5 års Jubilæum

Seneste fotos i familiealbummet, som min bror lige har sendt mig næsten – Min oldemor og bedstemor

I dag har jeg 5 års Jubilæum med min familie i USA. Den 3. august var datoen, hvor jeg fandt dem. Det er stadig fantastisk for mig. Og når man har ledt i 30 år, så skal det jo nok lige trænge ind. Det at få svar, ihvertfald nogen, er stort, men hvad er noget af det største, er noget som de fleste andre, tager for givet. Nogen man ligner. Det er noget man som adoptivbarn bare ikke har medmindre, man er bortadopteret væk sammen med en søskende. Men stadig kan behovet for det mødrene og fædrene ophav være stor. Endnu større, når man ingen har. Og når det så viser sig, at man ligner dem så meget, at man næsten kunne have fastslået slægtskabet uden DNA-test, er det jo endnu bedre.

Det er meget tydeligt, at der er nogle bestemte træk, der slår rigtig meget igennem. Vi har altid sagt, det er fra min biologiske far, men når man kigger på min farmor her, så kan man tydeligt se, at det helt bestemt kommer i stor stil fra hende. Desværre har vi ingen fotos af min bedstefar, for han forsvandt ret hurtigt ud af billedet. Så det er svært at vide, hvad der kommer derfra. Det er en af de brikker, vi stadig gerne vil vide mere om. Også min bror. Måske får vi det.

I skrivende stund sidder vi stadig i Coronahelvede til halsen og hvornår jeg lige kan komme derover ved jeg ikke, men jeg vil meget gerne derover i år. Dels fordi det allerede sidste år var meningen, men der blev det udskudt af mange grunde, selvfølgelig også igen Corona. I skrivende stund skal min bror og svigerinde være bedsteforældre, da min yngste niece skal have en lille pige. Det er jo helt vildt spændende, og det kunne være fantastisk at komme derover til Jul igen, som sidst, men så blive længere. Hun skal føde til november, så det kunne være fantastisk at komme over at møde et nyt familiemedlem. De har en hel trailer stående til mig, som jeg kan bo i. Lige nu kommer min bror sig efter en alvorlig rygoperation. Han er lige kommet hjem fra hospitalet, så nu er det vigtige, at han kommer sig. Men heldigvis ser det ud til, at gå godt.

Mens jeg sidder og skriver det her (lørdag), har jeg lige fået en hilsen fra min nevø derovre. Han er god til at holde kontakten og vi skriver næsten dagligt. Han er sådan en sød dreng. Jeg håber, det går som planlagt, og jeg kommer over derover snart. Men 5 års Jubilæum, er da halvrundt og jeg synes bestemt, det er værd at fejre.

Hvis du ikke har læst historien før, kan du læse med her:

5. august 2016 – Miraklernes tid er ikke forbi/Miracles do happen!

28. august 2016 – Mit mirakel og noget om aldrig at give op! Og en stor tak!

17 år siden

Hold op, som tiden går. 17 år siden. Et sted ved jeg det jo godt og på en anden måde, så kan jeg ikke forstå, hvor tiden bliver af. Det er lidt skræmmende at tænkte på, hvor meget, der er sket siden dengang. Terrortruslen ligger stadig og lurer lige under overfladen og det har der desværre været mange eksempler på siden. Ingen med fly, men sikkerheden er jo også helt hysterisk, hvilket den desværre er nødt til at være, af netop samme grund.

Og ja, jeg husker stadig godt, hvor jeg var. Jeg gik på uddannelse dengang og var hos min veninde og skolekammerat. Vi er iøvrigt stadig veninder. Og hun var vist i køkkenet eller ihvertfald et andet rum, og jeg var i stuen, hvor TV’et var tændt og indslaget med tårnene kom på. Først troede jeg, at jeg så syner, at det var en film eller noget og så gik det op for mig. Og jeg råbte på min veninde og så gik dagen med at fatte, hvad der var sket og se nyheder. Ganske rystende, som det jo var for alle.

Det er noget, der ikke skal glemmes, og alle dem, der mistede livet, fortjener at blive husket, mindst den ene gang om året.

Jeg ligger stadig syg, vejret er heller ikke til andet. Men klart, jeg ville da hellere være ude i verden og det skal jeg helst seneste fredag. Men nu må vi se -jeg gør hvad jeg kan.

Et jubilæum af en slags

Finish og jeg oktober 2007

I dag har jeg en slags jubilæum. Jeg har været i stalden (Bechmann Racing) i 10 år. Det er et jubilæum, jeg er meget glad for, for jeg befinder mig så godt der, og heldigvis er de også glade for mig. Så en win, win situation.

Fotoet, er taget det efterår, hvor jeg så var startet nogle måneder før, og hesten er ingen anden end den, der var skyld i, at jeg startede dernede i første omgang – Finish First. Vi flyttede ind sammen om man kan sige det sådan. Finish og jeg fandt hinanden fra første øjeblik, da jeg mødte ham, og da han skulle flytte, og der var ingen tvivl mulig, jeg flyttede med, lige på stedet for at være hos min røde ven. Han var og er en meget speciel hest, som jeg elsker over alt på jorden. Han er for længst pensioneret, og går og hygger sig på landet, hvorimod jeg stadig er i sving, og håber da at være det noget endnu.

Dagen blev brugt netop i stalden med min nye dejlige ven, som jeg var ude og gå tur med, sammen med en sød pige, der dukkede op, og var meget interesseret i alt det her galophalløj, og vi fik en lang snak, for hun var med ude med yndlingsponyen. Et dejligt bekendtskab og så kørte vi ned og fik en tur rundt på banen, så hun kunne se det hele. Jeg var noget nær dagens helt, men jeg synes jo bare det var dejligt, at give min egen begrejstring videre. Nu er det tid til aftensmad og hundeluftning, for jeg passer sådan et par lige p.t.

10 år siden i dag

IMG_0222opt2_1 class=

Tiden går! Alt for hurtigt og især i godt selskab som man siger. Jeg kan kun sige, at i forhold til min lejlighed, så passer det alt for godt. For jeg er stadig vildt glad for den, og det vidste jeg faktisk ret hurtigt, at jeg ville blive. Jeg skal nok bæres herfra – det håber jeg ihvertfald.

I dag er det 10 år siden præcis, at jeg flyttede ind. På en dag, der var lige så flot som i dag. Lidt sjovt at tænke på, men også skræmmende som tiden den flyver. Men sålænge den går godt, må man ikke klage. Kan I have en dejlig søndag.

Klampenborg Classic Motor Meeting 2011

Vi havde en aftale far og jeg, om at vi skulle ned og se de smukke gamle biler til Klampenborg Classic på Galopbanen. Jeg har haft aftalt med mig selv flere gange, at jeg skulle derned (det er hvert år), men det er aldrig blevet til noget. Det blev det så i år.

Der var ingen ende på mængden af smukke gamle biler, selvom der også var nogen ikke helt så pæne, så var de alle sjove og spændende at se. Især var der mange Mercedes, for året i år stod i Mercedes tegn, for de har 125 års jubilæum i år. Der var nogen fantastiske eksemplarer, især udi Mercedes, men sandelig oså mange andre. Der var krom og en helt anden slags hestekræfter den gamle bane så i dag, men hvilke nogen. Desværre var vejret alt andet end festligt, og det var synd for et ellers fint arrangement.

Jeg kunne godt have taget flere fotos og ville egentlig gerne være blevet længere, men min gamle far, kunne ikke holde til mere, så vi vendte næsen hjemover. Egentlig ville vi også have været forbi Bellahøj Loppemarked igen i dag, men eftersom det stod ned i stænger og vi havde været der endte vi med at køre ud og få en burger istedet. Så ingen grillpølser heller idag. Men det skal vi nu nok få en dag.

Men som det ses, så var det vist udemærket, jeg ikke fik taget flere fotos. Der er alt rigelig – og de ligger lige her. Enjoy! Det var iøvrigt lidt af et kunststykke at fotografere, på grund af alle de mennesker, men med lidt snilde gik det, omend fotos ikke altid blev som ønsket, men som muligt.

Still a Thrill – efter 25 år

Her en lille teaser i anledning af jubilæet:

Det er stadig en af de bedste sange og videoer nogensinde, og albummet er det mest sælgende nogensinde!!! Tænk lige over det – nogensinde! Nu kommer der en jubilæumsudgave”. Og om ikke andet kan du nyde rigtig mange af Michaels sange på Youtube, bl.a. videoen, der har givet navn til albummet Thriller, som jeg stadig synes er helt genial.