Et skud energi på en onsdag

Det svinger noget med engergien her. Men i dag har jeg haft et skud af energi. Det måtte jo udnyttes. Det er meget let, for har jeg energien, så får jeg også lyst til at lave 1000 ting. Helt så mange har jeg ikke nået i dag, men dog en del. Det er noget at være glad for, og det bliver jeg.

Jeg er tilbage på sporet, og faster 3 gange om ugen. Det skulle så gerne vise sig på vægten snart. Det plejer at virke, så det håber jeg. Når jeg har nået et delmål, så skal jeg skrive om det. Men det skal gøres og det skal gøres nu. Det er meningen at jeg skal være 60 og trendy – senest! Det skulle meget gerne være længe før, men ihvertfald der. Hellere i går end i morgen. Men eftersom jeg har været syg og sløj så længe, så gik der lidt “ged” i det. Op på hesten igen som man siger. Noget jeg iøvrigt også gerne vil til foråret. Om ikke ofte så ihvertfald en tur engang imellem. Intet vildt. Som jeg siger, en skridttur er fint til mig, hvis det er det. Nu ser vi, hvad der byder sig og hvordan formen er.

Men som det er, har jeg fået gjort køkken rent, vasket op, lavet suppe, og en skudfuld grønt til de her to fastedage. I går fik jeg bestilt varer hos nemlig, som kommer på fredag. Jeg har skrevet til ejendomsadministrator (igen) – hun er på speed-mail, for der er hele tiden ting, der halter her. Før havde vi vores vicevært, der holdt “børnehaven” i ave. Men som det er flyder det. Så irriterende, og de vil ikke ansætte ham igen, hvad jeg ikke forstår. Det her cirkus, må koste dem mere, det er jeg sikker på. Nå ,men ikke min beslutning, men det er altså ikke okay at komme ud, og frygte for både liv og lemmer, fordi man skal i skraldespanden! Det var situationen i dag, og midt på eftermiddagen, havde der trods deres forsikringer stadig ikke været nogen!

Ellers har jeg fået skrevet blogindlæg færdigt både her og på den anden blog, og nu er det sengetid. Der er endnu en dag i morgen. Så må vi se. Godt jeg ikke har noget, der kan blive oversvømmet, for det er det store problem rundt omkring med al den smeltende sne. Tænk nu er det næsten weekend igen! Det er utroligt!

0

Forsøgskanin

For kort tid siden, meldte jeg mig til et forsøg (via Facebook), hvor de søgte potentielle “forsøgskaniner” til et blindforsøg med medicin for en lidelse, jeg har rendt til endeløse undersøgelser for – småfiber neuropati. De har ikke fundet ud af hvorfor, jeg lider af det og der er som sådan ingen kur. Men det prøver de så at finde, eller noget lindrende. Jeg blev ikke helt klar over, om det er både er følelsesløsheden og smerterne, denne medicin skal hjælpe på, men det kan jeg spørge om, når jeg kommer derind.

Jeg kan godt leve med smerterne, og får rigeligt med medicin i forvejen, men hvis jeg kan hjælpe til, så gør jeg gerne. Og skulle jeg uanset grund ikke have lyst til at være med længere, så kan jeg altid springe fra. jeg hører fra Riget indenfor 14 dage. Da det jo er et blindforsøg ved jeg ikke, om jeg får medicin eller placebo. Det er jo netop ideen.

Midt i en ellers hyggelig samtale med en veninde, kom jeg til at kigge ud af vinduet i stuen. Og så smed jeg hende og greb kameraet. Hvorfor kan du se på fotos. Nu er vi ved weekend igen, og denne er ikke hvilken som helst. Jeg var hos grønthandleren og de havde mere end travlt med blomsterbinding inden på søndag. Nå, men måske jeg skal en tur forbi på søndag. Bare for, der sker lidt, for de plejer jo ikke at have åben om søndagen. Vi får se… rigtig god weekend, uanset om I fejrer søndagen eller ej.

0

Gåture, TV og projekter

Så gik der en uge mere. Jeg har brugt tiden siden sidst på at blive frisk, og (fingers crossed) ser det endelig ud til at lykkes. Men som altid tør jeg dårligt nævne det og er ærlig talt også træt af, at nævne det. Men det er en konstant ting, jeg hele tiden skal forholde mig til og som påvirker, hvad og hvordan ting sker her.

Ingen skal skylde mig for ikke at gribe mulighederne, når jeg kan. Og i går, var det så fint vejr, at jeg selvom, jeg var så træt som ca. tre alderdomshjem, så slæbte jeg mig ud og gå en tur. Jeg var bl.a. forbi banen. Det er et sted, jeg holder meget af, men jeg er ked af alle de træer, der er forsvundet og det pynter ikke med den fine gamle tribune, der nu er faldet næsten helt sammen. Bortset fra, at det ser grimt ud, er det også farligt. Ikke nu, for der er jo ingen dernede, men sådan generelt. Det er meget skæmmende og trist, at man bare har ladet den forfalde. Nej, det er ikke det sammen mere. De er godt igang med at øselægge banen, som jeg ser det ihvertfald. Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der føler sådan, men sådan er det. Vi er uden indflydelse på det. Fotos her er også fra turen.

Nu sidder jeg og ser fjernsyn og kigger nettet for nyheder. En af dem, går på ny vært på “Kender du Typen?” som med Mads steffensens exit fra DR, skal have ny vært. Siden Christian Grau holdt op, har det ikke været det samme for mig, og jeg har det mere end stramt med Flemming Møldrup og har tiltagende. Hvorfor jeg heller ikke ser programmet længere. Programmet er blevet kritisereret for at være kortet ned, hvilket jeg på trods af ovenstående, mener er en fejl også. Men programmet ér Mads Steffensen, og jeg skal ikke se det med den nye vært. No Way! Jeg holdt kun ud p.g.a. Mads og så Anne Glad, som jeg rigtig godt kan lide og faktisk gætter jeg stort set altid som hende. Hvilket betyder, jeg langt henad vejen, er en god livsstilsekspert. Nå, men nok om det, men, jeg må forlade mig på de gamle versioner, som ligger online, hvis jeg får den slags lyster. Men jeg tror ikke, programmet overlever Mads’ exit, men vi får se.

Ellers er jeg stadig som alle andre ved at kaste op over Corona mig her og der og allevegne. Som sikkert mange andre, er der så megen information omkring det, at jeg ihvertfald snart ikke ved, hvad der er op og ned. Lige nu isolerer jeg mig bare, og det er jo fint nok for en periode, men det kan man jo ikke blive ved med i evigheder. Når det er så er sagt, er jeg ikke vild med at skulle have den vaccine. Jeg får ikke engang en almindelig influenzavaccine, fordi tåler den dårligt. Så jeg kan forestille mig, at jeg måske heller ikke kan tåle denne. Og prøv at kigge, hvad der er i de vacciner. Men i det her tilfælde, er jeg klar over, at jeg nok er nødt til at tage chancen. Men foreløbig roder det godt og grundigt med det også, så jeg behøver ikke spekulere i det lige nu.

Som jeg vist fortalte, har jeg fået nyt spisebord. Det er jeg meget glad for og mine stole passer perfekt til det. Nu mangler jeg så bare to stole mere. Så det må du gerne smide ud til alle du kender, eller råbe højt om, hvis du ser noget sted. De skal være magen til stolen her. Mit nye (brugte) bord, har nogle skader på pladen. Ikke noget, der ikke kan fixes, men at tro, at jeg får det gjort, er nok at skyde over målet. Bortset fra, at jeg ikke ved, hvordan. Men jeg kender end, der gør, så nu er det bare at håbe, at han vil hjælpe mig – mod betaling selvfølgelig. For det er vitterligen et smukt bord og lige sådan et, jeg har ønsket mig. Og kan han ikke hjælpe, kender han måske en anden, der kan. Jeg er håbefuld. Alt er kommmet til mig med lidt tålmodighed, så det har jeg tiltro til, at resten også gør.

Nu er morgenkaffen drukket og jeg skal tage stilling til, hvad dagens projekter skal være. Jeg har fået en megadårlig vane med at ligge vågen for længe (ikke med vilje) og ikke kunne falde i søvn. Det gør jo så, at jeg er træt dagen efter, og det er jeg også i dag. Men jeg må hive mig selv op ved håret, for jeg skal videre. Nu er det blevet meget senere og i dag har jeg dog fået lavet både tærte og flødekartofler. I forhold til, hvor træt jeg (igen) var, er det ret godt klaret. Der er også lidt fotos herovre. Nu vil jeg ønske jer en rigtig dejlig weekend med gode gåture i det meget kolde, men fine vejr – ihvertfald i dag.

+1

Et drys pudder

Jeg gik en tur i går. Der var jo kommet lidt sne, så jeg tænkte, jeg ville ud også fordi vejret var rigtig godt. Og jeg skal jo altså ikke gå helt i stå. Det har bare været svært, fordi jeg har været dårlig så længe. I går gik det fint, og det lader det også til at gøre i dag selvom jeg er dødtræt. Jeg har sovet rigtig dårligt meget ofte på det sidste.

Som jeg har været inde på, så sker der jo ikke meget for tiden. Jeg venter stadigvæk på elektrikeren i mit projekt med at få en vaskemaskine installeret. Det er åbenbart meget svært! Og før jeg ligesom ved, hvor mange penge, jeg skal kaste efter projektet og jeg kun må bruge ejendommens elektriker, så ….. Af samme årsag vasker jeg bluser, sokker og undertøj i hånden og det er ikke noget problem. Sengetøj, håndklæder og cowboybukser vasker min søster for mig. Rigtig sødt af hende. Så hun var her forleden og hente en omgang og allerede dagen efter var det retur. Det er da service.

I husker måske historien om det spisebord jeg ikke fik? Nå, men jeg opgav så projektet lidt. Så forleden dukkede der et bord op på Markedspladsen på Facebook, og det var nøjagigt “bordet”. Størrelsen var også perfekt, hvor det andet faktisk var for stort og ville fylde alt for meget. Det her er 20 cm kortere, men stort nok til, at min stole kan stå 2 på hver sin side. Og man sidder rigtig godt ved det. Jeg er glad. Nu skal jeg så bare finde ud af, hvad jeg gør med det gamle bord. Som jeg godt ved, så dukker det rigtige op lige på rette tid og det er kun et spørgsmål om, at sende ønsket ud, og vente.

Gåturen i går var dejlig og jeg gik 3,48 km i går. Bare rundt i mit område. Desværre var det sparsomt med sneen, men jeg fik da taget lidt fotos. Men som det ses var lyset flot.

Jeg håber, I har det godt. Nu er det weekend igen og jeg synes, det er hele tiden. Sådan en uge, er ingenting. I går fik jeg bestilt lidt mad på nemlig og det kommer på søndag. I næste uge har jeg et par pakker, der skal hentes, men det er vist højden af aktivitet udover gå og cykelture for tiden. Og så er der jo altid projekterne her. Lige nu holder jeg vejret i forhold til helbredet og tager en dag ad gangen. God weekend til jer.

0

Solskin og tilbageslag

Efter igen at have været knap så frisk, synes jeg i dag, at jeg skulle ud og gå en tur, nu hvor solen skinnede. Det var også fint nok, og det var ikke fordi, jeg på nogen måde overdrev. Jeg gik 2 km, men det til trods fik jeg næsten med det samme bagefter, helt utroligt ondt i halsen – igen! Nu har det stået på i ihvertfald 2 mdr. on/off. Jeg har været til lægen, og der ligger en podning på laboratoriet, som jeg får besked på i næste uge. Men hvis det er noget virus hjælper det jo lige nøjatigt ikke en dyt.

Det eneste gode, der er at sige om det, er da at i disse tider skal jeg jo ingenting, så jeg kan med fin samvittighed bare ligge her og komme mig konstant og hele tiden. Det betyder dog ikke, at jeg på nogen måde, synes det er fedt, for jeg har stadig masser, jeg gerne vil have lavet her, men det bliver så ikke lige nu. Suk! Som det ses tog jeg kameraet med og fangede lidt indtryk på vejen.

Da jeg kom hjem fik jeg skrevet en e-mail færdig og nu vil jeg gå ud og tage mig en kop te med Stroh rom. Faktum var, at jeg sov til klokken 11.30 og allerede det, burde måske sige mig, at jeg ikke skulle have gået tur, for helt frisk var jeg ikke, og det er jeg så slet ikke nu…. Jeg håber jeres uge går bedre!

+1

Forvredet

I går var jeg på en dejlig gåtur med min veninde. I min barndoms park – Bernstorffsparken. Der er dejligt uanset årstid, omend i går nok ikke var den mest charmerende dag, så er det altid skønt at få noget frisk luft. Og i disse tider, er alt selskab jo stort set suspenderet, ihvertfald for mig, for jeg bor jo ikke sammen med nogen. Så en gåtur med min veninde og hendes små hunde, var et velkomment afbræk, i en hverdag der snart er så anderledes og ud i et, at jeg ikke kan kende den ene dag fra den anden snart. Vi havde en hyggeligt gåtur, og jeg forsøgte at få lidt fotos, men det blev jo noget vanskeliggjort af, at en vis person, havde glemt at tjekke batteri på kameraet, som så døde midt i det hele. Jeg tog lidt med telefonen, som ligger på Instagram også. Det siger også noget om, hvor lidt fotos der er blevet taget siden det her Coronacirkus startede.

Om det er derfor, jeg sover dårligt for tiden ved jeg ikke, eller det faktum, at jeg har været mere eller mindre dårlig i ihvertfald 6 uger nu. Det kommer og går, og som bedst som jeg tror, at jeg kan ånde lettet op, så starter jeg forfra. Det er ikke noget nyt, og har bestemt været sket før. Men lige anstrengende.

Overskriften. Tjah, den hentyder til hele verdenssituationen lige for tiden. Jeg er nok langt fra den eneste, der synes, det hele er noget uoverskueligt. Det er ligemeget, hvor man vender sig hen, så er det kaos og som skrevet helt forvredet. Det være sig indenrigspolitiske traskerier, metoo-overreaktioner, Trump, Rigsretssager for slet ikke at tale om Corona, der også bliver ved med at gå i selvsving og så har jeg sikkert glemt noget. Her til morgen kom jeg til at tænke på spejlsalen i Tivoli (gad vide, om den har overlevet alle deres moderniseringer?). Ligemeget hvor man kiggede hen, så var det en selv i spejlet, men i en fuldstændig grotesk udgave. Sådan er det med verden lige nu. Alt er grotesk og helt forkert og der er ingen udsigt til bedring. Det er efterhånden ikke til at finde op og ned i, hvad man skal mene om noget som helst næsten.

Jeg må indrømme, at lige nu, har jeg mest lyst til bare at blive i min seng, hive dynen op over hovedet og sove, og så vågne når alt er blevet om langt fra normalt, ihvertfald har fundet ud af, hvad det vil. For man når dårligt lige at omstille sig til en katastrofe, så kommer der en ny. Man kan godt sige, jeg har fået katastrofe “overload”! Jeg er nok ikke den eneste, men for hulen, jeg er træt af det. Det hjælper selvfølgelig ikke at være dårlig, og når jeg har det godt, foretager jeg mig også noget for at komme den her dommedagsfølelse til livs og få noget bare lidt normalt ind i det her. Men jeg skal da godt indrømme, jeg synes efterhånden, det er svært at se sig ud af det hele. Gode venner hjælper og vi må jo prøve at støtte hinanden i det her, så godt vi kan. Og jeg er heldig, at jeg har nogle fantastiske venner. Det er meget at være taknemmelig for. Igår fik jeg flere hyggelige beskeder og god samtale med en anden veninde, som på bestilling, udover det gode selskab på, hvad der var Susanne’s fødselsdag. Solen skinner og det hjælper altid.

Nu vil jeg hvile mig og prøve om jeg kan få en fæl hovedpine til at forsvinde og ønske jer en god dag.

0

Cykeltur i fantastisk vejr og coronaland

Det har lysnet for helbredet, endelig. Som ofte vil jeg jo ikke tro på det for hurtigt, men det ser ud til at holde nu. Nytårsdag var jeg ude og få en coronatest, men den var heldigvis negativ. Så jeg har ikke bedrevet ret meget, udover at prøve at få det bedre, og så det lidt, der nu er nødvendigt, når man når man skal holde skidtet fra dørerne. Jeg var stadig sløj og dødtræt efter min cykeltur ud og få testen, så den planlagte Nytårmiddag blev en meget revideret udgave. Det gør jo heller ikke noget. Men jeg fik bobler i massevis, og kage kl. 12 sammen med. Så det var dejligt. Jeg har fundet ud af, at jeg faktisk meget hellere vil have træstammer, fremfor kransekage. Så sådan var det her. Når man er alene, er man jo helt fri til at lave sine egne regler. Så det var en meget stille Nytårsaften. Heldigvis var det også reltivt stille på fyrværkerisiden. For min skyld måtte de gerne forbyde det helt. Jeg synes, det er fuldstændig spild af energi og et værre svineri.

Det er først 4 dage siden sådan ca., at jeg følte, at jeg var ved at få det bedre. Onsdag skulle jeg til øre-, næse-, halslægen og have taget en biopsi af en dims (cyste), jeg har i halsen. Det var en mindre hyggelig oplevelse. Nu håber vi, at de fik det, de skulle. Ellers skal jeg på den igen. Sker det bliver det i fuld bedøvelse. En del af problemet var, at der åbenbart er meget lidt plads i min næse. Derfor var det også ekstremt ubehageligt.

Ellers har jeg prøvet at komme ud og cykel eller gå en lille tur hver dag. I dag var det fantastisk smukt vejr, så jeg ville gerne lige en tur ud i det. Så jeg cyklede en tur. Fotoet er fra turen. Jeg tog kameraet med, men var ikke meget inspireret må jeg sige, udover dette. Men lidt har også ret, og så blev det jo faktisk mørkt da jeg som her, var på vej hjem. Jeg nåede lige hjem, inden det blev rigtig mørkt, så det var god timing. Iøvrigt var jeg langt fra den eneste, der havde fået den ide. Den del, der ikke var i Dyrehaven, var så i Bernstorfsparken. Der var massiv bilforsamling hele vejen ned af Bernstorffsvej og der var rigtig mange ude og gå.

Kede mig gør jeg som sædvanlig ikke. Siden jeg blev frisk, har den store prioritet været at få Julepynten ned i kælderen. Det startede med at det blev pillet ned. Det har så stået på mit sofabord, fordi jeg jo som nævnt ikke var frisk. Nu skulle de i kælderen. Da jeg kun kan tage reltativt små portioner ad gangen, er det en stor indkøbspose pr. dag. Nu mangler jeg kun en tur ned. Så det bliver godt. Derudover er der sadig tonsvis af projekter her, og når jeg løber sur i det, er der altid – you guessed it – fotos!

Rengøringsstrategien er stadig den samme og er stadig også nogenlunde i funktion. Jeg savner mine venner. I den her situation, ville det være dejligt med en sød kæreste i det mindste. Selv den veninde, jeg har set mest, ser jeg ikke og vi plejer alid at fejret fødselsdag. I år bliver det en gåtur udenfor og overlevering af gave. Jeg ville ellers gerne have set hende her til noget mad, men det tør hun ikke, og jeg det kræver jo to at beslutte det. Altså ingen cirkel her overhovedet. Nå, men gaverne er i hus. Den ene kom før Jul og den anden har jeg lige fået med posten. Nu skal de bare pakkes ind.

Hvordan klarer du alt det her Coronahalløj?? Nu vil jeg bare slappe af for resten af aftenen og ønske jer god weekend. Foto er fra Vilvordevej set mod Femvejen.

0

En sidste Julehilsen

En lille Julehilsen på bloggen er næsten obligatorisk, og når jeg nu i dag modtog hele 3 fine Julekort i min postkasse i dag (det var jo igår, men jeg så dem først i dag), var det jo oplagt, de skulle figurerer på det sidste indlæg før Jul ihvertfald. Det ene kort vidste jeg kom og de to andre var overraskelser. Alle fra søde og betænksomme veninder. Det er guld og de har alle været en del af mit liv længe og er det forhåbentlig alle, til jeg ikke er her længere.

Som skrevet på facebook, blev det lidt Jul, jeg skulle have haft i går, desværre aflyst. Dels p.g.a. mit helbred og smittefaren iøvrigt. Både min veninde (en af dem, der også har skrevet kort), og jeg var rigtig kede af det, for vi havde begge glædet os til det. Men som vi blev enige om, så er det at vi har vores venskab jo det vigtigste og det er meget at være taknemmelig for. Og så må vi give de gas, når det her *bib* går bedre.

Jeg har bare nusset rundt og hygget mig i dag. Jeg har lige lavet risengrøden og maden bliver også i den lette udgave, men ikke mindre lækker. Det betyder bare, at jeg har købt mig til min nøddesteg, som jeg pakker ind i butterdej og smider i ovnen. Sovsen er klar og så skal jeg bare lave lidt rødkål og koge nogle kartofler. Det kan jeg lige klare. Til i morgen har jeg forberedt, så jeg kan få mig en mad med fredsfisk, og så har jeg spist lidt frokost og slappet af med en god lydbog, jeg er i gang med.

Desværre er jeg ret sløj og i skrivende stund på trods af en middagslur igen på et par timer. Nu har jeg begyndt forberedelserne til aftensmad. Men at sige, at jeg er frisk, ville være en overdrivelse af de større. Jeg prøver at få det bedste ud af det og håber, I får en dejlig aften.

0

Tågede tider og rengøringsstrategier

Det er ikke fordi, der sker alverden. Jeg er ved at komme mig efter 2. omgangs dårligdom og imens får jeg indimellem styr på livet og ting her i huset. Blandt andet fik jeg en åbenbaring forleden. Ofte lider lejlighedens renlighed jo under, at jeg er dårlig og ikke orker at gøre rent. Dertil kommer at støvsugning og gulvvask, er gift for min dumme ryg. Efter at jeg så noget om organisering af pligterne her forleden, slog det mig, at jeg jo istedet for at synes, jeg skal ordne alle rum på en gang, sagtens kan dele det op.

Nu er strategien, at jeg støvsuger eller vasker gulv i et rum hver dag, og laver lidt af noget andet også (det være sig at tørre støv af, rydder op eller vasker op, hvis vi taler køkken). Det har ikke kørt længe, men nu har jeg været en omngang og det er en stor glæde, at her på den måde aldrig når at blive rigtig beskidt. Og uanset, hvor dårlig jeg er, kan jeg godt overskue et rum pr. dag. Det lyder måske lidt vildt, når jeg bor i en 2-værelses, men med min ryg, så bliver det sådan her, det fungerer for mig og jeg risikere ikke at få monsterondt i ryggen. Så jeg er glad, og det virker, og det må være det, der tæller.

Det ser ud til, at smittetallene stiger og det er jo så blandt andet her, hvor jeg bor, og det ser ud til, at der måske kommer flere restriktioner. Jeg kan dårligt blive mere begrænset, end jeg er. Jeg handler stort set alting online. Dog har jeg et ærinde i forhold til noget Julegave, men det er en butik. Ellers har jeg købt online og madindkøb gør jeg her og her. Jeg har jo fordi, jeg har været sløj været selvisoleret de seneste 14 dage. Og det bliver jeg så bare ved med. Jeg har stadig masser af projekter her. Skabe der skal ryddes ud i, og ting, der skal sorteres og evt. sendes videre, et skab, der skal slibes og males, helt bortset fra, at jeg skal have købt mig en vaskemaskine og sørge for detaljerne omkring det. Elektrikeren skulle vende retur, så jeg kunne få en ide om noget pris, men det har han ikke gjort, så nu må jeg så ringe igen!

Vejret her er godt nok fra forleden, men det er stadig vinter og koldt. Rigtig koldt nu. Det har det indtil nu ikke været. Men vi har været under frysepunktet og det kan man godt mærke selv indenddørs. jeg har ikke været ude længe, men jeg tænker, jeg ihvertfald skal prøve at gå eller cykle en tur i morgen og få hentet nogle pakker. Som de skriver, så der kan blive plads til andre, og det jo især lige nu. Både p.g.a. Covid_19 og Jul. Så jeg må hellere…..

0

Vi tager en omgang mere

Jeg troede ellers lige, at jeg nu var ovre min dårligdom, som varede godt og vel en uges penge. Var frisk i samme tidsrum. Således optiistisk, inviterede jeg en i min “cirkel” (som jo af meget kendte årsager, er meget lille) til middag i dag. Jeg lavede maden klar i går og glædede mig. Hvis jeg var et Quiz-program ville den berømte øv-tone komme her. Lang næse til mig. I går aftes begyndte jeg at nyse helt vildt, og som aftenen skred frem, fik jeg det tiltagende mere skidt.

Den ukuelige optimist i mig, prøvede at “holde fanen højt” og tænke, at det jo kunne være, at jeg vågnede i dag og havde det meget bedre. Og det er da før sket. Jeg må så desværre melde, at det langt fra var tilfældet. Jeg vågnede eg havde det mere end skidt. Så der stod aflysning på programmet. Jeg kan være (tro mig, det er jeg) være lige så træt af det, jeg vil og det hjælper lige nøjagtigt ikke, Så jeg prøver at tage dybe indåndinger og sove og slappe af og bare håbe, at det snart bliver bedre igen.

Iden jeg “kørte af sporet” igen, nåede jeg at hente noget mere Julepynt og få mit cykelbatteri retur. Så nu kan jeg den vej rundt godt komme ud og cykle. Det kommer jeg så ikke lige nu. Men dejligt, at jeg nu kan. Handle gør jeg fortrinsvis på nettet, og jeg får levering fra nemlig kommer i morgen. Jeg ville egentlig have haft i dag, men var ikke hurtig nok, og da jeg så skulle bestille, var alle tiderne undtagen kl. sent i aften væk. Jeg skulle have bestilt i lørdags, som jeg overvejede. Nu hvor jeg ikke skal have gæst, er det ligemeget og jeg ser frem til at få i morgen.

Der er meget stille herude, og jeg tænker, mange arbejder hjemme og så var der i sidste uge noget med omlægning af togene. Rosen er fra en gåtur, her for nyelig.

0