Nedetid og trøsteshopping

Kravler rundt for 3. dag nu med en ryg der er mere end åndssvag. Det er ikke særlig sjovt kan jeg fortælle. Jeg vil prøve at finde lidt glæde i de trøsteindkøb, jeg har gjort og prøve om jeg kan liste ned og sætte en vask over i den nye vaskemaskine, jeg stadig glæder mig over. Det er ikke de planer, der var oprindeligt, men sådan må det blive. Jeg havde glædet mig til at have hundebesøg, men når jeg dårligt kunne bevæge mig endsige gå, så holdt det jo ikke. Jeg håber dælme snart, det bliver bedre. Har hverken tid eller lyst til det her. Men jeg ved også, det tager den tid det tager.

Jeg har brugt tiden på lidt trøsteshopping, når jeg ikke har sovet eller set TV. Forleden fik jeg en god overraskelse. Som følgere ved, så samler jeg på Troldekugler. Men der er det med Trolde, at det skal være specifikke Trolde, der passer ind i det narrativ under, hvilket jeg nu samler. Egentlig har jeg vel ikke et tema som sådan eller et armbånd, jeg skal have færdigt som mange har. Ikke at der er noget galt med det, men jeg laver mere mine armbånd fra gang til gang. Det eneste indtil nu, har været mit hav-armbånd. Det er så lidt ødelagt lige nu, for min flotte fiskelås, er gået i stykker, så den skal laves. Så det er et projekt til senere. Udover det hyggelige shopping var der så også lige medicin, som jeg løb tør for. Det er som alt andet, så let at få leveret via Apropo

Jeg har lige siden, jeg så den første gang, gerne villet have Beliskuglen ovenfor. Synes den er vildt flot. Den er også ret så kostbar, skal man købe den fra ny, så det var ikke en mulighed. Muligheden for at købe skulle så ligge i, at købe den brugt, som jeg har gjort med ca. 95% af mine kugler. Til gengæld har jeg ikke set den til salg mere end to gange. Den første gang smuttede den for mig og så forlden, hvor den også var smuttet. Jeg klagede min nød i en de grupper, jeg er med i, og straks var der ikke en, men hele to søde Troldedamer, der tilbød mig at købe en af dem. For tro det eller lad være, mange af de her dammer har flere af mange forskellige kugler i mange eksemplarer. Jeg kan slet ikke være med på det niveau. Jo selvfølgelig kan jeg have flere af nogle af de mere almindelige kugler, men ikke en som denne. Heldigt for mig, at der så lige pludseligt var flere til salg og jeg fik faktisk endelige min belis. Jeg tror ikke jeg endnu, har spurgt om hjælp, uden at få den. Det er nogle utroligt søde piger derinde. Noget at være taknemmelig for. For det så ikke skulle være løgn, så faldt jeg i går så over Sukkerkraniet. Det har jeg også ønsket mig så det blev jeg så nødt til at købe, for det er heller ikke til salg ret ofte. Så det blev købt og betalt også. Nu skal jeg så have en meget, meget lang troldepause, for der er flere andre ting, jeg skal have købt, så nu smækker kassen.

Så var der et fotoprojekt, jeg også lige skulle ordne, og de ankom i dag. Det ene var et foto, jeg har lovet en hesteveninde for meget længe siden, og det andet – ja, det må I altså vente med at se, hvad er, til senere, incl. forklaring for det indgår i en overraskelse.

Det lykkedes at få sat en vask over, så nu vil jeg gentage sucessen og sætte en mere over. Ellers holder jeg mig ret meget i ro, i den her varme. For min skyld kan mindre sagtens gøre det. Men sådan er det, så må man jo indrette sig. Rigtig god weekend til jer.

At have så travlt, ja med hvad egentlig?

Dyrehaven for en måneds tid siden

For ikke så længe siden, var der en i min omgangskreds, der kom med en bemærkning, som jeg i den grad blev p…sur over for nu at sige det mildt. Sagt meget ironisk – “Jamen du har jo også så travlt”! Dermed ment, at jeg jo ingenting laver, fordi jeg ikke var at finde på et givent sted og løb spidsrod for dem!! Helt bortset fra, det jo ligesom er min beslutning, hvem og hvad jeg bruger min tid på. Så hvor travlt eller ikke, jeg har kommer sådan set ikke nogen ved.

Nu er det sådan, at jeg har en pension af en årsag, udover flere andre helbredsproblemer, så det er en grund til, at jeg må prioritere min tid og kræfter meget nøje – ad skeerne, som jeg også har været ind på mange gange før. Grunden til dette indlæg er, at jeg netop i dag har sådan en dag, hvor jeg intet kan. De dage har jeg, og det kan jeg have af forskellige årsager. Lige i dag og i går, har jeg så ondt i ryggen, at jeg dårligt kan trække vejret. I går var den også tosset, men er faktisk værre i dag. Det var jo så ikke planen. Lige nu er planen i høj grad, at blive ihvertfald bedre til i morgen, hvor jeg skal passe Carla – min venindes lille hund, og det glæder jeg mig til.

For nogen ser det nok ud til, at jeg har alt den tid i verden, til at gøre ditten og datten. Men sådan ser virkeligheden ikke ud. Du skal trække rigtig mange dage helt ud af din ligning, hvor jeg intet, som i slet intet får bedrevet. Simpelthen fordi jeg ikke kan. Jeg har masser af projekter, jeg gerne vil have ordnet, udflugter jeg gerne vil på etc., etc. Men når kroppen siger fra, så er der ikke noget at gøre og så må jeg pænt vente på, at den samarbejder igen. I dag har jeg med stort besvær kravlet rundt og vandet blomster, for det skal gøres. Det bliver formentlig så meget, jeg får gjort i dag. Lige nu har jeg taget smertestillende, og har alligevel så ondt, at jeg dårligt kan trække vejret.

Når man lægger dagene sammen, hvor jeg faktisk er effektiv, er det ikke mange. Og ofte, når jeg så har haft en god dag, så får jeg lov, at betale regningen bagefter, hvor jeg så kan ligge brak x-antal dage bagefter eller resten af dagen, hvis jeg har været afsted. Så det er let at dømme mig – og andre med helbredsproblemer, som dovne, når ikke man kender den fulde sandhed. Der er meget jeg gerne vil, men som jeg ofte ikke kan eller orker, og det skal folk lige huske, heller ikke er sjovt for mig. Det er benhård prioritering hver gang, jeg laver aftaler eller er meget aktiv.

I sidste uge, havde jeg gæster 2 dage og lavede mad en 3. dag. Det var superhyggligt, men dermed lå jeg så også brak flere dage bagefter. Så inden du dømmer, så tænk dig om. Tingene er ikke altid så enkle, som de måske ser ud for dig. Når du ser mig, ser jeg glad ud og det er jeg også, fordi vi er sammen og laver noget hyggeligt. Du ser mig ikke, når jeg ligger her og er helt smadret, som i dag. Jeg håber, du har en bedre dag end jeg har i dag.

Der må strammes op

….og det er jeg så begyndt på. Nu hvor jeg har (endnu mere) al den tid i verden til at pleje min krop og mig selv, må jeg altså tage mig sammen. Hele det her lock-down har dog vist mig, at selvom det længe har været tilfældet, så er det langt fra blevet så godt, som planen var. Til mit forsvar skal dog siges, at jeg har været dårlig det meste af vinteren. Men det er jeg heldigvis ikke nu, og så må der altså strammes op.

Jeg kender også mig selv så godt, at jeg ikke skal overdrive og starte for hårdt ud, for det giver bagslag. Ikke hver gang, men hver eneste. Men jeg kan gå en tur, og en tur på 5 km, er gjort før, og det skal jeg ihvertfald kunne. Det kan jeg så også de dage, hvor hofterne samarbejder. Og hvornår det er, er ikke altid til at vide. Er de ikke med på den, så kan det ikke lade sig gøre, men så kan jeg cykle en tur. I dag var vejret med mig og hofterne også, og så snart jeg stod op (sent – jeg har en vildt søvnbehov for tiden), greb jeg sko og diverse og gik afsted.

Sidst jeg gik en lang tur var jeg forbi Forstbotanisk Have, og jeg skal indrømme, jeg elsker at gå der og kigge på de smukke træer der er der. Nu hvor der endnu ikke er løv på størstedelen, fremtræder de mange forskellige slags bark m.m. ekstra tydeligt, ligesom de træer, der så har løv eller endda blomster. Så jeg tænkte det var et godt mål for turen. Et andet mål jeg havde var det smukke bindingsværkhus ved Charlottenlund Slot. Det er sådan et motiv man også kan blive ved med at tage. Og som ventet var udtrykket igen utrolig flot. Jeg sad i dag på bænken og ærgede mig over, at jeg ikke fik taget det med sne på. Men det er der da råd for endnu. I det hele taget, er der altid motiver i skov uanset årstid. Noget der også var fremtrædende i dag var Anemonerne. Både blå og hvide. De blå er ikke helt så almindelige, men jeg så mange i dag.

Det var dejligt, at komme ud og gå en tur. Nu håber jeg bare ikke, jeg er helt smadret i min krop i morgen. Jeg skal nok lære, at tage mindre ture oftere istedet for “at gå amok”, når jeg endelig er i form til det. Men det var en dejlig tur i dag, så må vi se. Det er en dag ad gangen her, som I ved.

Jeg tog selvfølgelig flere fotos. Hvis I vil se dem, kommer de herovre, så hurtigt jeg orker det.

Påskeresumé

En lille hilsen for at opsummere, hvad Påsken er gået med. Torsdag skete der ikke noget som helst. Men fredag var der linet op til frokost med min veninde. Jeg havde af to årsager valgt at bestille maden udefra. Dels var jeg ikke helt frisk og havde simpelthen ikke energien til at stå med det selv, og dels ville jeg gerne prøve deres platter. Jeg har før smagt kokken April’s frembringelser.

Maden ville ankomme mellem 12-14 og blev leveret lige før 14. Kort efter ringede min veninde, at hun var lige på trapperne, så det passede rigtig fint. Med var selvfølgelig hendes lille hund, som heldigvis elsker at komme på besøg også. Vi hygger os altid gevaldigt og klokken var 20, før vi sagde farvel. Da var vi også trætte og meget, meget mætte.

Ellers har Påsken ikke budt på så meget. Jeg har prøvet at lave lidt her, når jeg orkde det, men eftersom jeg har været ekstraordinært træt og har haft søvnproblemer, så er meget tid gået med, at prøve at få sovet og hvilet ud. Søndag var jeg dog en tur i stalden og hilse på Monty og Søs. Dejligt som altid, men så koldt. Ellers har jeg prøvet at komme lidt ud og gå og nyde det flotte vejr der var indimellem sne/haglbyger.

Udover det mere behagelige bød Påsken også på en kort indlæggelse og operation af en veninde. Underligt nok har en anden veninde lige været opereret/indlagt med det samme – blindtarmen. Den har jeg ikke længere – den røg da jeg var meget ung. Men det er noget ganske andet nu, end dengang. Jeg har et fint ar som minde, hvorimod man nu laver det som en kikkertoperation, hvorfor det selvklart også er langt lettere at komme over.

En grund til den manglende energi har også været en vedvarende hovedpine. Det var efterhånden ved at drive mig til vanvid, men jeg kom i dag i tanke om, hvad det nok kan skyldes og kan således gøre noget ved det. Det har jeg så gjort i dag og har faktisk ikke haft hovedpine. Så nu fortsætter jeg, og så håber jeg, at det er det. Utroligt, at jeg ikke er kommet på det før. Spændingshovedpine!

Ellers har jeg hygget med lidt Påskemad, udover platterne (de fantastiske “sild” som jeg elsker, og Tarteletter med champignonfyld) selvfølgelig. Meningen var også mine “Filet a la Fisk”, men så langt er jeg så ikke nået endnu. Og så tager jeg på litterære rejser (udover dem på TV). I Påsken har jeg været i Egypten (Egyptiske Drømme af Gerd Teloni). Et sted jeg altid gerne har villet hen, men som jeg nok ikke kommer. I det hele taget belaver jeg mig på, at det med at rejse, nok bliver begrænset fremad af flere grunde. Godt jeg jeg har rejst så meget allerede. Bogen er i den grad anbefalet, men det er også en kærlighedsroman, så er du advaret. Den er utroligt velskrevet og det undrer mig, at forfatteren kun har skrevet den ene.

Som for at skyde ugen i gang, har jeg været på Troldeindkøb i dag og har købt et armbånd og 2 kugler. Dem skal I nok også høre mere om. Lidt positivt må der jo ske i disse så deprimerende tider. Ellers er dagen gået med at pille Påskepynten ned og få vandet alle mine blomster. Dagen startede sent for mig igen i dag.

Jeg kæmper med projekerne her og er ikke kommet meget længere. Men jeg skal også have indhentet nogle materialer, og før jeg har dem, kan jeg ikke komme videre. Det er foreløbig planen – at få det bestilt, jeg skal bruge. Jeg skal, som lovet, nok poste om det, når jeg når lidt længere den vej rundt. Bare det, at jeg ikke har hovedpine og forhåbentlig har fundet løsningen, gør meget – fingers crossed og god uge til jer foreløbig.¨

En blandet landhandel

Dette er solnedgangen fra i går. Rigtig fin. I dag har det været gråt i gråt og regner gør det også i skrivende stund. Så ikke meget at råbe hurra for lige p.t. hvad angår vejret – eller noget som helst andet for den sags skyld. Siden sidst er vi blevet belemret med Coronapas for nu lige at sætte prikken over i’er i et her cirkus, som jeg kalder det. Grænsen må efter min mening gå et sted, og nu er den altså langt over.

Det skulle ikke handle om det, men jeg tænker, hvad hjertet er fuldt af…. og som jeg har sagt længe i det her. Jeg er dælme glad for, at jeg er så gammel og har rejst så meget. Jeg synes faktisk, det er rigtig synd for de unge mennesker, der går glip af, hvad skulle have været deres bedste tid, med fester og sjov og ballade.

Ellers er der ikke sket det vilde. Jeg har haft en tur med hovedet, så jeg har ligget lavt helt bogstaveligt, og jeg bliver iøvrigt ved med at lide af hovedpine. Ikke så jeg ikke kan være nogen steder, men bare sådan stort set hele tiden. Meningen var jo, at jeg skulle tale med lægen om det, og nu har jeg så skiftet læge, så det tager lige lidt at tage mig sammen og ringe til den nye. Men det skal jo gøres på et tidspunkt. Det er et stort skridt for mig, at skifte læge. Det er noget, jeg aldrig har gjort før, undtagen når lægen har været holdt op, eller jeg har været flyttet og har været tvunget ud i det. Da jeg flyttede til Falster og Lolland, var jeg utroligt heldig med læger. Og det var jeg så også i mange år her. Men da min læge her gik på pension og overdrog praksis, var det en rutchetur nedad for fuld fart, og det blev desværre kun værre. Så nu står vi her med ny læge.

jeg har ikke været i stalden, men jeg har planer om, at jeg skal i morgen eller tirsdag, afhængig af dagens aktiviteter. Som jeg nævnte på Facebook er min plan, at jeg vil skrive noget om alle de projekter jeg har har, jeg skal igang med. Lige nu kniber det lidt med energien, men det skal nok komme og projekter er der nok af. Jeg håber, I vil synes, det bliver sjovt at følge med i. Nu har jeg jo også min egen boremaskine, hvilket bliver en sand fryd nu, når jeg skal i gang. Jeg skal også have købt nogle materialer til nogle af projekterne. Mere om det senere.

I torsdags havde jeg besøg af min bedste veninde, som var her med hundene. Dem jeg passer med mellemrum, og som jeg nyder meget, nu jeg ikke selv har en. Desværre måtte vi sige farvel til den ældste af hundene dagen efter. Det er jo et vilkår, når man har dyr, at man også skal sige farvel.

Fredag havde jeg også besøg. Nu har jeg stort set ikke haft besøg i måneder, så i 2 dage i træk er voldsomt, i det hele taget. Det var en hesteveninde, jeg har haft en aftale med, i evigheder om, at vi skulle drikke kaffe. Hun bor langt væk, så det er ikke bare sådan lige. Nu var hun på mine kanter, så vi besluttede, at det var nu eller aldrig. Det var superhyggeligt. Jeg håber, at tage hen og besøge hende, når det bliver lidt bedre vejr. Vi må se, hvordan det hele spænder af.

Lige nu nyder jeg weekenden og har lige fået mig et bad, og ser Inspektor Barnaby, som jeg er vild med, og elsker at hygge med. Det og så en G%T, sådan en trist søndag, det er sagen. Man må finde de glæder man kan, for som det går, bliver der færre og færre af dem. Jeg håber, du har fundet nogle her i din weekend.

Skindet eller rettere fotos bedrager

Fotos er fra i dag, og optimalt, skulle jeg jo have haft lavet noget her, eller have været ud i det gode vejr. Sådan blev det ikke, og jeg skal fortælle hvorfor. Jeg var på banen og i stalden i mandags. Det regnede lidt, da jeg tog hjemmefra, men ikke slemt. Så kom jeg ned på banen og det begyndte at regne ret så meget. Og koldt var det også. Opholdet der blev så også lige lidt længere end meningen var. Nå, men skidt med det, jeg tog i stalden og hjalp med Monty. Og så kørte jeg og Søs hjemover. Jeg kører gerne en omvej sammen med hende hjemover, for vi skal ellers skilles ret tidligt, og så får vi en snak og jeg får lidt ekstra motion. Win, win.

Eller det plejer det at være. En tur ud i regnvejr og kulde, var ikke noget min krop satte pris på for jeg blev dårlig, og nu ligger jeg her. Dte er heldigvis ikke meget slemt, og også lidt bedre i dag. Men det viser bare noget om, hvor lidt der skal til før min krop reagere. Jeg gider slet ikke nævne visse ting (gæt selv), og jeg kan kun sige, jeg er glad for, at jeg er så gammel og at jeg har rejst så meget, som jeg har og i det hele taget oplevet så meget. Godt jeg gav den gas tidligere. Nu forsømmer jeg ikke noget ved at isolere mig her. Og jeg hygger mig også her og kan sagtens få tiden til at gå. Men jeg savner selvfølgelig mine venner. Men jeg ser jo dem i stalden og ikke mindst Søs, når jeg er der, og så ser jeg en veninde, for vi har set hinanden i hele forløbet. Men ikke når jeg er sløj selvfølgelig. Og så har jeg en anden veninde, jeg har talt med i telefon stort set daglig i hele forløbet og stadig gør. Vi har været og er gode til at være der for hinanden. Og igen er de Sociale Medier og internettet som sådan jo sagen, især når man er alene.

Lige nu går jeg og venter på, at jeg kan få installeret den vaskemaskine, der nu har været undervejs i Guderne må vide hvor længe. Det glæder jeg mig godt nok til, det må jeg indrømme. Og i det hele taget til flere projekter her. Det koster også, så det gør mig ikke noget, jeg ikke skal ud og rejse foreløbig. Så bliver der penge til alle projekterne. Så må jeg afvente og nyde livet her. Men flot var udsigten herfra i dag og det har da også ret. Sådan en blå himmel løfter da humøret. Og lige her udenfor bygger skaderne rede. Så dem glæder jeg mig over også. Du kan se lidt af deres aktivitiet på min Instagram. Dertil kommer, at jeg jo fylder rund næste år, så det ville være godt at kunne fejre det lidt på en eller anden måde. Vi må se, hvad det bliver til. Ellers fejrer jeg bare med at opfylde et stort ønske her i lejligheden og holde flere hyggemiddage. Guderne må vide, hvordan verden ser ud til den tid. Det er ikke ligefrem lyse udsigter i min bog. For nu vi l jeg ønske jer en god uge og så håber jeg, at jeg snart har det bedre.

Troldetur

Jeg havde fået nogle Troldekugler i Julegave. Af grunde, jeg vist ikke behøver komme ind på, blev de så først byttet i dag. Jeg havde svært ved at falde i søvn, så jeg vågnede først, da klokken var 11.30. Men det var jo stadig masser af tid til at komme afsted til centrum. Jeg gjorde det, at jeg sprang i tøjet og tog toget. Det var som ryggen var i dag, ikke aktuelt, at cykle hele vejen. Jeg kunne have taget cyklen med, men det gjorde jeg så ikke i dag.

Fordi det jo var første dag, det overhovedet var muligt at bytte kuglerne, var jeg slemt bange for, at der ville være kø ved butikken. Det var der ikke og ikke nok med det, der var ikke en anden kunde så meget som i udsigt. Så det var jo dejligt, ihvertfald ikke at skulle stå i kø. Jeg fik byttet mine to kugler til dennne ene, som hedder “Omkranset af Efeu”. Som det ses på fotos, der her er fra Christian IX’s Gade, så var jeg heldig at løbe på netop efeu på vejen retur. Iøvrigt på en fantastisk ejendom, som heldigvis ikke er blevet for spoleret, ihvertfald udefra.

Jeg gik igennem Kongens Have op til Nørreport, og så fandt jeg toget hjem. Det var dejligt at få det hængeparti ud af verden, for hvem ved, hvad der sker med det her Corona næstefter. Så det er bare om at få det gjort. Jeg er ihvertfald glad for min kugle, som dårlig kan kaldes en kugle, men stadig – I ved, hvad jeg mener. Som det kan ses her, var vejret fantastisk. Der er flere fotos på Instagram.

En stille weekend med flot vejr – igen

Jeg synes som vanligt, det er weekend hele tiden. Der sker ikke det vilde, men den her weekend har jo så nu adskilt sig derhen at jeg i morges var en tur i stalden. Monty er kommet ind fra landet, og jeg har ikke været rigtigt i stalden ellers overhovedet i år. Dels har jeg jo været syg og dels har der været alt det her Corona. Sålænge jeg var dårlig var der ingen grund til eller lyst til at rende nogen steder, og så har vejret jo heller ikke været det bedste.

Sålænge de fleste heste, er på landet og det er bidende koldt, for slet ikke at tale on snevejr, er der ikke meget sjov ved det. Nu er hestene kommet retur fra vinterferie og vejret er mere “spiseligt” om jeg så må sige. Det var fantastisk dejligt at se Monty og han var simpelthen også superglad for at se mig. Det var skønt. Og så var det selvfølgelig også hyggeligt at hilse på de tobende og de andre heste i stalden. Der blev delt gulerødder ud hele vejen rundt.

Det er så det vildeste, der lige er sket. Der er ikke nogen vilde projekter her udover alt det, jeg stadig kæmper for at få af vejen herhjemme og så næste lørdag, hvor jeg skal til et mindre festligt arrangement. Og så her i ugen skal jeg have byttet en Julegave inde i byen. Jeg overvejer lidt om jeg skal vente til ihvertfald tirsdag, så jeg forhåbentlig ikke skal stå i kø i evigheder. Men nu ser, vi hvordan jeg føler, når jeg vågner i morgen. Foreløbig vil jeg ønske jer en god uge, og så må vi se, hvordan det går med alt det her åbning af diverese. Men logisk, nej det er det dælme ikke.

Begge fotos er fra i torsdags, hvor jeg var i Forstbotanisk. Det ene på vej hjem derfra og det andet, er selvfølgelig taget her, om aftenen.

Et skud energi på en onsdag

Det svinger noget med engergien her. Men i dag har jeg haft et skud af energi. Det måtte jo udnyttes. Det er meget let, for har jeg energien, så får jeg også lyst til at lave 1000 ting. Helt så mange har jeg ikke nået i dag, men dog en del. Det er noget at være glad for, og det bliver jeg.

Jeg er tilbage på sporet, og faster 3 gange om ugen. Det skulle så gerne vise sig på vægten snart. Det plejer at virke, så det håber jeg. Når jeg har nået et delmål, så skal jeg skrive om det. Men det skal gøres og det skal gøres nu. Det er meningen at jeg skal være 60 og trendy – senest! Det skulle meget gerne være længe før, men ihvertfald der. Hellere i går end i morgen. Men eftersom jeg har været syg og sløj så længe, så gik der lidt “ged” i det. Op på hesten igen som man siger. Noget jeg iøvrigt også gerne vil til foråret. Om ikke ofte så ihvertfald en tur engang imellem. Intet vildt. Som jeg siger, en skridttur er fint til mig, hvis det er det. Nu ser vi, hvad der byder sig og hvordan formen er.

Men som det er, har jeg fået gjort køkken rent, vasket op, lavet suppe, og en skudfuld grønt til de her to fastedage. I går fik jeg bestilt varer hos nemlig, som kommer på fredag. Jeg har skrevet til ejendomsadministrator (igen) – hun er på speed-mail, for der er hele tiden ting, der halter her. Før havde vi vores vicevært, der holdt “børnehaven” i ave. Men som det er flyder det. Så irriterende, og de vil ikke ansætte ham igen, hvad jeg ikke forstår. Det her cirkus, må koste dem mere, det er jeg sikker på. Nå ,men ikke min beslutning, men det er altså ikke okay at komme ud, og frygte for både liv og lemmer, fordi man skal i skraldespanden! Det var situationen i dag, og midt på eftermiddagen, havde der trods deres forsikringer stadig ikke været nogen!

Ellers har jeg fået skrevet blogindlæg færdigt både her og på den anden blog, og nu er det sengetid. Der er endnu en dag i morgen. Så må vi se. Godt jeg ikke har noget, der kan blive oversvømmet, for det er det store problem rundt omkring med al den smeltende sne. Tænk nu er det næsten weekend igen! Det er utroligt!

Forsøgskanin

For kort tid siden, meldte jeg mig til et forsøg (via Facebook), hvor de søgte potentielle “forsøgskaniner” til et blindforsøg med medicin for en lidelse, jeg har rendt til endeløse undersøgelser for – småfiber neuropati. De har ikke fundet ud af hvorfor, jeg lider af det og der er som sådan ingen kur. Men det prøver de så at finde, eller noget lindrende. Jeg blev ikke helt klar over, om det er både er følelsesløsheden og smerterne, denne medicin skal hjælpe på, men det kan jeg spørge om, når jeg kommer derind.

Jeg kan godt leve med smerterne, og får rigeligt med medicin i forvejen, men hvis jeg kan hjælpe til, så gør jeg gerne. Og skulle jeg uanset grund ikke have lyst til at være med længere, så kan jeg altid springe fra. jeg hører fra Riget indenfor 14 dage. Da det jo er et blindforsøg ved jeg ikke, om jeg får medicin eller placebo. Det er jo netop ideen.

Midt i en ellers hyggelig samtale med en veninde, kom jeg til at kigge ud af vinduet i stuen. Og så smed jeg hende og greb kameraet. Hvorfor kan du se på fotos. Nu er vi ved weekend igen, og denne er ikke hvilken som helst. Jeg var hos grønthandleren og de havde mere end travlt med blomsterbinding inden på søndag. Nå, men måske jeg skal en tur forbi på søndag. Bare for, der sker lidt, for de plejer jo ikke at have åben om søndagen. Vi får se… rigtig god weekend, uanset om I fejrer søndagen eller ej.