At tage sig sammen

Jeg har længe “lagt i kakkelovnen” til at få lavet ny header på de andre to blogs horseracing.dk og finishfirst.dk, men intet er sket endnu.

Forleden var der en der gjorde mig opmærksom på, at fordi jeg ikke havde udfyldt overskriften her, så var min (nye) blog sværere at finde. Det kunne jeg så godt få øje på, men det krævede så lige en ny header. Forekom så uoverkommeligt, men tog ikke mange sekunder og er blevet vellykket synes jeg. Nu skal jeg så bare lige tage mig sammen til de to andre, som sikkert også går langt lettere end ventet!

WordPress, Firefox og Julepynt her

Jeg har problemer og forbander, at jeg lod mig overtale til opdatering. Nå, men sket er sket, og det kan rettes, men kræver en større omlægning af tema. Jeg har hørt det før, at det tema jeg har valgt er “bøvlet” for nu at sige de mildt. Jeg kunne selvfølgelig bare skifte tema, men kan godt lide det her. Det passer mig og min personlighed synes jeg. Til Finishfirst.dk bruger jeg det samme, bare for at komme igang, men det skal til gengæld skiftes, fordi det ikke passer til sites funktion.

At det kan fixes og bliver det, er sikkert, for jeg har jo normalt en rigtig sød hjælper – Michael udover andre, som til stadighed har været søde og hjælpe mig. Både Anita og Catarina har velvilligt stillet op, når jeg var kørt fast, for jeg prøver altid selv, for jeg vil jo gerne. Jeg fik lavet mig et Julefavicon igår og uploadet, og det virker. Jeg ved da at mindst en af de damer også er opdateret, så måske de har nogen “vise sten”.

Men det med headeren som er lavet og baggrunden det kan jeg ikke få på plads selv. Det kunne jeg med headeren før opdatering, men nu er det gået helt i baglås. Og Michael kan heller ikke. Så nu er det gode spørgsmål, om det kan blive Jul på bloggen i år 🙂 Ellers ingen katastrofe, men lidt hyggeligt er det jo.

Et andet problem jeg har er upload af fotos her. Det virkede fint, og så lige plludselig ikke. Det må være et browserproblem for jeg har ikke problemer i IE. Men nu det sådan, at jeg jo mest bruger Firefox. Jeg har ikke opdateret den til version 3. Kan det være det, der er problemet? Hvad gør du, og har du haft problemer? Jeg har haft den, men kan simpelthen ikke lide den. Så foresløbig skriver jeg indlæg i IE, og det kan jeg jo også godt. Nu er det mere for at fastslå, hvor problemet ligger. Så her er lidt opgaver til jer fra morgenen af.