Forrygende dejlig frokost

Jakob ringede til mig (jeg var i stalden) og spurgte, hvornår jeg var hjemme og om han kunne komme forbi. Og selvfølgelig kunne han det. Det gav så anledning til, at jeg forlod stalden en smule tidligere. For jo mere tid ville jeg kunne tilbringe med ham. Han skulle nemlig videre senere. Han kom, og han havde endda lånt køretøj, så med det var vi mere frit stillet. Vi besluttede at tage ud i det gode vejr, og valget faldt ikke unaturligt på Hellerup Sejlklub’s restaurant for at få noget frokost.

Jeg havde selvfølgelig tænkt, at jeg skulle krerer en middag el. noget til Jakob selv, men med den igangværende håndsituation, så blev det ikke dennegang. Det er nu heller ikke så ringe at komme ud og slet, slet ikke, når maden er så god og lækker som her, udsigten kan heller ikke findes meget bedre, ligesom vejret og selskabet var fantastisk. Så for nu at sige det, som det var, så var det en 300% ren win-win situation. Det er sjældent man render på dem.

Det eneste jeg kunne klage på var, at denne dejlige eftermiddag skulle slutte. Jeg havde gerne set den fortsætte langt ud på aftenen, for jeg har da så langt fra fået nok af selskabet. Men retfærdigvis skal siges, at andre jo også gerne vil have fornøjelsen. Og det må jeg jo så modstræbende bøje mig for 😉 Dertil skal det siges, at jeg har haft fornøjelsen 2 gange nu, og således har været priviligeret, hvilket jeg bestemt i høj grad værdsætter. En helt igennem dejlig eftermiddag…


Sejlklubben set lidt væk fra. Man kan ane parasollerne ude til venstre.
Det var deroppe vi sad


Vi var sørme standsmæssigt kørende – Mercedes R 500


Den afsindigt lækre Pariserbøf, som på det allervarmeste kan anbefales


Selvfølgelig skulle vi have noget sødt bagefter. Det er jo ikke
hver dag Jakob og jeg er ude og spise sammen. Faktisk kan jeg ikke
huske, hvornår vi var det sidst. Hvis det er forekommet er det
ekstremt længe siden. Derfor skulle det gøres ordentligt.
Her er Jakob med sin varme kakao, som han foretrak for min
Latte Moccachito (med meget mælk i)


Dagens kage var chokoladekage med vanilieis og rabarberkompot
– det var der ingen af os, der klagede over, og uhm, det var godt

Bagefter gik vi lidt af kalorierne af, rundt på havnen:


Selvom det var lunt idag, så blæste det godt, og en tur på stranden,
for slet ikke at tale om i vandet fristede ikke os. Men nogen var hoppet
på den. Der var lækre både nok at kigge på også


Jakob med havnen som baggrund

Hvis du vil se resten af billederne fra havnen, så ligger de her!