En weekendoverraskelse/udflugt

Det var egentlig en weekend, hvor der intet var planlagt. Ikke engang galop. De har henlagt en del af løbsdagene til om aftenen. Jeg ved ikke, hvem der synes, det er en god ide, udover dem, der arrangere det. Mennesker er der heller ikke mange af. Jeg tror, de forestiller sig, at folk bliver der og fester efter løb. Det tvivler jeg stærkt på de gør. Vi andre gør ihvertfald ikke, og “fester” vi på nogen måde, gør vi det, med dem fra stalden på udvalgte steder. Så skal det være af hensyn hestene og varmen, men det ved vi vist alle, at det ikke er der, årsagen ligger. Så kunne jeg på en helt anden måde leve med det. Som det var regnede det, meget af dagen og jeg orkede ikke. Det var heller ikke de mest spændende løb, men der var flere dejlige venners heste, der gjorde det godt,og det glædede mig bestemt.

Søndag var egentlig planlagt til bare at være her, og få slappet af. Jeg har ikke haft det godt på det seneste, og ikke mindst, har jeg haft en udmattelsestur af de værre, som stadig pågår. Men søndag ringede min veninde, og spurgte om jeg ville med ud at køre. Hun skulle ned til en veninde, som jeg også kender lidt og som jeg rigtig gerne har villet besøge sammen med hende.Det gjorde vi søndag.

Hun har også heste. Det er dressurheste, men så længe det er en hest, så er jeg jo glad. Og så havde hun “Rosin”, some egentlig hedder “Raisin” (på engelsk) – en Shetlandspony, som bare var SÅ sød. Hun var lige ved at komme med hjem på altanen. Så sød. Og som det ses, også et føl. Han var bare så fræk og lækker. Men skulle se sig godt for, for han er en rigtig dreng. Efter en rundvisning fik vi kaffe og hjemmebagte boller. Det var fantastisk og dejligt med en tur på landet. Det var så hyggeligt og dejligt at komme lidt ud. Tak til alle for dejligt selskab.

Desværre har jeg været underdrejet lige siden. Det var meningen, jeg skulle besøge en veninde, men der er kommet helt uforudset omstændigheder i vejen i hendes ende, så det bliver vi nødt til at skyde, og en anden veninde, jeg også skulle besøge, har ikke meldt retur på den konto.

Nu prøver jeg at sove mig ud af min udmattelse, for det er det eneste, jeg ligesom kan og så håbe, jeg bliver frisk til et eller andet galop i weekenden. Om det så bliver Klampenborg eller Svensk Derby, må vi se til. Stalden er blevet forsømt på samme grundlag.

Det måtte jo ske – nej tak!!

Jeg har haft travlt de seneste dage. Nu hævner det sig, eller også er jeg blevet smittet bare ved at hilse på en god hesteveninde på banen i lørdags, som ikke havde det for smart. Det kan være begge dele. Fakta er, at jeg er dårlig igen.

Jeg kunne ikke sove i nat, og jeg kunne ikke forstå, hvorfor. Det endte med, at jeg stort set ikke fik sovet så jeg meldte fra til dagens stald. Mig og ingen søvn, det duer da slet ikke og godt jeg gjorde. Jeg faldt i søvn og fik sovet til klokken 11. Jeg var ikke frisk og det blev snart klart, at der var andet end manglende søvn i støbeskeen og jeg har en snert af feber og har det skidt. Tjuhej, hvor det går. Jeg har lige rejst mig fra en omgang. Det er jo skruen uden ende. Jeg må høre lægen om vi skal udi nødløsninger, inden han går på ferie her lige straks. Jeg er godt nok træt af det.

Planen blev så at prøve at gøre så meget rent, som jeg overhovedet kunne. Det blev ikke til decideret rengøring, men opvask, oprydning og så vanding af blomster hele vejen rundt. Så var jeg også så dårlig at jeg skulle ind og ligge. Suk!

Jeg håber starten på jeres uge, er bedre….Foto er fra fra i lørdags, hvor jeg på vej på banen var forbi Fortunen via Ermelundsvej, hvor fotoet er taget af Hollænderdam.

Endnu en travl vaskedag

I går var jeg i tvivl, om jeg overhovedet kom nogen steder. Mit knæ gave mig store problemer. Heldigvis vågnede jeg op i dag og kunne godt gå. Ovenikøbet vågnede jeg af mig selv før telefonen vækkede mig og var nogenlunde frisk. Så det var bare afsted.

Det har været ganske ulideligt varmt i dag. Eller rettere det blev det senere, men det var varmt nok. Det gode ved den slags vejr er, at der kan vaskes heste i stor stil. Og det bliver der så også. Hvor mange, jeg har haft i hænder i dag, orker jeg dårligt at tælle, men mange. Der er blevet vasket, nusset og børstet til den store meldalje – og ja selvfølgelig givet gulerødder.

Ved 11-tiden vendte jeg næsen hjemover og jeg skal gerne indrømme, at jeg var træt. Hjem kom jeg selvom det var noget af en kamp. Mine ellers nyeligt indkøbte gummistøvler, skal udskiftes. De stramemmer. Jeg har intet givet for dem næsten, men med de problemer, jeg har med mine fødder og iøvrigt, går det altså ikke, at gå rundt med sko, der klemmer også. Så det må der kigges på. Altså blev turen hjem noget nær helvede, og ikke noget, jeg gør igen.

For de fleste lyder det ikke som meget, at “arbejde” fra klokken 6.30-11, men med mit helbred, er det rigeligt. Og da jeg kom hjem tog jeg noget at spise, og så faldt jeg i søvn. Og sov til klokken 15.30. Helt smadret.

Til gengæld fik jeg i dag besked om, at jeg forhåbentlig får noget spændende at vise jer allerede fredag, og hvis ikke der så mandag. Nu vil jeg se min krimi og slappe af. Fotoet er udsigten fra vores rytterstue, hvor man lige kan stå eller sidde udenfor, og så få den her udsigt. I dag var der ikke megen tid til at dvæle over den, men jeg fik da taget fotoet.

Siden sidst

Barnaby på banen med sin trækker i lørdags. Dels er han bare så sød og se på, og dels er Barnaby noget af det, jeg har brugt tid på

Jeg beklager min opdateringsfrekvens. Den er ikke som ønsket, men hvis der ikke sker så meget, så er det altså nogen gange svært at finde motivationen. Grunden er som oftest helbredet. Så egentlig har jeg ting, jeg gerne vil skrive om, men når jeg er syg, kræver den slags indlæg så for meget af mig og så bliver det ingenting. Energien er ikke på toppen for tiden og der økonomiseres med kræfterne. Det på alle planer. Så jeg prøver at fordele tiden og kræfterne mellem at få indhentet noget her, og stalden og banen. Derudover har jeg jo også flere venner og veninder, jeg gerne vil se, og også det, bliver for lidt lige nu. Først var jeg syg i flere måneder. Noget af det, viste der sig en forklaring på, og jeg kom i behandling, og det har hjulpet på symptomerne, som lagde mig ned i lang tid. Så nåede jeg lige op til overfladen, hvorefter jeg så lige har ligget med noget virus og næsten lige er kommet på højkant igen. Men kan godt miste pusten lidt.

For det hele ikke skal være skidt, og det er det da heller ikke, så var jeg jo så på banen i lørdags. Dejlige heste, venner og løb. Og selvfølgelig fotos også, hvor det ovensiddende er et af flere. Ellers er der gået meget tid med TV på det seneste, og Inspector Barnaby er en af dem, jeg aldrig bliver træt af. Skulle jeg løbe tør på TV, så står der et par hyldemeter med alle hans eventyr i min reol. Derfor var det også oplagt, at det var Barnaby der skulle stå for billedsiden i dag.

Jeg var på en udflugt forleden, som jeg glæder mig til at fortælle lidt mere om, men det bliver først, når resultatet af den viser sig. Nu vil jeg forlade jer igen, for jeg skal prøve at komme op og i stalden i morgen. For det ikke skal være løgn, er jeg her i dag akut blevet angrebet af ret substantielle smerter i mit ene knæ. Så er det ikke bedre i morgen, får vi se. Guderne må vide hvorfor det lige pludselig, for det har jeg altså ikke lidt under før. Og hvis jeg har haft ondt i knæet, har det ikke været sådan. Prøv at spørge, om jeg er træt af mit helbred…. ved nærmere eftertanke – nej det må du hellere lade være med!!! God uge til jer, og så høres vi ved, når jeg forhåbentlig lige straks har lidt spændende nyt.

Vilde og meget tunge skyer

I går var jeg som de seneste dage herhjemme syg. Det var faktisk tilfældigt, at jeg gik et smut ud på altanen og fik lidt luft og så de her vilde skyer. Hvis jeg havde haft mere overskud, kunne jeg nok have fået bedre fotos, end tilfældet blev, men eftersom jeg jo er syg, blev det, som det blev og jeg synes godt man kan få en fornemmelse af, hvor underligt det var. Som nedenfor var det over det hele. Nærmest syrealistisk. Jeg kan ikke mindes at have set noget lignende før. Ikke på den måde. Som det ses, regner det i horrisonten. Det kom her også og dryppede allerede, mens jeg stod derude.

De sorte skyer hænger stadig over hovedet på mig og os i det hele taget. I går var også dagen, hvor vi fik besked om, at vi har moistet endnu en galopven til cancer. Jeg synes det er rigeligt, for ikke at sige mere end rigeligt nu og har været længe. En rigtig sød og hyggelig mand, som jeg også kendte lidt. Jeg vidste godt, han var syg, men håbede, han var i bedring, men det var så desværre ikke tilfældet. Øv! R.I.P.

Så selvom jeg er syg, og jeg er meget træt af det, må jeg ikke klage, når det ikke er noget alvorligt, men det ændre ikke på, at det er irriterende. I ved selv, hvor kort tid siden det er, at jeg lå sidst. Nå, en jeg kan så sige, at det ikke går bedre, men skæbnen vil, at jeg alligevel har en tid hos lægen i næste uge, så må vi tage det der, hvis det ikke bliver bedre.

For nu vil jeg ønske jer god weekend med lyset tændt foreløbig her ihvertfald. Så mørkt er det.

Gårsdagens varsel var ellers……

smukt, ovenpå en ellers ret grå dag. Den sluttede sådan her og det var fint, og jeg nåede lige at fotografere det. Varslerne kan jeg så ikke bruge til ret meget, for allerede i går, var der også toner, der antydede, hvordan realiteterne ville komme til at se ud i dag. Jeg havde ondt i halsen og jeg var sløj. Det har jeg haft før, og det har ikke altid været sådan, at jeg kunne være sikker på mine egne fornemmelser om, hvorvidt, det var falsk alarm eller det ville udmønte sig i, at jeg rent faktisk ville blive syg.

Desværre viste det sig denne gang, at jeg godt kunne glemme alt om falske alarmer. Halsen gør stadig ondt og oveni, har jeg fået feber og den der trykken i hovedet, man får af netop det. Derudover nyser jeg og pudser næse, men den del kunne dog heldigvis være værre.

Sålledes måtte dagens tur til stalden aflyses og græsgalops blev det selvsagt heller ikke til. Fotos har jeg nok af, men alligevel, ville jeg nu gerne have været derned, både det ene og det andet sted. Men Nu må jeg så igen lige blive frisk først.

Vi nærmer os noget normalt

Donatella ved sit vindue i dag

Jeg vil som vanligt ikke sige for meget, for jeg er lige ked af det, hver gang, jeg må “trække i land”, men jeg er nu et sted, hvor det er den sidste hurdle med ridningen, der mangler. Jeg vil være og føle mig helt sikker, før jeg sætter mig op, noget der også er fuld forståelse for. Ingen er mere irriteret end jeg, men som sagt, det kan ikke vare længe, for fremgangen ser ud til at fortsætte. Så jeg er forhåbningsfuld.

Efter at have ligget brak så længe, er det rart at være i stand til at komme ud og få noget luft og se nogle heste også. Det er jo ligesom det, der er det bedste jeg ved. Jeg er også begyndt at komme i stalden igen, men foreløbig holder jeg mig til en gang om ugen. Jeg er fuldtændig smadret i to dage bagefter. Det er nok ikke realistisk, at jeg får flere kræfter, men vi ser, hvordan det går. Og når jeg siger normal, så skal det lige huskes, at normal, ikke er som for andre. Min “normal” er langt fra normal- og jeg har kun et vist antal skeer. Sidst jeg var i stalden fik ejg godt nok brugt for mange skeer, så vi må se, om den qvote kan fortsætte, for jeg kan rive 1½ dag ud af kalenderen efter sådan en dag og mærke det flere. Det er der mange, der dels ikke ved, men også mange, der ikke tænker over. Så når jeg siger normal, er det min “normal”.

Helbredet bliver jo ikke bedre, og jeg har rendt om Guderne må vide hvad på det sidste og fået en ting mere oveni resten. Det gør det også vigtigt, at jeg finder kræfterne til at fokusere på mit helbred og sundhed. Og bruger jeg alle skeer i stalden, er der ingen tilbage til alt resten. Jeg har også et hjem, der gerne skulle holdes fri for skidt, tøj der skal vaskes etc. Udover nogle projekter, som jeg gerne vil have styr på her i sommer.

Jeg har forpligtet mig til at cykle dagligt, og i dag besluttede jeg, at turen passende kunne gå et smut op og se en venindes nye hest. Det var rigtig hyggeligt. En dejlig, dejlig hest, som det ses ovenfor. Hun hedder Donatella og er en smuk mørkebrun hoppe på 4 år. Lige sådan en type hest, jeg gerne ville have, skulle jeg have en. Bortset fra det skulle være en ham. Nu står jeg ikke, og skal have en hest (og så ved jeg godt, hvem der var øverst på listen), men derfor har man jo øjne og følelser alligevel. Jeg tror min veninde bliver rigtig glad for hende, og ville ønske, de stod i min stald, men jeg må prøve at komme forbi så ofte jeg kan klare det.

Det var dejligt at se den dejlige hest og derudover kender jeg også alle de andre, der er deroppe og det var også hyggeligt, at sige hej til dem allesammen og for en sludder og oveni fik jeg også en dejlig kop kaffe. Og fik hilst på min gamle ven Ely, som også har været her på bloggen.

Noget jeg har fået gjort meget på det seneste, er lyttet lydbøger. Jeg spurter derudaf og er langt foran det mål, jeg har sat mig selv foråret. Men det er jo bare for sjov. Du kan se mine bøger her. Det med de lydbøger, er godt nok noget af det bedste. Jeg anbefaler også dem i stor stil.

Nu vil jeg slappe af så jeg kan prøve at få lavet lidt her i morgen. Med andre ord gøre rent, for her ligner noget, der er løgn. Jeg ville vente til de var færdige med at rive altaner ned. Det er de nu og faktisk igang med at sætte min altan op. Så det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at se ud. Tak hvis I læste med og smid altid gerne en hilsen.

Blomstrende

Alt blomstre lige nu – syrener, kirsebær, æbler, clematis, guld- og blåregn med flere. Det er så fint derude. Og det gælder om at suge til sig. Syrenerne, er der så kort, så kort. Så når jeg endelig er ude, forsømmer jeg ikke muligheden for at fotografere et eller andet blomstrende, hvis jeg kan komme afsted med det. Og der er heldigvis muligheder nok lige her rundt mig.

Det går stille og roligt frem her. Med svimmelheden. Den er der stadig, men nu kan jeg dog bevæge mig ud og endda være aktiv, så det er jeg glad for. I dag var jeg i stalden og var særdeles produktiv, og fik vasket og nusset hele 6 heste. Det er nok noget nær rekord. Nogle var længere end andre, men alligevel. Det var dejligt og de firbenede virkede også godt tilfreds.

Det føles som om, det er weekend hele tiden. Og det er det så også nu igen. Jeg har ingen faste planer, men jeg lader en mulighed stå åben for i morgen, hvis jeg orker det. Ellers er der stadig nok at se til her. Kede mig kommer jeg ikke til, uanset.

Jeg har hyggeligt besøg, af min venindes hunde og de ligger på hver sin plads i fodenden og lige straks skal vi ud og lige have dem luftet af for natten.

Hvis jeg kommer nogen steder i morgen, vil det afspejle sig her, men for nu vil jeg ønske jer en god weekend.

Udfordringer og forandringer, men det går frem

Så blev det, men fotos er taget for to dage siden. Da jeg for første gang i meget, meget lang tid var i stalden. Det øverste foto, er stalden set fra Ordrup Krat. Jeg har vist denne udsigt før, men bare om efteråret. Alt er bare SÅ grønt lige nu. Elsker det.

At sige, det var dejligt at se både 4-benede og 2-benede venner, er en underdrivelse. De ville gerne have, jeg kom både i går og i dag, men jeg er trods alt lige stået op, og har gang i en større oprydning herhjemme. Og det vil jeg også gerne være færdig med. Så jeg har været flittig her i dag. Eller så flittig, som jeg nu kan være p.t., men alt i alt, er jeg godt tilfreds. Selv under normale omstændigheder, har jeg jo færre “skeer” end andre, og det glemmer folk ofte, og det gør jeg såmænd også selv engang imellem. Men bare rolig, det skal min krop nok minde mig om.

Det har været hårdt de seneste måneder og det bliver åbenbart ved. Ihvertfald på helbredsfronten. Intet livstruende, men altsammen ting, der rendes om, og som er irriterernde. Derudover har der været andre ting, der også har gjort, at jeg har været ked af det, og så bliver summen af de samlede besværligheder lige lovlig meget. Men jeg håber, det lysner nu, så jeg kan komme videre ud i det liv, der nu er mit. Og en stor del af det, er hestene og ikke mindst senest ridningen, omend det sidste er i begrænset omfang, så er det dejligt og betyder meget. Desværre er jeg stadig svimmel, omend det er bedre, så før det helt okay tør jeg ikke binde and med ridningen. Jeg var endda usikker på benene et par gange i stalden onsdag, for igen, så hurtigt, jeg laver noget, bliver det værre. Jeg er nødt til at tage det med tålmodighed, men det er meget svært, for jeg vil jo så gerne en hel masse. Især vil jeg gerne ud og ride….men det går den rigtige vej.

Det er svært, når det er årstiden for alt det grønne og skønne og nye begyndelser, og man så føler sig låst fast både fysisk og psykisk. Men jeg prøver at være så positiv, jeg kan og igen må jeg takke fantastiske venner og veninder for at være søde og opmuntrende. Foreløbig skal jeg prøve, om jeg kan stå distancen i morgen, hvor galopsæsonen starter. Også der er planen stille og roligt og fokus er mere på at nyde det, end fotos omend, jeg nok tager en smule. Der er vendt op og ned på meget her i det nye år, og det tager tid, at vænne sig til, og jeg er i forvejen ikke god til nye tiltag. Så når det er så tæt på, som alt det har været her, så skal det nok også “trække tænder ud”.

Jeg håber, I får en dejlig weekend….

Som et P.S. vil jeg gerne lige nævne, at fotos er mobilfotos med min Huwavei Mobil – helt utroligt, så gode fotos den tager og så er det ikke engang den nye model. Jeg skal helt sikkert have sådan en igen.

Påskeupdate efter endnu et hospitalsbesøg

Det er ikke en weekend-update dennegang. Jeg ventede på, at jeg i dag skulle på hospitalet – igen for Guderne må vide, hvilken gang, her nyeligen. Jeg var også i fredags, og det er ikke slut endnu. Jeg skal have konklusionen på de undersøgelser, jeg gennemgik der.

I dag var det så en anden ting, jeg rendte om, og indtil i dag var jeg sådan set sikker på, at jeg skulle opereres, og det ville have været en alvorlig operation. Nå, men sådan gik det så ikke, og jeg kan ånde lettet op. Ikke at jeg har mindre ondt af den grund, men det er dog rart ikke at have udsigten til at skulle opreres. Nu mangler så bare det sidste svimmelhed, så jeg forhåbentlig snart kan komme ud og ride, hvis ellers jeg får styr på de her smerter. Det kræver det, for de er invaliderende, når de sætter ind.

Jeg savner stadig hestene, og samtidig er det et år med mange, mange omvæltninger på den front, hvorfor det føles endnu vigtigere, at være der. Det har jeg så ikke været, men kan kun håbe, at jeg ikke er helt glemt, når jeg forhåbentlig snart vender retur. Jeg tør ikke spå om, hvornår for det er lige så usikkert som hele tiden, omend det nu med elemination af operation, er noget mere optimistisk.

Det er Påske, og jeg har af alle ovenævnte grunde ikke de store planer, andet end projekter her. Dem er der især et, der trænger sig på, og det fortsætter i morgen. Derudover kommer min søster her på torsdag til frokost. Så jeg skal også lægge mig fast på, hvad vi skal spise. Jeg satser på noget relativt letlavet, men selvfølgeli lækkert og har nogle forslag oppe og vende. Jeg skal lade jer vide.

Jeg var fuldstændig masst, da jeg kom hjem, så der er er ikke sket meget siden. Fotos er fra i går, hvor jeg skulle på biblioteket med en lydbog, og så handlede jeg selvfølgelig også.

Det har været svært at holde humøret højt, i hele den her periode. Dels på grund af helbredet, men også fordi, det hele er “vendt på hovedet”, og det bliver det det vedvarende hele tiden. Derudover er der hele verdensistuationen, som bestemt heller ikke gør noget godt for ens humør for tiden. Det er næsten dagligt, der sker et eller andet voldsomt. Hvis ikke lige indenfor egne grænser, så kan de da ikke langt væk dagen efter. En dag ad gangen, og så ender det vel med at humøret kommer igen….

Foreløbig vil jeg ønske jer en rigtig god Påske, så må vi se, hvordan min bliver….Vejret var i går hvor de her fotos blev taget, helt fantastisk. I dag har det været mere skyet, men stadig godt. Dog hundekoldt, da jeg tog afsted i morges meget tidligt.