Gad vide…….

Ja min overskrift var egentlig noget med, gad vide, hvornår det bliver hverdag igen. Sådan set, så nyder jeg det, at det er så stille og få gjort en masse her. Samtidig er jeg da også godt klar over, at det ikke er smart sådan helt overordnet set.

Sådan helt personligt, er jeg endelig ved at komme mig (banke under bordet) efter Guderne skal vide hvor lang tids dårligdom (nej ikke Covid19). Men selvsagt, eftersom jeg bare skal høre ordet influenza og så får jeg det, så kan jeg sagtens holde mig her stort set uafbrudt.

Noget jeg godt kunne var at cykle en tur. Det vil sige, det kan jeg så ikke, for den fine cykel er gået i udu (gearet), så den skal til doktoren. Det viser sig, de henter. Det viser sig så at være gratis indenfor et vist område, men koster 98,- kr. når det er så langt. Det vil jeg meget gerne betale, for jeg skal ikke ud og køre den lange tur med tog lige nu. Helt bortset fra, at togene jo kører meget sjældenere, og i forvejen er det noget af et helvede, hvor jeg skal med 3 tog. Så nej fremover får de lov at hente den, medmindre, jeg beslutter at jeg ønsker mig en udflugt. Og gør jeg det, kan jeg altså finde mere epændende steder, at tage hen. Så de kommer så vidt vides i morgen og henter den.

Derudover har jeg fået ordnet lidt ved et andet hængeparti og skrevet et par mails og skrevet lidt med en hesteven. Jeg har ikke være praktisk rundt i lejlighden i dag, men har opdateret et ældre indlæg, der sagtens tåler gensyn, hvis du vil have fornemmelsen af havn og saltvand. Sådan kan man jo heldigvis tilpasse det efter, energi og dagens tilstand.

Jeg håber, I klarer den derude med isolation etc. Værst må det være for dem med hyberaktive unger, det må være noget af en udfordring, men kan selvfølgelig klares også. Om vi kommer retur til normalen efter Påske….Jeg ved det jo ikke, men jeg tillader mig at tvivle, og jeg er ikke sikker på, at jeg er tryg ved det. Pas på jer!

Beskæftigelsesterapi for de syge og de raske

Jeg er ikke ekspert i Coronavirus, ej heller i håndtering af det, så det lader jeg dem, som er om at udtale sig om. Ligeledes at styre det, for det er heller ikke mit job. Lige nu er mit “job” ret begrænset, i og med jeg som udsat (og stadig syg), ikke skal noget som helst andet, end at holde mig her!

Nok om det, men jeg kan jo se, at mange går mere eller mindre panik, fordi de skal blive inde og holde sig fra forsamlinger. Jeg er desværre vant til at holde mig inde i lange perioder, og af samme grund, har jeg mange gode tip til, hvad du kan foretage dig. Jeg gør ikke det hele lige nu, fordi, jeg netop er dårlig. Men nu kommer jeg med gode forslag til, hvad du kan foretage dig, både hvis du er syg og ikke…..

Hvis du er syg, og ikke kan så meget:

Fjernsyn – film, dokumentarer, historiskeprogrammer (jeg elsker at lære historien den vej rundt), naturprogrammer. Har du ikke Netflix, så var nu måske tiden du skulle det, eller en af de mange andre gode tilbud, der er for den slags og du mangler udbud i dit sædvanlige udvalg

Bøger (lydbøger) – Jeg ved mange har et anstrengt forhold til bøger. Det siges også, at man er .
mere tilbøjelig til at læse, hvis man er vokset op i et hjem, hvor der læses. Men dermed ikke sagt, at det er for sent at begynde. Jeg er også klar over, at nogle kæmper med ordblindhed og andre læsevanskeligheder, hvorfor lydbøgerne er en gave fra himlen, og noget jeg selv bruger flittigt. Der er masser af lydbøger gratis på biblioteket, hvis du bruger det. Er du ordblind eller har (skal lægecertificeres) andre læsevanskeligheder, kan du blive medlem af Nota, hvor der er en overflod af bøger (også kogebøger faktisk). Hvis du er interesseret i at starte, så er der flere forskellige lydbogstjenester. Det kan være, det kræver lidt tilvænning, at lære at lytte. Vær tålmodig og så lover jeg, øvelse gør mester, og du bliver vild med. Fordelen er, at du kan lave andre ting imens du lytter. Vil du gerne være fri for bøgerne, men stadig gerne læse, er der elektroniske læsemuligheder.

Malebøger – Jeg elsker mine malebøger, men jeg må indrømme, det er ikke noget, jeg får gjort nok. Nu var en perfekt mulighed. Der er nok at gå igang med for mig. Desværre har jeg hovedpine, hvorfor det ikke er sagen, men så snart jeg kan, noget jeg skal sætte tid af til også efter Coronavirus. Har du ikke en malebog, så anbefaler jeg Johanna Basfords, men der er mange andre. Hvis du vil starte et sted, er der hos Johanna Basford masser af gratis, du kan printe ud og prøve lige her.

Podcasts – Dette fænomæn er noget, jeg ikke har gjort så meget i før, men jeg er begyndt på det, og holder faktisk meget af det også. Selvsagt ligger der bunker på DR og i DR’s App. TV2 har også, men det er mest sport. Og på Spotify ligger der faktisk rigtig meget. Blandt andet har Dr. Phil også lavet en ny Podcast, hvis du skulle have lyst, som også ligger der – Phil in the blanks. Der er meget forskelligt, så du burde kunne finde noget, der passer dig. Der er også radio derinde, ligesom selvfølgelig musik

Radio – Som nævnt ovenfor, er der altid radio. Jeg er sikker på, der er meget god radio, du aldrig får hørt, ikke på mangel af interesse, men tid. Nu har du den. Hop i med begge ben. Jeg skal ikke sige, hvad du skal høre, for det er jo smag og behag, men selv jeg, der ligger her så ofte, får ikke hørt, alt det jeg gerne vil.

Internettet – Er en guldmine af underholdning i det hele taget, næsten uanset, hvad du gerne vil vide noget om. Er der områder, du gerne vil dykke længere ned i, så brug det. Der er jo så også læsning af blogs, og dem er der masser af blandt mange, den du læser nu.

Rejsedrømme og ture – Nu hvor vi er spærret inde, jamen så brug eventuelt noget af tiden til at drømme om, hvor du kunne tage hen og planlæg evt. fremtidige ture både indenlands og udenlands til når verden forhåbentlig bliver lidt mere sikker igen.

Whatsapp – Slap af og nyd din familie, og hvis ikke i live tilstand, så udnyt de muligheder, der er. Whatsapp er en fantastisk app til din telefon (og computer, men telefon først). Det er gratis at ringe til og fra den (også udland) og alle opkald og chats er krypteret og du chatter direkte. Jeg bruger den selv daglig til en sludder med venner/familie både i indland og udland. Se også indlæg nedenfor om sociale medier….

Mobil/computerspil – Der er spil allevegne, ikke mindst på din mobil i form af apps. Kig på din appside og se, om der er noget, der frister. Selv er jeg faldet i Mahjongfælden og har spillet det flittigt, mens jeg har ligget her – via en app, der simpelthen hedder Mahjong

Læs resten

Glemt og gemt af vejen

Artiklen på Kpn om Joyce Carol Vincent, der efter 3 år bliver fundet død i sin lejlighed i London, rørte mig dybt. Ikke fordi den som med alle mennesker, vil røre dem dybt, for hvordan kan den andet, men fordi jeg har en helt personlig tilgang til den her historie. Meget personlig. Det vender jeg lige tilbage til.

Joyce dør helt alene i sin lille lejlighed i England i en alder af blot 38 år, og forbliver liggende der indtil hun bliver fundet 3 år efter. Artiklen spørger, kunne det ske i vores samfund og hvad kan man gøre for at forhindre det? Jeg har svært ved at se det ske i Danmark, fordi vi er så overvågede og kontrollerede, at det næsten gør ondt. Det har fordele, netop at dette så ikke skulle kunne ske, omend jeg tror det sker alligevel, omend ikke efter 3 år, medmindre man er decideret hjemløs, så kan det nok. Og forhindre det? Nej det tror jeg ikke man kan medmindre, man vil fratage folk den personlige frihed, som vi for alt i verden ikke må pille ved, uden der er tvingende nødvendige grunde til det. Men som det også siges i artiklen:

Hvad med den manglende husleje, hendes gas- og elforbrug eller hendes skat? Altsammen ubetalt. Hvorfor rykkede ingen? Hvad med viceværten? Naboerne? Spørgsmål, der stadig er helt eller delvist ubesvarede.

Artiklen handler om, at denne historie har grebet instruktøren af en ny film, der kommer i 2012, der hedder “Dreams of a life“, hvor hele historien om Joyce, og hvordan det kom så vidt for en veluddannet velfungerende pige, fortælles. En film jeg helt sikkert skal se og måske endda erhverve senere.

Nu til den mere personlige tilgang til det her. I forhold til Adoption og det at søge sine rødder, siger jeg altid, at man skal være forberedt på, at det man finder ikke nødvendigvis er godt. Og man inden skal gøre op med sig selv, om man vil tage det med, og have vished fremfor alt. Personligt vil jeg hellere kende sandheden end spekulere mig grøn i hovedet over det. Så er det på plads, og man kan forholde sig til det. Men det skal der tænkes meget over INDEN man tager kontakt. Hvis man går med en eller anden lyserød forestilling om, at det hele for det første var evigt fryd og gammen og den eneste ting, der lige var “ups” var ens egen ankomst på arenaen, så kan man blive meget overrasket. Det sker i nogen tilfælde, og så er det selvfølgelig godt. Men der er også masser af ikke så “pæne” historier. En af dem, er min egen.

Min biologiske mor døde nemlig også helt alene i en tidlig alder og lå længe i sin lejlighed, men i et relativt civiliceret samfund, som det tyske, er halvanden måned, blandt andet henover Julen, for mig ihvertfald, meget længe. Det at det netop var henover Julen viser noget om, hvor isoleret hun har været. Jamen havde hun ikke familie? Jo det havde hun, men hun havde ikke kontakt til dem. Og hvorfor det var, ved jeg faktisk ikke helt, og vigtigere ved jeg ikke, om det var hendes valg, eller familiens. Min mavefornemmelse siger mig dog, at det i dette tilfælde var det første, uden jeg dog ved det.

Senere da jeg søger oplysninger omkring hende og finder min biologiske søster i Berlin ved hun næsten intet om vores fælles mor af samme årsag, og hun er vokset op hos sin (og min) mormor. Da jeg skriver til hende, er hun sød og svare og sende fotos af sig selv og min mor, hvilket jeg selvfølgelig var taknemmelig for, men hun gjorde samtidig opmærksom på, at det var meget svært for hende, og hun synes det var bedst, vi ikke har kontakt.

At sige, jeg var (og er) skuffet over det forslår nok ikke, men jeg kan ikke tvinge hende, og vil selvfølgelig heller ikke. Så derfor er der ikke mange muligheder for at få informationer omkring min mor, medmindre der er andre familiemedlemmer, jeg endnu ikke har fundet. Lige nu koncentreres indsatsen om, at finde noget omkring min biologiske far. Ikke at jeg er kommet meget videre, men en smule – tror jeg. Det har før vist sig at være helt håbløst, så der skal meget til, at jeg “svinger i lysekronen” nu.

Men jeg synes, denne historie er vigtig. For hvordan kunne det ske, og hvis det kan ske i England, kan det så også ske her? Husleje skal der jo betales, og hvis ikke den bliver det, så reageres der som regel hvilket skete i Joyce’s tilfælde – men først efter 3 år!?

I min mors tilfælde blev hun fundet af viceværten i sin ejendom, fordi de skulle op på den etage og lave nogle reparationer, og han selv kom i tanke om, at det var længe siden, han havde set hende – og så var der den åbenlyse – lugten! At få sådan en besked, er ikke sjov, og det tog mig lang tid at fordøje den og komme mig over den. Hvis man kan sige, man kommer sig over, at et menneske, er så ulykkeligt og langt ude, at vedkommende enten selv vælger at isolere sig, eller bliver valgt fra. Uanset er det ikke godt, og slet ikke, når man er ung, og relativt ung som min mor, der kun blev 43, altså ikke meget ældre end Joyce.

Jeg har det stadig ikke godt med det faktum (det er meget længe siden, jeg fik beskeden), men jeg kan intet gøre ved det. Det eneste jeg kan gøre, er at prøve at leve mit liv så godt jeg kan og nyde det.

Som altid, lad mig gerne høre din tilgang til historien. Det er altid givende at høre andres vinkel på den slags sværere emner.

Indlægget her er blevet oversat til engelsk.

Iøvrigt tillader jeg mig lige, at gøre opmærksom på hans-hendes-sin-reglerne (ligger også i sidebaren, under diverse links), da jeg selv stadig har problemer, og havde stor glæde af dem, da jeg skrev dette.