Klampenborg Boghandel – Indvielse med Jazz til

Fredag havde jeg egentlig håbet på en udflugt mere, men med mine kræfter eller mangel på, var det godt det samme, at det ikke blev til mere end en aftale. Men hvilken en. Det var jo ingen hemmelighed, at Klampenborg Boghandel holdt åbningsreception der, og selvfølgelig skulle jeg op og være med. Dels elsker jeg bøger (også selvom jeg ikke kan læse dem fysisk), men dels ville jeg da også gerne støtte den nye ejer Niels Nørgaard, som jeg kender og hele projektet.

Jeg nussede rundt her først på dagen og gjorde så klar til at daffe afsted med en flaske og en hjemmeavlet plante under armen. Ja, det er ikke så tosset at have så man kan give væk af dem. Jeg håber, den bringer glæde. Vinen er jo altid et sikkert bud.

Da jeg kom stod der mange mennesker foran butikken og underholdningen var også på plads i form af den lovede Jazz – Kansas City Stompers. Jeg talte lidt med en af dem, som mente, det bestemt ikke kunne være min smag. Han tager så ganske og aldeles helt fejl. Jeg elsker det. Et rigtig populært indslag var en popcornmaskine der spyttede popcorn ud i en hast så den søde dame der passede den, dårligt kunne følge med efterspørgslen fra os sultne tilhørere. Der er ikke meget, der er bedre og det var vi mange, der syntes og så med en iskold faddøl og Jazz til….ja jeg klagede ikke, og det hørte jeg så heller ingen andre, der gjorde. Tværtimod.

Selve butikken er en historie for sig selv, og ganske som påpeget af nye ejer, hersker der næsten Harry Pottersk stemning og en dejlig hyggelig og langt de fleste steder, fuldstændig glemt stemning af eventyr og opdagelse. Der er tilpas mange hyggelige kroge ti, at man ikke ved, hvad man finder, og også så mange sjove finurligheder rundt om, at man kan spekulere lidt over, hvad man nu støder på. Noget jeg og helt sikkert mange andre, sætter pris på. Der var engang, hvor der var flere af den slags hyggelige steder, men jeg tvivler på, at der er flere tilbage, altså lige udover denne. Og må den leve mange år endnu, for hold op hvor er det hyggeligt. Jeg håber, den vil ligge der længe og bringe Niels og os andre mange glæder. Tak til Niels for et super arrangement og til alle for hyggeligt selskab. Vii du se alle dagens fotos ligger de her.

Update: Istedet for en tilfældig video, kom jeg i tanke om den lille jeg optog selv fra dagen, og har uploadet den istedet. Du kan finde masser andet KCS både på Youtube og Spotify.

Når Guderne er med en og Halgodt

Det nærmede sig weekend, og meget af ugen gik med en ryg der var helt tosset og så læge og hospitalsbesøg. Lægen var først på ugen og det var godt nyt. De piller jeg har fået hjælper – endelig! Men vi måtte op på 3 før det var som det skulle. Så langt så godt. Nu skal jeg så bare tjekkes engang imellem.

Hospitalet var en anden snak. De kan ikke finde årsagen til føleforstyrrelser i mine fødder. Og når de ikke kan det, kan de heller intet gøre ved det. Der var en sidste undersøgelse, lægen ville prøve at få til mig, men som hun sagde, risikoen for, at de siger nej er stor. Og får du den, er der lang ventetid. Men vi prøver, og jeg er taknemmelig for, at alt ihvertfald helt sikkert er blevet gjort. Desværre er vi ikke en dyt klogere. Nu håber jeg så bare, det ikke bliver værre. Men eftersom det er blevet det løbende, er jeg ikke så glad, men vi må se.

Så var det jo vi nærmede os weekend. Om tirsdagen var jeg i stalden og jeg mistænker, at det var der, jeg fik “gjort kål” på min ryg, fordi jeg “lige skulle prøve” selvom jeg godt ved, at risikoen for at det her sker, er der og hvorfor jeg så også har ladet være. Nu har jeg lært det. Jeg har dårligt kunne røre mig de seneste dage for en ryg, der er gået helt i baglås. Det var mindre smart, også fordi jeg siden torsdag aften passede hunde til lørdag middag.

Til trods for dårlig ryg, som jeg så synes var en smule i bedring, ihvertfald så meget, at jeg kunne bevæge mig, synes jeg, at der skulle ske lidt. Jeg havde set, at Plantekartellet solgte nogle spændende nye sandwich til en gadefest på Nørrebro, og jeg tænkte, jeg ville tage toget det meste af vejen og så cykle det sidste stykke.

Som vides, er jeg vant til at gøre ting alene. Men jeg tror, jeg nåede igennem 4 veninder, der ikke kunne før, jeg stort set gav op og ret frustreret for mig selv tænkte, at det var da lige godt f……, at jeg altid skulle gøre ting alene. Og jeg lyver ikke. Jeg havde dårligt tænkt det, før min telefon ringede. Det var en gammel veninde, som jeg fornyligt har fået kontakt til igen. Hun ville høre, om jeg ville med til Skovhoved Foodmarket hos Halgodt. Jeg havde faktisk godt set det, men ikke husket det, men selvfølgelig skulle vi da støtte dette lokale initiativ, og det fortrød vi bestemt ikke. Udover dejlig mad, fik vi live musik først

Som det ses, var vejret fantastisk og vi sad først i solen og fik en øl, som var en specialøl, særligt fremstillet til lejligheden og den smagte rigtig godt. Så meldte sulten sig og for mig var der faktisk kun en mulighed og den hed Indisk curryhalløj med spinat og kartofler (Palak Aloo) og ris. Men det smagte himmelsk og så var det jo sådan set okay. Der var også vegansk Is i form af Nicecream. Af andre foodtrucks kan nævnes Greek Treat – gyros m.m., Coast – fish & chips, bøfsandwich (Oscars Bøfsandwich) og Italian Street Treats – italiensk pasta (her var der vegetariske muligheder, men ingen veganske). Jeg håber på flere muligheder næste år. Om ikke andet fra den indiske, som har flere i deres restaurant. Min veninde fik Fish & Chips med rodfrugtchips, og sagde, det smagte godt.

Deruover var der selvfølgelig den dejlige Skovserøl, sodavand, vin og i den anden hal var der drinks i alle afskygninger, ligesom der var mulighed for at sidde inde, hvis man ville det. Men i det vejr der var lørdag, var der ingen grund til det. Vi nød det meget, og fik en superhyggelig sludder med et sødt par, vi mødte, som sad overfor os, ligesom vi også talte med en anden herre og hans hund senere.

Vi sluttede med en lille tur ud på havnen og kiggede både, og kunne konstatere, at sidde i flere timer, intet godt havde gjort for min ryg. Og havde jeg (det havde jeg faktisk) glemt, at jeg havde ondt i ryggen, så blev jeg så nu mindet om det med fuld styrke, ligesom jeg var megatræt. Så var klokken også henad 21.00, så vi trissede op mod min venindes bus, så hurtigt, det nu lod sig gøre. Vi fik ingen is (vi var for mætte), men vi kommer helt sikkert igen og håber Nicecream også gør.

Nu må jeg så finde et andet event og smage Plantekartellets sandwich, men det er også okay ovenpå sådan en hyggelig og dejlig aften. Og måske de ligefrem kunne lokkes til at komme på til Skovshoved næste år….man har da lov at håbe….Jeg håber, I har nydt det gode vejr her i weekenden. Ovenpå i går har jeg ligget brak og ryggen har det mindre end godt, så det går meget stille her.

Sjældent og for første gang – CPHJF

For lidt siden aftalte jeg med min søster, at vi skulle ses. Hun spurgte, om vi skulle tage ind og høre noget jazz, da det indtil i dag har været Copenhagen Jazzfestival>. Det ville jeg rigtig gerne. Jeg kan ikke lige huske, hvornår jeg sidst har været ude og høre jazz. Men jeg har helt sikkert aldrig været det sammen med min søster. Og så var det da ikke for tidligt, eftersom vi begge godt kan lide. Hun ville finde noget og vende tilbage. Hun fandt et arrangement kl. 15 i Kongens Have (onsdag). Vi ankom og fik os placeret og fandt vin, kage og snacks frem. Det holdt ikke længe. Skal vi ikke bare sige, at det band bestemt ikke “var os” og hvis det var Jazz, så hedder jeg Kong Karl den 14. Jeg ved ikke lige, hvad de har tænkt på, at sætte dem på Jazzfestival. En fejl efter min, søsters og mange fleres mening, der også udvandrede fra, hvad jeg i bedste fald ville kalde organiseret larm. Smag og behag, men jazz var det ikke, og bliver heller aldrig.

Altså måtte vi finde på noget andet. Vi satte os så langt fra larmen, som muligt (det er iøvrigt utroligt, så højt det er) og slappede lidt af, indtil vi skulle videre. Så drog vi til Studenterhuset, hvor der var rigtig jazz i form af Claus Waidtløv Trio og det var bare super, super godt og vi nød det og en iskold øl i fulde drag. Det var rigtig dejligt, at vi fik rigtig jazz og så af den kvalitet. Især for mig, der ikke har hørt andet. Min søster havde været til et par andre arrangementer. Næste år tror jeg, at jeg vil gøre en dyd ud af, at høre mere. Som min søster sagde, man skal næsten være et skarn, når nu tilbudene er der. Og det har hun da helt ret i.

Fotos er fra dels min tur ind og imens og på vejen hjem. Jeg tog toget til Svanemøllen St. på vej ind og cyklede derfra, og så cyklede søster og jeg sammen hjemover og skiltes i Hellerup, hvor hun skal ind i landet og jeg længere nordover. Du kan holde musen over fotos og se teksten til fotos.

Jeg var godt træt, da jeg nåede hjem, men ikke desto mindre var jeg i stalden i går. Så i dag har det været dejligt at være hjemme, hvor jeg har lavet mad i lange baner og rigtig hygget mig. I morgen står den på projekter igen og så galop senere på dagen. Foreløbig ønskes I en god weekend.

Østergro, Lundtofte og Taarbæk

Mandag var en travl dag og hele ugen bliver travl. Faktisk for travl, men det er det bedste selskab og som jeg før har sagt, engang imellem, er der bare ikke noget at gøre ved, at tingene falder oveni hinanden.

Det er en noget turbulent tid, hvor jeg udover hygge med veninderne, render til undersøgelser i et væk. Næste uge ryger der også flere dage på den konto. Og for at få overskud til det, er det nok fint nok, at fylde op med gode oplevelser også mens vejret er så flot.

Mandag var således en gammel aftale, jeg havde med en hesteveninde, som ville invitere mig ud og spise. Et specielt sted, og det var specielt og rigtig, rigtig hyggeligt og dejlig mad. Udsigten var der bestemt heller intet i vejen med og i det hele taget, var det bare en rigtig god oplevelse. Vi vidste ikke, at man kunne bestille vegansk, og fik den vegetariske udgave, men ville begge gerne have haft den veganske. Så det gør vi næste gang. For vi var enige om, at det ville vi rigtig gerne igen.

Man kan kun sidde der en time, for så kommer næste hold. Og så vidste vi ikke helt, hvad vi ville. Inden vi skulle mere, havde vi en aftale om, at vi skulle på Lundtofte Kirkegård og hilse på min venindes mand og andre vi også kender derude. Og det var vi så. Der er utroligt dejligt, og vi nød også der at gå rundt og kigge på blomster og bare slappe af.

Vi havde talt om kaffe her, men vejret var ikke til kaffe. Vi havde mere lyst til en is. Så vi kørte til Lyngby Sø, men til vores store overraskelse, fandt vi et lukket ishus. Vejret var da ellers helt perfekt til at holde åben, så det gav ikke mening. Og der var masser af mennesker fra sejlklubben.

Nå, men vi kunne jo ikke gøre fra eller til, så vi tog videre, og blev enige om Tårbæk Havn, og der fik vi en is og så var der ovenikøbet Jazz på havnen også, hvor vi sad og nød solen gå nedad og alle de glade mennesker, der var samlet der. Så alt i alt en rigtig dejlig aften, med god mad, fantastisk selskab og dejlige oplevelser hele vejen rundt Man kan ikke bede om meget mere.

Billie: Fine and Mellow

Billie_Holiday_and_Mister_New_York_N_600

Jeg har set dokumentar om Billie Holiday til aften. Hun slår mig altid som en så tragisk skikkelse, med et enormt talent. Datidens Whitney kan man sige. Hun døde kun 44 år gammel. Hun blev spurgt, om hvilken sang, hun synes reflekterede hende mest, og denne var den ene. Det er ikke ukendt, at det med mænd bestemt ikke var hendes stærke side heller, og hun havde den ene mere håbløs end den anden.

Hendes melankolske, men meget fængende stil har jeg altid holdt af, men jeg skal være ret meget ovenpå, for at høre hende. Hun brænder så meget igennem tror jeg, at det påvirker mig for meget ellers. Sådan et spild, men som en ven til hende sagde – det var hendes valg, og sådan var det jo desværre og er for alle der ødelægger deres liv med alkohol og stoffer.

….and all that Jazz

Der kører en udsendelsesrække for tiden, som er guf for jazzelskere. Den hedder “Copenhagen… and all that jazz”, og handler om jazzens historie i Danmark. Jeg kom ind midt i det hele i starten/midten af 60’erne. Udsendelserne kredser om Dexter Gordon og Ben Webster. Et par fantastiske musikere og farverige personligheder på flere måder.

Nu er det så heldig, at har du ikke fået fulgt med, så ligger udsendelserne på nettet. Jeg kan rigtig godt lide jazz og da jeg så Dexter Gordon i de her udsendelser, er jeg glad for, at han var så meget ældre end jeg og at jeg ikke rendte på ham. Ellers var jeg nok faldet pladask for ham dengang. Det var der også mange, der gjorde, og han har efterladt sig flere børn i flere lande. Men se selv udsendelserne.

Swingin’ Sunday

Da jeg kiggede på de farvelagte fotos, var der et foto af Jay McNeely, der spiller saxofon fra 1953, åbenbart noget, der kunne få folk op af stolene helt bogstaveligt. Det måtte jeg så (nogengange forbander jeg min egen nysgerighed), finde ud af, hvad var for noget. Og det duer! 🙂 Deraf dette indlæg. I ovensiddende han sammen med Detroit Gary Wiggins Band.

Links:

King of the honking Saxephone – Official website

Big Jay McNeely på Facebook

Detroit Gary Wiggins on Facebook

Detroit Gary Wiggins website

Historie om historien

Kender du serien “En engel ved min side” (1994-2003), som i højeblikket bliver sendt på Dansk TV? Hvis ikke, kan jeg varmt anbefale den. Det er selvfølgelig, hvad man synes om, og ja den er meget amerikansk og selvfølgelig skal man have en positiv tilgang til “konceptet” Gud og Engle – ellers giver det ikke rigtig mening at se den.

Serien omfatter 3 faste engle, Tess, Monica og Andrew. Sidstnævnte spilller Dødsenglen, men har en bredere funktion end bare dette. Igår da jeg blev inspireret til dette indlæg opdagede jeg, at John Dye, der spiller Andrew gik bort sidste år (10. januar 2011). Det gjorde mig utroligt trist. Dels fordi, jeg holder utroligt meget af hans udstråling og så var han altså kun 1½ yngre end jeg.

Men nu til, hvorfor dette indlæg blev til. Det gjorde det, da jeg så ovensiddende afsnit af “Touched by an Angel”, som seriens originaltitel er. Det handler om Historien om sangen Strange Fruit sunget af Billie Holliday. Meget kort handler filmen om lynchinger af sorte i en mørk periode af historien. Mindst lige så mørk som Holocost, men ikke nær så omtalt af en eller anden grund.

Det har altid været en sang, der gav mig myrekryb, som jeg vil håbe den giver de fleste. I det hele taget undgik jeg i lange tider Billie Holliday‘s musik og sange fordi de i den grad gik under huden på mig. Dette vel kun en kompliment til hendes evner for formidlingen af smerten og lidelsen. Jeg kan rigtig godt lide hendes stemme og mange af sangene er utroligt smukke, og heldigvis få så tragiske som denne, som dog i al sin grusomhed er smuk. Det er blevet bedre med årene, men jeg skal være helt og aldeles ovenpå, når jeg hører hende, og sådan bliver det ved at være.

Se iøvrigt:

Strange Fruit på Wikipedia

Dokumentar om Billie Holliday’s liv på Youtube

American Lynching – Gode Davis projekt

Lynching in The United States på Wikipedia