Solen gik ned over en smuk afsked

img_7825opt.jpg
Solnedgang over Ordrup her idag

Jeg er lige kommet hjem efter bisættelse næsten. Dødtræt er jeg. Men en smuk afsked var det. Ordrup kirke er meget enkel og smuk indeni, og da jeg kom ½ time før ceremonien skulle starte, var der allerede blomster til døren helt fra den hvide kiste smukt pyntet med gule, gyldne og orange farver. Solen skinnede og himlen var blå. Det var kun sorgen over at have mistet en stor mand, på flere planer der gjorde, at der var sorte skyer. Inden vi var startet lå der blomster ved stolene også i begge sider, næsten til døren også!

Jeg ankom alene, og havde således ingen at følges med ind, men var da klar over, at der kom nogen, jeg kendte. Satte mig bagerst i kirken og nød lyset, der faldt så smukt i de røde blyindfattede ruder oppe ved alteret. Det endte med, at en god galopven ankom, og så var jeg jo ikke alene længere. Det var rart! Efterhånden kom der jo flere og flere mennesker og vi endte som ventet op med en fyldt kirke. Der var en meget højtidelig og gribende stemning, og præsten holdt en smuk tale. Han tale om, hvor stor betydning stemmer har – og om nogen var Henrik Leth jo kendt for sin stemme. Alle kendte ham, selv dem der ikke iøvrigt kendte en snus til galop. Som det blev sagt – vi får aldrig en ny Henrik Leth – han var “The one and only”! Så må vi der har kendt ham og oplevet ham så ofte, være taknemmelige og bære hans røst i vores hjerte!

Glad var jeg for, at han og hans hustru Lise fik lov at fejre deres Guldbryllup i sommer, og havde en dejlig tur til Frankrig med børn og børnebørn. Men tænk engang, at stå der efter 50 år alene lige pludselig, uden sin elskede. Det er frygteligt hårdt. Men selvfølgelig var den yngre generation også hårdt mærket af deres elskede far, farfar, og morfars bortgang. Og alene at se det, påvirkede bestemt også andre end jeg!

Det var en fin afsked…

Efter kirken var der inviteret til samling på Taarbæk Kro, hvor jeg så kørte ned. Jeg havde forventet, at skulle have en passager, men det fik jeg så ikke. Jeg havde ingen speciel forventning andet end måske en drink og en sandwich måske, men det var stor frokost med det hele og siddende. Det var et fantastisk lækkert og flot arrangement. Maden var som altid dejlig! Jeg fandt et bord med galopmennesker, og fik lov at sidde med, og det var rigtig hyggeligt. Det hjælper da noget at mødes og tale lidt sammen, selvom sorgen sidder i familien længe, så tror jeg, alligevel det er vigtigt. Jeg savnede det ihvertfald, da min mor gik bort. Efter et par timers hygge og god mad, drog vi hjemover, og jeg kom så hjem for en times tid siden.

Eftertænksomhed

img3310opt.jpg

Jeg synes altid, jeg bliver lidt eftertænksom sådan ved dødsfald og bisættelser. Det er jeg nok ikke alene om, og det er nok meget naturligt. Dette er selvfølgelig ikke blevet mindre efter jeg mistede min mor i 2004, for der får man jo virkelig at føle, hvordan det er at føle sorg! Selvfølgelig har jeg også mistet bedsteforældre, men det er mange år siden og når folk er meget, gamle og syge er det synes man altid anderledes. Men uanset er der jo meget ofte en ægtefælle og børn, for hvem denne person var mor el. far el. hustru el. mand og deres sorg er jo lige stor, ligemeget, hvilken alder der er tale om….Og så ender jeg igen ved den med at miste børn, og det må være meget, meget hårdt, og på et andet plan, for man synes jo, at forældre skal leve længst, men sådan er det jo ikke altid.

Uanset er det aldrig sjovt at miste og sige farvel. Heller ikke selvom det er en person man ikke kender dybt personligt…. Idag er det Galopsportens “Grand Old Man” en legende igennem tiden, som vil efterlade et stort tomrum, som alle gør, men som bliver så meget mere tydeligt, når det er sådan en stor personlighed, der forlader os.

Jeg tror det betaler sig at være i god tid idag. Både med hensyn til selv at få en plads og parkering, for jeg tror, der kommer RIGTIG mange mennesker!
Mere om det og dagen senere. Solen skinner her, så det kunne ikke være en finere dag at sende Henrik Leth afsted på.