En snert af overgang m.m.

Jeg gad lige vide, hvad der foregår her i systemet. Jeg var jo til lægen forleden. Det var hovedsageligt for at få styr på en splint i fingeren. Det er der så ikke styr på alligevel, for som jeg mistænkte, så sidder splinten dybt, og er ikke kommet ud og der er nu betændelse i. Så jeg skal en tur mere til lægen enten idag el. imorgen. Idag er der aftenkonsultation, og sikkert mange, men på den anden side, så er det overstået. Jeg har haft den i sæbevand her til morgen og det lindre da og holder den åben, hvilket er godt nok. Det eneste jeg er i tvivl om, er om det er okay at vente til imorgen. Men det kan jeg formentlig mærke i løbet af dagen.

En anden ting, der skulle snakkes om er mine tilsnigelser til at gøre Pamela Andersson rangen stridig udi Brystbombetitlen. Det kunne så for nogen være en drøm. Det har nu aldrig været en ambition her i huset, og jeg har det barm, jeg skal have. Så at de pludselig svulmer op til større størrelser og samtidig er monsterømme, er langtfra ønskværdigt. Det kan komme i forbindelse med cyklus, men det kan også skyldes hormonforandringer/forstyrrelser og flere andre ting, kunne jeg læse mig til på nettet. Og navnet for det, er Mastalgi. Nu har jeg jo ikke blødninger, så den vej rundt kan vi kke måle det – lægen og jeg, men han skød på at det hele skyldes forstadier til overgangsalderen, selvom jeg ikke er der helt endnu. Foreløbig prøver jeg at spise kæmpenatlysolie, som hjælper i 90% af tilfældende, drikker gyldenriste, som er udrensende, og så spiser jeg derudover mine vanddrivende piller, for ellers går det helt “i coma”.

Noget af det bedste jeg har oplevet, er da jeg blev fri for min livmoder. Den nåede desværre kun at give mig bøvl og smerter. At slippe for blødnninger i tide og utide nu er bestemt godt, men nogen af de andre gener får jeg altså – jeg har en æggestok tilbage. Aftalen blev desuden, at jeg skal skrive ned, så vi kan se, om det er cyklisk bestemt og hvor ofte og hvordan og sådan. Så det må jeg hellere. Sidste omgang her har da varet et par uger nu, og det er meget generende.

Har du gode erfaringer udi ovenstående “før-overgang”, så hører jeg meget gerne fra dig. Er du i overgang, og hvilke gener har du, og hvordan tackler du evt.?