Dejlig aftentur og fantastiske villaer

Som de fleste ved, så slog vejret om, og blev ganske dejligt. Det har vi vist alle nydt, ovenpå regn, regn og mere regn og ikke mindst blæst også. I går var så til gengæld ikke ude i det fine vejr hele dagen, for der nussede jeg rundt her, og så så jeg jo galop. Det er jo af nødvendighed, for komme på banen kan jeg ikke. Nu må det godt snart få en ende. Selvom jeg siger, jeg har masser at lave – det skal Guderne vide, jeg har. Så savner jeg nu at komme derned alligevel. Og jeg behøver jo ikke fotografere. Nå, men alså, foreløbig hjemmefra.

Efter en hel eftermiddag indenfor, mente jeg efter aftensmaden, at nu måtte jeg simplethen ud en tur i det fanastiske vejr. Jeg smed kameraet om halsen og satte kursen mod Hellerup. Jeg var ti len start lidt ubeslutsom i forhold til, hvor jeg skulle ende, men kørte ud ad Strandvejen, og så ville jeg tage det derfra. For længe siden, så jeg noget om kollektivet Mao’s Lyst, som ligger et godt stykke nede, når man kører ad Strandvejen. Det var iøvrigt også der Troels Kløvedal boede engang. Nu jeg var ude og køre, så tænkte, jeg det var en ide, at køre forbi og se, hvor det var. Det fandt jeg så også, og som mange andre steder, hvis ikke ligefrem festede, så var de også i haven og hyggede sig. Og det må man sige, vejret var til.

Jeg elsker duftene fra alle de blomstrende syrener, guldregn og andre på denne årstid og de sprøde grønne blade. Det var en helt fortryllende aften. Efter at have set Mao’s Lyst, faldt mit blik ned af vejen ovenfor og jeg vidste, jeg måtte køre derned. Der er alt for få af dem, veje som denne, som har store gamle træer i en allé hele vejen og den ene fantastiske villa efter den anden. Det mindede mig meget om Berlin og det område, hvor jeg børnehjemmet lå. Desværre er der for enden bygget en, der overhovedet ikke passer ind på denne vej med, hvad jeg vil sige, er perfekte villaer. Og udefra, er de ihvertfald ikke ødelagt og endnu vigtgere – de har alle deres originale vinduer. Fantastisk. Jeg var i himlen.

På vejen hjem gjorde jeg alt for at undgå Strandvejen og kom på den måde af små veje, jeg ellers ikke har været på. Skønt at man kan være på opdagelse i et område, hvor man har boet hele sit liv – eller ihvertfald det meste af det. Det blev en tur på en times penge, og jeg havde det godt med, at have fået rørt mig og fået noget luft.

For en uges tid siden var der gode nyheder. Min yngste niece i USA, skal være mor til november og i dag kom der endnu en god nyhed – min ældste venindes datter er blevet forlovet med sin kæreste, på hvad også er hendes fødselsdag. Så skønt med nogle gode nyheder fra de unge mennesker. Så på den positive note, vil jeg slutte og bare sige, at hvis I vil se resten af fotos, så ligger de her. Jeg håber, I har haft en god weekend og har nydt det gode vejr.

0

På missson efter….

Lørdag var vejret rigtig flot, og jeg tænkte, at nu måtte jeg altså tage mig sammen og komme ud. Det til trods for, at jeg egentlig have lagt andre planer, så blev jeg enig med mig selv om, at jeg ville køre til Nørrebro til Cafe KAF efter en vegansk Fastelavnsbolle. Som sagt så gjort og ruten blev plottet i min Google Maps på telefonen. Langt henad vejen kunne jeg jo godt huske vejen, for jeg har været der en gang før. Da jeg var på dejlig tur med min veninde.

Det var det så ikke i går – desværre. Men det var langt henad vejen en god cykeltur. Men jeg skal altså lade mit cykelbatteri op, noget oftere. For selvom det ikke var langt, langt nede i teorien, så undervurderer, jeg ofte, hvor meget der skal bruges. Især fordi det også blæste noget i går, og endnu værre på vej tilbage. Jeg kunne nøjatigt på nær måske 200 meter, nå hjem på batteriet, men det er ikke sjovt, at løbe tør. For cyklen er meget, meget tung at cykle uden batteri. Så nu er det til opladning. Som det ses på fotos, var vejret helt fantastisk, men det var også bidende koldt. Jeg frøs faktisk mest om fingrene, så jeg skal re-vurderer mine handsker. Og så var det lige den længste tur for mig. Det har så betydet, at jeg har sovet til klokken 13.30 i dag, selvom jeg lagde mig til at sove kl. 00.00 i går.

Dagen er gået med at få dette indlæg færdigt, og sludren med en veninde på telefonen, lyttet lydbog og få lavet noget aftensmad, som bare blev pasta med en dejlig tomatsauce. Det er faktisk rigtig dejligt. Og så blev den drysset med en vegansk pølse, der var stegt på panden. Det gjaldt om, at det var nemt, så det blev det. Men dog stadig hjemmelavet mad. Jeg prøver at lytte nogle lydbøger, der tager mig ud og rejse indimellem. For tiden er jeg i Provence.

I morgen skulle jeg gerne nå det praktiske, jeg ikke har nået i dag, som at vande blomster og gøre lidt rent. I ønskes en god uge, hvad end, I skal.

0

En parktur, vin på terrassen og et par staldture – små glæder i en Coronatid

De små glæder, tæller virkelig i øjeblikket. Onsdag var jeg et smut forbi stalden. Med en Monte Carlo, der skulle starte i dag, så skulle vi lige rette hans man til. Og jeg er hoffrisør, så jeg måtte jo et smut forbi. Jeg var også et smut forbi banen og gå en tur og hilse på lidt mennesker (på afstand) og ikke mindst heste (se Instagram). Det er korte besøg, og turen på banen var jo mest udendørs.

Jeg har ikke set min søster siden alt det her Coronahalløj startede. I går skrev hun, om vi skulle mødes om eftermiddagen udenfor. Det gjorde vi så på hendes terrasse og vejret var så smukt og dejligt med sol og alting. Vi fik vin og vand, og fik sludret en masse, og det var rigtig hyggeligt. Og som en bonus fik jeg cyklet næsten 10 km. Slet ikke dumt. På vejen var jeg lige et smut inde i Bernstorfsparken, som jeg jo kender fra min barndom. Der var lidt for mange mennesker til mig, men jeg fik da lige taget de her fotos og set nogle træer og grønne blade. Og så videre til min søster.

I dag har dagen budt på endnu et staldbesøg. Dejligt lige at hilse på og nusse med lidt heste og sige hej til gamle venner. Jeg sover underligt for tiden og i nat havde jeg altså langt fra fået søvn nok, så jeg er træt. Derfor prøvede jeg at sove lidt, da jeg kom hjem, men det blev ikke til nok. Så skulle jeg se galop, som jo desværre kun er online for tiden.

Nu skal jeg prøve at få lidt aftensmad, og så er planen at bage noget i morgen og prøve at være lidt praktisk. Kagen skal jeg ihvertfald have lavet er meningen, men ofte går mine planer ikke som meningen var. Vi må se. Jeg håber, I har en god weekend og får set noget af den skønne natur lige nu.

0

Midtugesglæder og de sidste farver

Jeg synes, I skulle have en lille update og en klat med de sidste efterårsfarver. Jeg har været nogle ture ind til byen på det seneste. Blandt andet i går, hvor jeg skulle spise frokost med min søster. Først var jeg dog inde til byen også. Som de fleste opdagede, så var det regnvejr i stor stil. Og I får så selv lov at gætte hvem der var ude i det værste og blev gennemblødt til skindet. Vi spiste på Souls og drak kaffen oppe på Ndr. Frihavnsgade bagefter. Og så cyklede jeg hele vejen hjem. Det skal siges, det stort set var holdt op med at regne der, men det begyndt så igen. Men jeg var jo allerede genngemblødt på det tidspunkt.

I sidste uge, var jeg en tur på landet og sige hej til alle deroppe. Det er altid hyggeligt. Vi kommer altid godt igang med at sludre og tiden går alt for hurtigt. Og mere tid med hestene, kan jeg jo altid bruge. Men heldigvis kan vi tage derop snart igen.

Helbredet giver åbenbart altid anledning til noget at løbe om, og således også siden sidst. Høreklinikken (jeg har fået konstateret nedsat hørelse), og så skulle jeg til den sædvanlige mamografi.

Nu ligger jeg her og har en snert af noget, og turen ud i det møgvejr i går, gjorde ikke sagen bedre. Så dagen i dag var egentlig afsat til en masse gøremål her, men det er ikke blevet til så meget som planlagt. Planer er til at ændre, og jeg må indrette mig efter, hvordan jeg har det. Det er jeg vant til, men det irriterer mig da, når jeg ikke når det jeg gerne vil. Til gengæld, når jeg er sløj, lærer jeg, at være glad for det jeg trods alt får gjort, og helt skidt har det ikke været, med både opvask, oprydning og lidt mad har jeg da også fået.

Det var meninge, at jeg skulle pakke julegaver ned og have sendt i morgen, men nu er noget af det, blevet væk for mig. Ikke at jeg forstår det, så nu prøver jeg lige igen i morgen tidlig og se, hvordan og hvorledes. Så må jeg evt. sende tirsdag. Min veninde og jeg var inde på, at nisserne er tidligt på færde. Og når det skal være sådan, så kan de passende komme op fra kælderen. Sidste år nåede jeg ingenting. Så nu prøver jeg at være i god tid. Og meningen var så, jeg ville være begyndt i dag, men det blev ikke til noget. Vi må se, hvordan i morgen. Prioriteten er først og fremmest min pakke til USA.

Jeg håber, I nyder de sidste farver, jeg har fanget og får en god uge.

0

En tur til Hellerup

I går skulle jeg en tur til Hellerup med en aflevering til en veninde. Det bragte mig til et område, Jeg kender særdeles godt og som var passende for en cykeltur, som jeg har lovet min fysioterapeut, at jeg vil tage dagligt. Det har jeg også gjort hver dag indtil i dag. Det har ikke ligefrem været inspirerende vejr, for nu at sige det mildt. Til gengæld laver jeg mine øvelser. Så noget gør jeg dog.

Tilbage til turen i går. Det område kender jeg af 2 årsager. Dels ligger det her kvarter lige bag ved, hvor jeg i sin tid gik i skole og hvor vi gik, når vi skulle til bageren efter kanelbrød. Bageren er for længst lukket. Det kan undre, med så stort et kundeunderlag lige rundt om. Der ligger en kæmpe karé lige overfor og så ligger de ellers i mængder rundt om. Både store og små, og fra forskellige tider. Der ligger som det ses også villaer. Den her faldt jeg over, fordi det er den slags jeg elsker, og som der snart ikke er nogen tilbage af. De her huse, hvor stil, charme og bevoksning bevares og hvor alt er ikke er udraderet til fordel for nyt og langt fra bedre og helt sterilt. Hvis det her blev solgt, og det gør det jo givetvis, så skal I se charmen forsvinde hurtigere end jeg kan nå og skrive det. Den anden grund til, at jeg kender det område er, at jeg en overgang rendte til Gynækolog også i det nabolag.

Jeg forstår ikke moderne menneskers trang til at udradere alt, hvad der er hyggeligt. Som jeg var inde på nyeligt, så er er et af mine favorittræer lige blevet fældet. Et der tegnede hele området, det stod i. Det stod endda mod øst og nord, så ingen stor skade der. Det her træ var ca. 30 år gammelt – ihvertfald. Det var ikke helt samme slags som det træ foran huset her. Jeg indrømmer det ovenfor kunne sagtens tåle lidt beskæring, men det er okay med mig, som det er. Som det ses, var vejret lige der fantastisk, men det varede ikke ved, og blev koldt igen.

Ganske samme problematik møder jeg, når jeg kører igennem et andet område, når jeg skal i stalden. Et område der er kendetegnet af meget, meget høje træer. Jeg ved ikke, om det er forbudt at fælde dem, men ihvertfald skærer folk så alle de nederste grene af, så det ligner en parodi på træer og især de træer det vitterligen skulle være. Det samme ser man når folk uden blusel skærer toppen af ikke mindst birketræer. Det er en vederstyggelighed af de større. Intet er smukkere end en fuldvoksen naturlig birk. Hvis folk ikke kan lide træer så flyt dog til et område uden og lad være at ødelægge et område, der burde være kendt for masser af træer og grønt. En ting er min mening, som i den sammenhæng er ligemeget, for folk har selv betalt for deres huse etc., men hvis vi ingen træer, buske og planter har, har vi heller intet dyreliv og kvas for dem at leve i. Så jeg håber, jeg med mine små opråb kan mane folk til at tænke sig lidt om. Husk du kan altid fælde, men når du har gjort, så er det for sent.

Og så er der jo altid, det evigt tilbagevendende om de gamle smukke vinduer – bevaring!! Ja, jeg lyder som en gammel sur kælling, og på det punkt her, er jeg det faktisk også. Jeg tror, der kommer en dag, hvor man vil rive hårene ud af hovedet på sig selv, over alt det man bare har kasseret og forkastet. Og igen, smag og penge hører bestemt ikke nødvendigvis sammen. Og jeg ville mene, at netop i mit område, skulle der være råd til at tænke sig bare lidt mere om, og gøre tingene rigtigt. Men hvad ved jeg.

Imens undrer jeg mig over, om vi overhovedet får sommer i år, og hvad jeg skal lægge af planer for den. Lige nu er jeg for træt til noget som helst. Så en planlagt tur ud i morgen hænger i en tynd tråd, og hvis det pisser ned igen…og det har de lovet. Suk!

0

Jul på Hellerup Kirkegård

Det var Juleaften i går og inden var der jo en dag, der også skulle bruges. Jeg startede med at tage ned og ride en Juletur. Det var en glat fornøjelse. Men vi klarede det. Bagefter havde Dustins ejer og jeg en lille fotosession, vi skulle have overstået. Og klokken 12 præcis blev der kaldt til samling i tytterstuen, for at sige Glædelig Jul. En hyggelig tradition.

På vej hjem havde jeg beslutet, at jeg ville tage ned og sætte lys hos mor og far og det gjorde jeg. Som det ses, var jeg ikke den eneste, der synes, der skulle ske lidt i anledning af Julen og heller ikke hos mor og far. De smukke tulipaner havde min søster lige været nede med ((nederste foto). Det var så fint dernede og på det tidspunkt, lå der stadig en smule sne. Den forsvandt jo så igen og nu er vi på plus-grader igen. Gudskelov.

Jeg havde en hyggelig aften i går – stille og rolig og dagen i dag ligesådan. I morgen skal jeg ud og køre med en god veninde og hilse på hendes hest. Det glæder jeg mig til. Det er dejligt med gode venner, som er en støtte i svære tider. I dag fik jeg lige underretning om, at en gammel veninde, er gået bort.Uendeligt trist, Det her år, har som jeg skrev på Facebook, bestemt ikke været et godt år. Der er i den grad plads til forbedring i det nye. Nu kan der forhåbentlig ikke vælte flere ulykker ned over hovedet på mig i år.

0

Helbred og hængepartier

Foto ovenfor er fra forleden, hvor jeg var til scanning på Caprio Privathospital i Hellerup Havnefront. Det har jeg været flere gange nu, og føler, jeg har klippekort derned til efterhånden. Men de er vældig flinke, så intet om det, men jeg må sige, at jeg er noget træt af at rende om mit helbred.

For at føje spot til skade, har jeg fået endnu en helt akut ting oveni. Jeg håber, det er som jeg tænker, for ellers er der grund til bekymring. Men det må vise sig i morgen, hvor jeg får resultat af en test.

Grundet alt det her renderi, og at jeg bare ikke har det godt, hænger jeg noget i bremsen og har ikke fået lagt ellers fine fotos fra Havnefronten op, for der er hestefotos også (også der er jeg bagud), men det kan ikke være anderledes lige nu. I morgen er jeg på farten igen – heldigvis ikke helbredsmæssigt dennegang, men det betyder jo så, at det igen bliver begrænset, hvad jeg får lavet her og med fotos. Jeg har også stadig hængepartier her.

Men det gode vejr skal også nydes, mens det er her, så ….Lige nu vil jeg bare gerne have det bedre, og have nogle svar på alt det helbredshalløj, for nu synes jeg, det begynder at slide lidt på mig.

Nu vil jeg sove, og få en god nats søvn, det har ihvertfald aldrig skadet.

0

Mors dag

Det er dagen, der aldrig mere bliver som den var og som den bør være. Min kære mor har været bortgået i mange år nu. Hun er dog meget tænkt på, og savnet stadig efter alle de år. Jeg huskede heldigvis at sætte pris på hende, mens hun var her, men jeg ville da stadig gerne, at hun var her.

I går var jeg dårlig, men har det heldigvis bedre i dag. Jeg slappede af første del af dagen, efter at have sovet længe. Det var så at jeg havde hvilet lidt og fået noget at spise, at jeg tænkte på, at jeg burde tage ned med en blomst til min mor på mors dag. Det må jo så blive på kirkegården desværre. Som sagt, så gjort, og jeg blev enig med mig selv om at cykle i det gode vejr. På vejen mødte jeg en lille købmand, som havde en rigtig fin orkidee på tilbud til 30 kr. og en buket blomster fik jeg også der og så cyklede jeg videre til kirkegården.

Jeg ved ikke, hvor meget længere, jeg orker at komme der. Kirkegården er i en trist forfatning. Alle de smukke gamle grave, der gjorde stedet til noget helt særligt er for rigtig manges vedkommende nedlagt og vedligeholdelse af selv kirkegården, er også i en elendig forfatning. Mælkebøtter allevegne og græsset der trængte til at blive slået. I det hele taget, hvad jeg ville kalde misligeholdt. Er det virkelig kommet så vidt, at noget så smukt som en gammel kirkegård nu er nedprioriteret i den grad. Åbenbart. Meget trist at se.

Jeg fik hentet noget vand til mors blomster og fik dem arrangeret i den vase, der er ved stenen. Så var jeg der lidt og gik så en lille tur ud derffra, men af ovennævnte grunde, var lysten meget lille og jeg kørte hjemover.

På vejen kommer jeg forbi min søster, så jeg ringede for at høre, om hun var hjemme, men det var hun ikke, og da jeg kørte forbi, kunne jeg også se, at hun ikke var der.

Så jeg kørte bare videre lige så stille og roligt. Vel hjemme lavede jeg aftensmad (Tarteletter med asparges og kartoffelmos igen – uhm) og så har jeg siddet ude på altanen indtil for en halv time siden. Jeg har faktisk overhovedet ikke haft tændt mit fjernsyn i dag og har lyttet min lydbog hele dagen. Det er det, der sker, når jeg går igang med Lucinda Riley, som bare er fantastisk. Har du ikke læst noget af hende, så skal du gøre det, men nu er du advaret – hun er stærkt vanedanende.

Rigtig glædelig Mors Dag til alle mine veninder, der er mødre og tillykke til alle mine venner med deres mor, om hun så er her eller ikke rent fysisk.

Nu vil jeg prøve at sove tidligt, for jeg vil i stalden i morgen og forhåbentlig også se lidt græsgalops, men nu må vi se.

0

Gentofte Kommunes holdning til et sidste hvilested

I går skulle jeg et ærinde på trods af, at jeg ligger syg med influenza. Turen gik til Gentofte Hospital for røntgenfotos. Det blev klaret, og jeg skulle så hjem igen. Inden var jeg dog lige forbi Netto og købte der nogle blomster, som jeg lige ville smide forbi mine forældre på kirkegården. Så langt så godt.

Da jeg ankom til Kirkegården, undrede jeg mig godt nok over, at der holdt udsædvanligt mange biler både udenfor og inde på selve kirkegårdens parkeringsplads.

Da jeg havde været nede med blomsterne hos far og mor, fandt jeg forklaringen på det fænomen. Det viser sig, at Kommunen i “sin visdom” har lavet en indgang til skolen igennem kirkegården, således at kirkens parkeringsplads nu er offer for massiv trafik af skolebørn, forældre og hvad der ellers har ærinde til skolen.

Jeg er rystet! Og jeg er sikker på, at andre end jeg ikke har opdaget dette, og havde de vidst det, havde de protesteret.

En ting, er at folk stjæler fra gravene, hvilket i sig selv er slemt nok, men at devaluere Kirkegårdens betydning, og lave det til en trafikåre, er fra kommunens side ikke meget bedre i min optik.

Jeg kommer på kirkegården for at ære mine forældre og finde fred og ro, ikke for at næsten stå på en motorvej. Nu ligger mine forældres gravsted noget væk fra denne trafik, men jeg tænker da i høj grad på dem, der har grave tæt på. Det er i mine øjne en skændsel. Jeg ved ikke, om der er chance for, at protestere imod det her. Et er sikkert, jeg skal kun på kirkegården i weekenden fremover.

Derudover ender det efterhånden også med, at de smukke træer, som jeg tænker, vi er flere der værdsætter, kan vi kigge i vejviseren efter som de fælder beplantning på kirkegården. Stop det!

Det er træerne, der giver den stemning, vi holder så meget af. Som det går, ender det med, at der kun er en græsplæne overalt. Der må være andre end jeg, der har bemærket den uheldige udvikling. Skriv endelig i kommentarfeltet.

0

En anden solskinsdag

Det var helt fantastisk vejr idag. Og nej, jeg var ikke ude i det, selvom det burde jeg nok have været. Men det er ikke altid, det går som man lige synes, det skal altid. Hvis jeg ikke er på toppen styrter jeg ikke ud og går tur altid. Nogen gange gør jeg, for det kan også hjælpe, men det afhænger helt af, hvordan og hvorledes. I dag var det så ikke sådan Alligevel har jeg nydt solen og så har jeg fået ordnet de her fotos, som har hængt efter.

De er fra en anden solskinsdag, hvor der også var kommet lidt sne for 10 dage siden og jeg synes, de er rigtig dejlige og der kom også godt med kilometer på den dag. Det bragte mig blandt andet til et kvarter, hvor en ungdomsven boede, og da jeg gik forbi, kunne jeg se, at hans familie stadig bor der. Dette var iøvrigt samme dag, jeg var forbi min fars gamle underbo og hilse på. Hun gav kaffe. Det var dejligt at se hende. En skøn dame.

Ellers var det også dagen, hvor vi vågnedet op til nyhedne om Prins Henrik’s bortgang. Jeg skal ikke gør meget udi ., bortset fra, selvfølgelig at sende min medfølelse til familien. For uagtet alting, har de mistet en mand, far, svigerfar og farfar, tillige med hans familie i Frankrig også. Hvad jeg så mente iøvrigt om ham, kan være ligemeget nu. Jeg håber, han hviler i fred.

Der har været meget spekuleren i hans helbred, og hvordan det kunne gå så stærkt etc. Jeg så jo det samme i forhold til min far, som var på samme alder og det er er en alder, hvor det kan gå sådan lige pludselig, og jo også en relativt høj alder. Men umiddelbart, kan jeg da også undre mig lidt, men tænker vi muligvis ikke har fået hele historien. Men når det er vores tid, så er det tid.

0