En ugestatus

Jeg er lidt ked af det, for der sker jo ikke alverden for tiden. Og dog gør der. Sålænge jeg sidder stille og ikke bevæger mig ret meget, så kan det gå. I den stilling, kan jeg lige akkurat klare, at sidde med computeren og derfor er det på den, der sker mest. Blandt andet får jeg ordnet en del på min madblog, hvor alle mine opskrifter flytter over. Og så sker der også noget på fotosiden. Det er som I ved også nødvendigt.

Som jeg fortalte, var jeg til undersøgelser igen i tirsdags, og har siden ligget underdrejet p.g.a. smerter på den konto, oveni, at jeg har været svimmel. Så jeg har rigtig hygget mig. I går og i dag har det dog gået væsentlig bedre på den konto (det kunne dårligt andet), og det er da altid noget. Men som altid, så varer jeg mig for at være for optimistisk for hurtigt. Også svimmelheden er mindre, omend den stadig lever. Så alt i alt krydses der fingre for, at det bevæger sig i den rigtige retning i det mindste.

Som en lille optimistisk ting her i dag, fik jeg nyt komfur. Det var dejligt og det er rigtig fint. Jeg har indviet det som det sig hør og bør, og så har jeg ellers nusset her onlline. Nu er jeg megatræt, for de kom allered klokken 7 i morges. Det gav anledning til fotos. Som jeg før har været inde på, har jeg ikke meget udsyn i form af solopgang her. Men jeg har fantastisk lys engang imellem, og det havde jeg i mmorges. Jeg var heldig at fange det, for få øjeblikke efter, var det hele gråt i gråt. At fotografere handler meget om, at gribe øjeblikket også. Det gjorde jeg så i morges. Jeg håber, I får en rigtig god uge. Min er startet bedre end ventet (selvom det langt fra er optimalt). Nu er det bare at håbe, de positive takter fortsættter….

Endnu en tur på hospitalet

I går var endnu en tur på hospitalet til undersøgelser. At sige, jeg er træt af det, forslår næsten ikke, og jeg har endnu mere forståelse for min far, når han sine sidste år også klagede den vej rundt. I hans alder kan man måske forvente det i nogen grad mere, end hvad jeg synes er rimeligt for en på min alder. Men det spørges der så ikke om.

Nu er vi ude i et nyt problem. Et mere feminint et af slagsen, og går det som frygtet, så ender det med en operation. Aftalen er, at vi ser det an, for det er ikke “bare lige” og med forhøjet risci, så derfor ser vi om jeg kan leve med det, eller jeg ikke kan. Og det tror jeg faktisk ikke. Det gjorde jeg heller ikke, da jeg var der i går, men synes, det er fair nok, at de beder mig opveje mulighederne og risci. Hvis det går helt galt, må jeg jo råbe op, før den aftalte frist. Men hold nu kæft, jeg er træt af det. Og jeg kan så fortælle, at jeg er blevet opereret 4 gange før, på den konto. Og det er faktisk det, der gør, at det nu er med forhøjet risiko at begynde igen.

Det var en rigtig sød kvindelig læge, som jeg har fået lovning på, følger mig nu. Så det er jeg rigtig glad for, og så ville hun tage mig op på konference også. Så det bliver gjort grundigt. To scanninger i går og samtale/undersøgelse og blodprøve. Det til trods for de 12 glas, de tog sidst (som iøvrigt intet viste).

Egentlig synes jeg nok, at jeg er et af de mindst pivede mennesker, jeg kender. Men jeg må sige, at være sløj og svimmel i nu næsten 2 mdr. og så have det her oveni, begynder at slide noget på mig. Og dertil skal så lægges alle mine sædvanlige smerter og ubehag, som jeg ikke taler så meget om, men som dog er der. Normalt synes jeg, at jeg tager det pænt, men jeg skal hilse og sige, at jeg er ved at nå grænsen! Egentlig må jeg jo ikke klage, og jeg er taknemmelig for, at det ikke er noget alvorligt (det var det, blodprøven gik på, for den havde de ikke taget sidst). De mistænker det heller ikke, men så er det også gjort.

Så nu har jeg to ting, jeg render om. Det andet er mine fødder som driller, og det kan jeg da så trøste mig med, at det skal jeg ikke rende om før om ca. 4 mdr., for så lang ventetid var der (5 ialt, da jeg fik brev). Suk!

Musikken, er et yndlingsnummer og et af de smukkeste stykker musik, der er skrevet. Det findes i et utal af varianter, netop fordi det er så populært. Og jeg lytter gerne, for det er godt nok svært at ødelægge. Her bliver det absolut ikke ødelagt og ved samme lejlighed opdagede jeg Hauser Cello (Stjepan Hauser – søg selv på Google, der er flere links, både til ham og hans medmusikant i 2cellos). Jeg skal helt sikkert lytte mere til både det ene og det andet. Jeg synes, det var fint med noget lidt opløftende, nu når jeg ikke får taget nogle nye fotos lige sådan.

Det er et stykke musik, jeg elsker og som altid rør mig dybt ind i sjælen. Jeg lytter det både når jeg er glad og ikke så glad – gæt selv hvilket p.t. og især, når der reflekteres over livet i de mere alvorlige baner. For en gangs skyld, vil jeg gerne være pivet og sige RØV, jeg synes ikke, det er spor sjovt. Dertil kommer dårlige nyheder på flere fronter, men det er ikke noget, jeg som sådan kan skrive om her. Så der er bare intet, der kører den rigtige vej lige nu. Og hvornår det så lige vender, må Guderne vide.

Et lille smut udenfor

Jeg fik besøg i går af min lille ven Toby. Han skulle kun være der til her i dag. Og det var også derfor, det lige kunne gå, at have ham. I morges orkede jeg en lille runde, omend i meget, meget langsomt tempo. Hjem og ligge ned. På den tur fik jeg taget de fine fotos ovenfor. Som det ses, var vejret rigtig flot. Senere blev det mere overskyet. Fotos illustrerer hvorfor skyer langt er at foretrække, end en helt klar himmel. Skyerne giver virkelig stemning.

Senere skulle den lille ven ud igen, og anden gang måtte vi nøjes med en meget lille tur, for jeg var svimmel. Men han blev hentet kort efter, og så gik det og ude var han jo.

Det er ekstenten af min dag her idag. Ellers har jeg ligget her og set TV og rodet på computeren, hvilket I så blandt andet får glæde af, men jeg er dødtræt nu. Så nu vil jeg lukke dyret og muligvis holde netfri i morgen – vi ser, det kommer helt an på dagsformen. Kan I have rigtig god uge uanset.

Weekend – igen og solnedgangenes paradis

Jeg har ikke det vilde at berette. Jeg er nu indkaldt til flere undersøgelser og nogle ligger så langt ude i fremtiden som 5 mdr. Og nej der kan ikke erstattes med et andet. Så jeg venter bare. Til gengæld er det vigtigste lige om lidt – om knap en måned, og det ser jeg frem til. Endnu bedre, hvis jeg kan komme med på et afbud før tid. Men det må vi se til. Jeg har ihvertfald sagt, at det vil jeg gerne.

Eftersom jeg nu er sløj og har været det i 1½ måned, så er jeg ved at være godt og vel desperat. Desværre er der ikke noget, jeg kan gøre ved noget af det. Så jeg må desværre væbne mig med tålmodighed, og lave det, jeg kan her. Det er ikke så meget, men lidt engang imellem bliver det da til. Jeg kan lige nå en ting, før jeg bliver så dårlig, at jeg må ligge mig. Det er vilkårene i øjeblikket.

I morgen skal jeg have min venindes hund. Det går kun fordi, han er så nem, at det halve kunne være nok. Han skal kun være her et døgn, og vi kan gå ned og han kan selv gå ud og ordne hvad han skal og så komme tilbage, om galt skal være. Vi behøver ihvertfald ingen lang tur. Så det kan sagtens gå. Men det er højden på aktiviteten her. Det meste af tiden er vi nok bare i hygge mode her og ligger og putter i min seng. Det er han nemlig rigtig god til.

På fotosiden sker der ikke så meget nyt af samme grund. Jeg har masser i arkiverne, og dem får jeg da så på den gode side ordnet en del af nu her. Men de her to er faktisk nye. Det er solnedgangen fra dels i går og i dag. Det er godt jeg elsker at fotografere dem, når nu det er hvad det bliver i øjeblikket. Til gengæld har jeg ingen udsigt til solopgange, hvilket ellers ville være dejligt osse. Men jeg tænker, man ikke kan få det hele. Med de her to, vil jeg ønske jer en god weekend.

Glæden var kort…….

Som jeg skrev sidst, jeg var her, så havde jeg det endelig bedre….eller det troede jeg. Dagen efter, jeg var i stalden, blev jeg dårlig igen. Jeg nød at være i stalden og glædede mig til at fortsætte de gode takter med dels at nusse de heste, jeg kender og lære nogle nye at kende og komme ind i de nye rutiner.

Som jeg har været inde på hist og pist, så render jeg til et utal af undersøgelser på hospitalet. Jeg kan ikke engang sige “for tiden”, for det har snart stået på længe.

Desværre er der ingen ende på det. Sidst jeg var på hospitalet, fandt de et problem, som jeg nu så også skal rende om, og som formentlig trækker ud også. Derudover fik jeg taget et helt batteeri af blodprøver, som jeg endnu ikke ved hvad siger. Men jeg har gener, som giver langt større mening nu, så nu håber jeg bare, at jeg kan få det overstået så hurtig som vel muligt.

Men i og med, jeg har smerter og iøvrigt stadig ikke er frisk, så holder jeg mig her i ro. Det var bestemt ikke planen. Tværtimod. Men mit helbred kan jeg ikke styre. Desværre er der flere ting, der er helt op ad bakke og som går mig imod, så det er lidt en kamp på alle planer p.t.

Så vi er vel der, at det næsten kun kan gå fremad….undtagen, når vi taler om vejret, og det gør vi jo. Og så får man denne her slags solnedgang. Denne er fra i dag.

Endelig!

Dagen i går var noget af en prøvelse. Som jeg skrev på FB så var jeg afsted i 7 timer og igennem, Guderne må vde hvad og på to hospitaler. Nu må vi så se, om det viser noget som helst.

I dag var jeg i stalden for første gang i noget, der ligner evigheder. Og det var så skønt at se alle – ikke mindst gamle venner som Monte Carlo, som nød at stå ude i solen, efter en tur på folden. Han fik også ordnet man bagefter, så nu ser han civiliseret ud igen. Det tager han med ophøjet ro og vi hyggede os meget.

Det var i det hele taget skønt at være retur og se alle. Og vejret var jo i den grad samarbejdsvilligt. Skønt at solen skinner, det gør så meget.

Nu skal jeg bare hygge mig her med, hvad der lige falder mig ind og så står den på mere hest allerede mandag, hvor jeg jo skal ride. Rigtig god weekend til jer og tak til alle for i dag.

Fantastisk vejr og solnedgang

Der sker stadig ikke noget her. Desværre heller ikke, så jeg er blevet rask. Jeg bliver ved at være dårlig, så nu skal jeg til lægen på mandag og lyttes på. Det er ligesom det eneste, jeg kan gøre. Nu er jeg begyndt at få en meget lille smulle udsving i feber. Ikke noget vildt, og man vil dårligt kalde det feber, men i forhold til før, er det bare den ændring, der er nu.

Vejret har været skønt i dag, og jeg ville ønske, jeg kunne have været ude i det. Men sådan var det ikke. Jeg nåede lige at registrere den fantastiske solnedgang, og skyndte mig at gribe kameraet. Godt jeg gjorde. Man må jo tage det man kan få.

Jeg er ked af, at være kedelig, men der er ikke så meget mere at skrive om lige nu. Til gengæld vil jeg ønske jer en god weekend, og håbe I i det mindste får nydt det flotte vejr. Jeg gad vide, om det bliver lige så flot i morgen. Nyd det!

Vinterkulde og sygdom

Det er blevet rigtig koldt og frysende. Noget jeg i høj grad fik at føle i mandags, da jeg var ude og ride. Der var det til at have med at gøre, for der var sneen lige faldet og faldt i stride strømme, mens vi var ude. Men noget stor fornøjelse var det ikke. Vi fik sneen lige i hovedet. Udover det, kom jeg til at ride for langt faktisk, men ikke noget, der ikke kunne rettes. Så skar jeg bare i turen længere henne, så vi var ude en time. Jeg frøs ikke mens jeg var ude, men det kom jeg til, og fik aldrig varmen.

Hvorfor jeg ikke kunne få varmen efterfølgende, blev klart dagen efter, hvor jeg kunne konstatere, at jeg var syg. Og siden har jeg ligget her. Den står på hovedpine, feber og ondt i halsen. Så jeg løber ingen steder lige nu. Fotoet er fra sidste år, taget for næsten et år side, og eftersom jeg ikke får taget noget særligt, er det godt at have arkiverne at falde tilbage på.

Jeg har 1000 projekter, jeg gerne vil have styr på, men det kan ikke hjælpe at stresse over det. Det må blive, som det bedst kan. Sygdom er ingen herre over. Rigtig god weekend til jer.

En lille tur idag

I dag skulle jeg ud en lille tur. Jeg har det heldigvis stadig fint i dag. Etersom jeg skal prøve at få så meget motion ind, så jeg gik til bestemmelsesstedet, og tog kameraet med. Her ses et lille udvalg, af smukke huse, jeg mødte på min vej. Det er godt nok med svingende held, de smukke gamle huse sættes i stand. Men den har vi været inde på før.

På vej hjem var jeg lige forbi Irma, og så tog jeg toget hjem.

I morgen skal jeg på farten, så nu må jeg hellere hoppe af og så vender jeg retur. Foreløbig god weekend til jer.

Efter en lille pause

Pause og pause, det er så meget sagt. Mere en dårligdomsperiode. Jeg ved ikke helt, ikke rigtig syg, syg, men heller ikke rask. Som jeg ofte får det og må smide mig. Det er periode nummer to inden for nu her kort. Men det er altså ikke med min gode vilje. Men i det mindste fik jeg da både indvielse og hingstefremvisning med. Der gik ikke længe, så var jeg sløj igen. Spørg ikke om jeg er træt af det, men jo det er jeg. Det hjælper modsat, hvad mange tro slet ikke.

Altså nu da jeg endelig havde det godt igen, så ville jeg ud og have lidt frisk luft, og turen gik selvfølgelig ned or at hilse på vennerne på Enghavelyst. Dejligt at se både to-og firbenede.

På vejen hjem, var jeg forbi banen, og mødte på min vej, nogle andre hestevenner til hest. De spurgte, om jeg kom op forbi, og det gjorde jeg, og fik en lang sludder – også med hestene. Rigtig hyggeligt.

Det var bidende koldt og også derfor, frøs jeg godt til sidst, så jeg var lykkelig for at komme hjem i varmen til noget frokost og varm te.

Resten af min dag er blevet brugt på lydbog. Jeg sluger krimier i øjeblikket. Hvad læser du?? Ellers anbefaler jeg denne forfatter.