Udfordringer og forandringer, men det går frem

Så blev det, men fotos er taget for to dage siden. Da jeg for første gang i meget, meget lang tid var i stalden. Det øverste foto, er stalden set fra Ordrup Krat. Jeg har vist denne udsigt før, men bare om efteråret. Alt er bare SÅ grønt lige nu. Elsker det.

At sige, det var dejligt at se både 4-benede og 2-benede venner, er en underdrivelse. De ville gerne have, jeg kom både i går og i dag, men jeg er trods alt lige stået op, og har gang i en større oprydning herhjemme. Og det vil jeg også gerne være færdig med. Så jeg har været flittig her i dag. Eller så flittig, som jeg nu kan være p.t., men alt i alt, er jeg godt tilfreds. Selv under normale omstændigheder, har jeg jo færre “skeer” end andre, og det glemmer folk ofte, og det gør jeg såmænd også selv engang imellem. Men bare rolig, det skal min krop nok minde mig om.

Det har været hårdt de seneste måneder og det bliver åbenbart ved. Ihvertfald på helbredsfronten. Intet livstruende, men altsammen ting, der rendes om, og som er irriterernde. Derudover har der været andre ting, der også har gjort, at jeg har været ked af det, og så bliver summen af de samlede besværligheder lige lovlig meget. Men jeg håber, det lysner nu, så jeg kan komme videre ud i det liv, der nu er mit. Og en stor del af det, er hestene og ikke mindst senest ridningen, omend det sidste er i begrænset omfang, så er det dejligt og betyder meget. Desværre er jeg stadig svimmel, omend det er bedre, så før det helt okay tør jeg ikke binde and med ridningen. Jeg var endda usikker på benene et par gange i stalden onsdag, for igen, så hurtigt, jeg laver noget, bliver det værre. Jeg er nødt til at tage det med tålmodighed, men det er meget svært, for jeg vil jo så gerne en hel masse. Især vil jeg gerne ud og ride….men det går den rigtige vej.

Det er svært, når det er årstiden for alt det grønne og skønne og nye begyndelser, og man så føler sig låst fast både fysisk og psykisk. Men jeg prøver at være så positiv, jeg kan og igen må jeg takke fantastiske venner og veninder for at være søde og opmuntrende. Foreløbig skal jeg prøve, om jeg kan stå distancen i morgen, hvor galopsæsonen starter. Også der er planen stille og roligt og fokus er mere på at nyde det, end fotos omend, jeg nok tager en smule. Der er vendt op og ned på meget her i det nye år, og det tager tid, at vænne sig til, og jeg er i forvejen ikke god til nye tiltag. Så når det er så tæt på, som alt det har været her, så skal det nok også “trække tænder ud”.

Jeg håber, I får en dejlig weekend….

Som et P.S. vil jeg gerne lige nævne, at fotos er mobilfotos med min Huwavei Mobil – helt utroligt, så gode fotos den tager og så er det ikke engang den nye model. Jeg skal helt sikkert have sådan en igen.

Forbedret billedkvalitet og masser af mad

Jeg tror, jeg har nævnt det. Min telefon drillede mere end, jeg efterhånden synes var sjovt. Så jeg prøvede at redde den, men det var sådan set lidt forgæves. Heldigvis var der lige en i stalden der havde fået forkøbt sig, så jeg fik denne helt nye telefon til en rigtig god pris. Og jeg vil gerne sige, at jeg er meget, meget glad for den. Flere har spurgt til billedkvaliteten. Den har jeg så ikke kunnet sige så meget om før nu, for jeg har ikke haft prøvet den. Den er som det ses rigtig god.

Grunden til lige netop dette foto er også, at jeg ville have I skulle se, hvad jeg spiser. Det er let nok at have en teori om, hvad man spiser, når man spiser vegansk, og rent faktisk kan det jo være mange forskellige ting. Irma har fået Datoservice, som er varer, der er ved at udløbe, og som de sælger ret billigt. Det er jeg rigtig glad for, og køber meget den vej rundt. Således fandt jeg i går veganske Hakkedrenge, Falafelfars og nogle kerneboller. Jeg frøs den ene hakkedreng (de er iøvrigt gode), og så lavede jeg frikadelleformede falafel af farsen.

Med i mine planer var “Verdens bedste kartoffelsalat“, som jeg tillader mig selv ganske få gange på en sommer. Jeg havde en bakke champignon jeg også gerne ville have brugt. Kirsten’s Paella, som jeg elsker vendte jeg lige i hovedet og fik den lavet også. Således var jeg til sidst ved at drukne i mad. Jeg ville gerne have købt flere Hakkedrenge og mere Falafelfars, men min fryser er ved at eksplodere, så jeg holdt mig i skindet.

Med andre ord, var der rester nok til i dag, hvor jeg toppede Paellaen med lidt Violife Fetaost- som er skræmmende realistisk. Og her ses så min brunch, som smagte fantastisk efter jeg kom hjem efter en lille tur, som jeg vil fortælle mere om i morgen. Og som det ses, er det fantastisk billedkvalitet. Sov godt, og så fortæller jeg mere igen i morgen.