Forårsfornemmelser i Forstbotanisk

Vejret var intet mindre end fantastisk. Og som jeg stort set altid gør, når vejret er så fint, så griber jeg det. Det gjorde jeg således også i går. Jeg prøver jo at få så meget motion pakket ind, som jeg kan, men er jo afhængig af hofterne, og hvordan de vil og ikke. I går var de rigtig fine, og jeg endte med at få gået 5 km og 6.485 skridt, så det var da fint.

Jeg plejer gerne at udse mig et mål for turen og i går var det så Forstbotanisk Have. Jeg har ikke været der længe, for jeg synes, det er gået for meget Park og socialt eksperiment i den. Dertil kommer, at det ser ud til, at de har væltet nogle meget store træer med vilje udover dem, som allerede af sig selv, væltede i stormen for nogle år siden. Men det var nu meget rart at gå derinde. Og der var heldigvis ikke mange mennesker. På en af de nyt bænkearrangementer, sad der nogle unge fyre og drak øl.

De fleste, der følger mig og bloggen ved også, at jeg elsker træer og er stor fortaler for, at folk ikke fælder træer og planter flere. Der er mange meget, meget gamle træer i Forstbotanisk Have og alle mere eller mindre specielle. Det er interessant at studere barken og der er så mange farver og struktuer. Det gjorde jeg det så lidt i igår og bare sådan i det hele taget, var det jo haven, der inspirerede og gjorde, at jeg tog de fotos jeg gjorde. Det første og det næstsidste, er dog taget på vej derover. Der hvor der er skilte, hører de til fotoet ovenover – og i et tilfælde de to ovenover. Det var heldigt, jeg gik, da jeg gjorde, for så snart jeg kom hjem blev det overskyet og mere blæsende.

Efter sådan en tur er der ikke meget mere energi på tanken, og således heller ikke i går. Men det var en skøn tur, og jeg er glad for, at jeg kom afsted. I dag har været forholdsvis stille, men jeg har dog fået tømt min fryser for alt, der ikke var gemmeværdigt og gjort alle skuffer rene og sorteret indhold. Det var bare skønt, at få gjort. En start på forårsrengøring, der sådan set er i gang flere steder her, men som konstant bliver sat baglæns, når jeg har været dårlig. Men lige nu går det godt og så bliver der også lavet noget. Nu er det snart weekend, og jeg har ihvertfald en plan om, at jeg skal noget søndag, men ellers bare videre med tingene her.

Med den nye genåbning af butikker, kan jeg endelig komme ind og bytte min Julegave, så det skal jeg ihvertfald næste uge. Så langt så godt, så må vi se, hvad ellers.

Canadisk Poppel og den de fine gule blomster sidder på – Trodnød

0

En Julegave til mig fra mig – Hvide Puma Cilia Sneakers

Jeg tænker, at enten er man til hvide sneakers, eller også er man ikke? Jeg har altid været, og jeg har ledt højt og lavt efter et par som disse her, men de skulle selvsagt være veganske, og det er de her. Ovenikøbet er de på tilbud sat ned fra 550,- kr. til 350,- kr. Det er noget siden, jeg fandt dem, men der var ikke lige plads til dem i budgettet. Jeg besluttede, at næste gang, jeg fik penge, ville jeg have dem, også fordi de har været på tilbud siden og det bliver de nok ikke ved med at være. Nu er de bestilt. Man må jo være være god ved sig. Især når man ligger her med en ryg der er stadig er i mere eller mindre undtagelsestilstand. Nu bringer jeg dem så her til fri inspiration. Du kan klikke øverste foto, så kommer du til skoene, eller du kan klikke linket i teksten.

Det er en dag ad gangen, og det er da bedre, men langt fra, så jeg kan sige, at jeg er funktionsdygtig på noget som helst normalt niveau. Jeg kan gå og stå. Men hverken det eller sidde ret længe ad gangen, så får jeg skrækkeligt ondt igen. Så jeg er sengebunden stadig.

0

Tsotsi (2005)

Jeg har set film idag. Det var en af Julegaverne – Tsotsi (2005) en sydafrikansk/britisk film, der handler om “Tsotsi” (betyder “rod” sådan frit oversat), som er opvokset i den store township i Soweto ved Johannesburg, hvor der bor en million mennesker (i 2005, er siden næsten fordoblet). At sige han er voldelig dækker næsten ikke. Det har selvfølgelig sine grunde, men det går helt galt, da han på et tidspunkt stjæler en bil, som viser sig, at indeholde en baby. Hvad der siden sker, skal jeg ikke fortælle. Dog skal jeg opfordre dig til at se filmen, som er rigtig, rigtig barsk, men også give håb for menneskeheden og er en fortælling om, at selv i de mest håbløse situationer, er kærlighed det vigtigste.

In English:
I’ve watched a film today. It was one of the X-mas presents – Tsotsi (2005) a southafrican/british film, that is about “Tsotsi” (means “thug”), who has grown up in the big townshiop in Soweto by Johannesburg, hvor one million (in 2005 has nearly doubled since) people live. To say he is violent hardly covers it. Of course it has its reasons but it goes all wrong when he steals a car, that turns out to contain a baby.
What happens after that I won’t tell you. On the other hand I want to tell you to see this film, that is really, really though, but also offers hope for the human kind, and is a story and teastement love being the most important thing even in the most hopeless of circumstances.

Link:
Tsoti – the official filmsite

0