Hendes Majestæt Dronningen

I lørdags var der Royal Day på Klampenborg Galopbane, så alle sejl var sat til. Vi regnede lidt på det og fandt ud af, at det var 10 år siden, hun var der sidst. Og jeg var der som altid med kameraer parat. Jeg fik nogle fine fotos af Dronningen, da hun ankom og så fortrak hun til logen, hvor man dog sagtens også kan fotografere hende. Men man kan jo ikke ryddde alle der sidder ved siden af og bagved ad vejen, for slet ikke at tale om de horder af mennesker, der jo nu i denne Instagramalder vil have deres skud af hende også, med deres mobil. Forståeligt nok, men det kan gøre sagen lidt besværlig. Vejret gjorde også sit, for jeg troede jo, at Dronningen som Hendes Majestæt Prinsesse Benedikte, ville komme ned i vindercirklen igen. Det gjorde hun ikke og derfor fik jeg ikke på samme måde udsyn til Dronningen, som jeg ville have haft, hvis hun havde gjort det.

Jeg behøver vel ikke fortælle, at sikkerheden var helt i top og det vrimlede med sikkerhedsfolk og politi også til at passe på. Alt forløb heldigvis ganske fredeligt.

Om det oprindeligt var planen, at hun skulle det, ved jeg ikke, men der skete det, at vejret vendte lige efter, ankomst, og det begyndte at regne. Og det blev det så ved med, indtil lige efter Hendes Majestæt forlod banen. Så det kan meget vel, have været årsagen. Så den vej lidt uheldigt, men jeg synes nu, at portrættet her af Dronningen, er ganske godkendt alt taget i betragtning. Det er så kun 2. gang, jeg fotografere Hendes Majestæt Dronningen – sidst var da Galopbanen havde 150 års Jubilæum for 10 år siden. Så hun overrender os ikke, hvorimod HM Prinsesse Benedikte kommer hvert år, så I år har jeg altså fotograferet to kongelige.

Da vi nåede en af dagens hovedløb – St. Leger, stod det ned i tove, og fotos derfra bærer også præg af det, for det var faktisk næsten som at stå under en bruser. Men det blev så opvejet af, at hesten vi havde med fra min stald og som netop er søn af hesten, som i 2009, var Dronningen af Klampenborg, gik hen og vandt. Det var da noget særligt. Han ligner også sin mor som næsten på en prik. Så det var det ovenud positive. Det kunne så ikke opveje historien her.

Bentlyen holdt klar til at transportere Hendes Majestæt retur igen

Tillykke med fødselsdagen

Dronning-Margrethe-2009opt2

Indrømmet, jeg lader ikke en chance for at “flashe” mit Margretheportræt gå forbi mig! Men derudover, så har Hendes Majestæt fødselsdag, og hvilken andledning kunne være mere passende. Tillykke med fødselsdagen får hun herfra!

Som vanligt ville jeg gerne prøve at være på Slotspladsen og hylde hende – noget jeg endnu ikke har prøvet. Det må for hulen lykkes på et tidspunkt, men med vanlig omhu, er jeg sløj.

En stor lettelse…. og dog!

Egentlig var jeg ret ked af det for noget siden, fordi jeg troede originalen (altså i stor størrelse udover denne) var gået tabt, da jeg mistede en masse fotos. Det viste sig, at det bare er mig, der ikke kan huske, og forleden “faldt jeg over” det og et helt sæt fotos, som er et af rigtig mange, der mangler at blive redigeret og oploadet.

Der lå Majestæten sammen med mange, mange hundrede fotos klar til oprydning – suk! Så glæde fordi jeg det er en af mine egne favoritter, men dog en blandet fornøjelse! Sæt igang – og ja det skal jeg, så snart jeg bliver frisk igen. Heldigvis nærmer vi os noget fornuftigt.

To Dronninger på en dag


HM Dronning Margrethe II


Good Girl v/Mas Media – Working Girl

Galopbanen fylder 150 år i år. Så absolut grund til et flot og festligt program i søndags. Dronningens Ærespræmie skulle uddeles også – af Majestæten personligt. Hun ankom med stil, skal jeg hilse og sige.

Dronningen af Klampenborg hedder Good Girl v/Mas Media – Working Girl. Hun vandt Royal Grand Prix 2009 med en samlet Præmiesum på 300.000 så let som at klø sig selv i nakken. Således fik jeg hele to Dronninger “i kassen” på en dag, men bare rolig, jeg har meget mere om dem begge og dagen senere. Bare lige en appetitvækker.