Healthy Horse Festdag

I går var en dag, jeg hele tiden, havde planer om, jeg skulle deltage i, men som ofte var der flere parametre for, om det ville lade sig gøre. Første forhindring var selvfølgelig mit helbred, som aldrig er forudsigeligt. Så skulle logistikken på plads. Jeg kiggede Google Maps, og det lod sig gøre, og ifølge dem, skulle jeg kunne gøre det på ca. dobbelt tid af, hvad det ville tage med bil. Nå ja, sådan er det jo….Næste var, at jeg havde min venindes hunde fra fredag til lørdag. Så det afhang også af, hvornår hun kom og hentede. Jeg havde nemlig ikke besluttet, om jeg ville afsted, for sidste faktor var vejret. Var det dårlig vejr gad jeg simpelthen ikke. Det er for lang en tur/dag til, at orke den i regn, blæst, slud etc. og også alt for koldt. Som I jo alle ved nu, det var fantastisk vejr, omend det blæste lidt, så man skulle være i solen, for varmt var det ikke!

Jeg begav mig afsted, og som jeg burde kunne have vidst, at mine beregninger var alt, alt for optimistiske. Toget var intet problem, det går hvert 10. minut, og jeg havde nået et tog en halv time tidligere end beregnet og godt det samme skulle det vise sig. Togturen var som den slags er, men den i går udmærkede sig jo ved, at køre igennem noget af det smukkeste landskab, der næsten kan findes. De gule rapsmarker er på sit højeste lige nu, og de hjælper deres til at forskønne det hele.

Så landede jeg på Frederikssund St. og ifølge Google Maps, havde jeg set, det skulle tage ca. et kvarter til Skibby. Det var så ikke rigtigt, men om jeg har set galt, eller det vitterligen var dem, skal jeg lade usagt. Det tog ½ time, og også en rigtig dejlig tur, men eftersom arrangementet var til klokken 17, begyndte min tålmodighed at blive lidt tyndslidt. Og det skulle blive værre – bussen går kun en gang i timen!!! Og der var ½ time til den kom. Jeg var endda ude i at overveje en taxa, men det havde kostet en formue, for der var jo også meget længere end jeg troede, skulle det vise sig. Så Gudskelov, jeg ikke gjorde det, omend jeg havde spurgt til prisen først, og så havde jeg nok styret mig, tænker jeg.

En lang historie så kort som muligt. Vi ankom til Skibby, og jeg kom af det rigtige sted. Igen er Google Maps meget optimistiske af deres beregning af, hvor lang tid det tager at gå fra Bymidten ned til Sandie. Det tog mig ca. dobbelt så lang tid som ventet, hvilket igen var ½ time. Så da jeg nåede frem, havde jeg været 3 timer undervejs og gik ialt 13.951 skridt!! Og nej, det var ingen fest. Det er længere end det tager at køre til Lolland bare for illustrere det lidt. Men der må alligevel have været nogen der holdt hånden over mig, for jeg nåede at se noget, jeg ikke havde set før (Bo Høstrup), og en jeg så gerne ville have set sidst jeg var til åbent hus Shane Mosele. Det skulle vise sig, at være værd at vente på.

Jeg kom midt i Bo Høstrups ridt, men at han er en mand, der kan sit kram, var tydeligt og som jeg forstod det, var hesten en, der skulle bygges op helt fra bunden tillidsmæssigt. Og det havde han formået på fineste vis. En utroligt dejlig hest, som jeg også hilste på, da jeg holdt den for ham, mens han tog bandager af og gav den gamacher på til traileren. Det var en fornøjelse at hilse på både hest og Bo.

Shane Mosele lod vente lidt på sig, men vi blev underholdt af en lodtrækning om mange flotte præmier imens, og ellers var der jo gode venner, at tale med. Midt i det hele ankom nogle dejlige galopvenner, som jeg også fik et lift hjem med, så det var bare helt fantastisk. Jeg var faktisk allerede begyndt at grue for hele turen tilbage. Som det blev foretog jeg den tur i luksus og i det bedste selskab. Igen tak for det.

Shane lånte en helt “rå” (helt utilredet) 3-års hoppe, som bare var så smuk. Jeg ved jo godt, hvad hele ideen i det her “join-up” går ud på, for jeg har jo også læst om det i årene og set klip etc. Men at se det “live” er jo noget helt andet og ganske fantastisk, hvis man er interesseret i den slags. Hoppen var fantastisk flink og hun tænkte meget over tingene. Efter hvad jeg mener må have været ca. ½ time, var Shane oppe og sidde på hende. Hun havde lige 2 hop og det var det. Så lod han sig glide af og mindede hende om, at hun bare skulle stå, og så lykkedes det.

Normalt ville han, da han sluttede denne session, godt kunne lægge sadel på. Det er individuelt, hvornår man gør det. Det skal være med respekt for hesten, og følelse for, hvor meget mere, den kan tage. Problematikken er, at begynder man, er man nødt til at fortsætte, til man når et punkt, hvor der er “balance”. Hoppen her, var træt. Hun havde tydeligt tænkt rigtigt meget over det og bliver hesten for træt, kan den pludseligt ikke rumme alt det, der sker og så kræver det mere at “reparere” på det. Så han sluttede “mens legen var god” og det var der selvfølgelig fuld forståelse for. Så spændende og interessant at se.

Bagefter stod den på galop. Healthy Horse har fået en ny galopbane 1350 m, og den skulle indvies. Til det, havde Sandie “lånt” direktøren for Klampenborg Galopbane Carsten Baagøe Schou, som kom og klippede snoren over til den nye bane, hvor vi så sluttede dagen med at se to heste gå et arbejde (gå stærkt) på den nye bane. Det vil sige, vi sluttede egentlig med endnu en lodtrækning, for dem der ikke havde gjort krav på deres præmier, deres blev udloddet sidst på dagen. Og så var det hjemover mod København. Det gik som en leg, nu hvor jeg ikke skulle vente på busser og lignende.

Nu ved jeg jo ikke, hvad jeg gik glip af før, jeg ankom, men jeg var rigtig glad for det, jeg nåede at se. Jeg var lige ved at glemme, at Cathrine Dufour (hende behøver jeg vist ikke introducere) også var forbi. Personligt, var jeg ked af, vi ikke fik set hende ride. Men som var det tilrettelagt for mig, så så jeg hende jo sidst, jeg var til åbent hus, men hende kan man ikke se for ofte vil jeg sige. Hun har højsæsson nu, og det var svært for hende, at hive en hest ud til dagen. Det var vi nok flere, der var kede af, men forhåbentlig ser jeg hende en anden gang. Jeg er stadig glad for de fotos, jeg fik taget den dag. Jeg håber, I synes, om dem, jeg tog i går.

Tak til Sandie for et fantastisk arrangement og til jer, hvis I læste med så langt. Jeg skal med igen, men næste gang bliver det med lift frem og tilbage. Der er nemlig ikke mange steder, der er bedre at opholde sig, hvis man elsker heste, end oppe hos Sandie.

OBS! I skrivende stund har jeg ikke navn på de to heste som henholdsvis Shane og Bo håndterede, men så snart jeg får, skal jeg tilføje!

Bo Høstrup både til hest og arbejdende fra jorden

Cathrine Dufour og Sandie Kjær fortæller om deres samarbejde

Sandie trækker vindere i lotteriet om de mange fine præmier med hjælp fra sit dygtige personale

Shane med den skønne hoppe han lånte til sin demonstration – den er iøvrigt til salg

Carsten Baagøe Schou klipper snoren til den nye galopbane

Kiin Kiin (IRE) og Vejovis (GB) går et arbejde på den nye bane

Alle fotos er mine og omfattet af © Copyright og må ikke kopieres på nogen måde, uden min tilladelse/All photos are mine and © Copyright and is not to be copied in any way without my approval.

En tur til Paradis

Eller det er ihvertfald så tæt på som jeg synes man næsten kan komme det i Danmark. En skøn veninde, fantastiske omgivelser og masser af heste og oveni en dejlig baby. Så kan man da ikke forlange meget mere? Jeg gør ihvertfald ikke, og jeg nyder det altid så enormt meget, at komme op til Sandie. Faktisk slog jeg mig sådan en sommer gerne mere permanent ned der i en campingvogn/tinyhouseting på hendes jord. Det gad jeg altså godt.

Men det til en side, så var der nok, der skulle kigges på og der blev spist kage og drukket kaffe til den store guldmedalje og det var bare skønt. Selv baby besluttede sig for at samarbejde mere end normalt og sov så der blev tid til at sludre. Senere blev det til snacks og vin også. Vi skulle jo have en vinderdrink, for sidst Sandies heste vandt (begge to), var jeg “selvfølgelig” ikke på banen.

Så gik turen ud for at se hesteditto’er – altså babyer. Og for Sandie og jeg, er det stort set lige så godt. Og dejlige var de alle, men der var især en, jeg havde set særlig frem til at se og det var min hjerteveninde Lumineuse’s føl. Og også at se hende, for hende har jeg altid været vild med, som jeg vist også har nævnt her før.

Det var et skønt føl, men jeg fik dårligt tid til at studere det sådan meget nærmere, for Lumi lagde hårdt beslag på mig og var tydeligt tilfreds med, at se mig og blive kælet for. Jeg kunne dårligt slippe fra hende, og det var mig og ikke hende der afbrød vores kæleseance. Ellers havde jeg nærmest stået der endnu. Men så skønt, og et smukt stort hoppeføl har hun fået efter Al Shemali (GB), og så er hun nu i fol ved Binary File (USA), hvilket bliver megaspændende også. Føllet er blevet døbt, men før det er helt sikkert, lader vi det være en hemmelighed.

Sandie havde lidt arbejde indimellem, og det var fint, så tullede jeg bare rundt og kiggede (og fotograferede) lidt hist og pist og blandt andet fik jeg også hilst på en anden favorit nemlig Einsteins Folly (IRE), som jeg ganske som Lumineuse var vild med inden Sandie fik ham. Vi deler fuldstændig smag i heste. At sige at Einstein var i hopla forslår ikke helt, men smuk det er han som det ses.

Tiden går alt for stærkt i godt selskab, og vi kunne sagtens have brugt mere tid, men der var også turen hjem og den blev lang. Med det offentlige, er det noget nær helvede. Ikke så meget p.g.a. tiden det tog, men fordi det i tider, hvor man kan utrolige ting, ikke kan noget så lavpraktisk som at sørge for, at der er luft, endsige bare vinduer i toge og busser, der kan åbnes. Det betød, at jeg til sidst var ganske dårlig af varmen, som var ulidelig som alle vist er bevidst om. Jeg forsår ikke, hvorfor det ikke er muligt at tænke sig om. Men hjem kom jeg og det var dejligt alene af den grund.

Jeg håber, Sandie har tid og lyst til at få besøg snart igen, for jeg elsker at komme derop og se hende og de skønne omgivelser. Foreløbig siger jeg tusind tak for i går. Du kan holde musen over fotos for tekst.

Klik nedenfor for at se flere fotos:
Læs resten

Ud under åben himmel

Jeg trængte! For godt selskab og åben himmel og så er det jo godt, jeg ved, lige, hvor jeg kan få det henne. Sandie har været nævnt her på siden mange gange før, men det bliver jo ikke mindre rigtigt, at hun og hendes dejlige sted, er balsam for sjælen. Jeg greb telefonen i morges, og forhørte mig, om hun ville have besøg, og det ville hun heldigvis. Vejret spillede med på de fineste strenge, og jeg satte mig i nyindlånt bil og drog afsted. Også den var en sand fornøjelse, så alt var godt.

Vel deroppe blev jeg sat i arbejde, og det ved Sandie, at jeg gerne vil, så jeg fik lov at strigle 3 af de smukke logerende heste der var deroppe på Spa-ophold. Det var dejligt, at være med. Så var vi på køretur med en hest og retur og lukkede hestene ind, som var ved at være desperate over alle de bidende væsener (hestebremser), så de var ikke helt rundt på gulvet. Det gik i rask trav med at komme ind. Så var det ved at være tid til at køre hjem og det gik lige så nemt som udturen.

På vejen hjem var jeg lige forbi stalden fordi, jeg lige ville tjekke æblebeholdningen hos Kickertutten og så hilse på vores aftenvagt, som jeg ikke har fået en god sludder med længe. Det var dejligt at få en sludder og Kicker kom ud på folden. Så nu er jeg hjemme og har fået et bad og skal bare slappe af. God aften til jer. Fotos er taget udover Roskilde Fjord på vejen hjem, men det er utroligt smukt på hele strækningen med bølgende kornmarker, idyliske landsbyer, skov og fjorden ikke mindst.

Forsinket fødselsdag

En fødselsdag kan ikke rigtig være forsinket. Fejringen kan være det, og det var den sådan set heller ikke, men jeg fik en forsinket fødselsdag. Det var dels jeg, der vildfarent troede at mødetiden var fleksibel, men det viste sig så, at det havde jeg misforstået og dels trafikken. Men det værste var turen derop, som tog 1½ time istedet for lige knap en time, og som var hovedårsagen til, at jeg blev temmelig forsinket.

I forvejen er det længere, end jeg bryder mig om at køre, og med en fart af 10 km i timen meget af tiden på vej derop, nåede jeg Roskilde Syd på en time. En tur der normalt ville tage ½. Efter der begyndte man at kunne køre til, og det gjorde jeg så og nåede også frem, men pyh!! Turen føltes 3 gange så lang, som den var – ganske forfærdeligt. Da jeg nåede frem, fortalte Sandie, at var jeg bare kørt 1 time før, havde der intet problem været. Det gør jeg en anden gang, der er sikkert.

Vel fremme var der lagkage og boller og masser af søde mennesker. Senere fik vi lidt mad og sludrede videre. Jeg kørte hjem ved 22-tiden, og det var SÅ flot. Jeg elsker skyer og der var de flotteste formationer. Til gengæld var jeg rystet over folks kørsel. Ikke at der næsten var noget trafik før jeg nærmede mig Taastrup. Men så kom der altså også den ene bil efter den anden susende med fart, så jeg blev helt skræmt over det. En kørte ud i rabatten ved autoværnet i midten og jeg var næsten sikker på, at det ville gå galt, men det gjorde det heldigvis ikke, hvad jeg så. Og i det hele taget kørte folk så stærkt, at havde ordensmagten været til stede, så var der røget nogle kørerkort.

Men helt i tråd med mine observationer – da jeg nåede afkørslen til Jægersborg holdt der netop to ungersvende, kørt ind i autoværnet.

Dagen i dag har været brugt på rengøring, og senere galop på banen, og jeg er træt nu. I tråd med, at jeg var forsinket og helt bombet på den tur, fik jeg ikke stoppet for at tage fotos, som jeg ellers gør og selve fødselsdagen var indenfor og uden heste (bortset da vi var en kort staldrunde og da vi fodrede til aften), så derfor er der ikke flere fotos. Men du kan kigge her og se lidt, fra sidste år på samme dig, hvor jeg også besøgte Sandie.

Weekend i gode venners lag

IMG_9376opt2_GrillSandie

IMG_9395opt2_GrillSandie

IMG_9397opt2_GrillSandie

IMG_9398opt2_GrillSandie

IMG_9402opt2_GrillSandie

Jeg har haft den bedste weekend! Midt i alt det her sygdomhalløj og ting fortsætter livet jo sideløbende, og jeg havde inden det her med far gik helt skævt, sagt ja til begge arrangementer. Da det så gjorde, var mit ja selvfølgelig med forbehold.

Heldigvis kunne jeg tage afsted i går, først op til min veninde i Skibby til grillparty. Jeg havde lovning på overnatning. Ikke fordi jeg som sådan, skulle drikke noget vildt, men bare fordi, at køreturen slider noget på mig, og den ville jeg så meget gerne være foruden i mørke og sent. No problem, jeg tog min dyne under armen og fik et gæsteværelse, da den tid kom.

Inden var det dejligt selskab, superfantastisk vejr, natfordring af heste, og masser af dejlig mad (jeg havde selv medbragt noget vegetarisk til grillen) og så var der salater i rigelige mængder ligesom flütes og selvfølgelige kød til dem, der skulle det. Drikkevarer havde vi også selv med. Vi sad ude hele aftenen, og ungerne nød det også og legede bl.a. med vandpistoler etc., hvilket man jo med rette kan sige, det var vejr til. Jeg gik i seng noget før de andre, jeg var brugt op. At blive vækket til lyden og lugten og af hest, og en udsigt, som på foto øverst, er bestemt ikke det værste jeg ved. Jeg har truet med, at jeg skal være feriebarn på et tidspunkt.

Vi fik lidt morgenmad, og i går viste det sig, at min veninde skulle i mit nabolag og hente en hestetransport, og så var det jo oplagt, at hun kørte med mig ind. Det gjorde hun og jeg fik hende smidt af, og vi fik en lille sludder med ejeren, indtil jeg måtte afbryde og sige, at nu var jeg altså nødt til at køre, for jeg skulle videre. Susede hjem og fik et bad, skiftede tøj og pakkede gave ind og så drog jeg til fødselsdags(forsinket)brunch for en kær veninde på Schæffergården. Det var superlækker mad, og jeg kendte faktisk alle, eller ihvertfald havde på nær ganske få undtagelser, set dem alle før. Rigtig rigtig hyggeligt omend, vi manglede et par stykker. Men midt i ferietiden, var det sådan set ret godt gået. Alle var stopmætte og havde hygget sig, og fremfor at forberede i dagevis, blev vi enige om, at den løsning bestemt skulle bruges igen.

Personligt kan jeg kun sige, at det har været en skøn weekend, som jeg trængte for. Jeg takker for det sublime selskab og dejlig, dejlig mad. I morgen rammer virkeligheden mig igen med ting, der skal gøres hist og pist, men det kan ikke være anderledes. Nu vil jeg gå ind og slappe af indtil jeg skal sove.

Skibby tur/retur

Det var alt alt for længe siden, jeg havde været en tur forbi min veninde Sandie
(Healthy Horse). Det har mange årsager, men for en dels vedkommende det faktum, at jeg ikke låner bil så ofte og så sygdom på begge sider. Anyway, nu stod sol og måne rigtigt, bilen var klar og så var det bare om at komme udover stepperne. Godt snevejret holdt sig bort indtil i dag. Vejret var gråt og koldt, men ingen sne eller anden nedbør, hvilket jeg var taknemmelig for. Jeg kan selvfølgelig køre i det, men jeg vil da helst være fri over længere stræk. Til gengæld lå der sne deroppe, som det ses og det er grobund for dejlige fotos.

Det første der mødte mig, da jeg landede hos Sandie var hende med den smukke Cayenne. Det er en sand fornøjelse at komme derop. Der er heste i alle størrelser og racer og alle glade og velpassede. Mens jeg var der, fik hun besøg af et par klienter. Dermed ment et par heste, der skulle gøre brug af faciliteterne. Den ene var smukkere end den anden og jeg nød dem i fulde drag. Udover Cayenne og et par andre, hun også havde vist mig inden de kom.

Jeg havde taget frokost med Paellaen jeg nævner her. Den smager nemlig fint kold og der var lige en portion til hver (3 indl. Sandies mand). Den var populær og de syntes også, den smagte rigtig godt. Så fik Sandie og jeg lidt kage og kaffe, mens han kørte en tur og så skulle der lukkes heste ind. Det hjalp jeg så også med (det plejer jeg også og nyder). Det eneste minus var mudder og sne. Jeg var var to gange ved at sidde fast i mudderet og jeg var skisme lidt nervøs for at skvatte i det glatte mudder, men det undgik jeg heldigvis. Dejlige heste og et dejligt besøg.

Da jeg nåede Gentofte, var jeg lige forbi en anden veninde med en lille føs’dagsgave, hun ikke havde fået endnu og det blev også til en kop Cola og en længere sludder. Rigtig hyggeligt, men så var jeg også helt brugt op, da jeg endelig landede her.

I dag har jeg været i stalden for en kortere bemærkning (lidt kickerhygge og hygge med pigerne) og så forbi far med bilen. Han havde besøg af min søster, der var venlig at give mig et lift baglæns. Nu står den på sne-inde-hygge for resten af weekenden. Jeg skulle helst tage mig lidt sammen i forhold til rengøring i morgen, men ellers afslapning og kun hvad jeg gider. Rigtig god weekend til jer.

Åbent Hus hos Healthy Horse


Her er det Skibby Ride- og Voltigeklub, der demonsterer deres kunnen. Hesten er en Oldenborg/fuldblod, som gjorde det perfekt


Der var udstyr af enhver slags – her er det Mink Horse Rideudstyr


Cathrine låner mikrofonen og fortæller lidt om sig selv og Arrogant


Cathrine Dufour (Europamester) og Søndervangs Arrogant, kunne ikke være flottere repræsentanter for dressuren – her gik de for første gang en kür (program til musik)

Klik nedenfor, for at se og læse mere:

Læs resten

Et lille “roadtrip”

Der sker ikke meget her p.t., og det skal der tilsyneladende stadig ikke! I dag tog jeg chancen og kørte en tur op til min veninde i Skibby, en lille tur på tre kvarter. Solen var med mig, da jeg startede, men jo længere, jeg kom, jo mørkere blev det. Ikke lige planen, men til gengæld kan jeg nu prale af, at jeg endelig har lært vejen derop uden GPS. Ja, ja, kald mig bare langsom, men køre forkert har jeg aldrig gidet, når der er mange kilometer mellem afkørslerne. Men idag gjorde jeg det helt selv. Man må jo være taknemmelig for lidt, lader det til.

Noget at være taknemmelig for, er gode venner. Og det var en meget spontan ting, at jeg ringede til morgen for at høre, om Sandie ville have besøg. Det ville hun, så jeg drog af med nybagt kage under armen. Resten får pigerne i stalden i morgen.

Der er simpelthen så skønt den vej opad, og vi havde som altid for lidt tid, for sludre, det kan vi. De skulle videre til arrangement her til aften, så vi var nødt til at bryde op. Inden skulle vi da lige se hestene. Hvorfor ikke et eneste hestefoto? Tjah, det skal jeg sige jer, det var i mellemtiden begyndt at øse ned. Altså heste ind (det skulle de alligevel). Jeg hjalp og tog hele 3 forskellige heste ind. Lige fra kæmpe til mindre. Den største, var på størrelse med et mindre hus, men heldigvis flink. Kan altid godt lide at være “hands-on”. Og typisk nok, så snart vi havde fået dem ind, så holdt det op med at regne og solen kom. Så fotos er taget lige inden jeg kørte, og på vejen hjem.

Nu skal jeg ind og hvile det åndssvage hoved, som er lige ved at drive mig til vanvid. I morgen skal jeg ned og give en gulerod og sige hej i stalden, men det bliver helt på besøgsplanet. Suk! God Påskeweekend til jer.

Årets sødeste

Her er brudeparret så. Og ja jeg har fået lov at bringe fotos. Selvsagt er der mange flere, men det er til brudeparret og gæster. Men jeg synes, I skulle se, hvad må være årets sødeste af slagsen. Godt nok er jeg forudindtaget, men jeg tror også de fleste andre ville have svært ved at finde nogen sødere.

Den sorte hingst

Dem som kender mig hestemæssigt ved godt, at der står fuldblod over det hele, når det gælder hest hos mig, og skulle det til nøds være noget som helst andet, kræver det ekstraordinære wow-faktorer, at gøre mig begejstret. Som jeg nævnte i går, så så jeg noget hos Sandie, der krævede sit eget indlæg.

Sidst jeg havde wowfaktor i denne kaliber, var da jeg var i Irland, og så avlshingste til samlet mange, mange millioner kroner i værdi – bl.a. Sea The Stars, som jeg kunne have kigget på i dagevis.

I går da jeg kom op til Sandie, var det første, der mødte mig ham her – tillad mig at præsentere Immens, som er en halvblodshingst, idet han på fars side har ren fuldblod. Han kunne også godt gå for at være hel fuldblod, og er nok noget nær det smukkeste, jeg har set. Han er ihvertfald i klubben med de smukkeste. Helt fantastisk.

Sød er han også, når han ikke lige tænker i sine avlsmæssige pligter, som han ingen har af oppe hos Sandie. Han kom udenfor, så jeg lige kunne få lidt fotos af ham, men han troede, han skulle noget helt andet, hvorfor du selv kan tænke dig til, hvorfor der mangler fotos af ham i hel figur udenfor!! Til gengæld kan du se alt om ham her, og også se ham i hel figur.

Optimalt ville jeg gerne have haft ham på en fold i fri derssur. Det gad jeg godt. Jeg håber, jeg måske får chancen en anden gang. Som det var, havde han en løs sko, så uanset, skulle han ikke ud og rode der, før det var fixet, og smeden kom som ventet, så også umiddelbart, som det ses.

Tro mig når jeg siger, at Immens er virkeliggørelsen af mange pigers drøm om den sorte hingst, og kunne træde ind i rollen i bøgerne, uden at blinke. Måske lige bortset fra, at hingsten i bogen ingen aftegn har, men stadig. Nyd ham, det gjorde jeg! Og så lige for en ordens skyld. Han er teknisk set ikke helt sort (helt sorte heste, er sjældne), men sortbrun.

God lørdag til jer. Jeg vil bruge den på Galopbanen, hvor der er Gentlemens Day, og vejret – det er bare perfekt! Er du er af hankøn, så er dagen specielt designet til dig med mange spændende aktiviteter udover spændende væddeløb. Så måske vi ses.