Healthy Horse Festdag

I går var en dag, jeg hele tiden, havde planer om, jeg skulle deltage i, men som ofte var der flere parametre for, om det ville lade sig gøre. Første forhindring var selvfølgelig mit helbred, som aldrig er forudsigeligt. Så skulle logistikken på plads. Jeg kiggede Google Maps, og det lod sig gøre, og ifølge dem, skulle jeg kunne gøre det på ca. dobbelt tid af, hvad det ville tage med bil. Nå ja, sådan er det jo….Næste var, at jeg havde min venindes hunde fra fredag til lørdag. Så det afhang også af, hvornår hun kom og hentede. Jeg havde nemlig ikke besluttet, om jeg ville afsted, for sidste faktor var vejret. Var det dårlig vejr gad jeg simpelthen ikke. Det er for lang en tur/dag til, at orke den i regn, blæst, slud etc. og også alt for koldt. Som I jo alle ved nu, det var fantastisk vejr, omend det blæste lidt, så man skulle være i solen, for varmt var det ikke!

Jeg begav mig afsted, og som jeg burde kunne have vidst, at mine beregninger var alt, alt for optimistiske. Toget var intet problem, det går hvert 10. minut, og jeg havde nået et tog en halv time tidligere end beregnet og godt det samme skulle det vise sig. Togturen var som den slags er, men den i går udmærkede sig jo ved, at køre igennem noget af det smukkeste landskab, der næsten kan findes. De gule rapsmarker er på sit højeste lige nu, og de hjælper deres til at forskønne det hele.

Så landede jeg på Frederikssund St. og ifølge Google Maps, havde jeg set, det skulle tage ca. et kvarter til Skibby. Det var så ikke rigtigt, men om jeg har set galt, eller det vitterligen var dem, skal jeg lade usagt. Det tog ½ time, og også en rigtig dejlig tur, men eftersom arrangementet var til klokken 17, begyndte min tålmodighed at blive lidt tyndslidt. Og det skulle blive værre – bussen går kun en gang i timen!!! Og der var ½ time til den kom. Jeg var endda ude i at overveje en taxa, men det havde kostet en formue, for der var jo også meget længere end jeg troede, skulle det vise sig. Så Gudskelov, jeg ikke gjorde det, omend jeg havde spurgt til prisen først, og så havde jeg nok styret mig, tænker jeg.

En lang historie så kort som muligt. Vi ankom til Skibby, og jeg kom af det rigtige sted. Igen er Google Maps meget optimistiske af deres beregning af, hvor lang tid det tager at gå fra Bymidten ned til Sandie. Det tog mig ca. dobbelt så lang tid som ventet, hvilket igen var ½ time. Så da jeg nåede frem, havde jeg været 3 timer undervejs og gik ialt 13.951 skridt!! Og nej, det var ingen fest. Det er længere end det tager at køre til Lolland bare for illustrere det lidt. Men der må alligevel have været nogen der holdt hånden over mig, for jeg nåede at se noget, jeg ikke havde set før (Bo Høstrup), og en jeg så gerne ville have set sidst jeg var til åbent hus Shane Mosele. Det skulle vise sig, at være værd at vente på.

Jeg kom midt i Bo Høstrups ridt, men at han er en mand, der kan sit kram, var tydeligt og som jeg forstod det, var hesten en, der skulle bygges op helt fra bunden tillidsmæssigt. Og det havde han formået på fineste vis. En utroligt dejlig hest, som jeg også hilste på, da jeg holdt den for ham, mens han tog bandager af og gav den gamacher på til traileren. Det var en fornøjelse at hilse på både hest og Bo.

Shane Mosele lod vente lidt på sig, men vi blev underholdt af en lodtrækning om mange flotte præmier imens, og ellers var der jo gode venner, at tale med. Midt i det hele ankom nogle dejlige galopvenner, som jeg også fik et lift hjem med, så det var bare helt fantastisk. Jeg var faktisk allerede begyndt at grue for hele turen tilbage. Som det blev foretog jeg den tur i luksus og i det bedste selskab. Igen tak for det.

Shane lånte en helt “rå” (helt utilredet) 3-års hoppe, som bare var så smuk. Jeg ved jo godt, hvad hele ideen i det her “join-up” går ud på, for jeg har jo også læst om det i årene og set klip etc. Men at se det “live” er jo noget helt andet og ganske fantastisk, hvis man er interesseret i den slags. Hoppen var fantastisk flink og hun tænkte meget over tingene. Efter hvad jeg mener må have været ca. ½ time, var Shane oppe og sidde på hende. Hun havde lige 2 hop og det var det. Så lod han sig glide af og mindede hende om, at hun bare skulle stå, og så lykkedes det.

Normalt ville han, da han sluttede denne session, godt kunne lægge sadel på. Det er individuelt, hvornår man gør det. Det skal være med respekt for hesten, og følelse for, hvor meget mere, den kan tage. Problematikken er, at begynder man, er man nødt til at fortsætte, til man når et punkt, hvor der er “balance”. Hoppen her, var træt. Hun havde tydeligt tænkt rigtigt meget over det og bliver hesten for træt, kan den pludseligt ikke rumme alt det, der sker og så kræver det mere at “reparere” på det. Så han sluttede “mens legen var god” og det var der selvfølgelig fuld forståelse for. Så spændende og interessant at se.

Bagefter stod den på galop. Healthy Horse har fået en ny galopbane 1350 m, og den skulle indvies. Til det, havde Sandie “lånt” direktøren for Klampenborg Galopbane Carsten Baagøe Schou, som kom og klippede snoren over til den nye bane, hvor vi så sluttede dagen med at se to heste gå et arbejde (gå stærkt) på den nye bane. Det vil sige, vi sluttede egentlig med endnu en lodtrækning, for dem der ikke havde gjort krav på deres præmier, deres blev udloddet sidst på dagen. Og så var det hjemover mod København. Det gik som en leg, nu hvor jeg ikke skulle vente på busser og lignende.

Nu ved jeg jo ikke, hvad jeg gik glip af før, jeg ankom, men jeg var rigtig glad for det, jeg nåede at se. Jeg var lige ved at glemme, at Cathrine Dufour (hende behøver jeg vist ikke introducere) også var forbi. Personligt, var jeg ked af, vi ikke fik set hende ride. Men som var det tilrettelagt for mig, så så jeg hende jo sidst, jeg var til åbent hus, men hende kan man ikke se for ofte vil jeg sige. Hun har højsæsson nu, og det var svært for hende, at hive en hest ud til dagen. Det var vi nok flere, der var kede af, men forhåbentlig ser jeg hende en anden gang. Jeg er stadig glad for de fotos, jeg fik taget den dag. Jeg håber, I synes, om dem, jeg tog i går.

Tak til Sandie for et fantastisk arrangement og til jer, hvis I læste med så langt. Jeg skal med igen, men næste gang bliver det med lift frem og tilbage. Der er nemlig ikke mange steder, der er bedre at opholde sig, hvis man elsker heste, end oppe hos Sandie.

OBS! I skrivende stund har jeg ikke navn på de to heste som henholdsvis Shane og Bo håndterede, men så snart jeg får, skal jeg tilføje!

Bo Høstrup både til hest og arbejdende fra jorden

Cathrine Dufour og Sandie Kjær fortæller om deres samarbejde

Sandie trækker vindere i lotteriet om de mange fine præmier med hjælp fra sit dygtige personale

Shane med den skønne hoppe han lånte til sin demonstration – den er iøvrigt til salg

Carsten Baagøe Schou klipper snoren til den nye galopbane

Kiin Kiin (IRE) og Vejovis (GB) går et arbejde på den nye bane

Alle fotos er mine og omfattet af © Copyright og må ikke kopieres på nogen måde, uden min tilladelse/All photos are mine and © Copyright and is not to be copied in any way without my approval.

Venindevisit med lækkerhedsfaktor


Valmuerne mødte jeg på vejen op, og kastede bilen ind til siden, for de skulle altså foreviges. Elsker dem, og mod den dramatiske himmel skuffede resultatet ikke

En galopper – Validus (Pistachio-Ocean’s Eleven) – meget smuk, og slægtskabet til mange af hestene i vores stald fornægter sig bestemt ikke

Cathrine Dufours Casabian – en meget lækker hest

En gammel bekendt Stuart Little (Esprit Du Nord-Cocco Pio), som nu er ridehest

Som det ses, var det ligemeget hvor man vendte sig, så var udsigten sublim

IMG_0993opt2_SandieSådan så gården ud, da jeg kørte derfra i dag – er der noget at sige til, at jeg havde svært ved at få mig slæbt afsted


Et sidste modstræbende kig nedad vejen, inden den lille dyt fik marchordre til mere bebygget område

Jeg har været på roadtrip i dag – sådan rigtigt med GPS involveret og det hele. Min kære veninde, er lige flyttet privat og med sin forretning, og de nye lokaliteter skulle besigtiges. Ikke at vi ikke gerne vil ses alligevel, men med hendes meget travle hverdag, mit helbred, der har det med at drille udover, at bilen også skal være til rådighed, så bliver det langt fra så ofte, som man kunne ønske. Men når det så sker, så er det altså også noget, jeg nyder i fulde omdrejninger.

Som det måske huskes, kender vi hinanden gennem galopsporten og har nu kendt hinanden i 4 år. Det føles meget længere, men det er måske fordi, det bare svinger så godt. Vi tænker ens omkring hestene, og arbejder bare så godt sammen. Og vi var faktisk veninder fra det sekund vi mødtes.

Sandie er også galoptræner, omend på meget lavt blus lige i øjeblikket. Derudover driver hun Healthy Horse, hvor hun har susende travlt. Så travlt, at vores samvær i dag for stor dels vedkommende var arbejdende samvær. Det generer ikke mig og jeg giver gerne en hånd med. Så jeg fik da både trukket hest på fold, fodret, vandet og forkælet en hest, der skulle skoes. Jeg synes jo bare, det er hyggeligt. Og hele to gange fik jeg set vandmassagen i omdrejninger. Det har jeg så oplevet før, men ikke i de nye omgivelser.

Som det ses et fantastisk smukt sted, som er beliggende i Skibby. Lige sådan et sted, jeg altid har drømt om. Måske knap så stort, for det er faktisk kæmpestort. Men det glæder mig for hende, at hun endelig har fundet et dejligt sted at være, hvor hun og familien kan blive.

Jeg har truet med, at jeg fremover kommer på svagbørnskoloni deroppe hver sommer fra nu af, for hold op, jeg havde ingen lyst til at tage hjem. Der var så fantastisk smukt i dag, og sikke en fred, helt udover Sandies dejlige selskab, som jeg altid nyder. Hendes søde kæreste var der også, men han var travlt optaget med, at lave flere bokse, så det var sådan hurtig hilsen på hist og pist. Man må sige, der arbejdes for sagen. Dejligt at se.

Med tak for en fantastisk dag, vil jeg foreløbig ønske jer god weekend og så vender jeg lige tilbage med en helt særlig lækkerhedsfaktor ved dagen, som kræver sit eget indlæg.

Godnat efter en dejlig dag


Anna Nilsson på Viktoria Dream og Manuel Martinez på Dustin, på banen ved Healthy Horse idag

Jeg er fuldstændig mast. Men jeg har haft en dejlig, dejlig dag. Dagen er gået med Jubilæum, hos Healthy Horse i Kirke Hyllinge, og som det dog var et fantastisk flot arrangement. Mere om det i morgen, for lige nu, sidder jeg ret op og ned og falder i søvn.

Fotoet, er et af mange, og et af dem, jeg er rigtig glad for fra dagen. På programmet var selvfølgelig også at se to galopheste arbejde, og det gjorde Viktoria Dream og Dustin så som de ses ovenfor. Et smukt syn der i solen, og der er flere af dem, men det må som sagt vente til i morgen, ligesom alle de andre.

Sov godt, og så håber jeg, I har nydt det gode vejr, lige så meget, som vi gjorde det på Sandie’s (indehaver af Healthy Horse og træner for Healthy Horse Racing) solbeskinnede plet.

Fuldblods fodbad

I fredags drog jeg afsted til min veninde Sandie Kjær Nortoft (Healthy Horse Racing). Der skulle være sommergrillparty. Det skulle blive hyggeligt. Jeg elsker grillmad og godt selskab og der var rigeligt af begge dele. Inden vi kastede os over grillen, var der heste, som skulle smides ind fra folden.

Jeg var også med til det, og fik lov at følge bl.a. Sydney indenfor. Da de alle var inde, blev nedensiddende heste gjort klar til, at Manuel Martinez og Manuel Santos ankom og skulle prøve en tur på stranden til hest. Det havde de nemlig ikke prøvet. Jeg fulgte efter i bil sammen med deres agent og havde selvfølgelig kameraet med. Det var rigtig sjovt, at se de fine heste til vands. Dog var der to af dem, der under ingen omstændigheder gad lige der. Det var Snowburst og Knickers, men det var helt fint og stå og skue udover landskabet og de andre. Jeg vil lade fotos tale for sig selv.


fra venstre: Manuel Martinez på Dustin, Sandie K. Nortoft på Alpacco, Manuel Santos på Knickers, og Anna Nilsson på Snowburst


Sandie på Alpacco


Manuel Santos prøver at overtale Knickers til en tur i bølgerne – forgæves


Sandie på Alpacco og Manuel Martinez på Dustin


Manuel Santos på Knickers


Anna Nilsson på Snowburst


Hele holdet fra venstre: Sandie på Alpacco, Manuel Martinez på Dustin, Anna Nilsson på Snowburst og Manuel Santos på Knickers

Blæst og bløde babymuler


Sandie og Marianne med Blue Sky (Anabaa Blue – Berya)


Sandie med Cool Blackjack (One Cool Cat – Peshawar)


Marianne med Hurricane Fighter og Cool Blackjack


Hurricane Fighter (Hurricane Run – Close Regards)

Lørdag klokken 14 blev jeg hentet, og så gik turen til Healthy Horse og Sandie. Jeg kørte sammen med en anden hesteveninde Marianne. Vi har længe lagt i kakkeloven til at skulle ses, men ikke mindst vejret har jo ligesom ikke været med os. Så nu skulle det være. Denngang var det superfint da vi kørte, men da vi landede var det ikke så fint, og som dagen tiltog blev det dårligere. Da vi skulle hjem blæste det ret så meget.

Vi startede med at kigge heste. Det er der jo ingen af os, der får nok af på noget tidspunkt. Vi startede os babyerne, og den ene var altså dejligere end den anden. Det var svært at løsrive sig.

Jeg havde som det ses kameraet med, men bedst som vi landede deroppe stort set, så blev vejret overskyet og det faldt endda nogen dråber af også. Typisk. Men det lykkedes da at få nogen dejlige fotos alligevel. Jeg plejer altid at sige, at jeg får de fotos, det er meningen, jeg skal have. Og som regel kommer jeg da hjem med noget, jeg bliver glad for. Således også de viste.

Der er selvfølgelig også de ældre heste, deriblandt Dustin, som jeg fik æren af at pille gamacher af, da han kom ind fra folden. Godt smurt ind i mudder. Det var noget af en opgave og skelne gamacher fra mudder, men det lykkedes. Han er bare den dejligste hest.

Efter grundigt besøg hos alle de firbenede så gik vi indenfor, og hyggede med kaffe, te og kage og masser af snakken. Senere fik vi dejlig aftensmad og tiden fløj afsted. Det gør den i godt selskab. Sådan er det bare 🙂

Det var lykkedes mig at rode mig ud i to aftaler, som jeg har nævnt, så Marianne satte mig af til den housewarming jeg så skulle til bagefter. Det var superhyggeligt også, med masser af staldvenner og drinks.

D.S.B.’s skiltning kunne jeg godt ønske mig meget bedre. Både jeg og en anden passager var enige om, at næste tog først kom om 44 min., hvilket der også stod på skiltet. Men da jeg så begik mig hjemover på gåben, så kom der altså et tog. Heldigvis er det kun en tur på ½ time, så det var ikke for det, at jeg tog skade af det, men jeg var dælme træt, for slet ikke at tale om, at gå gennem skoven på den tid 🙁 Nå, men det gik jo fint.

Alt i alt en lørdag, jeg kun kunne være tilfreds med på alle leder. Men træt det er jeg stadig 😉 Men nu er vejret til køreturen igen, enten på den ene eller den anden vis og så skal der nok blive flere fotos derfra snart. Det er jeg helt overbevist om.


En lidt ældre skønhed på 8 år. Alpacco (IRE) (Desert King (IRE) – Albertville (GER))


Man møder også rideheste, for de står til leje – her er det Orchidé med ejer