Før Derbyweekenden

Det har været en travl uge, hvor jeg har været mere i stalden end jeg plejer. I morgens kunne jeg så indkasserer betaling i form af ondt i halsen og genereel sløjhed. Heldigvis ser det nu ud til at være gået i sig selv, så jeg slap med en advarsel håber jeg.

Himlen er fra i går, hvor det simpelthen jo var tordenvejr det meste af dagen. Det startede faktisk, da jeg var ude og gå med en af vores heste – Sir Herman. Han var ligeglad, men jeg tænkte at gå rundt i Dyrehaven i tordenvejr ikke er det smarteste. Det havde Herman meget lidt forståelse for, og satte hælene i og ville bare ikke hjem. Meget som Kicker faktisk plejede at gøre også. Men jeg fik ham overtalt til at gå hjem, men da havde vi også været ude i tre kvarter. Meningen var en time. Men vi kommer ud og gå igen.

Ellers har jeg rigtig meget glæde af min cykel og har også en tur jeg egentlig ville have skrevet lidt om, men det får altså vente, for tiden slår bare slet ikke til. Mellem stalden, projekter her og almindelig rengøring og fotos, er der bare ikke tid nok, udover at jeg så også tager på lidt udflugter engang imellem, er der bare ikke timer nok i døgnet. Alt i alt, har jeg har nu været superheldig med mine udflugter. Jeg håber på et par mere, men nu ser vi.

Vejret i dag har været noget skiftende og meeget overskyet. Det gør ikke noget, hvis det er det i morgen og søndag. Hverken for fotos eller hestenes skyld. Sålænge det ikke vil regne. Det gjorde det sidste Derbydag. Det lægger et helt naturligt låg på fotoudfoldelsernee, for kameraer er ikke vild med regn og fugt.

Foreløbig bliver der fest og spænding nok i weekenden, men det er også hårdt, to dage i træk. Jeg synes, det er for meget, for alle implicerede, men det er ikke min beslutning. Jeg vil ønske god weekend, for jeg får helt sikkert ikke skrevet før den er overstået. For nu er håbet bare tørvejr og et helbred der gider lege med.

Aarhus og omegn 16. & 17. juli

Sådan så himlen og byen ud, da jeg ankom til Århus. Det havde været overskyet helt fra København

Møllestien, som er alt, hvad den er opreklamret til at være

Alle der kender mig ved, jeg elsker roser, og den her var da helt umulig, at gå forbi

Hopperne med føl, kom løbende, så snart de så vi kom

En rute til sommerhuset. Som det ses blev vejret bare perfekt. Det begyndte allerede så snart, vi gik ud fra restauranten, hvor vi spiste frokost

Ajstrup Strand, som bare er et skønt, skønt sted, som det kan ses. Hvis jeg ellers havde råd og alt det her. Der var ikke en vind, der rørte sig

Til aften stod den på vegansk rosé, pizza og salat – smagte skønt efter en lang dag

Roadtrip fra om onsdagen på vej ud og se endnu en hest. Min venindes Islænder, som stod et stykke fra sommerhuset. Men igen perfekt vejr

Vegedalen hos min venindes Islænder. Det er ham, den sorte, der ligger ned


Udsigten fra Himmelbjerget, som var helt fantastisk

Det er ikke særlig længe siden, jeg spurgte min veninde i det Jydske, hvordan hendes sommer så ud. Den var travl, men vi fandt et par dage, hvor vi kunne hygge os, og jeg tog over vandet. Jeg havde inden undersøgt, hvor jeg ville give frokost, når jeg kom derover. Selvfølgelig en vegansk restaurant, som jeg havde læst om inden. Det var en rigtig dejlig frokost, som du kan læse mere om herovre.

Efter frokost gik vi ned til Møllestien. Det er en gade, jeg havde undersøgt, hvor langt der var til inden, for er man på Instagram, så optræder den ganske ofte, og nu ville jeg gerne se, hvad det var i virkeligheden. Som det ses, var den helt sikkert værd at besøge. Desværre var der nogen, der synes, det skulle smide, hvad svarede til en halv losseplads med kasser midt på gaden, og det ødelagde fotomulighederne en smule, men jeg fik fine fotos. Så gik vi tilbage til bilen og kørte videre hjem til heste og ikke mindst føl. Den ene var sødere end den anden. Den grå hoppe er fuldblod (ex-galophest) og hendes føl, skulle gerne blive det også, altså ikke ex, men galophest. Den anden hoppe er travhest med ditto føl. Begge føl er hingsteføl, hvilket er praktisk.

Efter hygge med føllene, og vi havde hentet noget tøj til min veninde, gik turen videre ud og købe aftensmad og så videre til sommerhuset. De åbne vidder, gule kornmarker, blomstrende grøftekanter og Blomkålsskyer printet på min nethinde for evigt og jeg sugede de smukke syn til mig. Vi fik købt ind til aftensmad. Det skulle være let, så det blev Netto’s Spir Veganske Margeritha Pizza, som smager rigtig godt. Dertil lidt salat, vinen var den veganske rosé fra samme sted, og det var så godt, ovenpå en lang, lang dag. Vi var begge trætte, men fik da set et program om flyveelever i England. Det var faktisk sjovt at se. De var så utroligt dygtige. Og så var det sengetid. Jeg sov fantastisk. Så fantastisk, at jeg mod sædvane, ikke vågnede før kl. 9. Så var det et bad og morgenmad. Igen var vejret helt vildt dejligt.

Da vi endelig var klar gik turen til Vengedalen, hvor min venindes sidste hest står. En Islænder, som har taget ophold på,hvad jeg vil kalde et luksushotel for Islændere. Et skønt sted, som du også kan se flere fotos fra, når jeg får de det hele uploadet her. Vi har aftalt, at næste gang, kan vi ride en tur i skoven som ligger lige bagved. Men vi kunne jo ikke det hele på denne miniferie.

Vi trak ham ind og det er noget af en tur og han fik en børste og vitaminpiller, som han tydeligt var rigtig glad for. Så gik turen tilbage igen og vi fik ham lukket ind til vennerne. Efter det var gjort, gik turen til Himmelbjerget, som ikke lå langt væk. Vi var langt fra de eneste, der havde fået den ide, og det forstod man godt. Det er et utroligt dejligt sted. Vi var nervøse for, om vi kunne få parkeringsplads, men der er så stor udskiftning hele tiden, at det sagtens gik med lidt tålmodighed.

Først gik vi op og det var hårdt, men til at have med at gøre trods alt. Vi nød udsigten med en masse andre, for tro mig, vi var langt fra de eneste. Nu er det jo også sommerferie, så det kan ikke være andet. Og det var fint. Så skulle vi op i tårnet. Nu var vi der, og så skulle jeg altså have det hele med. Det overlevede jeg også. Og det er turen (25m) værd! Så flot, som det ses på fotos. Det værste er folks uopdragne unger, der partout skal kravle på alting!! Her kravlede de også op, og de kunne nemt, tilte udover kanten og falde de 25 meter ned eller længere, og tro mig, det ville de ikke overleve. Det utrolige er, at deres “forældre” åbenbart er ligeglade – hvad hulen sker der for folk og deres mangel på opdragelse. Et sidespring, men det kan pisse mig helt af, for nu at være helt ærlig! Jeg bad dem om, at hoppe ned og det gjorde det så heldigvis.

Så gik turen ned igen. Min veninde spurgte, om vi skulle gå ned til vandet, men mindede mig om, at jeg skulle huske at turen gik op igen. Det var en lang tur ned, men det var det værd, da vi kunne sidde der og spise vores frokost og kigge ud på vandet. der kunne jeg godt have siddet meget længere. Ikke mindst med tanke på den opstigning, der ventede. Den så jeg ikke frem til, men har man sagt A, må man sige B. Der var ingen vej udenom. Heldigvis er jeg stædig og det tog os faktisk kun ½ time at komme op igen til midten så at sige, hvor vores bil holdt, og min veninde havde lovet at give en is. Jeg fik den nok mest værdsatte Champagnebrus i mands minde, og en sød køleskabsmagnet, som minde om denne dejlige tur. Så vendte vi bilen mod Århus og Banegården, hvor jeg skulle med toget.

Jeg blev sat af lige bagved, for at finde parkering i Århus, er stort set lige så svært som i København, og det var også helt fint. Jeg gik gennem Bruun’s Galleri, som foreslået og fandt uden problemer, min perron. Jeg var i god tid, så jeg fik købt mig en Plantebassereet Starbucks is-kaffe (i SevenEleven), som smagte rigtig, rigtig godt (modsat den fra Naturli, som jeg heller ikke tror findes længere faktisk) og en vand med hyldeblomst/lime. Og så var der bare toget, som også kom.

Det var en fin tur på vej hjem. Vi mistede 9 min. på et tidspunkt, fordi vi skulle vente på et tog fra Hamborg, men det indhentede vi på nær 2 min., så det var da okay. Da jeg kom hjem til Hovedbanen, kunne jeg konstatere, at istedet for at tage Klampenborgtoget, måtte jeg tage et tog til Hellerup, og derfra så et F-tog til Klampenborg grundet alle deres sporarbejder. Noget træls, når man er megatræt, men toget holdt lige på den anden side af perronen, da vi nåede Hellerup, så det var okay. Tusind tak til min veninde for et par superdejlige dage. Det var så skønt, og man er meget taknemmelig for den slags venner. Som vi talte om, sådan et par dage, er jo mindst lige så godt som længere ferier, bare lige det at ses og komme lidt væk fra det vante, er så skønt. Og så fik vi også leget turister.

Tårnet, set fra jorden

En ugestatus

Jeg er lidt ked af det, for der sker jo ikke alverden for tiden. Og dog gør der. Sålænge jeg sidder stille og ikke bevæger mig ret meget, så kan det gå. I den stilling, kan jeg lige akkurat klare, at sidde med computeren og derfor er det på den, der sker mest. Blandt andet får jeg ordnet en del på min madblog, hvor alle mine opskrifter flytter over. Og så sker der også noget på fotosiden. Det er som I ved også nødvendigt.

Som jeg fortalte, var jeg til undersøgelser igen i tirsdags, og har siden ligget underdrejet p.g.a. smerter på den konto, oveni, at jeg har været svimmel. Så jeg har rigtig hygget mig. I går og i dag har det dog gået væsentlig bedre på den konto (det kunne dårligt andet), og det er da altid noget. Men som altid, så varer jeg mig for at være for optimistisk for hurtigt. Også svimmelheden er mindre, omend den stadig lever. Så alt i alt krydses der fingre for, at det bevæger sig i den rigtige retning i det mindste.

Som en lille optimistisk ting her i dag, fik jeg nyt komfur. Det var dejligt og det er rigtig fint. Jeg har indviet det som det sig hør og bør, og så har jeg ellers nusset her onlline. Nu er jeg megatræt, for de kom allered klokken 7 i morges. Det gav anledning til fotos. Som jeg før har været inde på, har jeg ikke meget udsyn i form af solopgang her. Men jeg har fantastisk lys engang imellem, og det havde jeg i mmorges. Jeg var heldig at fange det, for få øjeblikke efter, var det hele gråt i gråt. At fotografere handler meget om, at gribe øjeblikket også. Det gjorde jeg så i morges. Jeg håber, I får en rigtig god uge. Min er startet bedre end ventet (selvom det langt fra er optimalt). Nu er det bare at håbe, de positive takter fortsættter….

Sommerhimmel og træthed

Jeg synes, der er drøn på for tiden, og hvorfor det overrasker mig, ved jeg faktisk ikke, for sådan er det hvert år. Hvert år før Derby! Det er altid hektisk indtil det er overstået og jo tættere vi kommer jo mere hektisk. That’s a fact.

På lørdag er der løb igen, og søndag er der Svenskt Derby, og jeg regner med at deltage i begge dele. Vi må se. Jeg havde det ellers lige sådan nogenlunde, men selvfølgelig skulle jeg så “presse citronen” og tage i stalden to dage i træk.

Mandag var græsgalops, og har man læst med her bare lidt, så ved man, at det kan jeg ikke stå for. Tirsdag havde vi heste, der skulle arbejde, og blandt dem mine to favoritter, og det ville jeg jo også gerne se. Egentlig var planen at jeg skulle tidligt hjem, men selvfølgelig blev det ikke sådan og klokken blev 12.30 før jeg kom derfra. Og da kunne jeg så også dårligt stå på benene.

Idag havde jeg så planer om, at jeg skulle have lavet en hel masse. Sådan blev det ikke. Jeg fik besøg af en veninde, jeg havde lovet at forsøge at hjælpe med noget webhalløj. Ikke at jeg var den store hjælp må jeg sige, men som vi blev enige om, så havde vi forsøgt, og om ikke andet var det hyggeligt at ses.

Efterfølgende, fik jeg kun lavet noget sund mad en ret, der smager så godt på alle tider af året. Og man kan sagtens tilpasse ingredienserne. Men jeg havde lige købt et butternutsquash og resten af ingredienserne der krævedes netop for at lave dette. Det var længe siden og sådan blev det.

Så fik jeg ikke lavet mere, og så sov jeg ellers et par timer el. tre. helt slået ud. Så meget for at være effektiv! I morgen står den på stalden, men jeg kan godt mærke, at det skal være på så lavt blus som vel muligt. Ondt har jeg ad pommeren til. Godt træt af det, men det bliver der ikke spurgt om. Til gengæld har jeg nydt de smukke sommerhimler, det her vejr byder på, og det ses så her. De to øverste er i søndags og nedenfor er solnedgangen 2 dage senere. Arizona go home *S*

Blå, mere blå og mest blå

Det kræver stadig tilvænning at være hjemme. Jeg forstår det ikke helt selv, men sådan er det altså. Savner min bror og var ovenud lykkelig forleden, da jeg fik talt med ham på Skype. Han ville prøve om han kunne logge på igen her i weekenden. Vi får se.

Det er også de barske realiteter at komme hjem til, såsom kedelige tandlægeregninger (Læs: Megamonsterdyre), og mange andre ting, man skal forholde sig til. Det er alt andet lige sjovere intet at skulle eller forholde sig til, og slappe af og hygge sig og gå ture i solen. Det kan vi vist ikke blive uenige om. Nu vender vejret forhåbentlig snart, og dermed humøret også. Det gør en kæmpe forskel, når solen kommer frem og himlen er blå.

Vi havde også det her vejr istalden i går. Der for jeg godt nok rundt som en flue i en flaske og fik overhovedet ikke tænkt på kapffe før klokken var 10! Det er usædvaneligt. Men så smagte den så meget bedre. Jeg følte mig nyttig og godt tilpas da dagen var slut der.

Også i dag har vejret spillet på alle de rigtige strenge med knaldblå himmel, og masser af sol. Det kan vi lide. Jeg passer hunde, og dså er der jo sjovre at komme ud og gå, når vejret eer sådan. Så vi var ude en hel time her i dag. Ellers har jeg bare siddet her og set TV og ordnet fotos – blandt andet til dette indlæg. Disse fotos er taget i dag, på vores gåtur. Nu er jeg mere død end levende og vil smutte i seng. Jeg har en hund her på hver side af mig i sofaen, også helt bevidstløse. De rykker nok med ind i seng, og det er bare hyggeligt.

I morgen kommer deres mor og vi går en lang tur med dem og jeg bedriver en vegansk pizza har jeg lovet. Opskriften skal jeg også have skrevet. Der er nok at lave, men jeg ønsker jer en fortsat god weekend.

Fotos:

1. Hundene lige ved en model, jeg aldrig havde set før – En BMW i3. Det er en el-bil.

2. Da vi var nået til Sølystvej

3 + 4 Søen samme sted. Den var underrenovering, men der var belæg for flotte refleksioner.

5. Udsigten fra Emiliekildevej mod Øresund i dag. Som det ses, var det intet problem at kigge til Sverige.

6. Nogen synes det fine vejr skulle bruges til at fiske i, og gjorde det.

7. Toby og Figo.

En op-og-ned-uge

Som jeg skrev forleden, så var det ikke lige min dag. Det endte med, sådan generelt set slet ikke, at være min uge. Det kan dårligt siges anderledes, når min hr. fader blev indlagt i torsdags. For nu at gøre en længere historie kort, så har han lungebetændelse, som han tydeligtvis har gået med alt for længe. Så nu får en et 100.000 km’s eftersyn og et lille ophold på hospitalet.

Han har det heldigvis bedre, men er da stadig ikke i hopla, om jeg så må sige. Så lige pludselig er jeg incl. hund og alting, og uanset hvad man kan mene om det, så slider det altså på mig, og jeg er helt smadret. Så der sker ikke det vilde. Emil og jeg har været et smut i stalden både i går og i dag, og som det ses ovenfor i dag også Dyrehaven og det er (og er stadig) det mest fantastiske vejr. Det synes hele familien Danmark så også, så Klampenborgvej lignede en myretue og den ellers relativt stille vej ved stalden var også pludseligt helt vildt befærdet. Ulempen ved det, er at man altså ikke kan køre mere end en vej igennem ad gangen. Et andet sted jeg kunne se på min vej, der var godt besøgt, var Loppemarkedet ved Charlottenlund St. også hele Bregnegårdsvej var stoppet med biler.

Ud kom vi og drog udenom Klampenborgvej på indkøb i Lundtofte, og så hjem. Frokost idag var en dejlig vegetarisk Cheeseburger, som smagte virkelig godt. Nu vil jeg henslænge min dag i den store stol og på sofaen, for jeg må med skam erkende, at jeg er smadret. Sådan er det engang imellem, men det bliver jo ikke bedre af, at man så har en hund, der skal ud. Men han er nem at have, det er ikke nær det. Rigtig god søndag til jer.

Bellevue på en gråvejrsdag

Det var slet ikke meningen, men ofte så giver den slags fototure de bedste billeder. Jeg vågnede med hovedpine – den har jeg så endnu, og havde ikke lyst til meget. Men den opskrift, jeg har sat mig for at lave til middag, krævede, at jeg tog et smut i byen. Så afsted skulle jeg. Greb kameraet i håb om, at blive inspireret på vejen og det blev jeg selvfølgelig. Det er lidt en “erhvervsskade” det med fotograferingen, for man ser motiver allevegne. Ikke altid, men næsten. Lige nu er der alt det udsprungne, og det i sig selv, er jo en smukt motiv.

Inden jeg kom afsted, fik jeg lige kigget mail og der var mail fra min optiker. Jeg har sprunget en gang check over, men det sker der ikke det store ved, for linser havde jeg, og der har aldrig været noget med mine øjne og syn. Men nu var det på tide, og jeg ringede, og ringede, men intet skete…. Meget underligt. Jeg smed dem en mail, efter at have tjekket at jeg kunne ringe til min fastnet, at jeg havde prøvet at ringe, men ikke kunne, men at jeg ville kigge forbi.

Da jeg så kom lidt videre i teksten slog det mig, at jeg længe har haft en vision om at fotografere de nye livreddertårne, der er kommet på Bellevue Strand. Men jeg gad ikke, når der var en mill. mennesker i sommers og fik det aldrig gjort. Den dramatiske himmel i dag var faktisk perfekt, så afsted mod Bellevue gik det på cyklen. Selv på vejen derop, var der motiver og du ser lidt af det hele her. Jeg er blevet helt ferm til ikke at bruge auto-funktionen mere, men at instille mig frem, og i dag legede jeg med lukketider og alting. Synes selv, det er blevet helt godt.

På vejen hjem var jeg forbi min optiker, der bare er verdens bedste, og jeg kan ikke anbefale dem nok. Både på dygtighed og kundeomsorg. Jeg har haft den samme optiker, siden jeg var ca. 15 og da der kom nye ejere, var jeg selvsagt meget spændt på, hvordan det ville være. Det var nøjatig lige så godt, for ligesom min hr. læge i sin tid sørgede for værdig afløsning, så gjorde min optiker det samme. Så servicen og kvaliteten er stadig den samme. Skønt, der stadig findes den slags steder!

Jeg fryser, synes det er hundekoldt og bare slet ikke noget, der minder om sommer, men det kommer forhåbentlig – det må meget gerne regne af her i dag, og så blive godt for resten af ugen og længere. Fredag er galopdag og det er altså alt andet lige sjovere i tørvejr.

Drama

Hvem siger en vinterhimmel ikke kan være flot! De tager ihvertfald fejl. De her to fotos er taget nu her, det nederste sidst, med en halv times mellemrum. Det sneede lidt da de blev taget, og kigger du på det nederste vil du se en byge der falder ovre til højre. Spændende! 🙂