etc. til indendørs og ude), og det var vi overraskede over. Men klikker du på linket ovenfor, kan du se alle udstillerne. Fotos nedenfor, er af mine indkøb,som var snacks, en gammel skål (russisk), et Sherryskilt til min karafel, to engelske pelargonier og en duftpelargonie. Jeg ville egentlig have købt noget te, men den har jeg så fundet online og kan købe der, så det er dejligt.

Generelt vil jeg sige, at det er dyrt derinde. Ting, som helt sikkert kan fås billigere er skruet op i pris. Men der er gode handler indimellem, men der er langt imellem. Til gengæld er det godt, at være der den sidste dag, for så vil de gerne af med tingene. Så se dig godt for. Men jeg vil helt sikkert gerne derind igen, men håber på knap så varmt vejr.

Undervejs var vi sultne, og ikke mindst tørstige. Vi fandt end dejlig cafe, der heldigvis lå i skyggen. Vi fandt endda siddepladser og jeg købte sandwich til os (en med laks til min veninde og en hummus til mig). Dertil en hyldesaft og noget vand. Det var lige, hvad vi trængte til og så gik vi videre. Det skal ingen hemmelighed være, at det var meget, meget varmt, og til sidst var vi trætte og trillede hjemover til min veninde, der gav en kop te på altanen.

I morgen får jeg hundebesøg og skal iøvrigt bare lige lave, hvad der passer mig ellers. Dem har jeg så til mandag aften, hvor min veninde kommer og henter og spiser middag. Og så starter hele ugen med et rend til læger. Godt jeg kan få ladet op. I går var jeg også afsted i hyggeligt ærinde, og det kommer der også mere om.

Søndagslinks

Det er snart ved at være noget siden, I har fået en håndfuld links. Ikke at jeg ikke har haft nogen, for det har jeg bestemt, men jeg er ligesom kommet bagud af alt det her hjernerystelse og følgerne af, som tog sin tid. Jeg prøver langsomt at indhente det forsømte, og idag har jeg så fået gjort huset “beboeligt” og gæstevenligt igen. Dejligt, at få det gjort, men så er der lige 700 andre projekter, der står i kø. Jeg gider ikke stresse, jeg må tage det som det kommer, og det går jo også meget godt. Så her er lidt links.

Der er reklamer, og så er der reklamer – denneher var vist lige på kanten, og nogen synes så, at den var udover! Jeg synes nu heller ikke, det er passende og kan heller ikke se, hvad det overhovedet skal til for – altså dagen som sådan. Hvis folk vil holde en sådan, kan de nok godt selv finde ud af det. Der er grænser – men nu er jeg jo også bare “gammel”!

Have er noget, der altid har interesseret mig meget, og stadig gør. Desværre har jeg ingen, og det er noget der i den grad kan irritere mig, for i princippet, kunne jeg få en kolonihave, hvis jeg ville. Men jeg ved, at jeg ikke har kræfterne til at få det holdt, hvor gerne jeg end ville. Tro mig, hvis jeg vandt de her mange, mange mill. i Lotto eller på anden vis, så var en have incl. havemand noget af det, der var på listen. Til jer der har kræfterne tips til den frodigste køkkenhave.

Vi er nok flere, der efterhånden kan skrive under på, at vores Syge Væsen, trænger for mange forbedringer? Ihvertfald har jeg prøvet at blive sendt hjem med underlivet sprættet op på tværs, og ingenting kunne overhovedet, og ingen spurgte, hvordan jeg ville klare mig – jeg måtte ikke løfte mere end en liter mælk i over en måned efter. Jeg boede på det tidspunkt langt fra familie og venner, men heldigvis havde jeg verdens sødeste nabo, som også var og er en god ven, og havde jeg ikke haft ham, ved jeg ikke, hvordan det nogensinde var gået. Vi betaler verdens højeste skat, og alligevel kan man ikke være sikker på at få den omsorg og pleje man har behov for. Hverken mens man er indlagt eller når man bliver udskrevet – det er et skråplan. Det har nogen så gjort noget ved og al ære for det, men hvad med dem, der ikke kan betale for det?

At få et forhold og ægteskab til at fungere, kan være svært nok, men nogen har det ekstra svært, hvis de kommer fra meget forskellige baggrunde, se et eksempel her, og iøvrigt er der mange andre interessante artikler omkring kærligheden derinde.

Som altid skal vi have lidt madrelateret også – det hører ligesom med, og det kan jeg dårligt forstille mig nogen protestere imod. Kunne du tænke dig, at lave din egen is? Hvem kan ikke det, her fandt jeg så lige det perfekte site, der forklarer og har en grundopskrift også. Indrømmet, vejret i dag siger ikke is, men det vejr kommer da forhåbentlig igen.

Jeg ved ikke, hvordan I har det, men jeg elsker lejlighedsvis at komme ud og spise enten med min far eller en god veninde. Nu hvor min hesteveninde, er hjemme fra sydligere himmelstrøg som vanligt, skal vi på opdagelse, ganske som vi plejer, og det plejer også at indbefatte lidt spiseligt. Her har Mia lavet en guide til spisesteder.

Ganske som altid, når jeg tror, jeg har nogenlunde styr på de mest fantastiske veganske blogs, så dukker der endnu en op – The Miss Kitchen Witch Recipe Blog. En af dem, man også må følge. Fantastiske fotos og lækre opskrifter – mere kan man ikke ønske sig.

Mangler du tips til, hvordan du bager vegansk og opskrifter, så er sitet, du skal bruge lige her.

Og så lige en sidste på faldetrebet – Little Miss Meatfree. Jeg håber, I har fundet noget, I kunne bruge, blive inspireret af eller bare synes var interessant at læse. Fortsat god søndag.

God weekend incl. links


Oliver Wilson på Maltho og bag ham Manuel Martinez på Simbad (FR) i Copenhagen Golden Mile 4. august 2013

Det er fredag, og tid for links og lidt småsludren. Der er ikke meget “sludren” over mig i dag, jeg er træt, har hovedpine og i det hele taget ikke meget værd. Af samme grund blev dagens staldtur udsat til i morgen, i håb om bedring. At jeg vågnede klokken 2 og ikke kunne sove, og først faldt i søvn igen klokken 5, hjælper ligesom heller ikke på noget som helst.

At sige, jeg er negativ over TV, forslår vist heller ikke, men nu håber jeg så bare, at de holder, hvad de lovede, og sender mine penge retur, så jeg kan komme videre og købe et andet TV.

Jeg fik lavet lidt i går. Min to-do-liste svinder langsomt, men sålænge den bare svinder, må det være godt nok.

Først lidt af det alvorlige og så lidt af det sjove bagefter, det må være sådan. Det er vitterligen en kæphest for mig, det med rygningen. De unge mennesker forstår ikke, at det rammer dem som en boomerang lige pludselig, og de har ingen ide om, hvor ufedt, det er ikke at kunne få luft – permanent. Spørg manden her, så kan han fortælle dig det. Smid nu de smøger for hulen.

Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen. Det med adoption, det er et meget komplekst spørgsmål, og der er ikke en løsning, der “virker” i alle tilfælde. Her er det så igen gået helt skævt, og det kan have indlydelse på adoptioner fremover.

Klik nedenfor for at læse mere:
Læs resten

Weekendlinks


På ejendommen Stowe House, som jeg besøgte, da jeg var i England i 2011, en tur jeg heller ikke har fået skrevet færdig om

Som vanligt et par links eller 3 her til weekenden. Faktisk fandt jeg disse to links samtidig og ikke overraskende handler det om fotografering og mad. To af mine passioner. Det ene link er “Masterclasses” i madfotografering – Learn Food Potography. Eftersom jeg ikke har råd til at betale mig fra kurser, og jeg i den grad trænger til opgradering og tips, så suger jeg til mig, hvor jeg kan. Meget ofte hænger det også sammen med manglende energi og kræfter, men jeg nyder stadig at kigge og suge til mig. Og skade gør det næppe. Tænkte at andre kunne have samme fornøjelse.

Via den side fandt jeg endnu en madblog, som bare har de mest mundvandsskabende lækre fotos – The Bojon Gourmet (Vegetarisk og vegansk). Jeg har lige set noget om koreansk mad på mit TV og det ser bare spændende ud, og jeg ville finde en blog med vegetarisk af slagsen. Jeg har endda fundet en vegansk, dog på engelsk, men stadig.

Jeg tror, at man ved at jeg elsker bøger, læser man med her. Det er så en ting, en anden er, at jeg ikke orker at læse fysiske bøger mere. Men jeg lytter bøger med stor fornøjelse og jeg har et abonnement hos Audible, hvor jeg ofte kan finde bøger, man aldrig får på dansk. En af de bøger jeg fandt var “Poirot and me” af David Suchet (som spiller Poirot). Jeg har altid elsket Poirot med netop ham, og det viser sig at bogen også fås på Audible, så den er lagt på huskelisten. Du kan købe den enten som almindelig bog eller som lydbog.

Jeg er som sagt meget facineret af det her med planter, jord og få ting til at gro, og har altid været det. Nu har jeg kun altanerne, og tænker at jeg vil udforske mine muligheder i at gro ting på den så meget, jeg nu kan og orker. En der er helt fantatisk til den slags ting er ham her, som giver masser af tips og triks fra sig.
For nu også at bevæge mig på de danske (næsten) breddegrader, så er der her en interssant blog om emnet, jeg også lige har fundet Københavnerhaven

Planer er godt og noget at se frem til. Jeg har flere af slagsen og nogle omfatter rejser. Det er ikke altid jeg magter så meget, som jeg gerne ville på helbredskontoen og da slet, slet ikke på den finansielle side, men jeg prøver at putte nogle gode rejseoplevelser ind, når jeg får mulighed for det. London er en by, jeg altid har elsket, men hvor jeg ikke har været rigtig længe, og jeg har besluttet, at det snart skal være. Idag på min tur rundt faldt jeg faktisk over linket til en restaurant, jeg skal prøve, når jeg kommer derover Muriel’s Kitchen. Ikke nok med, at det på madfronten ser lækkert ud, men det er også en af de flotteste og mest gennemtænkte websider, jeg har set. Dog er jeg noget ked af, at menu’en for November ikke er der, eftersom vi jo er langt henne i den allerede. Jeg har skrevet og spurgt dem. Via den faldt jeg så over et andet Londonlink, et site der skulle have alle de nyheder om London, og hvem kan ikke bruge sådan et site – The Handbook.

Det var lidt om stort og småt. Jeg håber, I kan bruge lidt af det, og ønsker jer en god weekend.

Bristede havedrømme


Motiv fra Haveforeningen Bernstorff

Jeg havde egentlig opgivet at få en kolonihave. Så fandt jeg nogle små haver, som nærmest er jordlodder, og tænkte, at det var lige noget, fremfor de haver, jeg ellers havde i kikkerten i ovensiddende haveforening på et tidspunkt. Lodderne er så eftertragtede, at der er lukket for venteliste, så nu er alle mine havedrømme bristet. Jeg tror dog med helbredet in mente, at det måske er meget godt, jeg holder mig til altanen. Men uha, det gipper i mig, når jeg ser mine fotos fra haveforeningerne.

Som det er må jeg nøjes med at drømme og være dødmisundelig, når jeg ser Gardeners World med Monty Don (TV2 Fri) og haveprogrammer iøvrigt. Nåh ja og så fandt jeg lige denne side idag – hvor – Facebook selvfølgelig.

Skuffende sandskulpturer


En af sandskulpturerne, der symbliserer pengenes magt


Toppen af billedhugger Mogens Møller’s skulptur (1999) med tårnet fra Christiansborg i baggrunden


Motiver fra Bibliotekshaven, hvor jeg aldrig har været – et dejligt sted. Liljerne var stort set færdig, men forfald har også en vis skønhed


Vejret blev helt fantastisk, efter en noget usikker start og der var så smukt i byen – her på vej ned mod Blågårdsgade

Det har længe været en aftale, at jeg skulle med Susie ind og se Sandskulpturer, ligesom vi var sidste år. Vi tog fotoudstillingen først, for den er jo nu slut og så var det denne, som slutter i dag.

Jeg tog toget, og stod af på Nørreport og gik ned til Susie og så cyklede vi videre på vores færd. Når man ikke er vant til at cykle i centrum, er det en skræmmende affære. Hvis folk bare ville holde færdelsdreglerne, så kunne vi alle have roligere og mere sikre cykleture i centrum. Folk er altså fuldstændig uhæmmede. Jeg kan godt forstå, at der er mange ulykker med cyklister, for de kører altså som brækkede arme. Nå, det var et sidespring, og frem kom vi. Lige da vi startede ud kom der lidt dryp fra oven, men det blev ved et par dryp og resten af dagen og aftenen var det fantastisk vejr, lige til vi skulle hjemover.

Skulpturerne er flyttet i forhold til sidste år, grundet noget graveri (også der!!) og det er langt fra optimalt. Det giver meget mindre plads og på alle måder er det bare ikke nær så godt. Dertil kommer, at der har været massive klager fra beboerene i området. Det var noget af det, og så var skulpturerne ikke nær så interessante og flotte som sidste år. Ikke at de ikke var fine, for det var de selvfølgelig, men de var langt fra så imponerende i detaljer og i tema’er som sidste år. Jeg synes, der var meget “doom-and-gloom” over tema’erne i år. Jeg går altså ikke ud for at få en moralsk “opsang”, men for at se nogle flotte skulpturer. Og det var der i forhold til antallet for meget af. Det er selvfølgelig smag og behag, men sådan generelt, var jeg ikke specielt begejstret, og det var vi enige om.

Nu havde vi så set det. Ligesom skulpturerne havde vi bestemt, at vi skulle prøve en vegetarisk cafe på Nørrebro, men det får I mere om på et tidspunkt. På vejen så vi Christiansborg og ikke mindst Bibiliotekshaven, hvor jeg aldrig har været. Bagefter var vi over Ridebanen, eller det der skulle have været den. Også her er gravet op til ukendelighed. Jeg må sige, jeg synes ikke de mange turister får København at se fra en heldig side. Men igennem alle hurdler af chikaner, og opgravninger og igennem byen kom vi til Blågårdsgade…..to be continued.

Links:

Bibliotekshaven på Slots- og Ejendomsstyrelsens site

Det Kongelige Biblioteks Have på Wikipedia

En til havefolket

En ydmyg haveopt2_YdmygHave

.

Passion skinner igennem og slår aldrig fejl. Det er den, der gør, at tingene bliver vedkommende interessante og nærværende og levende, så man føler man selv er der. Gør at man sluger hvert ord og glæder sig til næste skriv.

At evne det i en alder af 19 år, er usædvanligt og især når vi taler om have. Men Mathias Emil har den – passionen og ikke mindst fantastisk viden og indsigt i planterne. Er du haveinteresseret, så er der ingen vej udenom hans blog.

Han er desværre ikke på Facebook (hermed en slet skjult opfordring), men gør sig på Google+, som jeg altså er stået af på. Men bloggen kan alle være med på, og som sagt, har du intersse for blomster/have, så er den et must. Klik på screenshot ovenfor, så kommer du til bloggen.

Her er som Mathias selv beskriver sig selv:

En haveamatør på 19 år.
I snart en halv snes år har haven været min store interesse. Det startede i de små, med radiser i mors staudebed. I dag har jeg mine egne bede og lever og ånder for, hver dag, at lære nyt og blive bedre – jeg suger hele tiden til mig og føler at for hvert spadestik jeg tager, bliver jeg klogere.
Følg mig her på bloggen og læg gerne en kommentar. Så kan vi være fælles om den pragtfulde fornøjelse det er, at have jord under neglene og så småt begynde at blive grønne i fingerspidserne!

Himmelsk #107

Himmelsk var der det helt sikkert i Forstbotansisk Have, da jeg gik mig en tur der igår, for at fange nogle efterårsfarver.

Jeg er ved at ordne fotos derfra, og kommer med flere senere. Dette var før, jeg tog til løb på Klampenborg Galopbane. Undødigt at sige, jeg er dødtræt i dag, hvor jeg også fangede efterårsfarver. To be continued…. Fortsat god søndag derude!

Mandagstema – Midsommerblomster

Disse smukke valmuer, må være passende for Mandagstemaet. De er fra turen til Tivoli og var bare så smukke.

Nogengange kan lysten og trangen til at rode i jord og have have, synes helt uovervindelig. Jeg har også overvejet en kolonihave, men ved, jeg ikke har kræfterne – selvfølgelig kan haven indrettes som man nu orker – jeg ved det ikke, vi må se. Men indtil da, suger jeg blomsterglæder til mig, hvor jeg finder dem på min vej og der er mange smukke blomster blandt andet i Tivoli.