Glæden var kort…….

Som jeg skrev sidst, jeg var her, så havde jeg det endelig bedre….eller det troede jeg. Dagen efter, jeg var i stalden, blev jeg dårlig igen. Jeg nød at være i stalden og glædede mig til at fortsætte de gode takter med dels at nusse de heste, jeg kender og lære nogle nye at kende og komme ind i de nye rutiner.

Som jeg har været inde på hist og pist, så render jeg til et utal af undersøgelser på hospitalet. Jeg kan ikke engang sige “for tiden”, for det har snart stået på længe.

Desværre er der ingen ende på det. Sidst jeg var på hospitalet, fandt de et problem, som jeg nu så også skal rende om, og som formentlig trækker ud også. Derudover fik jeg taget et helt batteeri af blodprøver, som jeg endnu ikke ved hvad siger. Men jeg har gener, som giver langt større mening nu, så nu håber jeg bare, at jeg kan få det overstået så hurtig som vel muligt.

Men i og med, jeg har smerter og iøvrigt stadig ikke er frisk, så holder jeg mig her i ro. Det var bestemt ikke planen. Tværtimod. Men mit helbred kan jeg ikke styre. Desværre er der flere ting, der er helt op ad bakke og som går mig imod, så det er lidt en kamp på alle planer p.t.

Så vi er vel der, at det næsten kun kan gå fremad….undtagen, når vi taler om vejret, og det gør vi jo. Og så får man denne her slags solnedgang. Denne er fra i dag.

Gøg & Gokke

Jeg er træt som ca. 10 alderdomshjem for tiden – mindst! I dag vågnede jeg først ved 6-tiden, hvilket normalt ville være helt i orden og selvfølgelig klart er at foretrække fremfor mellem kl. 3-4 som ellers er blevet en ny meget dårlig vane. Jeg faldt i søvn igen og vågnede kl. 9.30 ca. Og var stadig træt, men besluttede, at jeg hellere måtte igang. Der var flere ting, der skal tages hånd om inden Jul.

En af dem handlede om, at jeg efter Jul skal til noget undersøgelse på hospitalet. Så langt så godt, for det er gået hurtigt med indkaldelse (nej intet alvorligt, men det skal ordnes). I den forbindelse er det så overskriften kommer til sin ret. Hvis du kan finde et mere passende udtryk, udover “boller fra Kohberg, så er du velkommen. Jeg har fået et brev, hvor jeg bliver bedt om dels at lave et skema (som viste sig unødvendigt), og så iøvrigt komme med oplysning om, hvor og hvornår jeg har været indlagt. Dem som læser med her fast, har nok efterhånden en ide om, at de gange, jeg har været indlagt, stort set ikke kan tælles efterhånden. At forlange at jeg skal kunne huske alle dem, er simpelthen utopisk og det glade vanvid at forlange, når det jo ligger i systemet. Nå, endnu mere latterligt bliver det, når man ikke kan udfylde de her skemaer online, men skal udskrive dem og udfylde dem i hånden. Det kræver for mig (har ingen printer – netop fordi den er temmelig overflødig normal), at jeg skal på biblioteket i morgen for at betale mig fra at få udskrevet de her skemaer, hvor der så i parantes bemærket ikke er plads til alt den information, de beder om. Jeg ringede i dag for at sikre mig, at det vitterligen var sandt. Det er sandt!! Derudover kan de ikke trække oplysninger sygehuset imellem hinanden!?? De kan fra samme sygehus. Så er det jeg spørger igen – hvilket årtusind er det, vi er i nu!! Jamen for hulen – har vi ikke lige postet Guderne skal vide hvor mange milliarder i en ny sygehusplatform??? Hvad med hel almindelig fornuft – igen! Jeg er målløs og mundlam, hvilket som vides ikke plejer at plage mig. Så altså går turen til biblioteket i morgen!!

Efter jeg væltede ud ad sengen så tog jeg på Juleindkøb, og er næsten færdig. Så resten bliver i morgen efter den famøse tur til biblioteket. Ellers er der stadig ikke meget Julestemning her, men jeg prøver. I dag fik jeg bjerget en ny lyskæde til altanen. Jeg havde ellers sådan et net/gardin derude, men det døde pludselig og så måtte jeg jo have en erstatning. Det fik jeg, så nu er der lys over altanen igen. Denne gang dog en almindelig kæde og det ser fint ud med 120 lys bliver det da til noget. Sidste var på vej hjem efter min 2. tur til byen idag. Jeg var afsted for at sende et brev, der skulle frem til i morgen. Og til plus på motionen gik jeg hjem. Vel hjemme igen, har jeg spist aftensmad og lavet Kafkas Kærlighed. Så jeg kan få “i forklædning som” i Julen. Foto er genbrug fra sidste år i november.

God Weekend!

Denne her sang spillede de i min radio, da jeg kørte ind på Herlev hospital for at hente far. Det er noget musik lige efter min smag. Jeg kendte den ikke, men Stevie Wonder kan man altid kende, så der var ikke langt til handling og slå den op nu her. Dejlig, dejlig – det håber jeg så også I synes.

Patienten har det godt, og er installeret hjemme. Det var rart at komme hjem, men han skal derud igen på mandag. Jeg må sige, at Herlev godt nok tager prisen i dårlig information (og rengøring) og overordnet er indtrykket bare rodet og kaotisk og det har mere eller mindre været spild af tid, at far har været der. Vi er ikke længere nu, end da han kom og de har indtil nu intet foretaget sig som ikke er blevet gjort! Jo lige i den akutte face gav de blod og alt det, og fik stoppet blødningen, men det kunne de også have klaret på Gentofte. Senere gentager de undersøgelsen som far lige har fået lavet på Gentofte, og så ligger han bare og venter, og venter. Så sender de ham hjem kun for at han skal komme igen på mandag, og så eventuelt videre igen til Riget til en sidste undersøgelse går jeg ud fra. Jeg ved ikke, hvor fejlen ligger, men ingen skal bilde mig ind, det er effektivt – og det er var vel planen med, at vi skal jages rundt fra et specialiceret sygehus til det næste??

Weekenden bliver travl. Der er løb på banen i morgen med heste fra stalden til start. Og søndag går turen til Stockholm, hvor jeg aldrig har været før. Det bliver simpelthen så spændende. Så jeg er ked af det for denne weekend får jeg helt sikkert ikke skrevet ret meget her, hvis noget. Men det er ikke indlæg der mangler. De står i kø! Desværre har døgnet ikke 72 timer. Kan I nu have en god weekend og så “ses” vi lige pludselig.

Tørklæderne – Jeg forstår det altså ikke!

Hvordan muslimske kvinder kan have det syn på tingene, at sålænge man dækker sit hår, så er “den hellige grav velforvaret”. Jeg kan selvfølgelig heller ikke forstå, dem som er pakket ind fra top til tå – slet ikke. Der er (igen) en diskussion omkring kvindelige sygehuspersonalers brug af de famøse tørklæder.

Brugt bliver de jo så, men prøv lige at se bioanalytikeren på fotoet. Hun er helt tydeligt en flot pige, der udover det her sorte tørklæde, der gemmer hendes formentlig smukke hår, har en kittel på, der tydeligt viser hendes nok så kvindelige former. Moral er godt, men dobbeltmoral er åbenbart bedre, når det gælder den slags. Jeg har også set helt unge piger, med tørklædet og så derfra og ned ligne noget HELT andet (uden at gå i detaljer). Så ryger ideen lidt for mig, men hvad ved jeg!

Men da jeg ikke skal bestemme udfra hvilke motiver de går med de her tørklæder, så skal folk der ikke vil behandles af dem, vel heller ikke stå til regnskab for, hvis de siger nej tak til at blive behandlet af dem? Det må vel være lige for lige i min bog. Helt og aldeles. Man kan ikke give valgfrihed den ene vej og ikke den anden. Sådan må det være. Et er sikkert, det handler ikke om hygiejne og hvad der er praktisk. Der ligger meget mere bag, og det er også det signal tørklæderne sender.

Til dem, som synes det er helt fint vil jeg sige. Hvis du kom til Iran eller et andet muslimsk land og bare teede dig som du plejer i Danmark, så risikerer, du at komme i fængsel. Så du indretter dig, og tager det famøse tørklæde på, hvis du VÆLGER at besøge landet. Der er et gammelt ordsprog der hedder:

Skik følge eller land fly

Danmark er ikke et muslimsk land, og vi har vores skikke, som de som gæster og tilflyttere må følge, hvis de vil være her. Ellers skulle de have valgt et andet muslimsk land, da de valgte at flytte. Ingen kan forbyde dem, at dyrke deres relgion privat, slet ikke. Men der må være grænser. Det siges, at der modtages tusindvis af klager om alt andet end tørklæderne. Men tror de virkelig folk tør klage? Det gør jeg så ikke.

Nedenfor kan du læse om emnet og danne dig din mening om emnet.
Links:

B.T.: Vil du behandles af en læge med tørklæde?Stop islamiseringen af Danmark – Artiklen der først blev offentliggjort….

TVmidtvest – Forbud mod tørklæder?

Politiken – Du kan skifte sygehuse, hvis de ansatte går med tørklæde

Kristeligt Dagblad – Tørklæder på hospitaler. Islam må ikke sættes over personligt ansvar

Den vigtige patientkommunikation

Jeg kan godt blive gal. Og gal, var lige hvad jeg blev, da far ringede for at fortælle, hvordan det gik på hospitalet. Han havde en anden læge i dag. En der kunne gøre sig forståelig! Sidst havde han en udenlandsk læge, der åbenbart var svært forståelig, og derfor havde min far åbenbart misforstået hende. Som følge deraf, har han gået og været rigtig ked af det og møghamrende bekymret. Det er altså ikke iorden. Hans nyrertal har væet langt nede, men er nu i acceptabelt niveau, og der er ikke blæst til storalarm overhovedet.

Jeg kan ikke fostå, at de på hospitalerne ikke kan forstå, hvor let det er at skabe utryghed og nervøsitet hos folk, hvis man får sagt det forkerte eller udtrykt sig dårligt. Man er da selvsagt oversensitiv, når man har en kronisk sygdom, som kan betyde, at man bliver væsentlig begrænset i sit sociale liv, ligesom det kan forkorrte ens liv. Ligesom ældre mennesker, der som min far er meget autoritetstro er ekstra sårbare. Men det er sådan set sagen HELT uvedkommende, hvad man fejler og om man er gammel eller ung. Man har krav på at blive behandlet med respekt og omsorg.

Jeg har desværre haft utroligt megen kontakt med hospitalsvæsenet, og tak til dem, der forstår det. Men når det er sagt, så skal der samtidig gøres opmærksom på, at der dælme også er nogen, der bare INTET fatter og som tror de er små konger og dronninger. Det er heller ikke respekt eller menneskeligt i orden, at man bliver indlagt, og så bliver udsat for 6 forskellige læger (i mit tilfælde endda overlæger) på 4 dage!!! Det skal så lige siges, at ingen fandt ud af, hvad jeg fejlede. Det fik så være, men hver eneste gang, skulle jeg forklare fra “år nul” – det er bare ikke i orden. At det OGSÅ hjælper på ens tryghed og helbred at have den samme person – dermed ment læge, burde også være logik for enhver. Det lader til at stoltheden over ens job som læge, og pligten og omsorgen for patienterne kan lligge på et meget lille sted.

Tænkt det skal være så svært at lytte til patienterne og behandle dem menneskeligt og med respekt. Det skulle ikke være nok at være lægeligt god. Der skulle være et fag der hed Patientkommunikation, og det skulle man have en minimumskarakter i, ligesom psykologi også skulle være obligatorisk. Det er så bare min ringe mening efter mange års erfaring med systemet.